• Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-indikatoreren)

    Blandt de mange aspekter i et godt ungdomsliv skal gerne indgå en forberedelse til et fremtidigt erhvervsliv. I statistikken skal det bl.a. give sig udslag i at unge mennesker enten er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er de fleste unge også, men der er en lille gruppe, som ikke er. Internationalt anvendes den engelske forkortelse NEET (Not in Employment, Education or Training) om denne gruppe. Danmarks Statistik har tilsyneladende opgivet at finde en dansk betegnelse og anvender i sine offentliggørelser også betegnelsen NEET.

    EU har opgjort NEET-indikatoren siden 2006. I figuren nedenfor er vist resultaterne for 2017. NEET-gruppen er i EU-opgørelserne afgrænset til personer mellem 15 og 24 år, der i referenceugen ikke var i beskæftigelse og heller ikke i de seneste fire uger havde været i uddannelse eller træning (formel eller uformel) . 

    Andel af unge (15-24 år), der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i EU-landene, 2017

     Kilde: Eurostats statistikbank lfsi_neet_a,  Grafik: Veusz

    Der er ganske store forskelle mellem EU-landene. Nederlandene ligger lavest med 4 pct. og Italien højest med 20 pct. Generelt er problemet størst i Syd- og Østeuropa 

    EU-opgørelsen af NEET-indikatoren er baseret på de kvartalsvise stikprøvebaserede arbejdsstyrkeundersøgelser. Som EU-medlem deltager Danmark naturligvis i disse undersøgelser, men til nationalt brug — dvs. når international sammenlignelighed ikke er vigtig — anvendes en NEET-indikator, baseret på det registerbaserede arbejdsmarkedsregnskab (AMR), frem for arbejdsstyrkeundersøgelsens opgørelse. AMR giver langt bedre muligheder for forløbsundersøgelser og for detaljerede opdelinger af populationen end arbejdsstyrkeundersøgelsen. Til gengæld må begreberne tilpasses de begrænsninger, der kan ligge i registrene.

    For den registerbaserede NEET-indikator betyder tilpasningen, at begrebet i under uddannelse defineres lidt mere snævert, idet kun formel uddannelse indgår. Registrene giver nemlig ikke mulighed for at opgøre uformel uddannelse. NEET-gruppen i AMR er således større end i arbejdsstyrkeundersøgelsen, og værdien af NEET-indikatoren derfor højere. Dertil kommer, at man i AMR afgrænser gruppen af unge til 16-24 årige og altså udelader de 15-årige. Det skyldes, at man i dansk statistik traditionelt afgrænser arbejdsstyrken til personer i aldersgruppen 16-64 år. Af hensyn til konsistensen med den øvrige arbejdsmarkedsstatistik har men derfor valgt at udelade de 15-årige fra NEET-gruppen.

    De særlige muligheder for detaljeret statistik i AMR har Danmarks Statistik bl.a udnyttet til en sammenligning af NEET-indikatoren for hhv. unge af dansk oprindelse og unge efterkommere fra ikke-vestlige lande. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

    Registerbaseret NEET-indikator for Danmark 2017.

      Mænd Kvinder
    Dansk oprindelse Efterkommer1 Dansk oprindelse Efterkommer1
    16-19 år 6,1% 9,2% 5,6% 5,7%
    20-24 år 12,8% 20,7% 11,6% 13,9%
    16-24 år 9,9% 15,1% 9,0% 9,9%
    25-29 år 13,8% 23,4% 15,8% 23,7%

    Note: 1Fra ikke-vestlige lande
    Kilde:     Dannarks Statistik:  “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017”  Excell-fil (link)

    Danmarks Statistik har også benyttet registerstatistikkens muligheder til at udvide den belyste population til også at omfatte aldersgruppen 25-29 år. Som det fremgår af tabellen er forskellene mellem efterkommere og unge af dansk oprindelse større i denne aldergruppe end i den traditionelle NEET-population, navnlig for kvindernes vedkommende. Mere detaljerede resultater kan findes i en Nyt-artikel om emnet (link) og i et Excel-rgneark knyttet til Nyt-artiklen (link)

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Metodenotat — registerbaseret NEET-indikator“, 26/4-2017 (link)
    Dannarks Statistik:  “Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job”, Nyt 25/2-2019, nr 69 (link)
    Dannarks Statistik:  “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017″  Excell-fil (link)

  • Ny undersøgelse af den danske befolknings kulturvaner

    Danmarks Statistik har påbegyndt offentliggørelsen af en ny kulturvaneunderøgelse for perioden 2018-2020. Den nye undersøgelse omfatter 8 kvartaler (3. kvartal 2018 til 2. kvartal 2020). De nu offentliggjorte resultater vedrører 3. og 4. kvartal 2018. Statistiske undersøgelser af den danske befolknings kulturvaner har været gennemført siden 1964, med med intervaller på mellem fem og tolv år, men det har været kulturministeriet, der stod for undersøgelserne. Den seneste af kulturministeriets undersøgelser er fra 2012.

    Det er et meget omfattende kulturbegreb, der anvendes i undersøgelsen. Det omfatter ikke blot traditionelle kulturaktiviteter som litteraturlæsning og koncert- og teaterbesøg men også fritids- og medievaner, herunder motion og brug af digitale spil. De nu offentliggjorte resultater vedrører voksne (16 år og ældre), men undersøgelsen omfatter også børns kulturvaner. Resultater fra børneundersøgelsen vil dog tidligst blive offentliggjort i slutningen af 2019.

    Andel af befolkningen, fordelt på alder, der indenfor de seneste tre måneder har deltaget i udvalgte kulturaktiviter. 4. kvartal 2018

    16-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65-74 år75 år og deroverAlle
    Opsøgt billedkunst4939353544484541
    Dyrket motion9483838080898384
    Læst eller lyttet til skønlitteratur6057596261696261
    Brugt digitale spil8064584640392552
    Været (fysisk) på biblioteket5144453936464042
    Været på bibliotekets digitale tjenester3732332723281929
    Læst eller lyttet til faglitteratur7161616364585062

    Kilde: Danmarks Statistikbank/KVUHYP01 (link)

    I tabellen ovenfor er vist nogle hovedresultater omkring kulturvaner i forskellige aldersgrupper. Den mest markante forskel mellem aldersgrupperne finder man i brugen af digitale spil, hvor de yngste helt dominerer.

    Den nye kulturvaneundersøgelse afviger på flere punkter fra de tidligere, så umiddelbar sammenligning er ikke mulig. Til gengæld er begreberne i den nye undersøgelse søgt tilpasset FN’s retningslinier. Det betyder bedre international sammenlignelighed.

    Referencer:

    Danmarks Statistik: “Halvdelen af danskerne spiller digitale spil”, Nyt 1/3-2019 nr. 79 (linindenfor k)
    Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelsen 2018” (link)

  • Registrering af illegal aktivitet i nationalproduktet

    I nationalregnskabets definition af værditilvæksten (nationalproduktet) har det ingen betydning, om aktiviteten bag produktionen er lovlig eller ej. Hæleri og salg af smuglergods indgår derfor principielt i produktionen på lige fod med legal handel. Det er dog et krav, at der bag aktiviteten ligger frivillige transaktioner. Slavehandel kan derfor ikke indgå i nationalproduktet.

    En anden ting er, at illegale aktiviteter kan være vanskelige at belyse i statistikken, så i praksis kan man ikke regne med at aktiviteter i forbindelse med illegal produktion altid indgår. I forbindelse med den seneste revision af de internationale retningslinier for opgørelse af nationalregnskaber besluttede EU-landene dog, at tre typer af aktivitet — prostitution, narkotikahandel og smugleri — altid skal indgå , uanset om aktiviteten er lovlig eller ej. Mangler man statistik på området (og det gør man) må man basere opgørelsen på skøn.

    Men prostitution, narkotikahandel og smugleri udgør kun en del af den samlede illegale aktivitet. I en artikel i Eurostats tidsskrift, Eurona (Icho Bechev, 2018) opregnes seks andre aktiviteter, der med god ret kunne inddrages, sammen med nogle overvejelser om aktiviteternes økonomisk betydning og de praktiske muligheder for at inddrage dem i statistikken. De seks punkter er:

    1. Ulovlig våbenhandel
    2. Handel med tyvekoster
    3. Smugling af migranter
    4. Forfalskning af varer og piratkopiering
    5. Bestikkelse
    6. Ulovligt spil

    Tjenester i forbindelse med hvidvaskning af penge er udeladt af listen med henvisning til, at emnet er så komplekst, at det fortjener en særskilt undersøgelse.

    Ikke alle seks punkter er lige betydningsfulde. Det antages i artiklen, at ulovligt spil er det økonomisk set vigtigste af punkterne.  På den anden side skønnes ulovlig våbenhandel at have en ringe udbredelse i Europa.

    I dette indlæg har fokus været på værditilvæksten. Men nationalnalregnskabet omfatter mange andre poster og i Bechev’s artikel er de illegale transaktioners betydning for disse andre poster også behandlet.

    Referencer:
    lcho Bechev: “Expanding the coverage of illegal economic activities in national accounts”, Eurona 2/2018 (link)

  • Sammenligning af web-skemaer og telefoninterviews som dataindsamlingsmetode

    Udbredelsen af internettet gør det oplagt, at statistikproducenter må overveje at anvende web-skemaer — hvor respondenten bevarer spørgsmålene på sin computer uden medvirken af en interviewer — som alternativ til traditionelle telefoninterviews. I mange tilfælde kombinerer producenten de to metoder. Det rejser naturligt spørgsmålet om metoderne giver samme resultat.

    Det gør de nok i nogle tilfælde — måske også i de fleste tilfælde — men de gør det ikke altid. Pew Research Center præsenterer i en ny YouTube-video et kort redegørelse for forskellene mellem de svar, der modtages ved anvendelse af web-skemaer og de svar, der modtages i telefoninterviews. I en rapport fra 2015, har de leveret en mere dybtgående analyse af forskellene. Rapporten er baseret på besvarelser af det samme spørgeskema fra to grupper — en der blev interviewet telefonisk, og en der besvarede et web-skema. I hver gruppe indgik ca. 1500 personer.

    Hovedbudskabet er, at ved de fleste typer af spørgsmål er der kun små forskelle mellem resultaterne fra de to metoder. Men undersøgelsen viser også, at navnlig ved tre typer af spørgsmål har interviewformen afgørende betydning. Det gælder nogle, men ikke alle, spørgsmål om livskvalitet, helbred og finansielle problemer, spørgsmål om social diskrimination og spørgsmål om vurderingen af  politikere. Ved telefoninterviews var respondenterne mere  tilbøjelige til at udtrykke tilfredshed med livskvalitet, helbred og finansiel situation, mere tilbøjelige til at se diskrimination som et problem, og mere tilbøjelige til at udtrykke stærkt negative holdninger til politiske modstandere.

    Karakteristisk for de spørgsmål,  hvor forskellene i svar er størst, er at der kan indgå et element af social eller politisk korrekthed i opfattelsen af svarende. Ved telefoninterviews, hvor der er direkte kontakt med intervieweren bliver svarene mere socialt og politisk korrekte, end ved web-baserede interviews, hvor den interviewede er alene. Tendens til skævhed i besvarelser i retning af det socialt accepterede eller forventede er et velkendt problem i spørgeskemabaseret statistik, og det er ikke så overrakende, at skævheden bliver større, når der er direkte kontakt til en interviewer. Men det er også et vigtigt resultat af Pew’s undersøgelse, at ikke alle typer spørgsmål er belastet af denne tendens.

    Tendensen til socialt acceptable svar er den klart vigtigste kilde til forskelle i undersøgelsen, men Pew understreger, at der er andre. F,eks. er der en tendens til, at den interviewede når han præsenteres for en række svarmuligheder, vil vil vælge det sidste af de opstillede alternativer ved et telefoninterview og det første ved web-undersøgelser, hvor han sidder med spørgeskemaet foran sig. 

    Pew antager, bl.a. på baggrund af andre undersøgelser, at de observerede forskelle i besvarelser ved de to metoder kan tilskrives, at der svares mere ærligt, når der ikke en interviewer indblandet. Svarene fra web-skemaerne er med andre ord af bedre kvalitet. Da metoden også er billigere at gennemføre end telefoninterviews, er der gode grund til at anvende den. Men ikke alle har adgang til internet og er villige til at besvare web-skemaer. Derimod har stort set alle adgang til telefon og villigheden til at deltage i telefoninterviews er større. Det betyder, at undersøgelser baseret på telefoninterviews er mere repræsentative end web-undersøgelser. Den mulige kvalitetsgevinst ved mere ærlige svar i web-undersøgelserne må derfor holdes op mod det mulige tab i repræsentativitet.

    Referencer
    Pew Research Center:     “Phone vs. online surveys: Why do respondents’ answers sometimes differ by mode?”,  YouTube 7/2-2019 (link)
    Pew Research Center: “From Telephone to the Web: The Challenge of Mode of Interview Effects in Public Opinion Polls”, 13/5-2015 (link)

     

  • Statistisk selvforsvar — Hvordan beskytter man sig mod vildledende statistik?

    Statistik er en tillidssag. Det har jeg ofte påpeget i denne blog. Det er derfor altid vigtigt at vide, hvem der har produceret en statistik, og at vurdere producentens troværdighed, før man for alvor begynder at anvende den. Men selv om en statistik er  produceret af en yderst pålidelig producent, og der ikke kan sættes en finger på dens grundlæggende kvalitet, så kan den blive præsenteret i en form, der gør den mere vildledende end informativ. Den nederlandske journalist, Sanne Blauw, giver i en YouTube video en række råd til brugere af statistik om, hvordan man kan undgå at blive ført bag lyset af en vildledende præsentation. Statistisk selvforsvar kalder hun det.

    Blauw tager udgangspunkt i fem kategorier af  — bevidst eller ubevidst — statistisk vildledning, og giver eksempler på hver af dem. Om alle eksemplerne er lige velvalgte er åbent for diskussion, men det er uden betydning for relevansen af hendes advarsler. Og gennemgangen er ganske underholdende.

    De fem vildledningskategorer er:

    Den overbevisende graf
    (The good-looking graph)    		 Grafer, der ved første øjekast virker overbevisende, men som ved nærmere eftersyn viser sig at være misvisende
    Den misvisende måling
    (The polluted poll)    		 Målinger baseret på små stikprøver, lav besvarelsesprocent, og komplicerede spørgsmål,  der bliver  formidlet, uden at der redegøres for de nødvendige forbehold.
    Det overmodige decimalkomma
    (The overconfident decimal point)    		 Præcisionen i statistiske opgørelse overvurderes. Det gælder specielt foreløbige opgørelser, der offentliggøres kort efter udløbet af den periode, de vedrører.
    Den ikke så spektakulære statistik
    (The not so spectacular statistic)    		 Statistiske resultater, der bringes uden at blive vurderet i en sammenhæng, kan virke mere spektakulære, end de i virkeligheden er
    Den overfortolkede sammenhæng
    (The cocky correlation)    		 En sammenhæng mellem to variable (korrelation) betyder ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng (kausalitet)

    På sin hjemmeside præsenterer Sanne Blauw sig som talkorresondent (numeracy correspondent) for den nederlandske nyhedsplatform De Correspondent. De Coorrespondent er en alternativ journalistisk platform, der i sin formidling lægger mere vægt på indhold og sammenhæng end på det seneste døgns mere eller mindre tilfældige begivenheder. De dækker klimaet, men ikke vejret, som de selv udtrykker det. Reglerne for platformens virke er fastlagt i ti principper, der udover det allerede nævnte om vægt på indhold, bl.a. omfatter annoncefrihed, fokus ikke blot på problemer, men også på løsninger, og åbenhed om kilder. Det økonomiske grundlag stammer fra netværksfinansiering (crowdfunding)  og salg af  medlemskaber (abonnementer). Artiklerne er fortrinvis på nederlandsk, men en engelsksproget udgave er under forberedelse med planlagt start i midten af 2019.

    Referencer:
    Sanne Blauw: “How to defend yourself against misleading statistics in the news”, YouTube (link)
    Sanne Blauw: Hjemmeside (link)
    De Correspondent: Hjemmeside (link)

  • Nederlandenes statistiske system

    Den nederlandske officielle statistik er organiseret i et stærkt centraliseret system, hvor statistikmyndigheden  CBS (Centraal Bureau voor de Statistiek) er ansvarlig for langt størstedelen af statistikproduktionen. Selv i de enkelte tilfælde, hvor andre institutioner er involveret i produktionen af statistikken, sker formidlingen normalt gennem CBS, og med CBS son ansvarlig myndighed.

    Den officielle statistik er reguleret i en statistiklov, der ret detaljeret fastlægger opbygningen of organisationen, de forskellige statistikorganers opgaver, forholdet mellem regering og statistikmyndighed, og regler for dataindsamling og databeskyttelse. De fem centrale organer er Statistikmyndigheden (CBS),  Generaldirektøren for CBS,  Det Rådgivende Råd, Bestyrelsen og Ministeren (regeringen). Generaldirektøren udpeges af Ministeren, men det er Det Rådgivende Råd, der stiller forslag til en kandidat. Embedsperioden er højst ti år — i første omgang syv år men med mulighed for forlængelse i tre år. Generaldirektøren kan i embedsperioden kun afskediges efter samråd med Det Rådgivende Råd. Bestyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for Generaldirektørens virke.

    Ministeren udpeger medlemmerne af Bestyrelsen og Det Rådgivende Råd og godkender det årlige arbejdsprogram. Ministeren kan dog kun i særlige tilfælde afvise at godkende programmet. Ved ændringer i regler og lovgivning om statistik skal Ministeren først konsultere Generaldirektøren.

    Juridisk har CBS status om en autonom administrativ enhed (zelfstandig bestuursorgaan, ZBO). En ZBO er en institution, som er en del af den offentlige administration, men som har en udstrakt grad af selvstændig beslutningsmyndighed og et selvstændigt juridisk ansvar for sit virke. Den er er ikke hierarkisk underlagt en minister, selv om ministeren har nogle nærmere definerede beføjelser, f.eks. til at udpege ledelsen. En ZBO oprettes  ved lov og de generelle forhold omkring ZBO’er er reguleret i en særlig lov.  ZBO’er anvendes i Nederlandene i tilfælde, hvor en aktivitet forgår i offentligt regi, men hvor der ikke ønskes et direkte politisk ansvar for den løbende drift. Administration af køreprøver anvendes ofte som det typiske eksempel, men produktion af statistik er også et oplagt eksempel.

    Statistikloven giver CBS en udstrakt adgang til at anvende andre myndigheders administrative registre til statistikformål. CBS har også adgang til i statistikproduktionen at at anvende burgerservicenummer (BSN) — svarende til det danske CPR-nummer — f.eks. til samkøring af registre.  Til gengæld er adgangen til at indhente data direkte fra private virksomheder udtrykkeligt  begrænset til situationer, hvor det ikke er muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag gennem anvendelse a registrene.

    CBS har et godt internationalt ry. Nederlandske statistikere er meget aktive i det internationale statistiksamarbejde og har leveret vigtige bidrag til udviklingen af den officielle statistik. I Eurostats Peer Review Report fremhæves CBS som førende i Europa og i Verden.

    Referencer:
    Nederlandenes statistiklov: “Statistics Netherlands act”, (link).
    SCB: “Den nederlandske statistikmyndigheds hjemmeside”, (link)
    SCB: “Operational Management 2016” (link)
    Eurostat: “Peer Review Report – Netherlands”, 2015 (link)

  • Euroen fylder tyve år

    Den 1. januar 1999 etablerede en række EU-lande en valutaunion der betød, at de erstattede deres hidtidige nationale valutaer — D-mark, Frank, Lire osv. — med den fælles Euro. Euroen har således nu eksisteret i tyve år, og det britiske tidsskrift The Economist har i den anledning i en artikel analyseret den hidtidige udvikling og vurderet fremtidsudsigterne. Til støtte for analyse og vurdering anvender Economist tre grafer baseret på data fra Eurostat — EU’s statistiske kontor — til at belyse udviklingen i tre centrale økonomiske indikatorer i seks udvalgte Euro-lande. I dette indlæg gengiver jeg graferne fra The Economists artikel, men udvider med data for Danmark, der jo ikke er et Euro-land. Mit indlæg er koncentreret om de tre grafer og kommer kun i meget begrænset omfang ind på de mange interessante observationer og overvejelser i The Economist’s artikel.

    Kilde: The Economist   Grafik: Veusz

    Den første graf viser udviklingen i de samlede nettotilgodehavender overfor udlandet målt i pct. af bruttonationalproduktet (BNP). For lande med svage valutaer, hvor risikoen for devaluering var stor, betød tilslutningen til Euroen, at det blev nemmere og billigere at låne i udlandet. Landene fik så at sige del i Tysklands kreditværdighed. Som det fremgår af figuren benyttede navnlig Spanien, Portugal og Grækenland sig af de nye muligheder og øgede deres gæld til udlandet. Især Grækenland, hvis udenlandske nettogæld i 2017 udgjorde næsten 150 pct, af BNP. Tyskland har til gengæld øget sine tilgodehavender i udlandet betydeligt i perioden. Danmark har stort set fulgt den tyske udvikling.

    Ser  man  specifikt på den offentlige gæld (midterste graf) viser et tilsvarende mønster sig. Den tyske gæld er nogenlunde konstant, hvorimod de sydeuropæiske Euro-medlemmer har øget gælden. Igen ligger den danske udvikling tæt på den tyske.

    Den sidste graf viser udviklingen i BNP. Tyskland ligger i toppen med et BNP, der i 2017 ligger 25 pct. over niveuaet i 1999. For både Grækenland og Italien er BNP nogenlunde det samme i 1999 og 2017, men udviklingen har været meget forskellig i de to lande. Det italienske BNP har ligget ret konstant i perioden, hvorimod grækerne i begyndelsen af perioden oplevede en betydelig stigning, der imidlertid i 2017 vendte brat. De øvrige tre Euro-lande har haft en mere jævn udvikling. Det gælder også Danmark, der ikke på dette punkt har kunnet følge med Tyskland.

    Referencer:
    The Economist: “Incomplete union, The Euro enters its third decade in need of reform”, 5/1-2019 (link)

  • USA’s budgetkrise rammer også den officielle statistik

    I lidt over en måned har en stor del af den amerikanske forbundsadministration nu været delvist lammet på grund af budgetstriden mellem præsidenten og kongressen. Det går natuturligvis også ud over den officielle statistik, men i lidt forskellig grad for de forskellige statistikområder. Faktatanken Pew Research Center har offentliggjort en oversigt over situationen og udsigterne for de vigtigste statistikker.

    Et af de helt store projekter i den amerikanske statistikverden er folketællingen, der skal afholdes i 2020. Den har i forvejen været udsat for budgetnedskæringer og andre problemer (se tidl. indlæg). I første omgang ser det dog ud til, at Folketællingskontoret (Census Bureau) kan fortsætte planlægningen i omkring halvanden måned på basis af tidligere bevilgede midler. Varer krisen længere kan planlægningen blive ramt. Folketællingekontoret producerer også andre statistikker, f.eks. om boligsalg og udenrigshandel. Disse statistikker er indstillet under budgetkrisen.

    Producenten af nationalregnskabet — Bureau of Economic Analysis — er lukket ned, så en planlagt offentliggørelse den 30. januar  af de første skøn for 2018 må nok udskydes. Også en række andre statistikproducenter er lukket i forbindelse med krisen. Det går bl.a. ud over landbrugsstatitsikken og kriminalstatistikken.

    Sundhedsstatistik, uddannelsesstatitik og energistatistik kan fortsætte fordi bevillingerne til producenterne var på plads inden budgetkrisens udbrud. Den del af den finansielle statistik, der leveres af Centralbanken (The Federal Reserve) kan også fortsætte, da Centralbanken ikke er afhængig af bevillinger fra kongressen.

    Referencer:
    Drew Desilver: “The Data Casualities of the Federal Government Shutdown”, Pew Research Center 9/1-2019 (link)

  • Danmarks Statistiks planer for 2019

    Den 1. juli 2018 trådte en ny statistiklov for Danmark i kraft (se tidl. indlæg 30/1-2018 og  26/6-2018). Implementeringen af den nye lov er naturligvis et af punkterne på Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2019, der udkom den 7/1-2019. Loven fastlægger en præcis betydning af begrebet Officiel Statistik, som herefter omfatter statistik, der dels er produceret af offentlige myndigheder, og dels overholder en række kvalitetskrav, der bl.a er formuleret i EU’s Adfærdskodeks. Danmarks Statistik skal overvåge overholdelsen af kvalitetskravene, og etablerer i den forbindelse en samlet oversigt over den officielle statistik. Det er frivilligt for en statistikproducerende myndighed, om den vil tilmelde sine statistikker til ordningen, og derved acceptere overvågningen fra Danmarks Statistik. Men man må håbe på mange tilmeldinger, så oversigten over den officielle statistik kan blive et nyttigt redskab for statistikbrugere, der ellers kan have svært ved at vurdere kvaliteten af et statistikprodukt.

    Blandt de planlagte nye statistikprodukter vil jeg fremhæve to: Livsindkomster og Kulturvaneundersøgelsen. Statistik om livsindkomster bliver baseret på et nyetableret register, der kommer til at indeholde data hentet fra eksisterende registre, for alle personer, der siden 1980 i en periode har været skattepligtige i Danmark. Registret er også tænkt som et redskab for forskere. Kulturvaneundersøgelser har været gennemført tidligere, men den seneste vedrører 2012. Den nye undersøgelse vil omhandle 2018. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Danmark Statistik.

    Big Data (se tidl. indlæg 26/4-2016) anvendes i stigende omfang som grundlag for officiel statistik. I opgørelsen af forbrugerprisindekset har Danmarks Statistik anvendt stregkodedata siden 2016 (se tidl. indlæg 12/2-2016), men i 2019 vil anvendelsen bliv udvidet til flere varegrupper. Anvendelsesområdet for big data forventes udvidet i 2019 med inddragelsen af to nye datakilder: el-målerdata og navigationsdata for søfarten (AIS-data). Danmarks Statistik indgår også i et forskningssamarbejde om anvendelse af Big Data i biomedicinsk forskning.

    Danmarks Statistiks bestyrelse  gør i sine bemærkninger til arbejdsplanen opmærksom på to forhold, som har afgørende betydning for planens indhold. Det ene er, at langt størstedelen af statistikken er styret af EU-krav, og at omfanget af disse krav er stadigt stigende. Det andet er, at den løbende bevilling i en periode er blevet beskåret med 2  pct. årligt. Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at det heraf følgende ressourcepres kan få en negativ virkning på statistikkens kvalitet.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2019”, Danmarks Statistik 2019 (link)
    Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, Eurostat 2017 (link)

  • Hvordan måles nationens økonomiske og sociale tilstand?

    Hvad vi vælger at måle i den officielle statistik har betydning for hvilke politiske beslutninger vi træffer. Det er den centrale præmis bag en rapport udarbejdet i OECD-regi af den såkaldte Høj-Nivaeu Ekspertgruppe om Måling af  Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt (HLEG). Rapportens centrale konklusion er, at nationalproduktet — der stadig den centrale indikator for en nations økonomiske og sociale tilstand — er et utilstrækkeligt redskab for målingen af økonomiske resultater og sociale fremskridt. Anvendelse af nationalproduktet som succeskriterium for politiske beslutninger fører derfor til  beslutninger, der ikke nødvendigvis fremmer målet om økonomisk og social fremgang. De politiske beslutninger bør derfor træffes på grundlag af et bredere spektrum af økonomiske og sociale indikatorer.

    Rapporten fremhæver finanskrisen, der begyndte i 2008, som en illustration af problemet. Fokus på nationalproduktet fik mange regeringer til af konkludere, at man allerede i 2010 igen var på det rette spor, selv om befolkningerne ikke oplevede det sådan. Mere fokus på mål, der direkte retter sig mod befolkningens opfattelse af egen situation, kunne have ført til mere hensigtsmæssige politiske tiltag.

    Nationalproduktets store popularitet som generelt mål for økonomisk og social tilstand skyldes nok i høj grad bekvemmelighed. Det er bekvemt, at kunne koncentrere sig om ét mål, der opfattes som indikator for både økonomisk og generel velfærd. Men nationalproduktet er ikke udviklet, og ikke egnet, til at opfylde begge formål. Faktisk er det slet ikke muligt, at opsummere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i ét enkelt mål. Der må i stedet opstilles en række mål, et såkaldt instrumentbræt (dashboard).  Udfordringen består i, at vælge et antal mål, der er tilstrækkeligt til at intet væsentlig udelades, men ikke så stort, at overblikket går tabt.

    Rapportens konklusioner præsenteres i form af tolv anbefalinger. Nogle af anbefalingerne handler mest om bedre anvendelse af eksisterende information, men de fleste vedrører forbedringer og udvidelser. Der opfordres derfor også til en generel opgradering af den statistiske kapacitet i landene.

    HLEG-gruppens arbejde falder i forlængelse af arbejdet i Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionen, der blev nedsat i 2008 af den daværende franske præsident − Sarkozy − og som afleverede sin rapport i 2009. Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionens rapport blev modtaget med stor interesse har siden været en helt central inspirationskilde i udviklingen af den den officielle statistik, både i de nationale statistikinstitutter — som Danmarks Statistik — og i internationale institutioner som EU og OECD.

    Referencer:
    Joseph E. Stiglitz, Jean-Paul Fitoussi og Martine Durand: “Beyond GDP Measuring What Counts for Economic and Social Performance”, OECD 2018 (link)
    Joseph E. Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi: “Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress”, 2009 (link)

Seneste Indlæg

Arkiv

Kategorier

År

Få en e-post , når bloggen opdateres
Tilmeldingen kan nårsomhelst tilbagekaldes