• UK’s statistiske system

    Sammenlignet med det danske statistiske system afviger UK’s system mest spektakulært ved at være stærkt decentraliseret, dvs. ansvaret for og produktionen af den officielle statistik er fordelt på flere institutioner, hvor det danske system er centraliseret omkring Danmarks Statistik. Ansvaret er ikke blot fordelt på en række fælles UK-institutioner, men også de selvstyrende områder, Skotland, Wales og Nordirland, har selvstændige kompetencer på området. Fælles for det danske og det britiske system er, at statistikken produceres ud fra rent statistikfaglige hensyn, og at regeringen ikke kan påvirke de faglige beslutninger. Det træk deler  de to systemer med statistiksystemerne i alle udviklede lande.

    Det juridiske grundleg for UK’s statistiske system er fastlagt i den britiske statistiklov, Statistics and Registration Service Act.  Systemet bliver af et af dets centrale organer — UK Statistics Authority —  defineret som

    “alle organisationer og personer, der er ansvarlige for produktion af officiel statistik i UK”

    Som definitionen antyder, så er det et meget omfattende og komplekst system. I figuren herunder har jeg forsøgt give en meget summarisk og stærkt forenklet oversigt over systemets mest centrale dele. En officiel og meget mere omfattende organisationplan kan findes her.

    Centralt i systemet står UK Statistics Authority (Statistikmyndigheden), hvis bestyrelse er ansvarlig for at fremme og beskytte den officielle statistik. Institutionen arbejder uafhængigt af regeringen og refererer direkte til UK’s parlament, det skotske parlament, den wallisiske nationalforsamling og den nordirske parlamentariske forsamling. Den løbende varetagelse af Statistikmyndighedens opgaver er fordelt mellem  Office for National Statistics (ONS), som varetager den direkte statistikproduktion, og Office for Statistics Regulation, som fastlægger de faglige og etiske regler for statistikproduktionen, og overvåger overholdelsen af dem. ONS er langt den største producent af officiel statistik og har også — så længe det varer — en rolle som nationalt statistikbureau i EU’s statistiske system (se tidligere indlæg).

    Government Statistical Service sorterer ikke direkte under UK Statistics Authority. Institutionen beskrives som et fællesskab af alle som arbejder med indsamling, produktion og formidling af officiel statistik for UK. Medlemmerne omfatter ansatte i ONS, de fleste regeringskontorer, og administrationerne i de hjemmestyrede områder.

    Øverst i personhierarkiet står formanden for UK Statistiks Authorithy, men i det løbende arbejde spiller chefstatistikeren (the National Statistician) den mest centrale rolle. Han er medlem af Statistikmyndighedens bestyrelse og fungerer samtidig som dens administrerende direktør og som chef for ONS. Herudover er han den britiske regerings centrale statistiske rådgiver, og han er leder af Government Statistical Office, der som nævnt ikke er underlagt Statistikmyndigheden.

    Referencer:
    UK Statistics Authority: Hjemmeside (link)
    UK Statistics Authority: UK Statistical System (link)
    Office for National Statistics: Hjemmeside (link)
    Office for National Statistics: Organisationsplan (link)
    Government Statistical Service: Hjemmeside (link)

  • Journalistisk brug af statistik — BBC’s retningslinier

    I marts 2017 offentliggjorde BBC et sæt retningslinier for formidling af statistik, Reporting Statistics. Formålet var at vejlede BBC’s journalister i at tolke og formidle statistiske data korrekt, og baggrunden var anbefalingerne i en rapport om BBC’s upartiskhed. (tidligere behandlet i denne blog)

    Allerførst i retningslinierne slås det fast, at statistik er en fremragende kilde til information og gode historier for journalister, under forudsætning af, at journalisten stiller de rigtige spørgsmål, og undgår visse faldgruber. Derefter gennemgås en række overvejelser, journalisten børe gøre, i forbindelse med anvendelse af statistik.

    Først og fremmest skal statistikken naturligvis være pålidelig. Det vil i praksis sige, at producenten skal være troværdig. Den officielle statistik — der i UK overvåges af UK Statistics Authority — fremhæves som upartisk og fri for politisk indflydelse. Office for National Statistics er den vigtigste, men ikke eneste, producent af officiel statistik. Andre kilder, f.eks. universiteter og uafhængige  tænketanke kan også opfylde kravet om pålidelighed, med her kræves mere forsigtighed ved vurderingen. Et kriterium kan være om kilden tidligere har vist sig at være pålidelig. Eksplicit opfordres der til, at statistik formidlet af andre end producenten selv kun anvendes, hvis der er særlige grunde. Det gælder især hvis der er tale om kilder med særlige interesser at varetage.

    Retninglinierne finder det udmærket at anvende pressemeddelelser, men opfordrer til at gå bag om overskrifterne.  Bla. opfordres til ikke udelukkende at fokusere på nationale gennemsnit, men også at vurdere opdeling på f.eks. forskellige befolkningsgrupper eller forskellige geografiske områder.

    Konkret gennemgås en række statistiske begreber, bl.a. gennemsnit, ekstreme værdier, fremskrivninger, regression og procentopgørelser, og der gives anvisninger på, hvordan misfortolkninger undgås. Der advares imod at overdrive de statistiske resultater, og opfordres til at redegøre for forbehold og begrænsninger, hvor det er rimeligt. Helt specielt anbefales det at undgå overdrivelser i forbindelse med statistikker, der udtrykker en konkret risiko for befolkningen, f.eks. statistik om kriminalitet og sygdom.

    BBC henviser på deres hjemmeside også til at journalister kan finde vejledning hos Royal Statistical Society. Bl.a. tilbyder Royal Statistical Society et kort kursus i statistikbrug for journalister i form af en video.

    Referencer:
    BBC:     Retningslinier om statistikformidling (link)
    Royal Statistical Society: Statistics for Journalists (link)

  • Kamp om forskningen i Norges officielle statistikbureau (SSB)

    Norges officielle statistikbureau — Statistisk centralbyrå, SSB — er ikke blot producent af officiel statistik, men har også en forskningsafdeling, der omfatter ikke mindre end 75 personer. Eller omfattede skal men måske snart sige, for SSB har besluttet at nedskære antallet til 50. De 25, der ikke længere skal forske, overflyttes til andre afdelinger i SSB.

    SSB begrunder omstruktureringen med, at der i højere grad skal skelnes mellem forskning og analyse. Forskningsafdelingen skal fortsat levere forskning på højt niveau, og de tilknyttede forskere skal publicere i anerkendte internatonale tidsskrifter. De analyseopgaver, som forskningafdelingen hidtil også har varetaget, skal derimod flyttes ud i statistikafdelingerne. SSB lægger vægt på, at der er tale om overførsel af værdifuld kompetence til statistikafdelingerne, men forskerne selv,  eller i hvert fald nogle af dem, opfatter det som en degradering, selv om de beholder både løn og titel.

    I den norske politiske verden har SSB’s beslutning vakt en del røre, og politikere fra flere partier har udtrykt bekymring for, at tilliden til troværdigheden og kvaliteten af SSB’s bidrag til den politiske beslutningsproces vil blive svækket af den planlagte omlægning. Finansministeren, som er politisk chef for SSB, har også grebet ind og foranlediget, at omlægningen nu er stillet i bero, i hvert fald en uges tid.

    Forskningsdirektøren i SSB — Kjetil  Telle — ser den opsigt, sagen har vakt, som en bekræftelse af at SSB er en central institution for det norske samfund, men indrømmer dog, at han gerne havde set det manifesteret på en anden måde.

    Referencer:
    Statistisk sentralbyrå: Endringer i Forskningsavdelingen (link)
    NRK: SSB-rokeringer (link)

  • Lønstruktur i danske virksomheder

    Timeløn er ikke noget entydigt begreb. Der er forskel på lønsatsen for arbejde indenfor normal arbejdstid og lønsatsen for overarbejde, og timeløn kan være opgjort med eller uden indregning af pensionsbidrag og andre tillæg til den direkte løn. Danmark Statistiks årlige opgørelse af lønstrukturen belyser sammensætningen af timelønnen, eller timefortjenesten, som er statistikkens betegnelse, i det offentlige og i private virksomheder med mindst 10 ansatte, undtagen virksomheder indenfor landbrug og fiskeri. Opgørelsen for 2016 blev offentliggjort den 27.oktober.

    Lønstrukturundersøgelsen er egnet til at sammenligne timefortjeneste og lønstruktur mellem virksomhedstyper og befolkningsgrupper. Derimod er den mindre egnet til at belyse beskæftigelse — selv om den omfatter opgørelser af antal fuldtids­be­skæf­tigede — eller lønudvikling. Til de formål er andre statistikker at foretrække, f.eks.  Lønindekset til belysning af lønudviklingen og Arbejdskraftundersøgelsen eller Den Registerbaserede Arbejdsdsstyrkestatistik til belysning af beskæftigelsen

    Det mest omfattende timelønsbegreb i  Lønstrukturstatistikken betegnes fortjeneste pr. præsteret time, og lægger sig tæt op ad Nationalregnskabets lønbegreb. Nationalregnskabets løndefinition (løn hedder i nationalregnskabet aflønning af ansatte) lyder således (ENS 4.02) :

    Aflønning af ansatte  omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i en regnskabsperiode.

    Lønnen omfatter således ikke blot den udbetalte løn, men f.eks. også indbetalinger til pensionsordninger og værdien af personalegoder. I Lønstrukturopgørelsen medtages dog kun de personalegoder, som indgår i A-indkomsten. Det gælder f.eks. fri bil og sundhedsforsikring.

    Den samlede timefortjeneste opgøres ved at dividere den samlede løn, inklusive tillæg, med det præsterede antal timer, inklusiv overtid, men eksklusiv timer med fravær i forbindelse med ferie, sygdom og omsorgsdage. Den betaling der modtages i forbindelse med fraværet betragtes i statistikken som et tillæg til lønnen for de præsterede timer.

    I tabellen nedenfor ar vist den samlede timefortjeneste og tillæggenes andel efter arbejdsfunktion. De uregelmæssige betalinger omfatter bl. a. bonusbetalinger.

    Samlet timefortjeneste og tillæg efter arbejdsfunktion 2016

    Samlet time-for-tjeneste Tillæg i pct. af samlet fortjendte
    Overtid og gene Fravær Pension Personale-goder  Uregel-mæssige betalinger
    kr. pct.
    Militært arbejde 291,66 4,4% 4,0% 10,4% 0,0% 6,7%
    Ledelsesarbejde 520,54 0,1% 1,8% 12,5% 3,0% 3,9%
    Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 355,50 1,2% 4,0% 13,2% 0,4% 2,0%
    Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 322,56 0,7% 3,0% 12,4% 1,2% 2,0%
    Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 262,27 0,8% 3,3% 12,3% 0,5% 1,4%
    Service- og salgsarbejde 222,57 4,9% 4,1% 10,1% 0,4% 1,3%
    Arbejde inden for landbrug mv. ekskl. medhjælp 222,24 0,8% 2,6% 11,6% 0,2% 1,3%
    Håndværkspræget arbejde 257,67 2,9% 2,7% 11,7% 0,3% 2,3%
    Operatør- og monterings- og transportarbejde 250,38 5,5% 3,0% 11,7% 0,1% 1,6%
    Andet manuelt arbejde 218,35 3,2% 2,8% 10,9% 0,2% 1,4%

    Kilde: www.statistikbanken.dk (LONS20)

    Tabellen viser resulater for ti hovedgrupper af arbejdsfuntion. Tabellen i statistikbanken er langt mere detaljeret og indeholder data for ca. 375 undergrupper. Ser man på undergrupperne afsløres en væsentlig større variation i tillæggenes andel af den samlede løn end den, der afspejles i hovedgrupperne. F. eks. udgør de uregelmæssige betalinger  12,5 pct. af timelønnen for kategorien andet arbejde med kunst og kreative fag og pensionsbidraget udgør 18,3 pct. for pilotarbejde.

    Lønstrukturstatistikken omfatter også et andet lønbegreb, der betegnes standardberegnet timefortjeneste, eller standardberegnet månedsfortjeneste, der tilstræber at beskrive den aftalte time- eller månedsløn, uden hensyn til eventuelt overarbejde eller sygdom mm. For en nærmere beskrivelse af dette begreb henvises til statistikdokumentationen.

    Referenser:
    Danmarks Statistik: Lønstruktur 2016, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 413, 27. oktober 2017 (link)
    Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Lønstruktur (link)
    EU: ENS (Det Europæiske Nationalregnskabssystem, Forordning (EU) nr. 549/2013 (link)

  • Europæisk forum om fremtidig officiel statistik

    Eurostat har sammen med  Europæisk Center for Politisk Strategi (EPSC, et rådgivende udvalg direkte under Kommisionens formand) etableret et forum under overskriften Power from Statistics. Formålet er at samle fremtrædende repræsentanter for forskellige sider af samfundet med henblik på, at de kan inspirere og rådgive producenterne af den officielle statistik om fremtidige behov og mulighederne for at imødekomme dem.

    Under overskriften Power from Statistics har der i dette forum været afholdt fem rundbordsmøder med deltagelse af personer med interesse i officiel statistik som f.eks. erhvervsledere, universitetsforskere, eksperter fra tænketanke, politkere og statistikere fra de officielle statistikinstititutter. Emnerne for de fem møder har været: Migration, Globalisering, Nye forretningsmodeller og nye økonomiske modeller, Bæredygtig udvikling og Statistik, videnskab og samfund. Ideen bag rundbordsmøderne har ikke været at finde løsninger, men at udpege emner, der fortjener en grundigere undersøgelse.

    Diskussionerne på rundbordsmøderne har resulteret i 28 artikler, skrevet af deltagerne i møderne, og en sammenfattende perspektivrapport — Power from Statistics; Data, Information and Knowledge. Med perspektivrapporten som grundlag, blev der afholdt en konference i Bruxelles i dagene 18. og 19. oktober. Konferencen kunne følges gennem webstreaming, og den resulterende video vil senere blive tilgængelig online.

    Referencer:
    Power From Statistics, H    jemmeside (link)
    Power from Statistics; Data, Information and Knowledge, Perspektivrapport 2017, (link)
    Power form Statistics, Konferencens hjemmeside (link)

  • Den officielle statistiks rolle i en post-faktuel verden

    Decentral kommunikation på sociale medier er ved  at fortrænge den traditionelle, mere centraliserede, vidensformidling. Samtidig er tilvejebringelse af omfattende information blevet enklere og billigere, bl.a takket været big data og kraftfulde algoritmer. Og endelig har brugerne fået flere kilder til information, men står ofte uden mulighed for at vurdere pålideligheden og andre kvalitetsaspekter af kilderne. Den udvikling udfordrer den officielle statistiks rolle som den dominerende, stabile og pålidelige leverandør af data om samfundet.  Nogle mulige konsekvenser af udviklingen vurderes i et arbejdspapir  — Communication of Statistics in Post-truth society: the Good, the Bad and the Ugly — udgivet af Eurostat.

    Forfatterne til papiret er Emanuelle Baldacci, der er leder af Eurostats direktorat for metodologi, og Felicia Pelagalli, der er grundlægger og leder af  konsulentvirksomhededen Culture, der beskæftiger sig med forskning og kommunikation. De to forfattere mener ikke, at udviklingen og de ændrede betingelser for produktion og formidling af statistisk nødvendigvis er udtryk for noget negativt, men de ser nogle mulige risici, som de officielle statistikproducenter efter deres opfattelse bør forholde sig til. De opstiller tre mulige scenarier for den fremtidige udvikling, som de betegner det gode, det onde og det grusomme (the good, the bad and the ugly).

    I det onde scenarie vil der ikke ske yderligere væsentlige ændringer i betingelserne for produktion og formidling af statistik, og de nationale statistikinstitutter vil heller ikke gennemgå voldsomme ændringer. Resultatet vil blive, at den officielle statistik fortsat vil spille en vis rolle, men være langt fra den dominerende position, den i dag har i produktion og formidling af statistik.

    Fortsætter udviklingen derimod i retning af dannelse af få store ikke-offentlige producenter og formidlere, samtidig med, at de officielle producenter fortsætter stort set uændret, kan den officielle statistik ende med at blive nærmest irrelevant. Brugerne vil stadig anvende statistik, både den private og den officielle, men de vil anvende individualiserede webbaserede værktøjer, og vil være tilbøjelige til at opfatte alle producenter på lige fod, og ingen af dem som specielt pålidelige. Sandsynligvis vil tabet af relevans føre til mindre politisk interesse og dermed mindre bevillinger. En ond cirkel vil være skabt. For brugerne og samfundet vil det nok betyde adgang til mere information end i dag, men informationen vil være mindre brugbar, fordi der savnes redskaber til at vurdere kvaliteten. Ægte og falsk information bliver vanskelig at adskille. Det er det post-faktuelle samfund i al sin gru, og derfor det grusomme scenarie.

    I det gode scenarie placerer den officielle statistik sig som en producent, der skiller sig ud fra private producenter ved at brugerne opfatter den som særligt troværdig. I det scenarie bliver den officielle statistik brugernes beskyttelse mod falsk information. Forfatterne ser denne udvilking som den mest sandsynlige, men påpeger, at den stiller krav til omstilling og modernisering af den officielle statistik. F.eks må der etableres præsentationsformer, der er individuelt rettet mod den enkelte bruger, og der må satses på at udvikle brugernes færdigheder i anvendelse af statistik (statistisk læsefærdighed).

    I praksis kan det vise sig vanskeligt, at etablere et officielt statistikbureau i rollen som den ophøjede beskytter af formidlingen af troværdig statistik. Den officielle statistik er selv en del af et politisk system, hvor styring af information indgår som et magtinstrument. Tænk blot på den uvilje der af og til kommer til udtryk i forbindelse med produktion og præsentation af statistik på områder som intelligens, religion, etnicitet og indvandring.

    Referencer:
    Emanuelle Baldacci og Felicia Pelagalli: Communication of Statistics in Post-truth society: the Good, the Bad and the Ugly, Eurostat 2017 (link)

  • Weblogs om officiel statistik – Efter to år med Offstat

    I mit første indlæg i denne blog for to år siden gennemgik jeg nogle af de ret få weblogs, der specialiserede sig i officiel statistik. Efter to år benytter jeg lejligheden til en genvurdering og opdatering af mine betragtninger fra dengang.

    Offstat’s nærmeste forbillede og inspirationskilde var (og er) Blogstats, en weblog om formidling af officiel statistik, oprettet af Armin Grossenbacher, der er tidligere publikationschef i det schweitziske statsitikbureau. Blogstats eksisterer heldigvis stadig, men opdateres ikke så ofte. Den er tænkt som en flerbrugerblog, hvor navnlig ansatte i statistikinstitutioner kan bidrage, men i praksis kommer alle bidragene fra Armin Grossenbacher selv. En funktion i Blogstats, der særligt er værd at nævne, er menupunktet Agenda, hvor man finder en liste over kommende og tidligere begivenheder med relevans for formidlingen af officiel statistik.

    Udover Blogstats ( og naturligvis Offstat) har jeg ikke kendskab til andre blogs, der fokuserer bredt på officiel statistik. Nærmest kommer det svenske Statistikfrämjandet, der ofte har indlæg om officiel statistik. Noget større bliver udvalget, hvis man ser på blogs, der behandler emneområdet statistik mere generelt. Blandt dem vil jeg fremhæve StatsBlogs, der er blevet et af mine vigtigste redskaber til at finde emner og materiale til Offstat. StatsBlogs producerer ikke selv indhold, men bringer korte resumeer af indhold fra andre blogs (content syndication). De blogs, der er omfattet af StatsBlogs, repræsenterer alle sider af statistik, og ikke blot officiel statistik, men dels kan mange blogindlæg — uanset emne —  have relevens for officiel statistik, og dels vil man, hvis man er interesseret i officiel statistik, også være interessereret i andre aspekter af statistik.

    Alt i alt har situationen ikke ændret sig meget i de seneste to år.  Trods stor interesse for anvendelse af officiel statistik, så er weblogs, der fokuserer på emnet, fortsat sjældne.

  • Rapport om BBC’s upartiskhed i forbindelse med statistik

    BBC har flere gange modtaget Royal Statistical Society’s årlige pris for fremragende statistisk journalistik. I det hele taget har BBC et godt ry som pålidelig vidensformidler, også når det gælder viden i form af statistik. Ikke desto mindre besluttede institutionens ledelse (The BBC Trust) i 2015 at iværksætte en undersøgelse specielt om BBC’s upartiskhed ved behandlingen af statistik. Til at gennemføre undersøgelsen blev nedsat et ekspertpanel, med  Dame Jil Matheson — tidligere britisk statistikchef — som formand. Panelets rapport, Making Sense of Statistics udkom i august 2016.

    Hovedlinien i rapporten er, at BBC gennemgående behandler statistik på en udmærket måde, og at troværdigheden er høj. Men naturligvis er ikke alt perfekt, og ekspertpanelet fandt da også en række områder, hvor der var plads til forbedringer. Helt overordnet påpegede panelet, at der ikke i BBC’s redaktionelle retningslinier fandtes et afsnit om formidling af statistik. Den mangel har BBC siden udbedret, og jeg vil i et senere indlæg vil jeg vende tilbage til disse retningsliner.

    Et af de gennemgående emner i rapporten er den generelle journalistiske indfaldsvinkel til statistik, både når det gælder BBC’s egne journalister og journalisterne i de medier, der behandler og viderebringer BBC’s indslag. Hovedproblemet er, at statistikere og journalister på centrale områder tænker meget forskelligt. Statistikere er trænet i at fokusere på usikkerhed og tvivl, hvor journalister tænker i retning af fortælling og klarhed. Som det udtrykkes i rapporten: redaktører elsker klarhed, statistikere elsker forbehold. Det fører til en skævhed i den journalistiske rapportering af statistiske resultater. På den ene side risikerer ubetydelig ændringer at blive overfortolket, og på den anden side risikerer vigtige resultater at blive ignoreret, hvis de ikke repræsenterer en ændring.

    BBC og dets ledelse har vist stor interesse for rapportens anbefalinger og har allerede fulgt flere af dem. Etableringen af  retningslinier for formidling af statistik er allerede nævnt.  Et andet eksempel er ansættelsen af en statistikchef, der dels skal være konsulent for BBC’s journalister omkring statistik, og dels direkte medvirke i produktion af historier, hvor kompleks statistisk analyse indgår.

    Referencer:
    BBC Trust: Impartiality Review: Making Sense of Statistics BBC (link)
    BBC Trust: Trusts conclusions on follow-up impartiality report (link)
    StstsLife:     RSS stats ambassador to become new BBC head of statistics (link)

  • Hvad sker der i denne graf? — New York Times vil fremme statistisk læsefærdighed

    Den 19. september etablerede New York Times (NYTimes) i samarbejde med ASA (American Statistical Association) en ny web-funktion, hvis vigtigste formål er at understøtte opbygningen af statistik læsefærdighed, navnlig hos skole- og gymnasieelever. Hver anden tirsdag vil NYTimes på en særlig web-side — What’s Going On in This Graph? — offentliggøre en graf, der belyser et statistisk emne. Grafen hentes fra en anden del af NYTimes’ webside, men overskriften og vigtige nøgleord kan være fjernet, for at inspirere brugerne til selv at overveje, hvad grafen fortæller. Elever og studenter inviteres til at kommentere grafen online, og i de første timer efter offentliggørelsen vil moderatorer fra ASA bidrage med råd og vejledning. Den følgende fredag indsættes yderligere en række uddybende bemærkninger sammen med et link til den oprindelige graf.

    Den første graf er et kort over USA med teksten “Da orkanen Harvey forlod Texas havde dele af Houston været oversvømmet med mere end 127 cm (50 inches) regn“. Kortet er farvekodet med en skala der går fra under 4 måneder — f.eks. enkelte områder i Californien og Oregon — til over 5 år— f.eks. store ørkenområder i Nevada og Arizona. Det er overladt til eleverne og studenterne at regne ud, at skalaen går på den periode, det normalt vil tage, før man har fået en regnmængde svarende til de 127 cm Harvey forårsagede i Houston. Fra få måneder langs den regnfulde vestlige stillehavskyst til flere år i ørkenområderne øst herfor.

    Omkring 400 elever og studerende har kommenteret grafen. I de uddybende bemærkninger, under overskriften statistiske guldkorn, fortælles generelt om anvendelsen af landkort i forbindelse med statistik og der gives en forklaring på begreberne kvantitative og kategoriske variable. Næste udgave af What’s Going On in This Graph?  udkommer den 10. oktober,

    Referencer:
    New York Times: What’s Going On in This Graph? (link)

  • Stigende bekymring omkring 2020-Folketællingen i USA

    Med henblik på fastlæggelsen af fordelingen mellem delstaterne af medlemmerne af Repræsentanternes Hus og af de direkte skatter til forbundet, er det i USA’s forfatning fastlagt, at der hvert tiende år skal afholdes en folketælling. Planlægningen af den næste, der skal finde sted i 2020, er i fuld gang, men en vis bekymring for, at projekteret er ved at komme vanskeligheder, er begyndt at brede sig. I et tidligere indlæg har jeg beskrevet de vigtigste træk ved Folketællingen i forbindelse med en omtale af den hidtidige folketællingschefs beslutning om at forlade posten.

    Forfatningens krav, der blot omfatter en simpel optælling af befolkningen i delstaterne, skal nok blive opfyldt, men folketællingerne har hidtil været anvendt til en langt mere omfattende dataindsamling, som har udgjort en hovedhjørnesten i det amerikanske statistiske system. Uheldigvis er traditionelle folketællinger af den amerikanske type kostbare at gennemføre, og omkostningerne har været stigende. Kongressen har for længst besluttet, at omkostningerne ved den kommende tælling ikke må være højere end ved den forrige, og da dette loft er fastlagt i løbende priser, dvs. uden hensyn til inflationen, så skal den kommende tælling i praksis gennemføres med færre ressourcer.

    Det har folketællingsbureauet (Census Bureau) fra starten været forberedt på og indrettet sin planlægning efter. Tilpasningen har især bestået i, at nedbringe antallet af ansatte i forbindelse med tællingen og i stedet anvende mere teknologi, f.eks. ved at få respondenterne til at indberette via internettet. Alt det er forberedt i de seks år, der er gået siden forrige tælling, hvor bureauet har fået stillet de forventede ressourcer til rådighed. Men sædvanen er, at bevillingerne forøges betydeligt i de tre sidste år op til tællingen, hvor den konkrete aftestning og iværksættelsen af de praktiske foranstaltninger går i gang. Og her har Kongressen, og efter Trumps’s tiltræden også præsidenten, vist sig uvillige.

    Blandt de bekymrede er Government Accountability Office (GAO, kan sammenlignes med Rigsrevisionen), hvis opgave det er at støtte Kongressen (og ikke præsidenten) i at opfylde sine forfatningsmæssige forpligtelser. Hver andet år, ved åbningen af en ny Kongres, offentliggør GAO en liste — The High Risk List — over institutioner og programmer under Kongressens ansvarsområde, hvor risikoen er høj for at de er på vej ind i alvorlige vanskeligheder. I 2017 er Folketællingens problemer blevet optaget på listen, der i alt omfatter 34 punkter.

    Problemerne, hvor store de end er, kan således ikke siges at være helt ignorerede. Det er nok baggrunden for, at John H Thompsen, den tidligere chef for folketællingsbureauet, i et interview i Significance i juli, kort efter sin fratræden, udtrykker det synspunkt, at situationen giver grund til bekymring, men ikke til panik.

    Referencer:
    John H Thompson: Interview i Significance , 19. juli 2017 (link)
    Robert Shapiro: The 2020 Census may be wildly inaccurate— and it matters more than you think, Fixgov, Borookings (link)
    GAO: The High Risk List, 2017 (link)
    GAO: Webside om problemerne omkring Folketællingen i 2020 (link)

Seneste Indlæg

Arkiv

Kategorier

År

Få en e-post , når bloggen opdateres
Tilmeldingen kan nårsomhelst tilbagekaldes