Avislæsning i Danmark
11/06/2019 Kommentarer
Der læses markant mindre avis i Danmark i dag end for ti år siden. Værst er det gået for de landsdækkende dagblade, der i 2018 har mindre end en trediedel af det antal læsere, de havde i 2017, men som det fremgår af figuren nedenfor, så er også søndagsaviser og regionale dagblade ramt af tilbagegangen. Det relativt høje niveau for landsdækkende søndagsaviser i perioden 2011 – 2016 skyldes udelukkende, at den husstandsomdelte gratisavis — Søndagsavisen — kun i denne peride indgår i talllene. Antallet af læsere af en avis, er opgjort som antallet af personer, der har læst mindst to minutter i den pågældende avis. Læsertallene i figuren er opgjort som bruttotal, dvs. en person, der har læst i flere aviser indgår i læsertallet med det antal aviser, han har læst.
Figur 1: Læsere af dagblade og søndagsaviser 2007 – 2018
Kilde:Danmarks Statistikbank/DAGBLAD2
Læsertallene offentliggøres af Danmarks Statistik, men er baseret på data indsamlet af Index Danmark/Gallup. Danmarks Statistik offentliggør kun aggregerede tal, men IndexDanmark/Gallup offentliggør læsertal for de enkelte aviser.
Tilbagegangen har, som det fremgår af figur 2, ramt næsten alle aviser. De eneste, der skiller sig ud er Kristeligt Dagblad, der har haft en beskeden fremgang, og Information, der sammenlignet med de øvrige aviser kun har haft en beskeden tilbagegang.
Figur 2: Avisernes læsertal i 2007 og 2018
Kilde: Læsertal fra Index Danmark/Gallup
Det er en nærliggende tanke, at det store fald i avislæsning hænger sammen med internettets stigende udbredelse. Af Danmarks Statistiks årlige opgørelser af IT-anvendelse i befolkningen (Statistikbanken/BBRIT07) fremgår da også, at den andel af befolkningen, der læser nyheder på nettet er steget fra 52 pct. i 2008 til 84 pct. i 2017.
Referencer
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Dagblade og tidsskrifter 2018”, (link)
Danmarks Statistik: Statistibanken/DAGBLAD2 (link)
Danmarks Statistik: Statistibanken/NEBRIT09 (link)
Indeks Danmark/Gallup: Halvårlige opgørelser af læsertal