Set på verdensplan har huspriserne været støt stigende siden 2013 (IMF Global Housing Watch) , og covid-19 krisen har ikke afbrudt denne tendens. Udviklingen afspejler sig også i EU og i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Figur: Prisindeks for ejerboliger (inflationskorrigeret) 2014 – 2021

Kilde: Eurostats statistikbank prc_hpi_ooq og prc_hicp_midx

I perioder med prisstigninger på boliger rejser to store spørgsmål sig: hvor længe kan de fortsætte og hvad bliver følgerne når tendensen vender og prisstigningerne bliver svagere eller ligefrem vendes til prisfald. Svaret på begge spørgsmål afhænger af de bagvedliggende årsager til prisstigningerne. Hvis boligkøberne har handlet ud fra en uholdbar optimisme, f,eks, båret af midlertidig lav inflation og midtertidig lav rente, så kan vendingen bringe mange boligejere i økonomiske vanskeligheder. Ligger der derimod mere solide ændringer i de grundlæggende økonomiske vilkår bag, så er der ikke nødvendigvis grund til bekymring. The Economist (et britisk tidsskrift) har opregnet tre mulige årsager til, at de stigende boligpriser kan være økonomisk velfunderede:

1. Boligkøberne er økonomisk velfunderede
2. Efterspørslen efter boliger er stigende
3. Udbuddet af boliger er faldende

I modsætning til hvad der har været tilfældet ved tidligere boligbobler,  — i hvert fald i USA, som er hovedfokus for The Economists overvejelser — så er det denne gang  i høj grad husholdninger med gode jobs og høj kreditværdighed, der dominerer som huskøbere. Noget tilsvarende kan være tilfældet i Europa, bl.a fordi fordi bankerne har skærpet vilkårene for at opnå realkreditlån. I Danmark er Nationalbanken stort set enig i, at husholdningerne som helhed er tilstrækkeligt økonomisk robuste til uden støre problemer at kunne imødegå en renteforhøjelse. Husholdninger, der har optaget store lån med variabel rente og afdragsfrihed, vil kunne komme i vanskeligheder, men udviklingen er i de senere år gået i retning af at der optages færre af den type lån. Husholdningerne har derfor øget deres modstandsdygtighed over for renteændringer.

Hypotetsen om den stigende efterspørgsel begrunder The Economist bla. med ændrede præferencer i forbindelse med Covid-19 pandemien. Det er blevet mere udbredt at arbejde hjemme en eller flere dage om ugen, og det skaber et behov for plads til hjemmekontorer. Danmarks Statistik har opgjort, at 17 pct.af de beskæftigede arbejde hjemme i 2020 — en fordobling i forhold til året før. Omfanget af hjemmearbejde vil nok falde igen, når pandemien er overstået, men der kan meget vel være skabt nye præferencer for mere hjemmearbejde, således at en del af stigningen kan være varig.

Det faldende udbud afspejler sig ifølge The Economist i at boligbyggeriet i den rige verden, korrigeret for befolkningsudviklingen, var faldende allerede før Covid-19 pandemien, og at krisen har mange steder forårsagede yderligere fald i byggeaktiviteten. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være gældende for Danmark, hvor boligarealet pr capita har været voksende i de senere år, jf. tabellen nedenfor

Tabel: Boligareal pr capita 2011-2020

Kilde: Danmarks Statistikbank: BEF5 og BYGB34

Referencer:
The Economist: “How long can the global housing boom last?”, 4/1-2022
International Monetary Fond: “Global Housing Watch”, (link, 18/1-2022)
Danmarks Nationalbank: “Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne”, Nyt nr. 3, 2/11-2021 (link, 22/1-2022)
Danmarks Statistik: “Hjemmearbejdet fordoblet i 2020”, Nyt 2021 nr 53, 16/2-2021 (link, 23/1-20)

Den centrale præmis for for arbejdet på FN’s klimakonferencer — senest COP26 i Glasgow i november 2021— er at udledning af drivhusgasser til atmosfæren er den helt dominerende årsag til den globale opvarmning. Den heraf følgende konklusion er, at nøglen til begrænsning af opvarmningen er en betydelig nedsættelse af udledningerne. Set med statistiske øjne betyder det, at der er behov for måling af udledningernes omfang.

Uheldigvis er det ikke helt enkelt at opgøre og måle udledninger af drivhusgasser. I den officielle statistik har man valgt at gøre måleopgaven mere overskuelig, ved at tage udgangspunkt i de aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser, f.eks produktion og opvarmning fremfor en direkte måling. Ud fra viden og antagelser om de processer og materialer, der indgår i aktiviteterne, beregnes skøn over udledningerne. Langt den vigtigste af drivhusgasserne er kuldioxid (CO2), så et oplagt udgangspunkt for vurdering af udledningernes omfang er at tage udgangspunkt i udledningen af CO2. Andre drivhusgasser, som f.eks. metan (CH4), lattergas (N2O)  kan inddrages i analysen ved at omregne udledningerne til CO2-ækvivalenter. I Ole Gravgård Pedersen, 2021 finder man et kort og overskueligt overblik over de mange ofte komplekse beregninger og forudsætninger, der ligger bag beregningerne. I tabel 1 nedenfor gives et overblik over udviklingen i Danmarks udledninger fra 2010 til 2020

Tabel 1: Danmarks udledning af drivhusgasser 2010-2020 (Grønt Nationalregnskab)

Kilde: Danmarks Statistikbank/DRIVHUS

Opgørelserne i tabel 1 stammer fra det grønne nationalregnskab. Det grønne nationalregnskab opgøres af Danmnarks Statistik, men på basis af opgørelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der står for den grundlæggende beregning af Danmarks udledning af drivhusgasser. De opgjorte udledninger vedrører den samlede danske økonomi, som den er defineret i nationalregnskabet. Denne type opgørelser, der afspejler hvor udledningen fysisk sker, er vigtige bl.a. fordi de er udgangspunkt for de internationale aftaler omkring begrænsning af udledningen. Men det er også af interesse at belyse hvor det forbrug og de investeringer, der i sidste ende er årsag til udledningerne, finder sted. De produkter, der forårsager udledninger i et land, kan være importeret fra et andet land, hvor udledningerne i så fald fysisk er sket. Omvendt kan en del af udledningerne i landet vedrøre produktion, der eksporteres til andre lande. Om opgørelser af udledningerne i forbindelse med et lands samlede forbrug og investering, uanset hvor produktionen af de forbrugte og investerede produkter har fundet sted, anvendes betegnelsen klimaaftryk. Danmarks Statistiks offentligør klimaaftrykket som en eksperimentel statistik, dvs. en statistik der er under udvikling og endnu ikke har fundet sin endelige form. Eksperimentel statistik betragtes ikke som officiel statistik, selv om udgiveren er en officiel statistikproducent. I tabel 2 nedenfor er vist en summarisk opgørelse af udviklingen i Danmarks klimaaftryk fra 2010 til 2020.

Tabel 2: Danmarks klimaaftryk 2010-2020

Kilde: Danmarks Statistikbank/AFTRYK

Det fremgår af tabel 2, at der er sket et tydeligt fald i det amlede danske klimaaftryk. Det fremgår også, at faldet udelukkende kan tilskrives aktiviteter i Danmark. Udledninger i udlandet, der forårsages af dansk forbrug og investering er steget lidt. I en analyse fra Danmarks Statistik er denne udvikling mere detaljeret belyst.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet”, Analyse 16/16-2021 (link)
Ole Gravgård Pedersen: “Om hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser”, Særtryk af Erhvervshåndbogen Klimaledelse kapitel 19.3, januar 2021 (link)

Efter en periode med ret stabile priser, er inflationen måske vendt tilbage. Priserne er i 2021 begyndt at stige i et hastigere tempo. Det er særligt tydeligt i USA, men kan også ses i EU (se grafen for samlet inflation nedenfor). Økonomer diskuterer nu, om det er et midlertidigt fænomen, forårsaget af de særlige forhold skabt af covid-19-krisen, eller om det er en varig udvikling. Et vigtigt argument fra de økonomer, der ser det som et midlertidigt fænomen, er at den registrerede inflation dækker over store prisstigninger på en lille gruppe produkter, hvorimod priserne på langt de fleste produkter er ret stabile.

Figur: Inflation i EU, Danmark og USA
Anm: Der er defitionsforskelle mellem opgørelserne for EU og USA.
Kilde: Eurostats databank prc_hicp_manr

Tidsskriftet The Economist har søgt at efterpøve hypotesen om, at den aktuelle inflation i USA er koncentreret på relativt få varegrupper, ved at sammenligne prisstigningernes spredning på varegrupper i 2021 med spredningen i tidligere inflationsperioder (The Economist 2021). En stor spredning kan være udtryk for, at prisstigningerne er koncentreret på få varegrupper. Resultatet er faktisk, at spredningen ser ud til at være større nu end gennemsnittet for tidligere inflationsperioder. Det er navnlig prisstigninger på brugte biler, hotelværelser og flyrejser, der ligger bag den aktuelle inflation i USA.

I EU, herunder Danmark, er det prisstigninger på energiprodukter — elektricitet, benzin og gas — som har været de stærkeste drivkræfter bag inflationen, men det er ikke usædvanligt, at priserne på energiprodukter varierer mere — både op og ned — end priserne på øvrige produkter. Noget tilsvarende gælder ikke-forarbejdede fødevarer. Som et redskab til at vurdere betydningen af de særlige forhold for prisudviklingen på disse to varegrupper udarbejder EU-landene en særlig inflationsopgørelse — kerneinflationen — hvor de to produktgrupper er udeladt. Som det fremgår af grafen for kerneinflation ovenfor, så er prisudviklingen i EU, og navnlig i Danmark, langt mindre dramatisk, vurderet ud fra kerneinflationen end ud fra den generelle inflation. (Kilden indeholder ikke data om kerneinflation for USA).

Prisstatistikkerne giver således et vist grundlag for hypotesen om, at den observerede stigning i inflationen har rod i særlige forhold for en begrænset gruppe af produkter, og derfor vil falde tilbage til et lavere niveau igen. Men mange forhold i forbindelse covid-19 krisen kan have påvirket økonomien, så det vil nok ikke være klogt, at drage alt for hurtige konklusioner alene på grundlag af disse simple inflationsopgørelser.

Referencer:
The Economist: “The used-car conundrum”, 6/11-2021
Danmarks Statistik: “Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år”, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 398, 10/11-2021 (link)

I et tidligere indlæg (5/10-2021) har jeg omtalt de problemer registreringen af køn — og i sammenhæng hermed kønsidentitet —  har skabt i for folketællingerne i UK, dvs England, Skotland, Wales og Nordirland. For langt størstedelen af befolkningen er der overensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet, men som eksemplet fra UK viser, så er der i øjeblikket stor opmærksomhed på den befolkningsgruppe, der ikke passer ind i den generelle overensstemmelse, og det er den officielle statistik så småt ved at indrette sig efter.

Gruppens begrænsede størrelse betyder, at der stilles særlige krav til de metoder, der anvendes ved indsamlingen af data. Folketællinger, som de omtalte i UK, er velegnede, men de er kostbare at gennemføre, og afholdes derfor normalt kun hvert tiende år. Hertil kommer, at flere og flere lande undgår traditionelle folketællinger og erstatter dem helt eller delvist med data fra offentlige registre (i Danmark f.eks. CPR og skatteregistrene). I praksis må informationerne derfor indsamles gennem stikprøveundersøgelser, og her betyder gruppens begrænsede størrelse, at den ofre vil være utilstrækkeligt repræsenteret i en traditionel stikpøve. 

I tabellen nedenfor er vist en skønnet fordeling af den danske befolkning efter kønsidentitet og seksuel identitet. Skønnene er baseret på resultaterne fra Projekt SEXUS, der er en omfattende undersøgelse af  seksualitet og sundhed gennemført i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Undersøgelsens grundlag er besvarelser af et web-spørgeskema, udsendt til  ca. 187.000 personer i en tilfældighedsbaseret stikprøve af 15-89 årige. Ca 64.000 personer besvarede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 35,8. Gennem efterstratifikation har man søgt delvis at kompensere for det betydelige frafald

Kønsidentitet og seksuel identitet for 15-89-årige i Danmark 2017-2018 (1000 personer)

Den officielle befolkningsstatistik er baseret på CPR-registret. Her er udgangspunktet køn tildelt ved fødslen (biologisk køn), men det kan være ændret ved et juridisk kønsskifte. For tabellens Cis-personer og non-binære personer vil der være overensstemmelse mellem kønsidentitet og CPR-køn, men for transpersoner vil der kun være overensstemmelse, hvis der er sket et juridisk kønsskifte. Der findes (endnu?) ikke i den danske officielle statistik rene opgørelser af hverken biologisk køn eller kønsidentitet. 

Referencer:
Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard: “Sex i Danmark — Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018”, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019 (Link)
Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link)

I Danmark har vi tilsyneladende fået Covid-19 krisen nogenlunde under kontrol. De fleste restriktioner er afviklet, og livet er på vej tilbage til det normale, selvom tilbageslag stadig ikke kan udelukkes. Prisen i form af økonomiske omkostninger og begrænsninger i dagliglivet har været høj, men på helbredsområdet har det positive resultatet af indsatsen været overbevisende. Der vil sandsynligvis senere vise sig nogle langsigtede helbredsskadelige virkninger af bl.a begrænsningerne i sociale kontakter, men på en så central variabel som den samlede dødelighed, har virkningen været klar — under krisen har dødeligheden ikke været højere end den var før krisen. Det betyder naturligvis ikke, at covid-19 ikke har kostet dødsfald, men at kriseforanstaltningerne har resulteret i et fald i dødelighed i forbindelse med andre sygdomme — f.eks. influenza — der har opvejet covid-19’s virkninger.

Sådan er situationen i øjeblikket i Danmark og nogle få andre lande. Men pandemien er langtfra slut, og kræver i de fleste lande stadig sin pris i form af overdødelighed. Overdødelighed defineres som forskellen mellem det samlede antal døde i en periode og det antal, man ville forvente under normale forhold. Overdødeligheden under pandemien er ikke et præcist mål for dens effekt — andre faktorer kan spille ind — men det er det eneste, der kan opgøres nogenlunde sammenlignelige tal for. Mere direkte mål for antallet af døde med eller af covid-19 opgøres i mange lande, men metoder og dækningsgrad er så forskellig, at sammenligning ikke er mulig.

Selvom overdødeligheden i princippet er et anvendeligt mål ved en landesammenligning af pandemiens virkninger, så er det ikke så enkelt at skabe et samlet overblik over situationen i alle verdens lande. I mange lande, og det gælder mange meget befolkningsrige lande som Indien og Kina, råder man ikke over de data, der er nødvendige for beregningen. Tidsskriftet The Economist har søgt at trodse vanskelighederne, og estimeret overdødeligheden i næsten alle verdens lande på grundlag af tilgængelig statistik suppleret med modelberegninger.

Dette simple mål for overdødelighed har dog begrænset værdi ved landesammenligninger. Det skyldes, at covid-19 er langt mere dødelig for ældre end for yngre. En høj overdødelighed i et land kan således helt eller delvis afspejle en ældre befolkning. The Economist har derfor også beregnet et mål for overdødelighed, der søger at tage højde for disse demografiske forskelle. Der kan dog stadig være andre relevante forskelle mellem landene, som modellen ikke tager højde for.

The Economist beregner også et mål for usikkerheden på skønnene og lægger ikke skjul på, at der for mange landes vedkommende er tale om en betydelig usikkerhed. På den anden side ligger skønnene for mange lande så langt over de officielle data, at der ikke kan være tvivl om, at det officielle billede undervurderer problemerne. I figuren nedenfor vises overdødeligheden, korrigeret for demografiske forskelle, for regioner. Medianen for hver region er markeret med en rød stjerne og øvre og nedre kvartil er markeret med pile. Ved at fokusere på medianer kan man danne sig et generelt billede af forskellene mellem regionerne, hvor betydningen af usikkerheden i opgørelsen af de enkelte lande er begrænset.

Overdødelighed i regioner

Kilde: Economist: “The pandemic’s true death toll”

Det fremgår, at der er betydelige forskelle mellem regionerne. Oceanien, der omfatter Australien, New Zealand og en række små østater, har klaret sig bedst. Værst står det til i Afrika, og Vestlige og Sydlige Asien.

Referencer
Economist: “The pandemic’s true death toll”, (link 30/10/2021)
Economist: “Covid-19-the-economist-global-excess-deaths-model” (link 1/10/2021)
Economist: “How we estimated the true death toll of the pandemic” (link 13/0-2021)

Opgørelser af befolkningens fordeling på køn og alder er, og har altid været, et vigtigt planlægningsværktøj for staten, bla. i forbindelse med udskrivning af soldater, opkrævning af skatter og tilrettelæggelse af ældreforsorg og skolebyggeri. Det var derfor praktisk, at netop køn og alder kunne betragtes som befolkningsstatistikkens sikre og stabile grundlag. Fødselstidspunkt, der er grundlag for beregning af alder, og køn blev i et velfungerende samfund bestemt ved hver fødsel, og lå derefter fast gennem hele livet. Så sikker har man i Danmark været på stabiliteten af disse to variable, at man ved indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) i 1968 lod alder og køn indgå i personnummeret, selvom det er en datalogisk grundregel, at identifikationsnumre ikke bør indeholde information, der kan ændres.

Alder har indtil videre fastholdt sin position som en sikker og entydig variabel, men stabiliteten og entydigheden af variablen køn er i de senere år blevet blevet genstand for en voldsom diskussion. Indtil nu har diskussionen kun i begrænset omfang påvirket den officielle statistik, selvom der findes eksempler på tilpasninger af kønsdefinitionen i enkelte specielle officielle statistiske opgørelser, navnlig på sundhedsområdet. Men nu har diskussionen bredt sig til dronningen af al officiel statistik: folketællingen. Et meget markant eksempel er den kommende skotske folketælling for 2022, hvor respondenterne kan angive selvoplevet kønsidentifikation i stedet for biologisk køn.

Den skotske folketælling var oprindeligt planlagt til afholdelse i 2021 ligesom folketællingerne i  den  øvrige del af UK — England, Wales og Nordirland — men blev udsat på grund af covid19-krisen. I det øvrige UK blev tællingstidspunktet fastholdt. I den oprindelige plan var køn defineret på samme måde som i den kommende skotske tælling, men det blev ændret efter at en domstol havde fastslået, at køn skulle forstås som biologisk køn (køn registreret ved fødslen), medmindre der er sket et juridisk kønsskifte, der kræver en særlig procedure og dokumentation af kønsidentitetsforstyrelse. Sagen var rejst af kvindesagsgruppen Fair Play for Women. Dommen har kun direkte gyldighed for England og Wales, og Skotland har som nævnt fastholdt den oprindelige definition. 

Der er stadig kun to svarmuligheder på kønsspørgsmålet: mand eller kvinde, men alle fire folketællinger i UK indeholder også et spørgsmål om  kønsidentitet. Her kan angives om kønsidentitet afviger fra biologisk køn, og hvis det er tilfældet, kan kønsidentitet angives. Det er dog frivilligt at besvare kønsidentitetsspørgsmålet, hvorimod besvarelse af kønsspørgsmålet er obligatorisk. 

Referencer:

Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link, 22/9-2021)
Libby Brooks: “People can self-identify as male or female in Scottish census, says guidance”,  The Guardian 31/8-2021 (Link 16/9-2021)
Alexandra Topping: “Guidance on sex question in census must be changed, high court rules”. The Guardian 9/3-2021 (Link 27/9-2021)