Danmarks Statistik: Strategi 2025 og arbejdsplan 2022
08/03/2022
Kommentarer
Ifølge Walter Radermacher — forsker ved Sapienza Universitetet i Rom og generaldirektør for Eurostat 2008-2016 — har vilkårene for den officielle statistik siden 2010 været præget af tre centrale udviklingstræk (se indlæg fra 18/8-2020) :
- Globalisering
- Stærkt stigende udbredelse af organiske data (Big Data)
- Stærk fokus på evidensbaseret beslutningstagning
- Faldende tillid til den officielle statistik
At man i Danmarks Statistiks er fuldt bevidst om denne udvikling fremgår tydeligt af institutionens strategi frem til 2025, som blev godkendt af bestyrelsen 6/12-2021. Her fremhæves øget relevans af statistikkerne — herunder udvikling af hurtigere indikatorer og nye formidlingskanaler — og sikring af høj statistikkvalitet. Der loves også en indsats for at opsøge og afteste nye muligheder for statistik. På dataområdet lægges op til at finde nye datakilder, og på personaleområdet lægges op til styrkelse af kompetenceniveauet.
Den mere konkrete implementering af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, hvor planen for 2022 , som er den første under Strategi 2025, udkom i januar 2022. Mest direkte afspejler strategien sig i forbedringer og udvidelser af de konkrete statistikprodukter. Blandt planerne kan nævnes udvidelse af ledighedsstatistikken (bl.a. med en månedlig indikator) og nye bolig- og ejendomsstatistikker (bl.a et prisindeks for andelsboliger). Lidt mere abstrakt, men mindst lige så vigtigt er den planlagte indsats for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af statistikprodukterne. Helt central bliver gennemførelse af EU’s såkaldte peer review i marts, der skal vurdere statistikkernes overensstemmelse med reglerne i EU’s adfærfdskodeks for officiel statistik (se indlæg fra 8/2-2022). Vigtig er også en annonceret indsats til imødegåelse af problemerne i forbindelse med de faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser.
Referencer:
Danmarks Statistik: “Strategi 2025”, januar 2022. (link 1/3-2022)
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2022”, januar 2022, (link 18/2-2022)
Birgitte Anker bliver den ny rigsstatistiker
18/08/2020
Kommentarer
Den 1. oktober tiltræder Birgitte Anker som Danmarks nye Rigsstatistiker — den femte i rækken. Rigstatistikeren er daglig leder af Danmarks officielle statistikmyndighed — Danmarks Statistik — og er samtidig formand for Danmarks Statistiks bestyrelse, der fastlægger institutionens arbejdsprogram. Embedet blev etableret ved en lov i 1966, hvor Danmarks Statistik oprettes som afløser for det tidligere Statistisk Departement. Loven fra 1966 gav Danmarks Statistik vidtgående beføjelser til indsamling af data, både fra virksomheder og fra andre myndigheder, og tillagde rigsstatistikeren en central rolle. Embedet blev yderligere styrket ved en ny statistiklov i 2018 (tidl. indlæg), hvor navnlig Danmarks Statistiks rolle som uafhængig institution og som den overordnet ansvarlige for den officielle danske statistikproduktion udtrykkeligt fastslås. Birgitte Anker får derfor en central og inflydelsesrig position i den fremtidige udvikling af dansk statistik.
Loven om Danmarks Statistik fra 1966 kan ses som den danske indgang til tredie fase i det skema for den officielle statistiks udvikling som Walter J. Radermacher — en tidligere chef for Eurostat — har opstillet (se oversigten nedenfor). Tredie fase er navnlig karakteriseret ved, at computere og automatisering for alvor begynder at vinde indpas i samfundet. Det betød, at den officielle statistik måtte tilpasse sin produktion til de nye teknologier, navnlig omkring indhold og metoder i forbindelse med dataindsamlingen. I forhold til Radermachers kronologi er loven lidt forud for sin tid, men der kan heller ikke være tvivl om her var tale om en meget fremsynet lov. Bag loven stod bl.a. Viggo Kampmann og som den første rigsstatistiker udpegedes N. V. Skak-Nielsen. Både Kampmann og Skak-Nielsen havde et klart blik for, hvad de nye tekniske muligheder kunne betyde for statistikken, og de var villige til at bruge dem. Resultatet blev en lov, der bl.a. gav Danmarks Statistik ret til at anvende andre myndigheders adminstrative registre i statistikproduktionen, og en administration af loven, der i høj grad udnyttede disse muligheder.
Oversigt: Fire faser i den officielle statistiks historiske udvikling
| Første fase | 1800-1899 | Den industrielle evolution Fremspirende nationalstater Etablering af nationale statistikinstitutter |
| Anden fase | 1900-1969 | Udvikling af statistisk teori Udvikling af stikprøvemetoder Nationalregnskaber |
| Tredie fase | 1970-2009 | Computere (mainframe) PC’ere Registerbaseret statistilk Udvikling af EU’s statistiske system |
| Fjerde fase | 2010- | Organiske data (Big data) Globalisering Evidensbaseret beslutningstagning |
Kilde: Radermacher(2019) s. 2-3
Opbygningen af de registerstatistiske systemer, der i dag er et hovedgrundlag for den danske statistik, var Skak-Nielsens vigtigste indsats. Anvendelsen af admistrative registre er et af de karakteristiske træk i fase tre og er en selvfølgelighed i fase fire, men i 60’erne og 70’erne blev de nordiske landes bestræbelser på området betragtet med skepsis og mistro mange steder. Registeranvendelse har størst umiddelbar betydning for befolknings- og erhvervstatistikkerne, men Skak-Nielsen interesserede sig i høj grad også for de makroøkonomiske statistikker. Navnlig nationalregnskabet, der ved hans tiltræden havde været lidt forsømt, gennemgik i hans periode en omfattende modernisering og udvidelse.
Satsningen på registerstatistikken betød bl.a. at de danske statistikker ofte var totaltællinger og ikke baseret på stikprøver, som man i højere grad betjente sig af i andre lande. Danmarks Statistik arbejdede derfor med meget store datasæt, og store mainframecomputere blev som følge deraf et centralt værktøj. Da PC’erne begyndte at vinde udbredelse andre steder, blev de i Danmarks Statistik betragtet som irrelevante og interessen for dem var i begyndelsen ret ringe. I den sidste del af sin periode iværksatte Skak-Nielsen dog nogle forsøg med anvendelse af PC’ere, men det er først under hans efterfølger, Hans Zeuten, der tiltrådte i 1988, at PC-ere for alvor blev taget i brug, dog kun som som supplement til mainframemaskinen. Først i 2003 — flere år efter Zeuthes fratræden i 1995 — var pc-teknologien blevet så udvilket, at man kunne begynde en total afvikling af mainframemaskinen, og fra 2007 foregår hele statistikproduktionen på PC-netværket.
Den tredie rigsstatistiker — Jan Plovsing — tiltrådte i 1995. Hans periode blev præget af EU’s stigende betydning for statistikken, der bl.a. betød at størstedelen af statistikproduktionen efterhånden blev styret af forpligtende EU-regler. Rigstatistikerens og bestyrelsens direkte inflydelse på statistikproduktionen blev derfor tilsvarende beskåret. Det stigende internationale samarbejde er også en af årsagerne til at ledelses- og sekretariatsfunktionerne i hans periode blev styrket i forhold til de traditionelt statistikfaglige funktioner.
Jørgen Elmeskov, der tiltrådte i 2013, blev den fjerde rigsstatistiker. Han repræsenterer på den måde indledningen til fjerde fase. I hans periode har vanskelighederne ved at løse opgaverne ved anvendelse tredie fases metoder og teknologi for alvor vist sig. Det har bl.a givet sig udslag i stigende problemer med at få responenter til at deltage i stikrøveundersøgelser og i at centrale størrelser i nationalregnskabet, herunder BNP, blev vanskeligere at opgøre meningsfuldt og pålideligt. Perioden har dog også i høj grad været præget af Danmarks Statistiks aktive deltagelse i eksperimenter omkring anvendelse af nye metoder, til afhjælpning af problemerne.
Men som det tegner sig bliver det den netop udnævnte femte rigststistiker, der for alvor skal føre Danmarks Statistik ind i fase 4. Som nævnt er stikprøveundersøgelser og traditionelle opgørelsesmetoder under pres og de nye krav om f.eks miljøstatistik betyder mere komplekse målinger og nye former for dataindsamlig. Heldigvis er der også opstået en række nye muligheder, bl.a form af omfattende mængder af organiske data (se tidl. indlæg). Men udnyttelse af dem kræver nye metoder og nye måder at tænke på. Set fra Danmarks Statistiks synspunkt betyder de nye datakilder også, at man mister sit naturlige monopol. Organiske data vil typisk være ejet af andre institutioner og virksomheder, og statistikmyndighederne skal finde måder at samarbejde om udnyttelsen. Alt tyder på, at Birgitte Anker kan se frem til en spændende og betydningsfuld, men også krævende, opgave.
Referencer:
Retsinformation : “Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik”, LBK nr 610 af 30/05/2018 (link)
Walter J. Radermacher: “Official Statistics 4.0 Facts for People in the 21. Century”, 2019 (link)
Den officielle statistiks rolle i et digitaliseret og globaliseret samfund
03/03/2020
Kommentarer
Vilkårene for de officielle statistikmyndigheders arbejde er i hastig forandring, især drevet af digitataliseringen og globaliseringen. Digitaliseringen giver nye muligheder, men rejser også store forventninger hos brugerne, og globaliseringen påvirker både det forventede/krævede indhold af statistikken og sætter nye rammer for produktionen. En tidligere generaldirektør for Eurostat — EU’s statistiske kontor — Walter J. Radermacher har i en interessant artikel gjort sig nogle overvejelser over både karakteren af udfordringerne og de mulige måder at håndtere dem på.
Forståeligt nok ønsker politikere og andre beslutningstagere at udnytte de store mængder information, der — bl.a. som følge af digitaliseringen — er til rådighed. Forskellige betegnelser, f.eks, “evidensbaseret beslutningstagning”, “data for politics” og “governing by the number” har været anvendt om den type bestræbelser. Emnet er meget omfattende og berører mange former for informationssøgning og -behandling. Den officielle statistik er blot et af elementerne, men dog et af de væsentlige.
Et af de markante træk i udviklingen i offentlig administration i de senere år har været en privatisering af funktioner, der traditionelt har været anset for en del af det offentlige system. Postvæsen jernbaner og radio og TV er eksempler. Men det er også markant, at privatisering af den officielle statistik ikke har været forsøgt, og der er heller ikke er udsigt til, at det vil ske. Der ser ud til at være en generel erkendelse af, at den traditionelle officielle statistik er en vigtig del af et moderne samfunds infrastruktur. Eller sagt på en anden måde: der er forventninger til at den officielle statistik kan yde et vigtigt bidrag til til den information, beslutningstagerne har brug for. Det centrale spørgsmål er så, hvori forventningerne mere præcist består, og hvordan statistikmyndighederne kan leve op til disse forventninger. Radermacher søger at finde svaret ved at analysere den officielle statistiks fumktion og vilkår, både i et historisk og et nutidigt perspektiv og i lyset af nogle forventninger omkring den fremtidige udvikling.
En af de vigtigste opgaver statistikmyndighederne skal løse er at sikre opretholdelse (eller måske i nogle tilfælde genoprettelse) af tilliden til den officielle statistik i en tid, hvor tilliden til autoriteter er faldende. En offentlig statistikmyndighed skal levere fakta, og det er i den forbindelse efter Radermachers opfattelse vigtigt at gøre sig klart, at fakta er et resulatat af en proces, dvs. at fakta er noget, der produceres. Råvaren for faktaproduktionen er data. Data kan f.eks. bestå i digitale registreringer, der kan være meget omfattende, men som ikke er direkte anvendelige som grundlag for beslutninger. De skal først omformes til fakta gennem en proces, der kan være både meget ressourcekrævende, herunder meget vidensintensiv. Men det er fakta — ikke data — der efterspørges af beslutningstagerne.
En konsekvens af at fakta er produceret er at de som alle andre produkter kan være af forskellig kvalitet og normalt ikke kan være fuldkomne. Fakta er med andre ord ikke lig med sandheden. I det hele taget er sandhed ikke efter Radermachers opfattelse et hensigtmæssigt begreb i denne sammenhæng. Det hensigtsmæssige begreb er kvalitet. Fakta af høj kvalitet er ønskelige, og de fremkommer gennem en produktionsproces, der opfylder en række kvalitetskrav. Men de er aldrig perfekte, og det er heller ikke tilstræbt at gøre dem perfekte. Kvaliteten er et resultat af de ressourcer, der er anvendt på at producere dem, og indsatsen af ressurcer sker efter en afvejning af ønsket om høj kvalitet og begrænsning af produktionsomkostningerne. I sidste ende er denne afvejning en politisk beslutning. En af Radermachers bekymringer er, at der opbygges store forventninger til omfanget af de fakta, der kan leveres på grundlag af de enorme datatmængder den digitale udvikling skaber, men at forståelsen af kvalitetskravene og de omkostninger der er forbundet med høj kvalitet, ikke helt kan følge med. At der altså kan opstå forventninger om en både omfattende og billig statistik, som statistikmyndighederne ikke samtidig kan leve op til. Et dilemma, der helt sikkert kan genkendes af mange andre institutioner.
Et gennemgående træk i Radermachers overvejelser er en konstatering af at faktaproduktion er en omfattende proces der involverer mange typer af ressourcer og mange fag- og brugergrupper. Det bliver derfor vigtigt på produktionssiden både at forbedre eksisterende modeller for samarbejde mellem faggrupper og at udvikle nye. Men også i beslutningsprocessen er det nødvendigt med øget inddragelse af brugerne for at sikre, at forventningerne både til omfang og kvalitet er realistiske, og at de i videst muligt omfang opfyldes.
Radermacher har øje for, at statistikmyndighederne er helt bevidste om både de mange krav og de mange muligheder, og også har iværksat initiativer der udnytter og udforsker mulighederne. Men en stor indsats er også nødvendig. Mister brugerne tilliden til kvaliteten af den officielle statistik bliver den irrelevant og vil ikke kunne overleve, samtidig med at de problemer, som den skulle bidrage til at løse ikke bliver mindre. Samfundet får svært ved at undvære den officielle statistik, så det er et stort ansvar, der hviler på statistikmyndighederne.
Referencer:
Walter J. Radermacher : “Governing-by-the-numbers/Statistical governance: Reflections on the future of official statistics in a digital and globalised society”, Statistical Journal of the IAOS 35 , 2019 (link)
