Stregkodedata i forbrugerprisindekset
12/02/2016
Kommnentarer (2)
I forbrugerprisindekset for januar 2016, der udkom den 11. februar 2016, har Danmarks Statistik for første gang gjort brug af stregkodedata for priser på føde- og drikkevarer fra supermarkedskæder, som erstatning for data indsamlet af prisindsamlere. Det grundlæggende i beregningerne er ikke ændret. Prisoplysninger fra stregkodedata er blot anvendt i stedet for traditionelt indsamlede prisdata, der hvor det har været muligt. For butikker, hvorfra der ikke leveres stregkodedata — f.eks. mindre butikker — anvendes samme metode som hidtil. Stregkodedata dækker ca. 60 pct. af det samlede salg af føde- og drikkevarer.
Danmarks Statistik har indsamlet stregkodedata siden januar 2011. De indsamlede data har bl.a. været anvendt til at sammenligne de hidtidige prisindeks med indeks opgjort efter den nye metode, hvor stregkoder er anvendt. For det samlede forbrugerprisindeks har den nye metode kun ringe betydning. For delindeksene for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer og for alkoholiske drikkevarer og tobak er forskellene heller ikke store, men dog synlige. Ser man på de mere detaljerede delindeks bliver afvigelserne mere tydelige for en del af indeksenes vedkommende, mest markant for indekset for kartofler.
Hvad kan forskellen i resultater mellem de 2 metoder skyldes?
Og går forskellen i een retning for alle delindeks?
I notatet “Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks” viser Danmarks Statistik nogle eksempler på afvigelser og deres årsager. En af de nævnte årsager er, at stregkodemetoden er bedre end den traditionelle til at opfange midlertidige mængderabatter. Måske har det også betydning, at indførslen af stregkoder har medført ændringer i sammenvejningerne af de mest detaljerede data (Jacobsen, 2014).
Man kan ikke sige at forskellene har samme tendens for alle delindeks, hverken når det gælder retning eller volatilitet.