Den europæiske arbejdskraftundersøgelse er hovedkilden til EU’s statistik om beskæftigelse og arbejdsløshed. Den gennemføres hvert kvartal som en interviewundersøgelse i alle EU-lande, kandidatlande og EFTA-lande. Interviewene for et givet kvartal er fordelt ud over alle uger i kvartalet. Undersøgelsens indhold og metode er reguleret i en EU-forordning (link til forordning og ændring)

Fokus i undersøgelsen er arbejdsmarkedsrelaterede variable som f.eks. arbejdsmarkedsstaus, stilling, fag, arbejdstid, erhvervserfaring og jobsøgningensaktivitet, men en lang række data om demografi og uddannelse og indkomst indgår også. Populationen er personer i private husholdninger. For arbejdsmarkedsvariable indhentes dog kun oplysninger for personer over 14 år.

Grundlaget for undersøgelsen er en stikprøve af enten de husholdninger eller de personer, der har bopæl i landet. Som hovedregel indsamles oplysninger om alle personer i husholdningen, uanset om stikprøveenheden er husholdninger eller personer. Derved bliver det muligt, også at belyse forhold omkring den husholdning, de omfattede personer indgår i, f.eks. antal personer i husholdningen og alderen på husholdningens yngste barn. I Danmark anvendes dog en lidt anden fremgangsmåde. Stikprøven består af enkeltpersoner, men øvrige personer i de husholdninger, de udtrukne personer tilhører, inddrages ikke. I stedet hentes husholdningsoplysningerne for de udtrukne personer fra befolkningsstatistikkens registre.

En centralt del af arbejdskraftundersøgelsen er opdelingen af befolkningen i hhv. den del, der indgår i arbejdstyrken, dvs er i job eller søger job,  og resten. Arbejdsstyrken opdeles yderligere i beskæftigede og ledige. Et velegnet redskab til analyse af en sådan landefordelt opdeling i arbejdsmarkedsstatus på tre kategorier  — beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken —  finder man i trekantgrafen (se evt. tidligere indlæg). Neden for er vist trekantgrafer for arbejdsmarkedsstatus for hhv. mænd og kvinder i de lande, der indgår i EU-undersøgelsen. Ved farvekodning er landede opdelt i geografiske regioner efter FN’ geokoder, dog med den udvidelse, at de fem nordiske lande skilt ud som en særlig gruppe. Danmarks placering i de to diagrammer er angivet med en sort cirkel.

Kilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

I begge diagrammer skiller Island sig ud med lav arbejdsløshed (tæt på nederste kant) og lav andel uden for arbejdsstyrken (tæt på højre kant). En gruppe østeuropæiske lande skiller sig ud med både høj ledighed og høj andel uden for arbejdsstyrken. For kvindernes vedkommende er især Tyrkiets placering markant med en meget høj andel uden for arbejdsstyrken.

Kilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

Den Europæiske Arbejdskraftundersøgelse indeholder også en longitudinel del, hvor de samme personer følges fra en periode til en anden. Den longitudinelle undersøgelse er behandlet i indlægget den 29/10-15.

Referencer:
EU’s arbejdsmarkedsundersøgelse, webside (link)
EU-forordning nr. 577/98 af 9. marts 1998 om stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken (link)
EU-forordning nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af forordning 577/98  (link)

Et vigtigt mål for den Europæiske Centralbanks aktiviteter er at sikre stabile priser i  Euro-området, hvilket defineres som en årlig inflation under, men tæt på, to pct. Bankens redskab til måling af inflationen er EU’s Harmoniserede Indeks for Forbrugerpriser (HICP). Også EU-Kommisionen anvender HICP i dens overvågning af økonomien både i EU som helhed og i de enkelte medlemslande, herunder især kontrollen med overholdelsen af inflationskravet i Maastricht-kriterierne.

Indeksene for de enkelte lande udarbejdes af de nationale statistikinstitutioner efter en fælles metode. På grundlag heraf beregner Eurostat indeksene for EU som helhed og for Euro-området. Der beregnes delindeks for omkring 100 produktgrupper (ECOICOP 5-ciffer niveau). Reglerne for opgørelsen er fastlagt i EU’s forordning af 11. maj 2016. Eurostat offentliggør også HICP for en række lande, der ikke er medlemmer af EU, bl.a. Norge  og Tyrkiet. Indeksene offentliggøres månedligt, 2-3 uger efter efter månedens afslutning. For Euro-området som helhed offentliggøres foreløbige og summariske indeks allerede den sidste dag i den måned, tallene vedrører.

De fælles regler for opgørelse kan afvige fra de regler, der anvendes i de enkelte lande ved beregningen af de nationale forbrugerprisindeks. For Danmarks vedkommende er opgørelsen af  HICP identisk med opgørelsen af forbrugerprisindekset bortset fra, at ejerboliger og privathospitaler indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP.

Inflationen i EU-lande opdelt på Euro-lande og lande med egen valuta

Kilde: Eurostats statistikbank prc_hicp_midx
Grafik: Veusz

Figuren viser et plot af inflationen i hhv. de EU-lande, der har Euro som valuta og de EU-lande, som har bevaret deres egne valutaer. Figuren til venstre viser den årlige inflation opgjort i juli 2017 og figuren til højre, den gennemsnitlige årlige inflation i femårsperioden juli 2012 til juli 2017. Begge figurer viser at variationen i inflationsrater er større i Euro-landene end i landene med egen valuta. Det er lidt overrakende! Man ville forvente at inflationsraterne i lande med samme valuta lå tæt på hinanden, hvorimod raterne i lande med egen valuta i højere grad kunne variere.

Der kan være mange grunde til, at inflationen varierer indenfor Euro-landene. En række mulige forklaringer herpå har Danmarks Statistik fremlagt i en Analyse (26/9-2016).  Danmark er ganske vist ikke et Euro-land, men i praksis ligger kursen på den danske krone fast i forhold til Euroen, så med hensyn til inflationsrate kan Danmark sammenlignes med et Euroland. De forklaringer Danmarks Statistiks Analyse giver på, at inflationen i Danmark i nogle perioder afviger fra den gennemsnitlig inflation i Euro-området, kan derfor også være relevante for de egentlige Euro-lande.

Referencer:
Eurostat: Metadata, Harmonised index of consumer prices (HICP) (link)
Danmarks Statistik: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juli 2017, Nyt fra Danmarks Statistik 22. august 2017 (link)
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) (link)
Thomas Hjort Jacobsen: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, DSTAnalyse 2016:13, 26/9-2016 (link)

De nationale statistikbureauers uafhængighed af regeringer og andre politiske myndigheder er en central del af grundlaget for tilliden til kvaliteten af den officielle statistik. Uafhængighed er derfor et centralt krav i  EU’s adfærdsregler for officiel statistik. På den baggrund har det vakt nogen opsigt, at en tidligere græsk chefstatistiker — Andreas Georgiou — i Athen er blevet idømt to års fængsel for pligtforsømmelse. Pligtforsømmelsen består i at have offentliggjort en revision af opgørelserne af underskuddet på de offentlige finanser i 2010, uden at offentliggørelsen var godkendt af det græske statistikbureaus direktion. Tidsskriftet Significance, der udgives af Royal Statistical Society og American Statistical Association har i det seneste nummer en gennemgang af sagen.

Sagen har stor politisk interesse, fordi Grækenland på tidspunktet for offentliggørelsen af revisionerne var i gang med forhandlinger om en international redningsplan for landets kriseramte økonomi, og at revisionerne viste, at situationen var værre end hidtil hævdet af den græske regering. Med til historien hører også, at EU’s statistikmyndigheder tidligere havde meddelt, at man nu anså den græske statistik for værende så upålidelig, at den var uanvendelig. På tidspunktet for domfældelsen havde Eurostat genvundet tilliden til den græske statistik, netop på grund af den genopretning og heraf følgende revisioner, som den domfældte Andreas Georgiou havde stået i spidsen for.

Georgiou blev i august 2010 udnævnt som chef for det nationale græske statistikbureau, særligt med den opgave at genoprette den tabte tillid til den officielle græske statistik. Her er født i Grækenland, men har boet i USA i mere end tredive år. På tidpunktet for udnævnelsen var han ansat i Den Internationale Valutafond (IMF).

Afsløringerne af problemerne i statistikken bidrog til at gøre den økonomiske nedtur endnu mere smertefuld. I den situation valgte nogle grækere, herunder de skiftende regeringer, at rette bebrejdelserne mod budbringerne, fremfor de ansvarlige for den politik, der havde skabt problemerne. Og den anklage, som Georgiou blev kendt skyldig i er ikke den alvorligste af de sager, der er rejst. Langt alvorligere er en beskyldning for bevidst at have leveret et for negativt billede af den græske økonomi, for at gavne forhandlingspositionen for landets kreditorer, blandt hvilke en af de vigtigste er Georgious tidligere arbjejdsgiver, IMF. Det er en anklage for landsforrædderi, som kan medføre fængsel på livstid. Men i den sag blev han frikendt.

Blandt Grækenlands kreditorer og navnlig hos Eurostat, der løbende overvåger kvaliteten af EU-landenes statistikproduktion, er der en udbredt respekt for  Georgiou og hans indsat for opretningen af den græske statistik, og Eurostat anser nu de statistiske oplysninger fra Grækenland for fuldt pålidelige.

Referencer:
Eurostat: European Statistics Code of Practice (link)
GREEKREPORTER Aug 11, 2017: Former ELSTAT Chief Andreas Georgiou Handed Suspended Two-Year Jail Sentence (link)
Robert Langkjær-Bain: Trials of a statistician, Significance, August 2017 (link)

I mit indlæg den 2. maj 2017 beskrev jeg museumsstatistikken som en en statistik af meget høj kvalitet. Beklageligvis er der siden opstået tvivl om kvaliteten af statistikkens vigtigste variabel, besøgstallet, bl.a udtrykt i en artikel i Politiken.

Producenten af statistikken — Danmarks Statistik — har næppe forestillet sig, at der kunne være tvivl om, hvad der skulle forstås ved besøgstal. Men det viser sig at kunstmuseet Aros i Århus, der ifølge statistikken er blandt museerne med de højeste besøgstal, anvender en ret kreativ metode ved opgørelsen. Besøgende på Aros omfatter nemlig ikke blot gæster, der har købt en billet, men alle, der har vist sig i forhallen. Det giver naturligvis et højere besøgstal, og det er jo nok også meningen med den kreative metode, der til gengæld ikke siger meget om interessen for museets samlinger. Et andet meget besøgt kunstmuseum — Louisiana i Humlebæk — og forhåbentlig de fleste andre museer, har kun registreret betalende gæster.

Ifølge Politiken bliver Aros-metoden delvis forsvaret af formanden for Dansk Center for Muesumsforskning, professor Hans Dam Christensen. Politiken citerer ham for udtalelsen “Det at gå på museum handler ikke kun om at se på værker på en udstilling. Det kan også være at få oplevelser af anden karakter”. Det er selvfølgelig korrekt, at der kan være mange motiver til at gå på museum, som alle kan være interessante at belyse statistisk. Men museumsstatistikkens besøgstal måler ikke karakteren af en oplevelse. Det vil kræve andre og mere komplicerede målemetoder. Besøgstallet giver en indikation af hvor mange, der har besøgt museets samling, uden hensyn til formålet med eller udbyttet af besøget. Og det giver ikke mening at blande den opgørelse sammen antallet af købere af postkort, antal besøg i caféen eller antal turister, der ønsker en selfie med museet som baggrund.

Der kan være gode grunde til at udvide museumsstatistikken med andre mål, som f.eks. antal besøgende i butik, cafe og forhal, målinger af forskellige aspekter af formålet med og oplevelsen af besøget og om  arten og omfanget af anvendelsen af museernes hjemmesider. Men ønsker om forbedret statistik må ikke føre til at den eksisterende statistik udvandes og evt. gøre ubrugelig.

Referencer:
Politiken 14/6 2017. Eksperter efter tællerod : Museer skal tælle deres besøgende på samme måde (link)