Euroen fylder tyve år
29/01/2019
Kommentarer
Den 1. januar 1999 etablerede en række EU-lande en valutaunion der betød, at de erstattede deres hidtidige nationale valutaer — D-mark, Frank, Lire osv. — med den fælles Euro. Euroen har således nu eksisteret i tyve år, og det britiske tidsskrift The Economist har i den anledning i en artikel analyseret den hidtidige udvikling og vurderet fremtidsudsigterne. Til støtte for analyse og vurdering anvender Economist tre grafer baseret på data fra Eurostat — EU’s statistiske kontor — til at belyse udviklingen i tre centrale økonomiske indikatorer i seks udvalgte Euro-lande. I dette indlæg gengiver jeg graferne fra The Economists artikel, men udvider med data for Danmark, der jo ikke er et Euro-land. Mit indlæg er koncentreret om de tre grafer og kommer kun i meget begrænset omfang ind på de mange interessante observationer og overvejelser i The Economist’s artikel.
Kilde: The Economist Grafik: Veusz
Den første graf viser udviklingen i de samlede nettotilgodehavender overfor udlandet målt i pct. af bruttonationalproduktet (BNP). For lande med svage valutaer, hvor risikoen for devaluering var stor, betød tilslutningen til Euroen, at det blev nemmere og billigere at låne i udlandet. Landene fik så at sige del i Tysklands kreditværdighed. Som det fremgår af figuren benyttede navnlig Spanien, Portugal og Grækenland sig af de nye muligheder og øgede deres gæld til udlandet. Især Grækenland, hvis udenlandske nettogæld i 2017 udgjorde næsten 150 pct, af BNP. Tyskland har til gengæld øget sine tilgodehavender i udlandet betydeligt i perioden. Danmark har stort set fulgt den tyske udvikling.
Ser man specifikt på den offentlige gæld (midterste graf) viser et tilsvarende mønster sig. Den tyske gæld er nogenlunde konstant, hvorimod de sydeuropæiske Euro-medlemmer har øget gælden. Igen ligger den danske udvikling tæt på den tyske.
Den sidste graf viser udviklingen i BNP. Tyskland ligger i toppen med et BNP, der i 2017 ligger 25 pct. over niveuaet i 1999. For både Grækenland og Italien er BNP nogenlunde det samme i 1999 og 2017, men udviklingen har været meget forskellig i de to lande. Det italienske BNP har ligget ret konstant i perioden, hvorimod grækerne i begyndelsen af perioden oplevede en betydelig stigning, der imidlertid i 2017 vendte brat. De øvrige tre Euro-lande har haft en mere jævn udvikling. Det gælder også Danmark, der ikke på dette punkt har kunnet følge med Tyskland.
Referencer:
The Economist: “Incomplete union, The Euro enters its third decade in need of reform”, 5/1-2019 (link)
