Decentral kommunikation på sociale medier er ved at fortrænge den traditionelle, mere centraliserede, vidensformidling. Samtidig er tilvejebringelse af omfattende information blevet enklere og billigere, bl.a takket været big data og kraftfulde algoritmer. Og endelig har brugerne fået flere kilder til information, men står ofte uden mulighed for at vurdere pålideligheden og andre kvalitetsaspekter af kilderne. Den udvikling udfordrer den officielle statistiks rolle som den dominerende, stabile og pålidelige leverandør af data om samfundet. Nogle mulige konsekvenser af udviklingen vurderes i et arbejdspapir — Communication of Statistics in Post-truth society: the Good, the Bad and the Ugly — udgivet af Eurostat.
Forfatterne til papiret er Emanuelle Baldacci, der er leder af Eurostats direktorat for metodologi, og Felicia Pelagalli, der er grundlægger og leder af konsulentvirksomhededen Culture, der beskæftiger sig med forskning og kommunikation. De to forfattere mener ikke, at udviklingen og de ændrede betingelser for produktion og formidling af statistisk nødvendigvis er udtryk for noget negativt, men de ser nogle mulige risici, som de officielle statistikproducenter efter deres opfattelse bør forholde sig til. De opstiller tre mulige scenarier for den fremtidige udvikling, som de betegner det gode, det onde og det grusomme (the good, the bad and the ugly).
I det onde scenarie vil der ikke ske yderligere væsentlige ændringer i betingelserne for produktion og formidling af statistik, og de nationale statistikinstitutter vil heller ikke gennemgå voldsomme ændringer. Resultatet vil blive, at den officielle statistik fortsat vil spille en vis rolle, men være langt fra den dominerende position, den i dag har i produktion og formidling af statistik.
Fortsætter udviklingen derimod i retning af dannelse af få store ikke-offentlige producenter og formidlere, samtidig med, at de officielle producenter fortsætter stort set uændret, kan den officielle statistik ende med at blive nærmest irrelevant. Brugerne vil stadig anvende statistik, både den private og den officielle, men de vil anvende individualiserede webbaserede værktøjer, og vil være tilbøjelige til at opfatte alle producenter på lige fod, og ingen af dem som specielt pålidelige. Sandsynligvis vil tabet af relevans føre til mindre politisk interesse og dermed mindre bevillinger. En ond cirkel vil være skabt. For brugerne og samfundet vil det nok betyde adgang til mere information end i dag, men informationen vil være mindre brugbar, fordi der savnes redskaber til at vurdere kvaliteten. Ægte og falsk information bliver vanskelig at adskille. Det er det post-faktuelle samfund i al sin gru, og derfor det grusomme scenarie.
I det gode scenarie placerer den officielle statistik sig som en producent, der skiller sig ud fra private producenter ved at brugerne opfatter den som særligt troværdig. I det scenarie bliver den officielle statistik brugernes beskyttelse mod falsk information. Forfatterne ser denne udvilking som den mest sandsynlige, men påpeger, at den stiller krav til omstilling og modernisering af den officielle statistik. F.eks må der etableres præsentationsformer, der er individuelt rettet mod den enkelte bruger, og der må satses på at udvikle brugernes færdigheder i anvendelse af statistik (statistisk læsefærdighed).
I praksis kan det vise sig vanskeligt, at etablere et officielt statistikbureau i rollen som den ophøjede beskytter af formidlingen af troværdig statistik. Den officielle statistik er selv en del af et politisk system, hvor styring af information indgår som et magtinstrument. Tænk blot på den uvilje der af og til kommer til udtryk i forbindelse med produktion og præsentation af statistik på områder som intelligens, religion, etnicitet og indvandring.
Referencer:
Emanuelle Baldacci og Felicia Pelagalli: Communication of Statistics in Post-truth society: the Good, the Bad and the Ugly, Eurostat 2017 (link)
Skriv et svar