EU’s overvågning af statistikkvalitet, peer review af Eurostat

23/08/2022          Taleboble Kommentarer

Som det tidligere er omtalt i denne blog (8/2-22) foregår i disse år er et omfattende kvalitetscheck af statistikken i EU- og EFTA-landene i form af de såkaldte peer-reviews. Der er på nuværende tidspunkt offentliggjort peer review rapporter for ti lande, og den elvte — om Danmark — kan ventes snart. Peer reviews spiller en vigtig rolle i Eurostats overvågning af de nationale statistikinstitutters overholdelse af at kvalitetskravene, som er fastlagt i Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker. Eurostat er også selv omfattet af dette adfærdskodeks, men da Eurostat jo ikke kan overvåge sig selv, har Europaparlamentet og Det Europæiske Råd etableret et særligt organ, European Statistical Governance Advisory Board (ESGAB), der har til opgave at overvåge Eurostats overholdelse af adfærdskodekset. Det er derfor ESGAB, der står for peer review af Eurostat. Resultaterne af ESGAB’s peer review  blev offentliggjort i januar 2022.

ESGAB lægger i rapporten vægt på, at Eurostat skal fremstå som en rollemodel for de nationale statistikinstitutter og derfor må leve fuldt op til kravene i adfærdskodekset. I den sammenhæng finder ESGAB, at der er et par punkter, hvor der bør strammes op. Et af dem vedrører orientering af visse myndigheder — f.eks. regering og nationalbank – om statistikresultater før den officielle offentliggørelse (pre-releasing). Den praksis er adfærdskodekset meget kritisk overfor, men den forekommer i en vis udtrækning i EU-systemet, og ESGAB opfordrer til at den nuværende praksis gennemgås kritisk. ESGAB mener også, at de formelle regler for afskedigelse af chefen for Eurostat og for rekruttering og afskedigelse af ansatte på højt niveau bør strammes op, selvom der ikke i praksis er konstateret problemer. I sit svar til rapporten erklærer Eurostat sig dog uenig i, at der på disse personalemæssige områder er uoverensstemmelse med afdfærdskodekset.

ESGAB har naturligvis en række forslag til yderligere forbedringer. F.eks anbefales en udbredelse af adfærdskodeksets gyldighedsområde til også at omfatte EU-statistik produceret af andre end Eurostat, en udvidelse af samarbejdet med Den Europæiske Centralbank (ECB) og udvikling af en samlet strategi for anvendelse af nye digitale data. Men generelt udtrykker ESGAB tilfredshed med Eurostats virke og påskønner navnlig indsatsen i forbindelse med Covid-19 krisen, der på mange måder satte den officielle statistik under pres (jf. indlæg fra 21/9-2021)

Referencer:
Eurostat: “Peer Reviews, Current Round 2021-2023”, (link 23/8-2022)
ESGAB: “Annual Reports”, (link 23/8-20229)


Kvalitetscheck af EU-landenes officielle statistik — peer reviews

08/02/2022          Taleboble Kommentarer

For at officiel statistik skal være brugbar, må den være af høj kvalitet. Så langt er alle enige. Hvad der mere konkret skal forstås ved høj kvalitet og hvordan forskellige aspekter af kvalitet skal prioriteres og afvejes, kan der derimod være uenighed om. EU, der i sin administration fuldstændig afhængig af højkvalitetsstatistik fra medlemslandene, har i publikationen “Adfærdskodeḱs for europæiske statistikker” ret præcist beskrevet de kvalitetskrav, som landene er forpligtet til at overholde i deres produktion af officiel statistik. Overholdelsen af reglerne kontrolleres dels gennem Eurostats løbende overvågning, og dels gennem mere systematiske gennemgange af landenes statistiksystemer — de såkaldte peer-reviews. Der blev gennemført peer-reviews i 2006-2008 og 2013-2015, og en tredje runde er i gang i øjeblikket. Den blev indledt i 2021 og forventes afslutttet i 2023.

Peer-review processen består af to trin: et omfattende spørgeskema der bevares af landets statistikmyndigheder og et besøg af en international undersøgelsesgruppe. Bevarelsen af sprøgeskemaet danner grundlag for undersøgelsesgruppens arbejde. Gruppens besøg finder sted ca. en måned efter besvarelsen af spørgeskemaet og varer 4-5 dage. Under covid-19 krisen har det været nødvendigt af gennemføre besøgene virtuelt. Efter kontrolbesøget udarbejdes en rapport, der offentliggøres på Eurostats hjemmeside. Processen omfatter alle medlemmer af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, dvs både EU-landene og EFTA-landene.

Undersøgelsesgruppen består af fire personer, der er udvalgt således at en de tilsammen afspejler en passende kombination af kompetencer, viden og færdigheder. Det er klart, at den nationale statistikmyndighed er genstand for peer-review processen, men også andre officielle statsitikproducenter inddrages. Efter besøget udarbejder undersøgelsesgruppen en beretning. Beretingen vil typisk indeholde en række ønsker om forbedringer med tilhørende forslag til, hvordan disse forbedringer kan gennemføres.

I alt 25 lande indgår i denne tredje runde. Der er på nuværende tidspunkt gennemført peer-reviews i 11 lande og der er offentliggjort rapporter for to lande (Frankrig og Estland).  For Danmarks vedkommende er det planen, at kontrolbesøget skal ske i marts 2022 og at rapporten offentliggøres i juli eller august 2022.

Efter afslutningen af peer-review runden skal der ske en opfølgning af de planer, der er fastlagt i beretningerne. Landene skal fra 2024 årligt rapportere til Eurostat om de fremskridt der er gjort i forbindelse med implementeringen af de foreslåede forbedringer, og Eurostat skal udarbejde en årlig rapport om de samlede fremskridt.

Referencer:
Eurostat: “European Statistical System Peer Reviews. Third round: 2021-2023 — Overall methodology”, 2020 (link 3/2-2022)
Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, 2017 (link 3/1-2022)
Eurostat: “Peer-Reviews: Current Round 2021-2023”, (link 7/2-2022)
Mirko Herzner: “Der Peer Review 2021 bis 2023 im Europäischen Statistischen System”, WISTA 2021 nr 5 (link 1/2/2022)


Kvalitetsgennemgang af den danske officielle statistik

25/10/2022          Taleboble Kommentarer

Eurostat gennemfører i disse år en gennemgang af kvaliteten af den officielle statistik i EU’s og EFTA’s medlemslande, de såkaldte peer-reviews (se tidl. indlæg). Resultatet af disse peer-reviews offentliggøres i landerapporter, og rapporten for Danmark er netop udkommet. Kvalitetsgennemgangen er først og fremmest rettet mod landenes nationale statistikinstitutter, der har hovedansvaret for den officielle statistik — i Danmarks tilfælde Danmarks Statistik —  men et udvalg af andre myndigheder, der bidrager til statistikindberetningen til EU, inddrages også. I Danmark findes 15 sådanne myndigheder, men kun tre af dem er udvalgt i denne gennemgang:  Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Udlændingestyrelsen.

Rapporten er udarbejdet af en undersøgelsesgruppe bestående af fire eksperter. Gruppen udtrykker generel tilfredshed med kvaliteten af den danske statistikproduktion, og bemærker i den forbindelse, at der er en høj grad af tillid til Danmarks Statistik blandt brugerne af statistikken. Men naturligvis er der stadig ting, der kan gøres bedre, og i rapporten oplister gruppen 22 punkter, hvor ændringer og forbedringer er ønskelige.

Siden forrige kvalitetsgennemgang i 2015 har Danmark fået en ny statistiklov i 2018 (se tidl. indlæg) Rapporten udtrykker generel tilfredshed med den nye lov og noterer, at den imødekommer mange af forslagene fra den forrige kvalitetsgennemgang i 2015. Undersøgelsesgruppen så dog gerne, at Danmarks Statistiks hjemmel til dataindsamling blev styrket, navnlig i forhold til data ejet af private virksomheder og institutioner. Gruppen mener også, at loven lægger nogle begrænsninger på Rigsstatistikerens autoritet der, skønt de ikke er af afgørende betydning, dog ikke er i overensstemmelse med EU’s retningslinjer for statistikproduktion. Endelig finder gruppen ikke, at databeskyttelsen er tilstrækkelig, og henviser til to konkrete sager, hvor Danmarks Statistik — efter gruppens opfattelse i strid med databeskyttelsesreglerne — er blevet pålagt at levere data indsamlet til statistisk brug til andre offentlige myndigheder, der derefter anvender de leverede data til administrative formål.

Blandt rapportens øvrige forslag og ønsker kan nævnes: forbedringer i dokumentation af metoder og kvalitet, bedre kvalitetsovervågning, bedre forståelse og bedre forklaringer hvor revisioner er hyppige og forholdsvis store (nationalregnskabet), bedre håndtering af databrud og øget anvendelse af sæsonkorrektion.

En vigtig forudsætning for vedligeholdelse og navnlig udvikling og forbedring  af statistikken er, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Gruppen frygter, at der her er et problem, navnlig set i lyset af, at statens bevillinger til Danmarks Statistik har været faldende, på trods af, at kravene til statistikproduktionen, bla. fra EU, har været stigende. Gruppen opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der er overensstemmelse mellem de lovmæssige krav til statistikken og de ressourcer, der stilles til rådighed.

Der er indtil nu offentliggjort kvalitetsrapporter for 11 lande. Rapporterne for de resterende lande forventes offentliggjort i løbet af de kommende 14 måneder, således at alle rapporter foreligger ved udgangen af 2023.

Referencer:
Eurostat: “Peer Review Report – Demmark”. April 2022 (link 25/10-2022)


Danmarks Statistik: Strategi 2025 og arbejdsplan 2022

08/03/2022          Taleboble Kommentarer

Ifølge Walter Radermacher — forsker ved Sapienza Universitetet i Rom og generaldirektør for Eurostat 2008-2016 — har vilkårene for den officielle statistik siden 2010 været præget af tre centrale udviklingstræk (se indlæg fra 18/8-2020) :

  1. Globalisering
  2. Stærkt stigende udbredelse af organiske data (Big Data)
  3. Stærk fokus på evidensbaseret beslutningstagning
  4. Faldende tillid til den officielle statistik 

At man i Danmarks Statistiks er fuldt bevidst om denne udvikling fremgår tydeligt af institutionens strategi frem til 2025, som blev godkendt af bestyrelsen 6/12-2021. Her fremhæves øget relevans af statistikkerne — herunder udvikling af hurtigere indikatorer og nye formidlingskanaler — og  sikring af høj statistikkvalitet.  Der loves også en indsats for at opsøge og afteste nye muligheder for statistik. På dataområdet lægges op til at finde nye datakilder, og på personaleområdet lægges op til styrkelse af kompetenceniveauet.

Den mere konkrete implementering af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, hvor planen for 2022 , som er den første under Strategi 2025, udkom  i januar 2022. Mest direkte afspejler strategien sig i forbedringer og udvidelser af de konkrete statistikprodukter. Blandt planerne kan nævnes udvidelse af ledighedsstatistikken (bl.a. med en månedlig indikator) og nye bolig- og ejendomsstatistikker (bl.a et prisindeks for andelsboliger). Lidt mere abstrakt, men mindst lige så vigtigt er den planlagte indsats for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af statistikprodukterne. Helt central bliver gennemførelse af EU’s såkaldte peer review i marts,  der skal vurdere statistikkernes overensstemmelse med reglerne i EU’s adfærfdskodeks for officiel statistik (se indlæg fra 8/2-2022). Vigtig er også en annonceret indsats til imødegåelse af problemerne i forbindelse med de faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Strategi 2025”, januar 2022. (link 1/3-2022)
Danmarks Statistik:Arbejdsplan 2022”, januar 2022, (link 18/2-2022)


Nationernes statistiske kapacitet

13/08/2019          Taleboble Kommentarer

For brugere af officiel statistik er det afgørende at kunne stole på, at statistikproducenten har viljen og evnen til at levere statistik af tilstrækkelig høj kvalitet. FN’s “Fundamentale Principper for Officiel Statistik” stiller krav om, at statistikproducenterne skal oplyse om deres kilder, metoder og procedurer, således at en bruger kan vurdere, om kvaliteten er tilstrækkelig til hans formål. For de fleste brugere vil det dog, selvom den nødvendige information er tilgængelig, være en stor og uoverskuelig opgave, selv at skulle foretage en grundig vurdering.

Heldigvis kan brugerne finde støtte i de vurderinger centrale statistikbrugere som EU og Verdensbanken stiller til rådighed. For EU-landene har EU’s statistiske kontor — Eurostat —  offentliggjort detaljerede rapporter, de såkaldte peer reviews, for alle medlemslande, og verdenbanken har beregnet og offentliggjort et kapacitetsindeks (Statistical Capacity Index, SCI) for en række lande.

Eurostats peer reviews er baseret på en grundig gennemgang af hvert lands statistiske system, hvor en lille gruppe eksperter, i samarbejde med landets statistiske myndigheder, undersøger og vurderer alle væsentlige aspekter af systemet. De resulterende rapporter er grundige, men systemet er kostbart og tidskrævene, så der går flere år mellem hver vurdering. Den seneste række af landerapporter er udarbejdet i perioden 2013-2015, og erstatter rapporter fra perioden 2006-2008.

 Verdensbankens SCI-indeks er baseret på en simplere metode, baseret på offentligt tilgængelige data. Det muliggør beregning af indeks hvert år, således at indekset kan anvendes som indikator for den løbende udbygning af et lands statistiske kapacitet, hvilket også er et af formålene. I teorien kunne indekset beregnes for alle lande, men er i praksis kun beregnet for 146  fortrinsvis lav- og mellemindkomstlande.

SCI blev udviklet i 2004. Siden da har kravene til den officielle statistikproduktion ændret sig, bl.a som følge af globalisering og fremkomsten af nye datakilder, nye beregningsmetoder og nye præsentationsformer. Det har ført til overvejelser om en revision af SCI, og i et arbejdsnotat fra Verdensbanken præsenteres et forslag til et nyt indeks, Statistical Performance Index (SPI). Det planlagte nye SPI-indeks adskiller sig fra det hidtidige SCI-indeks bl.a. ved at  inddrage flere dimensioner og omfatte flere lande, herunder også højindkomstlande.  

Referencer:
Michael M. Lokshin, Hai-Anh H. Dang, James Foster, Mustafa Dinc og Grant J. Cameron:
Measuring the Statistical Capacity of Nations”, WORLD BANK…BLOGS, 5/2-2019 (link)
Grant J. Cameron, Hai-Anh H. Dang, Mustafa Dinc, James Foster og Michael M. Lokshin: 
“Measuring the Statistical Capacity of Nations”, World Bank Group, Policy Research Working Paper 8693, januar 2019 (link)
UN Statistics Division: “Fundamental Principles of Official Statistics”, E/RES/2013/21 (link)
Eurostat: “Peer Reviews in the European Statistical System”, (link)
The World Bank: “Data on Statistical Capacity”, (link)

 


Nederlandenes statistiske system

05/02/2019          Taleboble Kommentarer

Den nederlandske officielle statistik er organiseret i et stærkt centraliseret system, hvor statistikmyndigheden  CBS (Centraal Bureau voor de Statistiek) er ansvarlig for langt størstedelen af statistikproduktionen. Selv i de enkelte tilfælde, hvor andre institutioner er involveret i produktionen af statistikken, sker formidlingen normalt gennem CBS, og med CBS son ansvarlig myndighed.

Den officielle statistik er reguleret i en statistiklov, der ret detaljeret fastlægger opbygningen of organisationen, de forskellige statistikorganers opgaver, forholdet mellem regering og statistikmyndighed, og regler for dataindsamling og databeskyttelse. De fem centrale organer er Statistikmyndigheden (CBS),  Generaldirektøren for CBS,  Det Rådgivende Råd, Bestyrelsen og Ministeren (regeringen). Generaldirektøren udpeges af Ministeren, men det er Det Rådgivende Råd, der stiller forslag til en kandidat. Embedsperioden er højst ti år — i første omgang syv år men med mulighed for forlængelse i tre år. Generaldirektøren kan i embedsperioden kun afskediges efter samråd med Det Rådgivende Råd. Bestyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for Generaldirektørens virke.

Ministeren udpeger medlemmerne af Bestyrelsen og Det Rådgivende Råd og godkender det årlige arbejdsprogram. Ministeren kan dog kun i særlige tilfælde afvise at godkende programmet. Ved ændringer i regler og lovgivning om statistik skal Ministeren først konsultere Generaldirektøren.

Juridisk har CBS status om en autonom administrativ enhed (zelfstandig bestuursorgaan, ZBO). En ZBO er en institution, som er en del af den offentlige administration, men som har en udstrakt grad af selvstændig beslutningsmyndighed og et selvstændigt juridisk ansvar for sit virke. Den er er ikke hierarkisk underlagt en minister, selv om ministeren har nogle nærmere definerede beføjelser, f.eks. til at udpege ledelsen. En ZBO oprettes  ved lov og de generelle forhold omkring ZBO’er er reguleret i en særlig lov.  ZBO’er anvendes i Nederlandene i tilfælde, hvor en aktivitet forgår i offentligt regi, men hvor der ikke ønskes et direkte politisk ansvar for den løbende drift. Administration af køreprøver anvendes ofte som det typiske eksempel, men produktion af statistik er også et oplagt eksempel.

Statistikloven giver CBS en udstrakt adgang til at anvende andre myndigheders administrative registre til statistikformål. CBS har også adgang til i statistikproduktionen at at anvende burgerservicenummer (BSN) — svarende til det danske CPR-nummer — f.eks. til samkøring af registre.  Til gengæld er adgangen til at indhente data direkte fra private virksomheder udtrykkeligt  begrænset til situationer, hvor det ikke er muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag gennem anvendelse a registrene.

CBS har et godt internationalt ry. Nederlandske statistikere er meget aktive i det internationale statistiksamarbejde og har leveret vigtige bidrag til udviklingen af den officielle statistik. I Eurostats Peer Review Report fremhæves CBS som førende i Europa og i Verden.

Referencer:
Nederlandenes statistiklov: “Statistics Netherlands act”, (link).
SCB: “Den nederlandske statistikmyndigheds hjemmeside”, (link)
SCB: “Operational Management 2016” (link)

Eurostat: “Peer Review Report – Netherlands”, 2015 (link)


Frankrigs statistiske system

20/11/2018          Taleboble Kommentarer

Poduktionen af Frankrigs officielle statistik er organiseret i et funktionelt decentraliseret  system, hvor aktiviteterne er fordelt mellem ca. 16 ministerielle statistiske departementer og et nationalt statistikinstitut, Det Nationale Institiut for Statistik og Økonomiske Studier (Institut national de la statistique et des études économiques – INSEE). Hvert af de ministerielle  departementer, varetager statistikken inden for deres ministeriums fagområde. F.eks. har landbrugsministeriet et statistisk kontor, der tager sig af landbrugsstatistikken og undervisningsministeriet et kontor, der tager sig af uddannelsesstatistikken. Enkelte statistikområder, f.eks. folketællingen, varetages direkte af INSEE.  INSEE og de ministerielle statistiske departementer udgør tilsammen den Offentlige Statistiske Tjeneste — Service statistique public (SSP).

Det samlede officielle statistiske system omfatter udover SSP yderligere to institutioner: Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, CNIS) og Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). CNIS er et fælles forum for brugere og producenter af officiel statistik, og ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af lovgivning og andre regler vedr. statistikproduktion.  En summarisk oversigt over systemet er vist nedenfor.

Oversigt over Frankrigs officielle statistik

  Institution  Vigtigste opgaver
Den Offentlige Statistiske Tjeneste (SSP) INSEE
  • Koordination af arbejdet i SSP
  • Folketællingen
  • Internationalt samarbejde
Ministerielle statistiske departementer (SSM)
  • Statistikproduktion inden for ministeriets område
  • Statistisk rådgivning til ministeriet
Det Nationale Råd for Statistisk Information (CNIS) 
  • Forum for brugere og producenter af officiel statistik
  • Årlig arbejdsplan for officiel statistik
Den Offentlige Statistikmyndighed (ASP) 
  • Kontrol af overholdelse af de centrale principper for officiel statistik

Ministeriernes statistiske tjenester (Services statistiques ministeriéls, SSM) har som hovedopgave at fremstille og publicere officiel statistik indefor deres moderministeriums område og at yde statistisk bistand til ministeriets forvaltning. Oprettelse af en SSM sker ved dekret, og INSEE offentliggør en liste over dem. Der er i øjeblikket 16 SSM’er på listen.

INSEE’s vigtigste funktion er at koordinere arbejdet i SSP. Herudover varetager  INSEE som national statistikmyndighed Frankrigs internationale statistiske samarbejde, hvor samarbejdet i EU naturligvis er det dominerende element. I den forbindelse har INSEE ansvaret for overholdelsen af EU’s statistiklovgivning. INSEE har også sine egne statistikområder, som f.eks. folketællingen.

Producenter og brugere af den officielle statistik samles i Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, eller CNIS) . Rådet fungerer som forum for diskussion om udviklingen af den officielle statistik og spiller en rolle i opstillingen af de årlige arbejdsplaner.

De statistiske tjenester overvåges løbende af en særlig institution — Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af de centrale principper for officiel statistik som faglig uafhængighed, metodisk stringens og respekt for etiske principper. Institutionen skal høres i forbindelse med alle lovforslag omkring officiel statistik, og den kan på eget initiativ udtale sig om alle sager inden for dens kompetenceområde. En gang årligt forestår institutionen en høring af formanden for CNIS og af generaldirektøren for INSEE.

I Eurostats Peer Review Report for Frankrig fremhæves en stærk fælles kultur blandt de ansatte i SSP. Rokeringer mellem INSEE og SSM’er forgår gnidningsløst og er en del af karrieresystemet for statistikere. Forfremmelser og rokeringer indenfor systemet koordineres af INSEE. Rapporten vurderer, at den franske officielle statistik er af høj kvalitet, og ser den fælles kultur og korpsånd som en væsentlig del af årsagen.

Referencer:
Autorité de la statistique publique: Hjemmeside (link)
Cairn: Contrepoint – L’organisation de la statistique publique en France (link)
CNIS: Hjemmeside (link)
Eurostat: Peer Review Report — France, februar 2015 (link)
Gouvernement.fr: Statistics (link)
INSEE: Hjemmeside (link)
INSEE: Liste over ministeriernes statistiske departementer, (link)


Norges statistiske system

20/02/2018          Taleboble Kommentarer

På mange måder minder det norske statistiske system om det danske. F.eks. er der tale om et stærkt centraliseret system hvor et nationalt statistikinstitut, der i statistikfaglige sager arbejder uafhængigt regering og andre myndigheder, har hovedansvaret for statistikken. Også den organisatoriske opbygning minder om den danske med en statistikchef som daglig leder af statistikinstituttet og en bestyrelse, der lægger hovedlinierne for aktiviteteten.

Det nationale statistikinstitut er Statistisk sentralbyrå (SSB), — der nærmest svarer til Danmarks Statistik . Selv om Norge ikke er medlem af EU indgår landet i kraft af sit mdelemskab af EØS i det Europæiske Statistiske System (se tidl. indlæg) . Det betyder  bl.a., at data for Norge indgår i EU’ statistikbank og at Norge er forpligtet af EU’s kvalitetskrav. EU’s peer-report fra 2015 giver et meget positivt billede af kvaliteten af den officielle norske statistik.

Forholdene omkring den norske officielle statistik er reguleret i en kortfattet lov, der har det meget passende navn “Lov om officiel statistikk og Statistisk Sentralbyrå” eller bare Statistikloven. Loven fastslår, at beslutninger om udarbejdelse af statistik og den organisatoriske placering af SSB i det statslige system træffes af kongen, dvs. regeringen. Men loven slår også fast, at SSB er fagligt uafhængig.

I spidsen for SSB står en administrerende direktør og en styrelse (Styret). Styret består af en formand, en næstformand og fem ordinære medlemmer, der udpeges af regeringen. Direktøren er ikke medlem af Styret, men deltager i dets møder. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, men kan genudpeges. Et medlem udpeges efter indstilling fra de ansatte. Styret fastlægger arbejdsplaner (programmer) og budgetforslag efter indstilling fra den administrerende direktør og fører tilsyn med SSB’ udvikling og virksomhed. I sager, der ikke hører under Styret, træffes beslutningerne af den administrerende direktør. SSB har to afdelinger, en i Oslo og en i Kongsvinger, ca 100 km. nordøst for Oslo.

EU’s liste over producenter af officiel statistik er Norge repræsenteret med 10 institutioner (inkl SSB), men SSB tegner sig for omkring 85 pct. af produktionen. Hovedkanalen for publiceringen er bureauets hjemmeside, ssb.no, og adgangen til statistikkerne er som hovedregel gratis for brugerne. Hovedparten af  af budgettet — 70 pct. — finansieres over statsbudgettet (finansloven) og resten af indtægter fra bestillingsopgaver, f.eks. til andre statsinstitutioner og Norges Forskningsråd. I alt er ansat 900 personer, udover ca. 200 interviewere.

Statistikloven giver SSB adgang til at anvende det offentliges administrative registre og regeringen mulighed for at  pålægge borgere og virksomheder at levere oplysninger til SSB til brug for statistikken. De adminstrative registre spiller en stor rolle som kilde til statistikkerne, men ikke alt kan belyses gennem registrene, så SSB indsamler også data gennem spørgeskemaer og interviews.

Som noget ret specielt for et officielt statistikinstitut har SSB en betydelig forskningsafdeling, der beskæftiger ca. 50 forskere. Forskningsafdelingen er for tiden anledning til en konflikt omkring dens fremtidige rolle (se tidl. indlæg) . Konflikten har foreløbigt ført til at en administrerende direktør har opsagt sin stilling. Sagen behandles i øjeblikket af Stortingets kontrolkomite.

Referencer:
Statistiks sentralbyrå: SSB’s hjemmeside, (Link)
Statistiks sentralbyrå: Dette er SSB, (Link)
FinansdepatementetLov om offisiell statistikk og Statistisk Sentralbyrå (statistikkloven). (Link)

E
urostat: Peer review, Norge (Link)