• Arbejdskraftundersøgelser i EU-landene

    Den europæiske arbejdskraftundersøgelse er hovedkilden til EU’s statistik om beskæftigelse og arbejdsløshed. Den gennemføres hvert kvartal som en interviewundersøgelse i alle EU-lande, kandidatlande og EFTA-lande. Interviewene for et givet kvartal er fordelt ud over alle uger i kvartalet. Undersøgelsens indhold og metode er reguleret i en EU-forordning (link til forordning og ændring)

    Fokus i undersøgelsen er arbejdsmarkedsrelaterede variable som f.eks. arbejdsmarkedsstaus, stilling, fag, arbejdstid, erhvervserfaring og jobsøgningensaktivitet, men en lang række data om demografi og uddannelse og indkomst indgår også. Populationen er personer i private husholdninger. For arbejdsmarkedsvariable indhentes dog kun oplysninger for personer over 14 år.

    Grundlaget for undersøgelsen er en stikprøve af enten de husholdninger eller de personer, der har bopæl i landet. Som hovedregel indsamles oplysninger om alle personer i husholdningen, uanset om stikprøveenheden er husholdninger eller personer. Derved bliver det muligt, også at belyse forhold omkring den husholdning, de omfattede personer indgår i, f.eks. antal personer i husholdningen og alderen på husholdningens yngste barn. I Danmark anvendes dog en lidt anden fremgangsmåde. Stikprøven består af enkeltpersoner, men øvrige personer i de husholdninger, de udtrukne personer tilhører, inddrages ikke. I stedet hentes husholdningsoplysningerne for de udtrukne personer fra befolkningsstatistikkens registre.

    En centralt del af arbejdskraftundersøgelsen er opdelingen af befolkningen i hhv. den del, der indgår i arbejdstyrken, dvs er i job eller søger job,  og resten. Arbejdsstyrken opdeles yderligere i beskæftigede og ledige. Et velegnet redskab til analyse af en sådan landefordelt opdeling i arbejdsmarkedsstatus på tre kategorier  — beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken —  finder man i trekantgrafen (se evt. tidligere indlæg). Neden for er vist trekantgrafer for arbejdsmarkedsstatus for hhv. mænd og kvinder i de lande, der indgår i EU-undersøgelsen. Ved farvekodning er landede opdelt i geografiske regioner efter FN’ geokoder, dog med den udvidelse, at de fem nordiske lande skilt ud som en særlig gruppe. Danmarks placering i de to diagrammer er angivet med en sort cirkel.

    Arbejdsmarkedstatus, mændKilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

    I begge diagrammer skiller Island sig ud med lav arbejdsløshed (tæt på nederste kant) og lav andel uden for arbejdsstyrken (tæt på højre kant). En gruppe østeuropæiske lande skiller sig ud med både høj ledighed og høj andel uden for arbejdsstyrken. For kvindernes vedkommende er især Tyrkiets placering markant med en meget høj andel uden for arbejdsstyrken.

    Arbejdsmarkedsstatus, kvinderKilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

    Den Europæiske Arbejdskraftundersøgelse indeholder også en longitudinel del, hvor de samme personer følges fra en periode til en anden. Den longitudinelle undersøgelse er behandlet i indlægget den 29/10-15.

    Referencer:
    EU’s arbejdsmarkedsundersøgelse, webside (link)
    EU-forordning nr. 577/98 af 9. marts 1998 om stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken (link)
    EU-forordning nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af forordning 577/98  (link)

  • Det Europæiske Statistiske System

    Eurostat, EU-kommissionens statistikkontor, leverer en omfattende statistik om EU og dets medlemslande. Størstedelen stilles til rådighed gennem deres statistikbank. Statistikken anvendes intensivt af EU’s egne institutioner — navnlig Kommissionen og Den Europæiske Centralbank — men statistikbanken kan gratis benyttes af alle brugere. Produktionen af statistikken foregår i et tæt samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistikansvarlige myndigheder. Om dette partnerskab anvender EU-lovgivningen betegnelsen Det Europæiske Statistiske system (ESS). ESS omfatter også medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) of EFTA.

    Statistiksamarbejdet i EU er reguleret i en lang række forordninger og aftaler, men de grundlæggende regler for samarbejdet er fastlagt i en forordning fra 2009, der til daglig går under betegnelsen EU’s statistiklov. Heri fastlægges bl.a fordelingen af opgaver mellem Eurostat og medlemslandenes statistikmyndigheder. En vigtig ramme omkring samarbejdet er kommiteen for det Europæiske Statistiske System (ESSC), som kommisionen skal rådføre sig med i sager vedrørende det statistiske system. Eurostat varetager formandsskabet for ESSC, der herudover består af repræsentanter for de nationale statistiske kontorer.

    Dataindsamling og opgørelse af statistikkerne for medlemslandene varetages af landenes nationale myndigheder.  Organiseringen kan være forskellig i de forskellige lande, og flere myndigheder kan være involveret, men hvert land udpeger én myndighed — Det Nationale Statistikkontor — som ansvarlig for samarbejdet med EU. Her i landet varetages denne opgave af Danmarks Statistik. Eurostat offentliggør en liste over nationale statistikkontorer og andre statistikmyndigheder. På listen optræder, udover Danmarks Statistik, tretten danske myndigheder, bl.a. Finanstilsynet og Vejdirektoratet.

    Eurostat deltager kun i begrænset omfang direkte i statistikproduktionen.  På grundlag af data fra landene beregner Eurostat dog aggregerede opgørelser for grupper af lande, f.eks. Euro-området og EU som helhed. Eurostats hovedopgave er at samle og offentliggøre statistikkerne, koordinere produktionen og sikre overholdelsen af EU-reglerne.

    Planer og beslutninger omkring det Europæiske Statistiske System fastægges i Det Europæiske Statistiske Program for en periode på højst fem år. Det nugældende program vedrører perioden 2013-2017. Programmet udarbejdes af Kommisionen i samarbejde den ESS-kommiteen. Herudover udarbejdes et årligt arbejdsprogram.

    Referencer:
    ESS: The ESS Report 2016 (link)
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 223/2009 af 11. marts 2009 (EU’s statistiklov)223/2009  (link)
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 99/2013 af 15. marts 2013 (Det Europæiske Statistiske Program) (link)

  • EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

    Et vigtigt mål for den Europæiske Centralbanks aktiviteter er at sikre stabile priser i  Euro-området, hvilket defineres som en årlig inflation under, men tæt på, to pct. Bankens redskab til måling af inflationen er EU’s Harmoniserede Indeks for Forbrugerpriser (HICP). Også EU-Kommisionen anvender HICP i dens overvågning af økonomien både i EU som helhed og i de enkelte medlemslande, herunder især kontrollen med overholdelsen af inflationskravet i Maastricht-kriterierne.

    Indeksene for de enkelte lande udarbejdes af de nationale statistikinstitutioner efter en fælles metode. På grundlag heraf beregner Eurostat indeksene for EU som helhed og for Euro-området. Der beregnes delindeks for omkring 100 produktgrupper (ECOICOP 5-ciffer niveau). Reglerne for opgørelsen er fastlagt i EU’s forordning af 11. maj 2016. Eurostat offentliggør også HICP for en række lande, der ikke er medlemmer af EU, bl.a. Norge  og Tyrkiet. Indeksene offentliggøres månedligt, 2-3 uger efter efter månedens afslutning. For Euro-området som helhed offentliggøres foreløbige og summariske indeks allerede den sidste dag i den måned, tallene vedrører.

    De fælles regler for opgørelse kan afvige fra de regler, der anvendes i de enkelte lande ved beregningen af de nationale forbrugerprisindeks. For Danmarks vedkommende er opgørelsen af  HICP identisk med opgørelsen af forbrugerprisindekset bortset fra, at ejerboliger og privathospitaler indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP.

    Inflationen i EU-lande opdelt på Euro-lande og lande med egen valuta

    Inflation i EU

    Kilde: Eurostats statistikbank prc_hicp_midx
    Grafik: Veusz

    Figuren viser et plot af inflationen i hhv. de EU-lande, der har Euro som valuta og de EU-lande, som har bevaret deres egne valutaer. Figuren til venstre viser den årlige inflation opgjort i juli 2017 og figuren til højre, den gennemsnitlige årlige inflation i femårsperioden juli 2012 til juli 2017. Begge figurer viser at variationen i inflationsrater er større i Euro-landene end i landene med egen valuta. Det er lidt overrakende! Man ville forvente at inflationsraterne i lande med samme valuta lå tæt på hinanden, hvorimod raterne i lande med egen valuta i højere grad kunne variere.

    Der kan være mange grunde til, at inflationen varierer indenfor Euro-landene. En række mulige forklaringer herpå har Danmarks Statistik fremlagt i en Analyse (26/9-2016).  Danmark er ganske vist ikke et Euro-land, men i praksis ligger kursen på den danske krone fast i forhold til Euroen, så med hensyn til inflationsrate kan Danmark sammenlignes med et Euroland. De forklaringer Danmarks Statistiks Analyse giver på, at inflationen i Danmark i nogle perioder afviger fra den gennemsnitlig inflation i Euro-området, kan derfor også være relevante for de egentlige Euro-lande.

    Referencer:
    Eurostat: Metadata, Harmonised index of consumer prices (HICP) (link)
    Danmarks Statistik: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juli 2017, Nyt fra Danmarks Statistik 22. august 2017 (link)

    Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) (link)
    Thomas Hjort Jacobsen: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, DSTAnalyse 2016:13, 26/9-2016 (link)

  • Økonomiens tilstand, som målt i statistikken og som oplevet af befolkningen

    Pew Research Center (se tidligere indlæg) har på grundlag af deres Global Attitudes Survey analyseret befolkningernes tilfredshed med tilstanden i den nationale økonomi i foråret 2017 i en række af verdens lande. I en anden undersøgelse har PRC sammenlignet disse data om befolkningernes vurdering med det billede af  den økonomiske situation, man får fra den officielle statistik

    Fra Verdensbanken (World Bank) og Den Internationale Valutafond (IMF) har de hentet oplysninger om den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP pr capita i perioden 2011 til 2016 og om arbejdsløshedprocenten for 2016. For hvert af landene er disse to størrelser sammenholdt med den andel af befolkningen, der i foråret 2017 finder, at tilstanden for den nationale økonomi er god. Resultatet er, at der overordnet set er en vis sammenhæng mellem den økonomiske situation, som den måles i statistikken, og som den opfattes af befolkningen, men at der er mange afvigelser fra den generelle tendens.

    Danmark er ikke omfattet af PRC’s undersøgelser, men på grundlag af Eurobarometer og Eurostats statistikbank kan kan tilsvarende oplysninger fremskaffes for EU-landene. I figuren nedenfor har jeg konstrueret grafer svarende til de grafer PRC har offentliggjort, men baseret på EU’s statistikker og kun omfattende EU-landene, men til gengæld samtlige EU-lande.

    Sammenhæng mellem målt og oplevet økonomisk tilstand

    Kilder: Eurostats statistikbank nama_10_pe, nama_10_gdp og une_rt_a; Eurobarometer maj 2017
    G
    rafik: Veusz

    For BNP-væksten minder resultaterne meget om dem PRC når frem til for deres bredere kreds af lande. For arbejdsløsheden er overensstemmelsen mellem den oplevede situation og statistikens resultater langt højere i  min EU-opgørelse end i PRC’s bredere opgørelse.

    Referencer:
    Pew Research Center: Hjemmeside (link)
    Pew Research Center: People’s views of their national economies don’t always square with data (link)
    Pew Research Center: Global Publics More Upbeat About the Economy (link)

  • Den officielle statistiks uafhængighed er under pres i Grækenland

    De nationale statistikbureauers uafhængighed af regeringer og andre politiske myndigheder er en central del af grundlaget for tilliden til kvaliteten af den officielle statistik. Uafhængighed er derfor et centralt krav i  EU’s adfærdsregler for officiel statistik. På den baggrund har det vakt nogen opsigt, at en tidligere græsk chefstatistiker — Andreas Georgiou — i Athen er blevet idømt to års fængsel for pligtforsømmelse. Pligtforsømmelsen består i at have offentliggjort en revision af opgørelserne af underskuddet på de offentlige finanser i 2010, uden at offentliggørelsen var godkendt af det græske statistikbureaus direktion. Tidsskriftet Significance, der udgives af Royal Statistical Society og American Statistical Association har i det seneste nummer en gennemgang af sagen.

    Sagen har stor politisk interesse, fordi Grækenland på tidspunktet for offentliggørelsen af revisionerne var i gang med forhandlinger om en international redningsplan for landets kriseramte økonomi, og at revisionerne viste, at situationen var værre end hidtil hævdet af den græske regering. Med til historien hører også, at EU’s statistikmyndigheder tidligere havde meddelt, at man nu anså den græske statistik for værende så upålidelig, at den var uanvendelig. På tidspunktet for domfældelsen havde Eurostat genvundet tilliden til den græske statistik, netop på grund af den genopretning og heraf følgende revisioner, som den domfældte Andreas Georgiou havde stået i spidsen for.

    Georgiou blev i august 2010 udnævnt som chef for det nationale græske statistikbureau, særligt med den opgave at genoprette den tabte tillid til den officielle græske statistik. Her er født i Grækenland, men har boet i USA i mere end tredive år. På tidpunktet for udnævnelsen var han ansat i Den Internationale Valutafond (IMF).

    Afsløringerne af problemerne i statistikken bidrog til at gøre den økonomiske nedtur endnu mere smertefuld. I den situation valgte nogle grækere, herunder de skiftende regeringer, at rette bebrejdelserne mod budbringerne, fremfor de ansvarlige for den politik, der havde skabt problemerne. Og den anklage, som Georgiou blev kendt skyldig i er ikke den alvorligste af de sager, der er rejst. Langt alvorligere er en beskyldning for bevidst at have leveret et for negativt billede af den græske økonomi, for at gavne forhandlingspositionen for landets kreditorer, blandt hvilke en af de vigtigste er Georgious tidligere arbjejdsgiver, IMF. Det er en anklage for landsforrædderi, som kan medføre fængsel på livstid. Men i den sag blev han frikendt.

    Blandt Grækenlands kreditorer og navnlig hos Eurostat, der løbende overvåger kvaliteten af EU-landenes statistikproduktion, er der en udbredt respekt for  Georgiou og hans indsat for opretningen af den græske statistik, og Eurostat anser nu de statistiske oplysninger fra Grækenland for fuldt pålidelige.

    Referencer:
    Eurostat: European Statistics Code of Practice (link)
    GREEKREPORTER Aug 11, 2017Former ELSTAT Chief Andreas Georgiou Handed Suspended Two-Year Jail Sentence (link)
    Robert Langkjær-Bain: Trials of a statistician, Significance, August 2017 (link)

  • Skotske statistikere hædret med pris for fremragende officiel statistik

    Hvert år uddeler det britiske Royal Statistical Society i partnerskab med UK Statistics Authority en pris for en særlig fremragende indsats i officiel statistik (Excellence in Official Statistics Awards). Formålet er at vise anerkendelse af fremragende innovation eller udvikling, som forbedrer servicen over for brugerne. Prisen for 2017 er gået til tre statistikere fra den skotske regering — Alastair McAlpine, Maike Waldmann og Paul Tyrer — for deres indsats i forbindelse med det Skotske Indeks for Multiple Afsavn (Scottish Index of Multiple Deprivation, SIMD).

    SIMD er udviklet af de skotske myndigheder med henblik på at kunne identificere de områder i Skotland, der er særligt hårdt ramt af fattigdom og ulighed. Grundlaget for indeksene er 38 indikatorer for forskellige aspekter af fattigdom og ulighed, f.eks. elevpræstationer, afstand til praktiserende læge, kriminalitet, arbejdsløshed og indkomst. De 38 indikatorer er grupperet i syv domæner — indkomst, beskæftigelse, uddannelse, sundhed, adgang til tjenester, kriminalitet og boligforhold.

    For hver af ca. 7000 geografiske områder — de såkaldte datazoner — beregnes indeks for hver af de syv domæner og et samlet indeks. Datazonerne er afgrænset således, at befolkningsstørrelsen i hver zone er nogenlunde den samme. Da Skotlands samlede befolkning udgør 5,3 mio., kommer hver datazone til at omfatte ca. 760 personer. Der er således tale om en ganske detaljeret statistik.

    Et vigtigt led i præsentationen af SIMD er et  interaktivt kort over skotland, hvor man ved at pege på en datazone får vist i hvilket decil zonen befinder sig, samlet og for hvert af de syv domæner. Man kan også vælge at få de 5, 10 eller 20 pct. med den laveste værdi af indekset markeret på kortet. Endelig er det muligt at downloade de detaljerede data, der ligger bag kortet, så man selv kan analysere videre på dem.

    Referencer:
    Royal Statistical Society: Hjemmside (link)
    Royal Statistical Society: Statistical excellence in official statistics (link)
    Royal Statistical Society: Statistical excellence in official statistics: winner announced (link)
    Skotlands regering: The Scottish Index of Multiple Deprivation (link)
    Skotlands regering: SIMDInteraktivt kort (link)

  • Et manifest om officiel statistik fra Royal Statistical Society

     “Hvad damp var for 19. århundrede, og olie har været for det 20. det vil data være for det 21. Data er drivkraften bag velstanden, det er den revolutionerende ressource, der forandrer karakteren af den ​​økonomiske aktivitet, den styrke, der adskiller de fremgangsrige samfund fra de mislykkede.”

    Så store ord bruger det britiske Royal Statistical Society (RSS) om den centrale betydning adgangen til og evnen til at behandle data har for velstand og udvikling. Og det er ikke mindst den officielle statistiks rolle selskabet har i tankerne. Ordene falder i et datamanifest som RSS oprindeligt udsendte i 2014 og opdaterede i 2016. Manifestet indeholder en række anbefalinger til, hvordan den britiske regering kan bidrage til bedre udnyttelse af eksisterende data. Anbefalingerne er opstillet i ti punkter:

    1. Evidens og officiel statistik skal have en central placering i den politiske debat
    2. Myndigheder skal i højere grad dele data
    3. Grundlæggende uddannelse i databehandling og statistik for politikere og offentligt ansatte
    4. Dataetik inddrages i beslutningstagningen
    5. Bedre adgang til lokale data af god kvalitet
    6. Mere gennemsigtighed omkring brug af data, både i den private og den offentlige sektor
    7. Øgede investeringer i forskning og udvikling
    8.  Mere udvikling i åbne data, herunder data til forskning
    9. Tilstrækkelige ressourcer til den officielle statistik
    10. Opgradering af uddannelse for at forberede nationen på dataøkonomien

    I den seneste tid har RSS navnlig været interessereret i et konkret delpunkt under punktet dataetik (punkt 4). Det har været praksis i UK, at en gruppe politikere og embedsmænd har haft adgang til statistik produceret af det centrale  nationale statistikbureau — Office for National Statistics (ONS) — før offentliggørelsen. Denne fortrinsstilling har RSS kritiseret og aktivt arbejdet for at få afskaffet, og det er nu lykkedes. Fra 1 juli er  den priviligerede adgang afskaffet.

    Referencer:
    Royal Statistical Society’s hjemmeside (link)

  • Pew Research Center — en velanset privat statistikproducent

    Det vigtigste kendetegn ved officiel statistik er at den er pålidelig. I EU-landene søges pålideligheden sikret dels ved at producenterne er underkastet regler om professionalisme og offentlighed omkring metoder og dels ved at Eurostat overvåger reglernes overholdelse. Men officiel statistik har ikke monopol på pålidelighed. Der er intet i vejen for, at private statistikproducenter kan opfylde de samme krav, som stilles til offentlige producenter. At dømme efter den anvendelse og omtale, som institutionens resultater får, er Pew Research Center et eksempel på en privat statistikproducent, der nyder samme tillid, som de bedste offentlige producenter.

    Pew Research Center præsenterer sig selv som en upartisk faktatank, som informerer offentligheden om de emner, holdninger og tendenser, som former Amerika og verden. Centret er en underafdeling af The Pew Charitable Trusts, som står for hovedparten af finansieringen. The Pew Charitable Trusts har sine midler fra en række fonde etableret af fire børn af grundlæggeren af Sun Oil Company, Joseph Newton Pew.

    Betegnelsen faktatank (fact tank) skal understrege at Pew Research Center — i modsætning til en tænketank (think tank) — ikke beskæftiger sig med politisk rådgivning, men udelukkende meddeler information. Centret har en række regler, der skal sikre, at det ikke bliver taget til indtægt for politiske synspunkter. Reglerne er dels rettet mod de ansatte og deres adfærd og metoder (code of ethics) og dels mod brugernes anvendelse af centres data og analyser (use policy). Brugerreglerne har ikke til formål at begrænse anvendelsen af resultaterne, men skal hindre, at centret knyttes til særlige politiske eller andre interesser.

    Hovedparten af forskningscentrets aktivitet udgøres af internationale sammenligninger. Grundlaget er  en række interviewbaserede meningsmålinger, der gennemføres i omkring 90 af verdens lande. Det meste af Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Australien er dækket, hvorimod dækningen af Afrika er mere begrænset. Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke er dækket.  Metoderne er tilpasset de enkelte lande og er omhyggeligt dokumenterede. Stikprøvestørrelsen ligger typisk omkring 1000.

    Der offentliggøres næsten hver dag en eller flere nye analyser på centrets hjemmeside.

    Referencer:
    Pew Research Center’s hjemmeside
    Pew Charitable Trusts’ hjemmeside

  • Verdensarven — popularitetsstatistik på grundlag af Wikipidia

    Både betingelserne og mulighederne for dataindsamling i forbindelse med produktion af officiel statistik er under stadig udvikling. Såkaldte big data (se indlæg 26/4-16) er et af de nye områder, som statistikproducenterne må inddrage i deres overvejelser omkring tilpasning ændrede vilkår. Da tilpasningen sker under stor usikkerhed, må en del af den bestå i eksperimenter. Der eksperimenteres bla. med anvendelse af de data, der genereres gennem anvendelse af de mange internettjenester. Et af eksperimenterne, som Eurostat står for, handler om anvendelse af optælling af besøg på Wikipedia til at måle populariteten af de steder, der er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

    Grundlaget for eksperimentet er detaljerede data om antallet af  besøg på Wikipidia-artikler  om stederne på verdensarvlisten. Der indgår artikler på 31 sprog, heriblandt de 24 officielle EU-sprog. Materialet er meget omfattende, og en vigtig del af eksperimentet består i at udforske og udvikle metoder og teknikker til anvendelse af denne type data (big data). Eksperimentet sker inden for rammerne af et internationalt samarbejdsprojekt, der går under navnet Big Data Sandbox. Deltagerne er en række institutioner indenfor officiel statistik, bl.a Eurostat, OECD og en række nationale statistikbureauer.

    Eurostat har offenliggjort nogle hovedresultater i publikationen  Culture Statistics – 2016 editionDe fem verdensarvsteder, der ligger i toppen af listen er:

    Sted Sidebesøg (mio)
    Seinens bredder, Paris 6,8
    Roms historiske centrum 5,8
    Historiske områder i Istanbul 4,8
    Auschwitz, Birkenau 4,6
    Frihedsgudinden, New York 4,1

    Kilde: Regneark fra Eurostat

    Listen er stadig en del af et eksperiment, og det vigtigste på nuværende tidspunkt er ikke resultaterne, men den viden og erfaring, der skabes. En endelig konklusion om hvorvidt og hvordan big data af denne type kan anvendes i fremtiden er det for tidligt at drage.

    Referencer:
    Eurostats hjemmeside: Eurostat experimental statistics, (link)
    Eurostat: Uddrag af Culture Statistics – 2016 edition (link)

  • Tvivl om museumsstatistikkens kvalitet

    I mit indlæg den 2. maj 2017 beskrev jeg museumsstatistikken som en en statistik af meget høj kvalitet. Beklageligvis er der siden opstået tvivl om kvaliteten af statistikkens vigtigste variabel, besøgstallet, bl.a udtrykt i en artikel i Politiken.

    Producenten af statistikken — Danmarks Statistik — har næppe forestillet sig, at der kunne være tvivl om, hvad der skulle forstås ved besøgstal. Men det viser sig at kunstmuseet Aros i Århus, der ifølge statistikken er blandt museerne med de højeste besøgstal, anvender en ret kreativ metode ved opgørelsen. Besøgende på Aros omfatter nemlig ikke blot gæster, der har købt en billet, men alle, der har vist sig i forhallen. Det giver naturligvis et højere besøgstal, og det er jo nok også meningen med den kreative metode, der til gengæld ikke siger meget om interessen for museets samlinger. Et andet meget besøgt kunstmuseum — Louisiana i Humlebæk — og forhåbentlig de fleste andre museer, har kun registreret betalende gæster.

    Ifølge Politiken bliver Aros-metoden delvis forsvaret af formanden for Dansk Center for Muesumsforskning, professor Hans Dam Christensen. Politiken citerer ham for udtalelsen “Det at gå på museum handler ikke kun om at se på værker på en udstilling. Det kan også være at få oplevelser af anden karakter”. Det er selvfølgelig korrekt, at der kan være mange motiver til at gå på museum, som alle kan være interessante at belyse statistisk. Men museumsstatistikkens besøgstal måler ikke karakteren af en oplevelse. Det vil kræve andre og mere komplicerede målemetoder. Besøgstallet giver en indikation af hvor mange, der har besøgt museets samling, uden hensyn til formålet med eller udbyttet af besøget. Og det giver ikke mening at blande den opgørelse sammen antallet af købere af postkort, antal besøg i caféen eller antal turister, der ønsker en selfie med museet som baggrund.

    Der kan være gode grunde til at udvide museumsstatistikken med andre mål, som f.eks. antal besøgende i butik, cafe og forhal, målinger af forskellige aspekter af formålet med og oplevelsen af besøget og om  arten og omfanget af anvendelsen af museernes hjemmesider. Men ønsker om forbedret statistik må ikke føre til at den eksisterende statistik udvandes og evt. gøre ubrugelig.

    Referencer:
    Politiken 14/6 2017. Eksperter efter tællerod : Museer skal tælle deres besøgende på samme måde (link)

Arkiv

Kategorier

År

Få en e-post , når bloggen opdateres
Tilmeldingen kan nårsomhelst tilbagekaldes