Inflation er betegnelsen for et fald i værdien af en valutas købekraft. I 2014 var inflationen i Danmark 0,6% (Kilde: Statistikbanken), hvilket tolkes som at den danske krone ved udgangen af 2014 var 0,6% mindre værd end ved årets begyndelse. Sagt på en anden måde, så skulle man i løbet af året have en indkomststigning på 0,6% for at kunne opretholde sin forbrugsmulighed. Faldende købekraft oplever brugerne af valutaen som stigende priser, dvs. inflation kan også beskrives som en stigning i priserne. Stiger værdien af købekraften, svarende til at priserne falder, taler man om deflation.

Det typiske måleredskab for inflation er et prisindeks, der måler prisudviklingen for en nærmere angivet gruppe af varer og tjenester. Oftest anvendt er forbrugerprisindekset, der måler prisudviklingen for de varer og tjenester, husholdningerne forbruger på dansk område.

Det er naturligvis ikke muligt, at indsamle oplysninger om priser på alle varer og tjenester. I stedet deler man det samlede forbrug op i en række såkaldte baisisgrupper, f.eks. hakket oksekød. For hver basisgruppe vælges nogle produkter, de såkaldte repræsentantvarer, der anses for typiske for gruppen, f.eks. hakket oksekød med fedtprocent over og under 10%. For hver repræsentantvare indesamler man så priser fra en eller flere udbydere. Ud fra de indsamlede priser beregner man en prisudvikling for repræsentantvaren. Ud fra repræsentantvarerne beregnes prisudviklingen for basisgrupperne, og prisudviklingen i basisgrupperne vejes derefter sammen til de prisindeks, der offentliggøres. Detaljerne i denne proces er nøjere beskrevet i Danmarks Statistiks dokumentation.

Som sagt er forbrugerprisindekset(fpi) det oftest anvendt mål for inflation, og det gælder alle lande. I fpi ses inflationen fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt, og da forbruget er det egentlige formål med al økonomisk aktivitet, så virker det meget rimeligt. Men der opgøres også indeks, der ser inflationen fra andre synsvinkler, f.eks. prisindeks for indenlandsk vareforsyning, der ser inflation fra producenternes side (engros-priser).

Hvert lands opgørelse af fpi er naturligvis tilpasses landets særlige forhold og statistiske behov. Det kan give vanskeligheder ved internationale sammenligninger. Derfor udarbejder EU-lande et særligt indeks, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), der opgøres efter samme retiningslinier i alle landene. For Danmarks vedkommende er eneste forskel mellem fpi og HICP, at fpi omfatter en beregning af omkostningerne ved at bo i egen bolig, hvor HICP udelader ejerboliger fra beregningen.

Nationalregnskabet har sit eget indeks for forbrugerpriser, der også somme tider anvendes som inflationsmål. Der er en række forskelle mellem fpi og nationalregnskabets indeks, både hvad angår metode og dækning, men stort set viser de to mål det samme. Nationalregnskabet tilbyder også et alternativt mål for inflationen i form af BNP-deflatoren. BNP-deflatorens vigtigste formål er at beskrive den korrektion, der foretages af bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser for at kunne opgøre den reale BNP-vækst. Men det spiller altså også en rolle som inflationsmål.

Svingninger i inflationen målt ved forbrugerprisindekset kan være påvirket af prisudviklingen på produkter, der erfaringsmæssigt svinger meget op og ned. I forbindelse med økonomisk konjunkturanalyse kan man være interesseret i et mål for den mere langsigtede inflation, der ikke er påvirket af midlertidige prisudsving.  En mulig metode til at opnå dette er at udelade de produktgrupper, hvis priser svinger mest, fra beregningen. Den således beregnede prisudvikling kalde kerneinflation. F.eks. anvender De Økonomiske Råd forbrugerprisindekset renset for  priserne på energi og ikke-forarbejdede fødevarer som mål for kerneinflationen i deres rapporter (Vismandsrapporterne).

Inflation og kerneinflation i Danmark jan. 2012 – nov 2015

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/PRIS6    Grafik: Veusz

Figuren viser udviklingen i den danske inflation (forbrugerprisindekset) og kerneinflation (indeks for forbrugerpiser undtagen energi og ikke-forarbejdede fødevarer). Den faldende inflation i 2014 skyldes at priserne på olie faldt. Kerneinflation, der ikke påvirkes af olie- og andre energipriser, steg derimod. Også faldet i inflationen i den sidste del af 2015 skyldes faldende energipriser.

Gerhard Fürst prisen uddeles årligt af det tyske statistikbureau (Statistiches Bundesamt) til henholdsvis en disputats og en kandidat- eller bachelorafhandling, der enten beskæftiger sig med teoretiske temaer, der har tæt tilknytning til officiel statistik, eller med empiriske spørgsmål under intensiv anvendelse af data fra den officielle statistik. Priserne for 2015 blev uddelt den 19. november i Wiesbaden.

Disputatsprisen blev tildelt Dr. Christian Troost, der er professor ved universitetet i Hohenheim. Han har i den belønnede disputats “Agent-based modeling of climate change adaptation in agriculture: A case study with MPMAS for the Central Swabian Jura” anvendt data fra den officielle statistik som en del af grundlaget for parametriseringen af sin model.

Den anden pris blev tildelt Philip Rosenthal for en kandidatafhandling med titlen “Optimierung von Algorithmen zur Schätzung von robusten Spatial Small Area Modellen”. Mulighederne for at danne pålidelige skøn for værdien af en variabel, f.eks. indkomsten, i et mindre geografisk område på grundlag af en stikprøve omfattende et større område, har stor interesse inden for den officielle statistik. Det lille område kan f.eks. være en kommune og det store område et helt land. De anvendte metoder (small area estimation) kan kræve omfattende beregninger og Rosenthals afhandling handler om hvorledes de omfattende beregninger kan udføres så hurtigt og så pålideligt som muligt.

Resumeer af de to afhandlinger kan læses her. (på tysk)

Den Gerhard Fürst (1897-1988), som prisen er opkaldt efter, var den første chef (präsident) for Statistiches Bundesamt, da det blev etableret efter anden verdenskrig.

I det europæiske adfærdskodeks for officiel statistik, som alle EU’s medlemslande er forpligtet til at følge, lægges der stærk vægt på højt fagligt niveau, og det fastslås eksplicit i et af punkterne (7.5) at de officielle statistikinstitutter skal rekruttere højtuddannet personale inden for de relevante fagdiscipliner. I Danmarks Statistik har man opfyldt kravet ved at ansætte akademikere, typisk med samfundsvidenskabelige uddannelser, som ansvarlige for de forskellige statistikområder, men nyansatte i Danmarks Statistik har normalt ikke på forhånd specielt kendskab til officiel statistik. Ekspertise i officiel statistik bliver skabt gennem vejledning fra ældre kolleger, selvstudier og i et vist omfang formel efteruddannelse.

Det kan ikke gøres meget anderledes, for der findes ikke egentlige kurser i officiel statistik ved danske universiteter, og noget tilsvarende gælder i de fleste øvrige EU-lande. Undtagelser er Institute of Public Administration  i Irland og University of  Southhampton i UK. EU har sit eget uddannelsesprogram — European Statistical Training Programme  (ESTP) — der tilbyder en række kurser for ansatte i de nationale statistikinstitutter, f.eks. i stikprøveteori, sæsonkorrektion og nationalregnskab, og de nationale statistikinstitutter har også i et vist omfang opbygget egne kurser. Men herudover er der langt imellem kurser på universitetsniveau, der specielt er rettet mod officiel statistik.

Måske er en ændring på vej. I EU-regi er man nemlig under overskriften European Master in Official Statistics (EMOS) i gang med at etablere en form for certificering af kandidatuddannelser (master programmes) , der inddrager fag, der er relevante for officiel statistik. Tanken er, at uddannelser der opfylder en række nærmere specificerede krav om indhold, skal kunne anvende betegnelsen EMOS i deres kursusbeskrivelser, og på den måde signalere, at uddannelsen kan være af interesse for studerende, der ser ansættelse i et nationalt eller internationalt statistikinstitut som en mulighed.

EMOS er ikke tænkt som en selvstændig uddannelse, men skal integreres som et modul i et større program. EMOS-modulet er normeret til to år (120 ECTS) inklusiv et et praktikantophold hos en producent af officiel statistik og en afsluttende afhandling.. Betegnelsen kan derfor knyttes til mange forskellige uddannelsesretninger, f.eks. sociologi, økonomi, politologi eller statistik. I maj 2015 fik tolv kandidatuddannelser fra forskellige europæiske universiteter ret til at anvende betegnelsen EMOS i deres kursusbeskrivelser, og de kandidater, der vælger  EMOS-modulet  kan efter færdig uddannelse kalde sig European Master in Officiel Statistics. To nordiske universiteter,  Helsingfors og Ørebro, er blandt de tolv udvalgte.

Man kan læse mere på EMOS hjemmeside og i en artikel af Markus Zwick (på tysk) i WISTA, et tidsskrift udgivet af det tyske statistikbureau.

At Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (i daglig tale kaldt nobelprisen i økonomi) i år tilfaldt Angus Deaton har glædet mange statistikere. F.eks. kaldes han  i tidsskriftet significance, der udgives af RSS og ASA, for “a statisticians economist”. Glæden skyldes at Deaton i sit virke som økonom altid har lagt stor vægt på de data, den officielle statistik kan stille til rådighed.

Kungl. Vetenskapsakademien opsummerer sin begrundelse for tildelingen i tre hovedspørgsmål, som Deaton har beskæftiget sig med:

• Hvordan fordeler forbrugeren sin forbrugsudgift på forskellige varer
• Hvor stor en del af samfundets samlede indkomst går til forbrug, og hvor stor en del til opsparing
• Hvordan kan vi bedst måle og analysere velfærd og fattigdom

I sit  arbejde på alle tre områder har han både været en flittig bruger af data fra den officielle statistik, og bidraget til en dybere forståelse af, hvilken information, der kunne uddrages af de tilgængelige data.