• Avislæsning i Danmark

    Der læses markant mindre avis i Danmark i dag end for ti år siden. Værst er det gået for de landsdækkende dagblade, der i 2018 har mindre end en trediedel af det antal læsere, de havde i 2017, men som det fremgår af figuren nedenfor, så er også søndagsaviser og regionale dagblade ramt af tilbagegangen. Det relativt høje niveau for landsdækkende søndagsaviser i perioden 2011 – 2016 skyldes udelukkende, at den husstandsomdelte gratisavis — Søndagsavisen — kun i denne peride indgår i talllene. Antallet af læsere af en avis, er opgjort som antallet af personer, der har læst mindst to minutter i den pågældende avis. Læsertallene i figuren er opgjort som bruttotal, dvs. en person, der har læst i flere aviser indgår i læsertallet med det antal aviser, han har læst.

    Figur 1: Læsere af dagblade og søndagsaviser 2007 – 2018

    Kilde:Danmarks Statistikbank/DAGBLAD2

    Læsertallene offentliggøres af Danmarks Statistik, men er baseret på data indsamlet af Index Danmark/Gallup.  Danmarks Statistik offentliggør kun aggregerede tal, men IndexDanmark/Gallup offentliggør læsertal for de enkelte aviser. 

    Tilbagegangen har, som det fremgår af figur 2, ramt næsten alle aviser. De eneste, der skiller sig ud er Kristeligt Dagblad, der har haft en beskeden fremgang, og Information, der sammenlignet med de øvrige aviser kun har haft en beskeden tilbagegang.

    Figur 2: Avisernes læsertal i 2007 og 2018

     Kilde: Læsertal fra Index Danmark/Gallup

    Det er en nærliggende tanke, at det store fald i avislæsning hænger sammen med internettets stigende udbredelse. Af Danmarks Statistiks årlige opgørelser af IT-anvendelse i befolkningen (Statistikbanken/BBRIT07) fremgår da også, at den andel af befolkningen, der læser nyheder på nettet er steget fra 52 pct. i 2008 til 84 pct. i 2017.

    Referencer
    Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Dagblade og tidsskrifter 2018”, (link)
    Danmarks Statistik: Statistibanken/DAGBLAD2 (link)
    Danmarks Statistik: Statistibanken/NEBRIT09 (link)
    Indeks Danmark/Gallup: Halvårlige opgørelser af læsertal



  • Økonomisk vækst målt gennem lysdata fra satellitbilleder

    Bruttonationalproduktet (BNP) pr capita er — trods problemer med opgørelse og tolkning — standardmålet ved sammenligning af nationers velstand og økonomiske udvikling. Men opgørelsen kræver et omfattende og pålideligt statistisk system og er ofte behæftet med betydelig usikkerhed, navnlig for mellem- og lavindkomstlande, med svagt udbyggede statistiksystemer. I et arbejdspapir fra IMF har to forskere —  Yingyao Hu og Jiaxiong Yao — forsøgt at belyse usikkerheden ved at sammenligne de officielle opgørelser af BNP med den natlige oplysning, de kan måles fra satellitter. Antagelsen er at graden den natlige oplysning afspejler økonomisk aktivitet og formåen, og derfor vil variere i nogenlunde samme takt som BNP.

    Hu og Yao ser ikke en opgørelse baseret på satellitdata som et alternativ til den traditionelle BNP-opgørelse. Deres ide er at skaffe viden om den generelle sammenhæng mellem BNP og lysmængde, og bruge denne viden til at konstruere et alternativt, mere præcist, BNP-mål ved at kombinere observationer af lysdata med den officielle BNP-opgørelse.

    Metoden virker bedst for lav- og mellemindkomstlande. For højindkomstlande kan lysdata kun bidrage beskedent til en forbedret opgørelse, bl.a. fordi de officielle opgørelse i forvejen er af god kvalitet. Hertil kommer, at sammenhængen mellem lysemission og økonomisk aktivitet er mindre udpræget i højindkomstlande, hvor økonomisk vækst ofte har forbindelse med teknologisk innovation, der ikke genererer så meget lysemission som f.eks. opbygning af fysisk infrastuktur i form af bygninger og veje.

    I forbindelse med konflikter og politisk ustabilitet kommer et lands statistiske kapacitet er under pres, fordi dataindsamlingen vanskeliggøres. En statistikproducent, der har vanskeligt ved at indsamle nye data, vil være nødt til at tage udgangspunkt i eksisterende data og søge at fremskrive dem. En sådan fremskrivning vil ofte være konservativ, og tendere mod at undervurdere et fald i BNP. Pålideligheden af satellitdata påvirkes derimod ikke af begivenheder på jorden, så det alternative mål kan i et sådanne tilfælde bidrage til et bedre billede af udviklingen.

    Referencer:
    Yingyao Hu og Jiaxiong Yao: “Illuminating Economic Growth”, IMF Working Paper WP/19/77, 9. april 2019 (link)

  • Data Science Campus

    I marts 2017 oprettede det britiske nationale statistikinstitut, Office for National Statistics (tidl. indlæg) en særlig enhed for forskning og uddannelse under navnet Data Science Campus (DSC). Enheden fik hjemsted i Newport i Wales, hvor Office for National Statistics har et af sine kontorer. Oprettelsen var et af resultaterne af anbefalingerne i den såkaldte Bean-rapport fra 2016 (tidl. indlæg), hvor professor Charles Bean leverede en samlet vurdering af den britiske økonomiske statistik og en række anbefalinger til forbedringer. I anledning af DSC’s toårsdag i marts 2019, blev en status for udviklingen i de første to år offentliggjort. 

    På udannelsessiden tilbyder DSC et omfattende program for videreuddannelse af offentligt ansatte, rækkende fra to-timers workshops til en 2-4 årig kandidatuddannelse som datanalytiker med særlig fokus på behovene i den offentlige administration, herunder den officielle statistik. Der tilbydes også overbygningsuddannelser for kandidater (post-graduate). 

    På udviklingssiden har DSC en række projekter kørende bl.a. om statistisk anvendelse af betalingsdata,  risiko for ensomhed, og bedre forståelse af hvad der kendetegner virksomheder med høj vækst. Blandt de afsluttede projekter kan nævnes dannelse af syntetiske data og forbedring af søgefunktionen på Office for National Statistics’ hjemmeside. DSC tilstræber en høj grad af åbenhed i sit arbejde og stiller det programmel, der udvikles, til rådighed for andre gennem GitHub.

    Referencer:
    Data Science Campus:     Hjemmeside, (link)
    Data Science Campus: “Our First Two Years”, (link)
    Data Science Campus: github side (link)

     

  • Differential privacy i den amerikanske folketælling

    Som omtalt i mit tidligere indlæg om differentiel privacy (link) har man i USA besluttet, at differential privacy (i det følgende kaldet DP) skal være grundlaget for fortrolighedsbeskyttelsen i den amerikanske folketælling for 2020.  Den beslutning har stillet Folketællingsbureauet (Census Bureau) over for en række udfordringer. Bureauets afdelingsdirektør for forskning og metode — John Abowd — har i et foredrag offentliggjort på YouTube leveret nogle overvejelser omkring disse udfordringer. Han har også sammen med  Simson L. Garfinkel og Sarah Powazek lidt dybere redegjort for udfordringerne i artiklen “Issues Encountered Deploying Differential Privacy“.

    DP er et ret nyt forskningsobjekt — de første artikler om emnet udkom i begyndelsen af dette årtusind —  så en af udfordringerne har været, at finde kvalificeret personale og egnede redskaber bl.a i form af programmel og matematiske metoder. I det omfang programmel og metoder eksisterer, har de vist sig ikke umiddelbart at kunne opfylde bureauets konkrete behov, så udviklingen af nye metoder er også en udfordring. Men den største udfordring er efter Abowds opfattelse at få brugerne til at forstå, at de nye offentliggørelsesprincipper, som bliver følgen af DP, i mange tilfælde kræver, at de de hidtil anvendte modeller, værktøjer og metoder må ændres.

    Det er et centralt led i en DP-baseret fortrolighedpolitik, at den samlede information, der kan offentliggøres på grundlag af en given database, i dette tilfælde folketællingsresultaterne, må begrænses. Det kan ske ved lægge loft over omfanget af data , der offentliggøres, eller ved af mindske præcisionen i offentliggørelserne. Præcisionen mindskes ved de tal der offentliggøres afviger lidt fra de faktisk opgjorte tal. Det kaldes at indlægge støj i opgørelserne. I praksis vil en kombination af de to metoder blive anvendt

    Hvor megen information, der tillades udtrukket af databasen, skal afgøres på forhånd ud fra en afvejning mellem risikoen for fortrolighedsbrud og ønsket om mest mulig information. Det er en politisk og ikke en teknisk afvejning, så den afgørelse vil blive truffet i en politisk beslutningsproces. Resultatet bliver et informationsbudget, som herefter skal fordeles mellem forskellige anvendelser. Det kan næppe undgå at give konflikter mellem forskellige brugerinteresser. Det vil nok også skabe utilfredshed hos brugerne, at deres hidtidige metoder og programmer skal tilpasses.  F.,eks. vil mikrodatasæt ikke nødvendigvis kunne leveres i den hidtidige form.

    Referencer:
    Simson L. Garfinkel, John M. Abowd og Sarah Powazek:  “Issues Encountered Deploying Differential Privacy”, arXiv:1809.02201v1 [cs.CR] 6 Sep 2018 (link)
     John M. Abowd: “    Stepping-up: The Census Bureau Sets an Example of How to Be a Good Data Steward in the 21st Century”, YouTube (link) 

  • Offentliggørelse af usikkerhed i officiel statistik — COMUNIKOS-projektet

    Resultatene fra en officiel statistisk opgørelse præsenteres sædvanligvis som en række observationer, f.eks antal personer og gennemsnitlig indkomst, vedrørende en række klart afgrænsede delpopulationer, f.eks. aldersgrupper. I enkelte tilfælde bliver der i forbindelse med offentliggørelsen leveret nogle oplysninger omkring usikkerheden på opgørelserne, og i dokumentationen af statistikkerne findes altid en vurdering af usikkerheden. Denne vurdering er dog oftest ret generel og holdt i vage vendinger. Der er ikke tradition for en systematisk, formaliseret og standardiseret præsentation af usikkerheden i statistiske opgørelser.

    Med henblik på dels at skabe bedre overblik over eksisterende metoder og praksis for præsentation af usikkerheden i opgørelse af officiel statistik, og dels at vurdere mulighederne for forbedringer i præsentationen, er der i EU-regi blevet etableret et projekt under overskriften “Communicating Uncertainty in Key Official Statistics” — forkortet COMUNIKOS. Som pilotprojekt er valgt opgørelsen af forbrugerprisindeks på grundlag af scannerdata. Projektet forventes afsluttet i juni2020 og resultaterne vil løbende blive rapporteret.

    Referencer:
    EU: “Conunikos-projektets hjemmeside” (link)

  • Arbejdstidsregnskabet

    Den danske arbejdsmarkedsstatistik består dels i en række stikprøvebaserede spørgeskemaunderøgelser, dels i en række registerbaserede totaltællinger, hvor datagrundlaget er oplysninger fra administrative registre. Spørgeskemaunder­søgelserne gør det muligt at anvende de begreber, der giver den bedste mening i statistikken, typisk baseret på internationalt fastlagte definitioner. Til gengæld er pålideligheden og mulighederne for detaljerede opgørelser mindre end i registerstatistikkerne. Ulempen ved registerstatistikkerne er, at begreberne må tilpasses registrenes muligheder og derfor ikke altid er optimale set fra statistikkens synspunkt.

    Med henblik på at skabe rammen om en sammenhængende og integreret arbejdsmarkedsstatistik har Danmarks Statistik etableret to grundlæggende statistiksystemer, Arbejdsmarkedsregnskabet og Arbejdstidregnskabet. Arbejdsmarkedsregnskabet har jeg beskrevet i et tidligere indlæg. Her følger en tilsvarende beskrivelse af Arbejdstidsregnskabet.

    Det grundlæggende objekt (tællingsenheden) i Arbejdstidsregnskabet er jobbet. Arbejdstidsregnskabets populationen udgøres af jobs udført i dansk registrerede virksomheder, herunder skibe under dansk flag. Til et job er knyttet en person, der udfører jobbet,  og jobbet har en varighed målt i timer og en aflønning (kompensation) målt i kr. Der er altid tilknyttet én og kun én person til et job, men én person kan godt have flere jobs.

    Det er opgørelsen af antallet af præsterede arbejdstimer, der er Arbejdstidsregnskabets hovedformål, men i statistikken opgøres også antallet beskæftigede personer, antallet af jobs og lønsummen. Som baggrundsvariable indgår branche, sektor (pivat/offentlig), socioøkonomisk status (lønmodtager/selvstændig) og køn.

    At jobbet er det grundlæggende objekt betyder ikke, at der er etableret et register med data for hvert enkelt job. I praksis opgøres a­rbejdstidsregnskabet som en aggregeret, men detaljeret tabel, der danner grundlaget for publicering og for bidrag til andre statistikker. Den vigtigste kilde til opgørelsen er Arbejdsmarkedsregnskabet. Herudover anvendes Lønstrukturstatistikken, Indkomststatikken og Lønmodtagerbeskæftigelsen som kilder.

    Der offentliggøres i statistikbanken både årlige og kvartalsvise serier for arbejdstidsregnskabet. Nedenfor er vist en summarisk opgørelse for året 2017

     2017 Enhed I alt Mænd Kvinder
    Præsteret tid mio timer 3.896 2.255 1.642
    Beskæftigede 1000 personer 2.878 1.543 1.335
    Job tusinder 3.112 1.692 1.420
    Lønsum mia. kr 1.100 648 452
    Arbejdstid pr. beskæftiget timer 1.354 1.461 1.230

    Kilde: Danmarks Statistikbank/ATR118

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdstidsregnskab 2018” (link)

  • Differentiel privacy som grundlag for beskyttelse af statistisk fortrolighed

    Det er et centralt krav til den officielle statistik at den skal levere pålidelige og detaljerede data til alle brugere. Det er også et centralt krav, at den skal sikre statistisk fortrolighed, herunder beskyttelse af dataleverandørernes identitet. Kravene fremgår bla. af EU’s Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker. De to krav kan stride imod hinanden, så ved offentliggørelse må der foretages en afvejning af de to krav. I praksis har man hidtil løst problemet ved simple metoder, som at undlade offentliggørelse af celler i tabeller, hvis cellen kun omfatter meget få enheder, eller ved at anonymisere mikrodata, før de stilles til rådighed for forskere.

    De simple metoder har været anset for tilstrækkelige, fordi det er blevet betragtet som utænkeligt, at nogen ville forsøge at udlede beskyttede data fra statistikkerene ved at kombinere forskellige opgørelser fra den samme kilde. Ikke fordi det i princippet var umuligt, men fordi det ville kræve så omfattende ressourcer, bl.a.  i form af computerkraft, at ingen ville finde det umagen værd.

    Det er ikke nødvendigvis tilfældet længere. Computerkraft er blevet billigere og blandt producenter af statistik har den erkendelse bredt sig, at der nu er en seriøs risiko for alvorlige angreb på statistikkernes fortrolighedsbeskyttelse. Det har skærpet bevistheden om afvejningsproblemet, for man har også erkendt, at fuld beskyttelse af fortroligheden kan kun opnås ved helt at undlade offentliggørelse. Derfor er den  eneste praktiske mulighed, at man på forhånd gør sig overvejelser om, hvor stor en risiko for brud på fortroligheden, man vil acceptere, og efterfølgende indretter sin publiceringspolitik på det grundlag.

    En metode til at beskyttelse af fortroligheden er at gå på kompromis med præcisionen i opgørelserne. I stedet for at offentliggøre det tal der faktisk fremgår af de statistiske opgørelser, så offentliggøres et lidt afvigende tal. Er det korrekte tal f.eks 1, kan man vælge at offentliggøre 0 eller 2 i stedet. Den tekniske betegnelse for fremgangsmåden er at indlægge støj i resultaterne. Brugeren vil stadig få en brugbar indikation af størrelsesordenen samtidig med, at det bliver vanskeligere at gennemføre et vellykket angreb på fortrolighedsbeskyttelsen.   

    Differential privacy er en egenskab ved en matematisk teknik, der gør det muligt, at fastlægge hvor meget støj, der skal implementeres i forbindelse med offentliggørelsen, for at sikre et givet niveau af fortrolighedsbeskyttelse. Før offentliggørelsen påbegyndes fastlægges et såkaldt fortrolighedsbudget, der er et mål for, hvor meget og hvor detaljeret der kan offentliggøres. Differential privacy leverer redskaberne til at opgøre budgettet, når beskyttelsesniveauet er fastlagt. Fastlæggelsen af hvilket beskyttelsesniveau, man vil acceptere,  kan differentiel privacy-metoderne derimod ikke bidrage til. Det er og bliver et  politisk spørgsmål.   

    Når fortrolighedsbudgettet er fastlagt, skal det afgøres, hvilke tabeller der skal offentliggøres. Hver tabel, der offentliggøres, trækker på budgettet, så det skal nøje overvejes, hvilke tabeller man vil vælge at offentliggøre. Enhver offentliggørelse belaster budgettet, således at der blive mindre til rådighed for andre offentliggørelser. Og budgettet lægger naturligvis en øvre grænse for, hvor meget der i alt kan offentliggøres.

    USA’s folketællingsbureau har besluttet, at differentiel privacy skal være grundlaget for fortrolighedspolitikken i forbindelse med den næste folketælling der finder sted i 2020. Forberedelserne har givet anledning til en række erfaringer og overvejelser om, hvordan anvendelse af differentiel privacy i officiel statistik på en række områder vil ændre den måde hvorpå statistikken opfattes og anvendes. Disse erfaringer og overvejelser vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

    Referencer:
    Eurostat:     “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, Eurostat 2017 (link)
    Hector Page, Charlie Cabot & Kobbi Nissim,: “Differential privacy: an introduction for statistical agencies“,  Privatar 2018 (link)

  • Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

    Danmarks Statistik har for nylig (26/3) udgivet en Analyse om indvandrere og efterkommere i de nordiske lande. Statistik om indvandrere og efterkommere har været produceret af Danmarks Statistik i flere år, men da ingen andre lande hidtil har haft tilsvarende opgørelser, har internationale sammenligninger ikke været mulige. Med en række tabeller i den fællesnordiske statistikbank, Nordic Statistics Database, om indvandrere og  efterkommere, er der nu opstået en mulighed for sammenligning mellem de nordiske lande. Det er den mulighed Danmarks Statistik har udnyttet i Analysen. Tabellerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske officielle statistikbureaer. Definitionen på indvandrere og efterkommere i den fællesnordiske statistik ligger tæt på, men er ikke helt identisk med, definitionen i den danske statistik.

    Analysen fokuserer på antallet af indvandrere og efterkommere og på deres uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilnytning. Nogle af hovedresultaterne er i summarisk form gengivet i dette indlæg. I indlægget skelnes mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande, således som traditionen har været i Danmarks Statistiks opgørelser, selv om definitionerne ikke er helt identiske. I Analysen (og i den fællesnordiske statistikbank) anvendes en mere detaljeret opdeling af oprindelseslandene på regioner

    Tabel 1: Indvandrere og efterkommeres befolkningsandele i nordiske lande

    Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere
    Indvandre-
    re og efter-kommere i alt
    Vestlige lande1 Ikke-
    vestlige lande    		 Vestlige lande1 Ikke-vestlige lande
    1000 pers. pct.
    Danmark 5.749 4,2 5,7 0,5 2,5 12,8
    Finland 5.503 1,7 3,9 0,2 0,9 6,6
    Norge 5.258 6,5 7,3 0,7 2,3 16,8
    Sverige 9.995 5,8 11,1 1,7 3,7 22,2

    Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
    Kilde: Nordic Statistics Database/CITI03

    Indvandreres og efterkommeres andel af de nordiske befolkninger er vist i tabel 1. Størst andel finder man i Sverige og lavest i Finland. I alle landene kommer flertallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men andelen er særligt høj i Sverige, hvor ikke-vestlige indvandrere mm. udgør omkring 15 pct. af befolkningen.

    Tabel 2: Indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens i nordiske lande

    Indvandrere Efterkommere
    Indfødte
    Vestlige lande1 Ikke-
    vestlige lande    		 Vestlige lande1 Ikke-
    vestlige lande
    pct af 20-64 årige
    Danmark 66,6 51,3 70,7 60,6 77,9
    Finland 62,2 46,2 59,0 52,5 71,8
    Norge 74,0 55,8 72,3 67,1 78,8
    Sverige 67,8 56,6 79,4 70,4 84,2

    Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
    Kilde: Egne beregninger på grundlag af tabeller i Nordic Statistics Database

    I tabel 2 er vist beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere sammenlignet med den indfødte befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen er i alle landede lav for navnlig indvandrere fra ikke vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for efterkommere, men dog stadig under frekvensen for den indfødte befolkning. I Analysen påpeges det, at forskellene i beskæftigelsesfrekvens delvis kan forklares af forskelle i køn, alder, uddannelse, længden af opholdet og begrundelsen for opholdstilladelsen (flygtning, familesammenføring, arbejde eller uddannelse). Alle disse forhold er belyst i tabellerne i den fællesnordiske statistikbank.

    Referencer:
    Nordic Statistics Database , www.nordicstatistics.org/statistics (link)
    Danmarks Statistik: “Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande”, DSTAnalyse 2018:04 26/3-2019 (link)

  • Kvaliteten af det kinesiske nationalregnskab

    Der er blandt verdens brugere af officiel statistik en kritisk holdning til kvaliteten af den officielle kinesiske statistik. Landets centrale statistikmyndighed anses generelt for kompetent, men der er naturligt nok store vanskeligheder, der skal overvindes, landets størrelse, historie og administrative system taget i betragtning. Hertil kommer, at åbenheden om problemer og metoder er begrænset. Da Kinas stigende rolle i vedensøkonomien, som den bla. viser sig i bruttonationalproduktet (BNP) og andre størrelser fra nationalregnskabet, medfører et øget behov for pålidelig statistik, har flere forskere førsøgt at vurdere størrelsen af de formodede skævheder i den kinesiske statistik, og at udarbejde alternative skøn, der søger at korrigere for disse skævheder.

    Et eksempel er en gruppe forskere — en fra University of Chicago og tre fra Chinese University of Hong Kong — der for nyligt har offentliggjort en kritisk gennemgang af nogle centrale størrelser i det kinesiske nationalregnskab. De kalder ligefrem deres gennemgang for kriminalteknisk (forensic) undersøgelse. Deres fremgangsmåde er. at sammenligne de officielle nationalregnskabstal med andre målinger, som de betragter som mere pålidelige. I tabellen herunder er de officielle opgørelser af Kinas bruttonationalprodukt sammenholdt med ét af forskergruppens skøn.

    Årlig vækst i Kinas bruttonationalprodukt (pct.) siden 2007

    År Officielle data Moms-korrigeret
    2007 23,15 23,15
    2008 18.24 16,25
    2009 9,25 7,92
    2010 18,32 14,99
    2011 18.47 15,43
    2012 10,44 9,86
    2013 10,16 8,77
    2014 8,19 6,48
    2015 7,00 6,20
    2016 7,91 6,62
    Gennensnit 12,00 10,28

    Kilde: Wei Chen Chinese, Xilu Chen, Chang-Tai Hsieh & Zheng (Michael) Song, tabel 2

    Tabellens første kolonne viser den officielle opgørelse af væksten i det kinesiske bruttonationalprodukt (BNP). Den anden viser en skønnet vækst opgjort på grundlag of udviklingen i momsprovenuet.

    De officielle tal er baseret på indberetninger fra de lokale statistikmyndigheder i Kinas provinser. Det er opfattelsen hos de fire forfattere, at de centrale statistikmyndigheder gør sig store anstrengelser for at etablere pålidelige skøn, men at det samme ikke er tilfældet for de provinsernes lokale myndigheder. De er under pres fra lokale administrative myndigheder for at overvurdere væksten i indberetningerne, fordi væksten indgår som en faktor i deres aflønnings- og forfremmelsessystem. Det er de centrale myndigheder fuldt bevidste om, og søger at kompensere for det, ved at justere de indberettede tal nedad ved opgørelsen af Kinas samlede vækst.

    Når det gælder indberetningen af momsprovenuet har de lokale myndigheder ingen interesse i at undervurdere indberetningerne, da de får del i indtægterne. Derfor har de fire forfattere antaget, at man kunne opnå et mere pålideligt skøn, ved at estimere væksten i BNP med udgangspunkt i væksten i momsprovenuet.

    Som det fremgår af tabellen, ligger de momsbaserede skøn lavere end de officielle. Konklusionen er, at de  officielle tal overvurderer væksten i den kinesiske økonomi. Der er stadig tale om en høj vækst, men den gennemsnitlige årlige vækst er ifølge denne beregning overvurderet med 1,7 procentpoint. Set over en tiårig periode betyder det en overvurdering af det samlede BNP på omkring 14 pct.

    Gruppen har også opgjort et alternativt skøn baseret på en model, hvor nationalproduktet bestemmes på grundlag af en række variable uden for nationalregnskabet. De anvendte variable er  det samlede skatteprovenu, eksport, import, forbrug af elektricitet, godstransport på jernbane, nye banklån og nattelys registeret af satellitter. Resultaterne fra de modelbaserede skøn peger i samme retning som de momsbaserede.

    Referencer:
    Wei Chen Chinese, Xilu Chen, Chang-Tai Hsieh & Zheng (Michael) Song: “A Forensic Examination of China’s National Accounts”, Brookings 7/3 2019 (link)
    Dmitriy Plekhanov: “Quality of China’s Official Statistics: A Brief Review of Academic Perspectives”, The Copenhagen Journal of Asian Studies, Vol 35., no 1 (2017) (link)
    The Economist: “China’s economy might be nearly a seventh smaller than reported”, 7/3-2019 (link)

     

  • Arbejdsmarkedsregnskabet

    Arbejdsmarkedet belyses i en række statistikker fra Danmarks Statistik, bl.a  Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Fraværsstatistikken, Arbejdskraftundersøgelsen og Lønstrukturstatistikken. Hver af disse statistikker tjener et formål, men da de er forskellige med hensyn til populationsafgrænsning og begrebsdefinitioner, kan det være vanskeligt at danne sig et samlet overblik. Derfor har Danmarks Statistik etableret to såkaldt integrerede arbejdsmarkedsstatistiske systemer — Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Arbejdstidsregnskabet (ATR) — der skal bidrage til et samlet overblik. AMR belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, og ATR belyser den samlede mængde udført arbejde, målt i timer. I dette indlæg giver jeg en kort beskrivelse af AMR. En tilsvarende beskrivelse af ATR følger senere.

    En meget summarisk sammenfatning af AMR’s opgørelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning er vist i tabellen nedenfor. I statistikbanken findes en betydeligt mere detaljeret opgørelse.

    Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, 2016

    Tilknytning til arbejdsmarkedet 1000
    fuldtids-personer
    I arbejdsstyrken I beskæftigelse 2.292
    Arbejdsløs 106
    Uden for arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 242
    Pensionist 1.291
    Under uddannelse 1.085
    Barn/Ung (ikke under uddannelse) 375
    Uden for arbejdsstyrke i øvr. 328
    Befolkningen i alt 5.719

    Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken/AMR1

    Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i AMR i fuldtidspersoner. Hver person forudsættes at have 37 timer pr. uge til rådighed for enten beskæftigelse eller for aktivitet uden for arbejdsstyrken. En person, der i den seneste uge har været i beskæftigelse i 37 timer eller mere indgår i kategorien I beskæftigelse som én fuldtidsperson. Har personen været beskæftiget i mindre end 37 timer indgår han med en andel, svarende til den andel beskæftigelsen udgør af du 37 timer. Den resterende andel henføres til en eller flere af de øvrige kategorier. Kun personer med mindre end 37 timers beskæftigelse indgår i de øvrige kategorier og hver person indgår samlet med én fuldtidsperson, også selv om personen har væretbeskæftiget i mere end 37 timer. Det samlede antal fuldtidpersoner er derfor identisk med det samlede folketal.

    AMR er dannet ved integration og harmonisering af data fra en række af Danmarks Statistiks registre, bl.a. Erhvervsregistret, Indkomststatistikken, Befolkningsregistret og Elevregistret. Hele befolkningen indgår, og hver persons  arbejdsmarkedstilknytning kan opgøres på et vilkårligt tidspunkt. Det gør registret til et stærkt redskab til detaljerede forløbsopgørelser.

    I sig selv fylder AMR ikke meget i Danmarks Statistiks løbende publicering. Blot to tabeller  i statistikbanken. Til gengæld udgør AMR grundlaget for nogle af de centrale arbejdsmarkedsstatistikker som Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) og Arbejdstidsregnskabet (ATR). Det er dog en såkaldt ikke time-normeret version af AMR, der her anvendes. I den ikke time-normerede version begrænses en persons aktiviteter ikke til 37 ugentlige timer. AMR’s muligheder som forløbsregister udnyttes bla. i den registerbasrede opgørelse af unge der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-indikatoren), se tidl. indlæg.

    Begrebet fuldtidsperson er et specifikt dansk fænomen, så der er ingen muligheder for internationale sammenligninger. Heller ikke de statistikker, som anvender AMR som kilde er altid velegnede til internationale sammenligner. Generelt gælder det, at ved internationale sammenligninger af tilknytning til arbejdsmarkedet er Arbejdskraftundersøgelsen,  der er en fælles EU-undersøgelse, bedre egnet.

    Reference:
    Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2015” (link)

Seneste Indlæg

Arkiv

Kategorier

År

Få en e-post , når bloggen opdateres
Tilmeldingen kan nårsomhelst tilbagekaldes