Kategori: Specifikke statistikområder

Bruttonationalproduktet (BNP) er klart det bedst kendte og mest anvendte af den økonomiske statistiks begreber. Det er et udtryk for den værditilvækst, der skabes i et land gennem produktionen, og opgøres som forskellen mellem værdien af den samlede produktion af varer og tjenester (produktionsværdien) og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionen (forbrug i produktionen, eller på engelsk: input).

Da begrebet for alvor blev introduceret i den officielle statistik efter anden verdenskrig afspejlede det danske BNP næsten udelukkende økonomisk aktivitet på dansk territorium. Det har ændret sig i de senere år, hvor en stigende del af den aktivitet, der afspejles i BNP, sker på udenlandsk territorium. At en del af det danske BNP skabes i udlandet skyldes, at der i opgørelsen af BNP — og nationalregnskabet i øvrigt — ikke tages udgangspunkt i territoriet, men i ejerskabet til produkterne. F.eks. kan en dansk virksomhed købe varer i udlandet og videresælge dem i udlandet, uden at varerne på noget tidspunkt kommer til Danmark. Det kaldes i statistikken merchanting. En dansk virksomhed kan også sende varer til videreforarbejdning på en udenlandsk fabrik, hvor varerne enten leveres fra Danmark eller købes i udlandet, og derefter sælge de forarbejdede varer enten i Danmark eller udlandet. Det kaldes i statistikken processing. Værditilvæksten ved både merchanting og processing indgår i det danske nationalprodukt, selv om aktiviteterne foregår i udlandet, da de involverede varer er ejet af virksomheder med hjemsted i Danmark. 

Omfanget af merchanting og processing opgøres ikke særskilt i nationalregnskabet, men Danmarks Statistik har i en Analyse (Thomsen og Knudsen, 2021) redegjort for, hvordan de to størrelser kan belyses ved inddragelse af udenrighandels- og betalingsbalancestatistikken. Ved denne metode kan merchantings og processings bidrag til produktionsværdien opgøres, men ikke bidraget til BNP, da den andel af forbrug i produktionen, der skal henføres til merchanting og processing kun kan opgøres delvist. Thomsen og Knudsen belyser i deres analyse også dette delvise bidrag, men i dette blogindlæg vil kun produktionsværdien blive omtalt

Figur: Andelen af processing og merchanting i samlet produktionsværdi og i produktionsværdien for brancherne engroshandel og industri

Kilde: Danmarks Statistikbank/NABP10, NABP69, NAHL2 og BBUHV, Grafik: Veusz

Som det fremgår af figuren ovenfor, er merchanting og processing i alt vokset fra at udgøre ½ pct. af den samlede produktionsværdi i 2005 til at udgøre 2,9 pct. i 2020. Det er mere end en femdobling af andelen, selv om der er tale om beskedne andele, når man betragter den samlede økonomi. Fokuserer man på de hovedbrancher, aktiviteterne henføres til — industri for processings vedkommende og engroshandel for merchantings vedkommende — bliver det tydeligere, hvor markant udviklingen har været, jf. figuren. For industriens vedkommende er andelen tidoblet. For engroshandelen er andelen er “kun” tredoblet men udgør nu 18 pct. For engroshandelen har andelen vist en jævnt stigende udvikling siden 2004, men for industrien steg andelen kun frem til 2016, hvor andelen var 9,3 pct. Fra 2017 har andelen ligget stabilt på lidt under 8 pct.

Referencer:
Annette Thomsen og Dan Knudsen: “Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”, Danmarks Statistik Analyse 2021:05, 25. marts 2021 (link)

Den 30. marts kunne Danmarks Radio bringe den triste nyhed, at antallet af selvmord blandt unge kvinder (20-24 år) var steget fra 5 i 2019 til 17 i 2020, svarende til mere end en tredobling. Kilden er en foreløbig opgørelse fra Dødsårsagsregistret, som DR Nyheder har rekvireret hos Sundhedsdatastyrelsen. Danmarks Statistik forventer først at offentliggøre den endelige opgørelse af dødsårsager for 2020 i begyndelsen af 2022, men det samlede antal dødsfald i 2020 er offentliggjort, jf. tabellen nedenfor. Som det fremgår er det samlede antal dødsfald blandt 20-24 årige kvinder steget med 8 fra 2019 til 2020.  Ifølge den foreløbige opgørelse skulle antallet af selvmord være steget med 12, dvs. at antallet af dødsfald af andre årsager skal være faldet. Det er jo ikke umuligt, men dog udtryk for en temmelig drastisk ændring af det hidtil kendte mønster.

Tabel: Dødsfald blandt 20-24 årige, Danmark 2019  og 2020

Kilde: Danmarks Statistikbank/DOD og DOD1

En nærmere afklaring af, om der virkelig er sket så drastiske ændringer må afvente mere detaljerede data. Det er ikke sædvanligt, at der sker så drastiske ændringer i fordelingen på dødsårsager, men naturligvis kan covid-19 have gjort 2021 til en undtagelse. I det følgende vil jeg sammenligne dødeligheden blandt unge i europæiske lande på grundlag af data fra EU’s statistikbank, hvor 2018 er det seneste år, for hvilket der findes oplysninger for en større gruppe lande. Unge omfatter her 15-29 årige, altså en bredere gruppe end de 20-24 årige. Det er naturligvis de officielt registrerede opgørelser, der sammenlignes. Kulturelle forskelle mellem landene kan  have betydning for fastlæggelsen af dødsårsagen. Det kan navnlig tænke at have betydning for, hvornår et dødsfald registreres som selvmord.

Heldigvis er dødsfald blandt unge mennesker (15-29 år) ret sjældne. Som det fremgår af figur 1, så er dødeligheden, opgjort som antal dødsfald pr. 1000 personer, for mændenes vedkommende langt under 1 i de fleste lande. For kvindernes vedkommende er dødeligheden i alle lande under 0,4. Danmarks placering er angivet ved en rød pil.

Figur 1: Dødelighed blandt 15-29 årige i europæiske lande, 2018

Kilde:  EU’sStatistikbank/hlth_cd_aro og demo_pjangroup

I figur 2 (Kvinder)  og figur 3 (Mænd) er dødsårsagerne belyst nærmere i trekantgrafer (om læsning af trekantgrafer se tidligere indlæg). Den procentvise fordeling på de tre årsager: sygdom, selvmord og ulykker og andet, aflæses på de tre skalaer, og den samlede dødelighed er angivet med samme farvekode som er anvendt i figur 1. 

Figur 2: Dødsårsager blandt 15-29 årige kvinder i europæiske lande, 2018

Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

Som det fremgår af figur 2, så er sygdom den hyppigste og ulykker den næsthyppigste dødsårsag for unge kvinder i de fleste af landene. Norge, Sverige og Finland udgør markant undtagelse fra normalbilledet, med relativt store andele for både selvmord og ulykker. 

Figur 3: Dødsårsager blandt 15-29 årige mænd i europæiske lande, 2018

Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

For de unge mænds vedkommende (figur 3) er den samlede dødelighed, som allerede påpeget, væsentligt højere, og fordelingen på årsager markant anderledes. Sygdom er ikke nær så dominerende som dødsårsag, men navnlig ulykker, og her er især tale om trafikulykker, spiller en langt større rolle.

Som påpeget i begyndelsen af indlægget, så kan covid-19 krisen tænkes at have ændret disse mønstre. Men der er vel i så fald også grund til at antage, at der vil ske en tilbagevenden i retning  af 2018-mønstret, når krisen er overstået.

Referencer:
Danmarks Radio: “Selvmord blandt unge kvinder er det højeste i 20 år”, DR’s hjemmeside (link,1/4-2021)

Udgangspunktet for al indkomst er den værdi, den samlede produktion af varer og tjenester skaber. For stort set alle lande findes en opgørelse af denne værdiskabelse, selv om kvaliteten kan være varierende. Den opgjorte størrelse betegnes nationalproduktet (BNP). Men selvom BNP er udgangspunktet for indkomsten, så fortæller internationale sammenligninger af BNP langt fra hele historien om fordelingen af indkomst mellem verdens lande. Det skyldes, at det ikke er hele et lands BNP, der tilfalder dets egne borgere. En del overføres til andre lande f.eks. i form af løn til ansatte med bopæl i udlandet og renter og udbytter til udlændinge, der ejer aktier i eller har ydet lån til landets virksomheder. Omvendt kan landet naturligvis også ad disse veje få andel i andre landes produktionsværdi. Korrigerer man BNP for disse strømme, når man frem til nationalindkomsten (BNI). Hertil kommer overførsler, der ikke er betaling for bidrag til produktionen, f.eks. gaver o.lign. Korrigeres yderligere for den type overførsler når man frem til den disponible indkomst. Det er den disponible indkomst, der er til rådighed for forbrug og opsparing, og derfor ud fra et velfærdssynspunkt det centrale indkomstbegreb. 

Navnlig for lavindkomstlande kan en særlig type betalinger, der går under betegnelsen personlige remitter (engelsk remittances), have stor betydning som overførsel af en del af produktionsresultatat fra rigere lande. Personlige remitter omfatter dels løn optjent i udlandet af et husstandsmedlem, der jævnligt krydser en landegrænse for at arbejde i udlandet, og dels overførsler fra udenlandske residenter, typisk familiemedlemmer, der permanent eller for en længere periode opholder sig i et andet land. De samlede remitter omfatter, udover de personlige remitter, også sociale ydelser betalt af offentlige eller andre institutioner i et land til husholdninger i et andet.

Selvom begrebet remitter er ret klart defineret i de internationale retningslinjer for statistik (BPM6, Appendix 5), og en opgørelse af dem indgår i FN’s verdensmål (indikator 17.3.2), volder opgørelsen af dem i praksis store problemer for de officielle statistikproducenter, bla. fordi betalingerne ofte sker gennem uformelle og dårligt belyste kanaler. Som kompensation for de mangelfulde officielle opgørelser producerer Verdensbanken en beregning, hvori der indgår modelberegninger, baseret på antallet af immigranter i de forskellige lande, kombineret med nogle forudsætninger om hvor store beløb hver immigrant i gennemsnit sender til personer i sit oprindelsesland. Beregningen omfatter udelukkende de personlige remitter. Jeg har ikke kendskab til opgørelser af de samlede remitter. Nogle hovedtal fra Verdensbankens beregning er vist i tabellen nedenfor.

Tabel: Personlige remitter i pct af BNI, 2019 (Verdensbankens skøn)

Kilde: Verdensbanken (link)

I tabellen er de personlige remitter sammenholdt med ulandshjælp og direkte udenlandske investeringer —  to andre strømme, der har stor betydning for lavindkomstlandes økonomi.

I forbindelse med covid19 pandemien er der kommet øget fokus på betydningen af remitter. Migranter er særligt udsatte for at blive ramt af pandemiens økonomiske følger,  bla. fordi de ofte har usikre jobs i de hårdest ramte erhverv. Det har givet anledning til frygt for, at omfanget af remitter vil falde hvilket kan få alvorlige følger nogle af modtagerlandene,  hvoraf mange i forvejen er hårdt ramt af krisen

Referencer:
IMF: “Balance of Payments and International Investment Position Manual (BPM6)”, November 2013 (link, 23/1-2021)
World Bank: “Phase II: COVID-19 Crisis through a Migration Lens” ,Migration and Development Brief 33, October 2020 (link)
World Bank: “World Development Indicators”, (link, 24/2-1021)

Alverden skrives i mandtal i disse år. Det sker ikke på befaling fra Kejser Augustus, men på anbefaling af FN’s Økonomiske og Social Råd (Economic and Social Council of the United Nations, ECOSOC), og selvom en anbefaling fra ECOSOC i det 21. århundrede ikke underbygges af samme magt og autoritet som en befaling fra en romersk kejser omkring år 0, så afholdes der faktisk folketælling i næsten alle verdens lande i disse år.

ECOSOC anbefaler at folketælling så vidt muligt afholdes i 2020 eller 2021. Kina og Indien, der er verdens suverænt folkerigeste lande, og tilsammen rummer mere end en tredjedel af den samlede verdensbefolkning på 7,8 mia., har fastlagt hhv. 2020 og 2021 som folketællingsår. I Kina er folketællingen i fuld gang, men i Indien vil Covid19-situationen sandsynligvis nødvendiggøre en udsættelse. USA’s folketælling blev gennemført i år* og 2021 bliver EU’s folketællingsår. En lille gruppe lande har afholdt deres folketællinger i perioden  2015-2019, og enkelte har planlagt at afholde dem i 2022 eller senere, men langt de fleste følger anbefalingen om 2020 eller 2021. Kun ganske få lande har hverken gennemført eller planlagt en folketælling.

I en traditionel folketælling indsamles data ved, at der rettes henvendelse til hver enkelt husstand — personligt eller gennem postvæsenet. Det er en velprøvet metode, og i mange henseender den mest hensigtsmæssige, fordi den giver statistikproducenten fuld kontrol over hele processen. Men metoden er kostbar. En langt billigere fremgangsmåde er at basere opgørelsen på eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets og de sociale myndigheders registre, og/eller egentlige folkeregistre, som det danske CPR. Men i de fleste af verdens lande findes sådanne registre ikke, eller de er for ufuldstændige eller upålidelige til  at kunne anvendes som folketællingsgrundlag. Derfor gennemføres folketællingerne i to tredjedele af verdens lande efter den traditionelle metode (Mrkić, s. 37). I den resterende tredjedel anvendes registre enten alene eller i kombination med supplerende dataindsamling, evt i form af stikprøveundersøgelser**.

Rammerne for EU-landenes folketællinger er fastlagt i en forordning, hvis regler ligger indenfor FN’s retningslinjer. Med hensyn til metoder giver forordningen landene meget vide rammer. Derimod opstilles der ret præcise krav til hvilke data, der skal leveres. Resultaterne fra EU-landenes folketællinger vil blive offentligt tilgængelige gennem EU’s Census Hub (se tidl indlæg), hvor resultaterne fra EU-folketællingen i 2011 allerede findes (link). Landene skal levere data til Census Hub inden 1. april 2024.

I Danmark har der ikke været afholdt folketællinger siden 1981, og der kommer heller ingen folketælling i 2021. Som EU-medlem er Danmark naturligvis forpligtet til at levere en folketællingsopgørelse til EU, men det kan Danmarks Statistik gøre ud fra den eksisterende statistik. Den løbende registerbaserede statistik indeholder alle de data, der normalt indsamles ved en folketælling, herunder de data EU kræver indberettet, så en egentlig folketælling er overflødig.

* Den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (20/10-2020, 4/2-2020, 14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2017 og 23/5-2017)

** Korte beskrivelser af forskellige typer af folketællinger kan findes i et tidligere indlæg (link)

Referencer:
Srdjan Mrkić: “The 2020 round of population and housing censuses: An overview”, Statistical Journal of the IAOS, vol. 36, no. 1, pp. 35-42, 2020 (link)
UNSD: Webside – “World Population and Housing Census Programme” (website), (link)
Eurostat: “EU legislation on the 2021 population and housing censuses”, 2019 (link)
EU: “Census Hub”,  (link)

De generationer, der er vokset op med internettet — forstået som personer, der er født i 1981 eller senere — udgør fra 2019 flertallet af USA’s befolkning. Det er udgangspunktet for en analyse af den demografiske udvikling i USA, udført af  William H. Frey — seniorforsker ved Brookings Metropolitan Policy Program. Med udgangspunkt i en afgrænsning af generationer, foreslået af PEW Research Center, og data fra Folketællingsbureauet (Census Bureau), beskriver han udviklingen i befolkningens racemæssige og etniske sammensætning. De mest markante træk er, at andelen af hvide er lavere, jo yngre generationen er. Andre analyser viser, at uddannelsesniveauet er højere i de yngre generationer, og at der er betydelige holdningsforskelle mellem generationerne. Der kan derfor forventes ændringer i det politiske billede i USA, efterhånden som de yngre generationer overtager de centrale poster.

I skemaet nedenfor er PEW’s opdeling i generationer vist. Post-Z generationen ved vi ikke så meget om endnu. Den optræder mest for fuldstændighedens skyld. På et tidspunkt vil den blive afgrænset og muligvis få et andet navn.

PEW’s opdeling i generationer

Kilde: Michael Dimock: “Defining generations: Where Millennials end and Generation Z begins”

Der er ikke tale om  en autoriseret eller officiel kategorisering, og PEW har udviklet den specielt til brug for amerikanske forhold. Ikke desto mindre vil jeg i det følgende anvende den til en belysning af generationerne i Danmark, idet jeg antager, at de ønskelige tilpasninger er så begrænsede, at umiddelbar anvendelse på danske data giver mening.

Millennium-generationen er den første, der er der er opvokset med internettet. Den efterfølges af generation-Z, der ikke blot er vokset op med internettet, men for hvem hele den internetbaserede teknologi er en selvfølge. Fra 2019 udgør millennium-generationen og dens efterfølgere, som tidliger nævnt, flertallet af USA’s befolkning. Det er endnu ikke tilfældet for Danmark — den danske befolkning er ældre end den amerikanske — men det vil ske i løbet af få år (se graf nedenfor)

Andel af befolkningen i Danmark født i 1981 eller senere

Kilde: Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk FOLK2

Forskellene mellem generationernes uddannelsesmæssige status er beskrevet i tabel 1 nedenfor. Som det ses, er tendensen klart at andelen med grundskole som højeste uddannelse er faldende og andelen med lang videregående uddannelse stigende gennem generationerne. Sålænge generationerne ikke er uddøde kan uddannelsesbilledet ændre sig, men for generation-X og tidligere må ændringerne forventes at blive små. En del af millennium-generationen er derimod stadig under uddannelse, så her vil andelen med grundskole falde og andelen med lang videregående uddannelse stige i de kommende år. Det skal også bemærkes, at grundskoleuddannelse i 1972 blev forlænget fra 7 til 9 år. Det betyder, at grundskolen for generation-X og senere repræsenterer en længere uddannelse end for de foregående generationer.

Tabel 1: Højeste fuldførte uddannelse i generationer, Danmark 2019

Kilde: Danmarks Statistikbank www.statistikbanken.dk/FOLK2 og HFUDD11 samt egne beregninger

Opgørelser af  befolkningen efter etnicitet og race, som de findes i den amerikanske befolkningsstatistik,  findes ikke i den officielle danske statistik. I stedet findes opgørelser efter herkomst, hvor der skelnes mellem personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Indvandrere og efterkommere er yderligere opdelt på oprindelsesland. I tabel 2 nedenfor er generationernes sammensætning efter oprindelse vist.

Tabel 2. Befolkningen efter oprindelse, 2020 og 2035 (prognose), Danmark

Kilde: Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk/FOLK2 og FRDK120

Indvandreres og efterkommeres andel er, som det fremgår, størst i de yngste generationer. Der forventes også i de kommende år en betydelig indvandring, og da hovedparten af indvandrere er unge, undervurderer befolkningsstatistikken de yngste generationers fremtidige andel, Derfor er tabellen suppleret med data fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose.

Referencer:
William H. Frey:  “Now more than half of Americans are millennials or younger”,  Brookings Blog Posts 30/7-2020 (link)
Michael Dimock: “Defining generations: Where Millennials end and Generation Z begins”. Pew Research Center Facttank, 17/1-2019 (link)

Finanslovforslaget for 2021 blev fremsat den 31, august og udgivet i statistisk bearbejdet form af Danmarks Statistik den 15. september. Den statistiske opgørelse omfatter ikke blot finansloven (der er statens budget) men også budgetterne for kommuner og regioner. Statistikken viser på flere punkter brud i forhold til den hidtidige udvikling frem mod seneste regnskabsopgørelse fra 2019. Bruddene er naturligvis forårsaget af Covid19-krisen.

Af tabellen nedenfor fremgår det, at de samlede offentlige udgifter målt i pct. af BNP forventes at stige fra fra 46 pct. i 2019 (regnskab) til  49,1 pct. i 2021. Indtægterne forventes at bevæge sig den modsatte vej — fra 49,8 pct til 46,8 pct. På bundlinien betyder det, at det offentlige går fra et overskud på 3,8 pct. af BNP til et underskud på 2,2 pct.

Tabel: Offentlige finanser 2018-2021

Kilder: Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B)
Noter: ¹Regnskab    ²Budget

Som det fremgår af figuren nedenfor bryder budgettet med en tendens til, at forbrug og overførsler har udgjort en faldende andel af BNP i de senste regnskabsår. Det er også udtryk for en ændret tendens, at der efter en række år med overskud nu budgetteres med et underskud. Det er dog Finansministeriets forventning, at disse afvigelser er midlertidige. Det fremgår af en rapport, ministreiet udsendte samtidig med fremsættelsen af finanslovforslaget. I 2025 forventes indtægter og udgifter igen at balancere.

Figur: Offentlige udgifter i pct af BNP 2010-2021

Kilder: Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B)

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikbanken, OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B”, (link)
Finansministeriet: “DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, august 2020, (link)

I en artikel i Nyt fra Danmarks Statistik (17/7-2020) er valgt den lidt usædvanlige overskrift og indfaldsvinkel til en belysning af indkomstens afhængighed af uddannelse, at elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse med lave karakterer, får et økonomisk forspring i forhold til elever med højere karakterer. Det økonomiske forspring består i, at eleverne med de lavere karakterer i de første år efter afslutningen af 9. klasse har højere indkomster end eleverne med højere karakterer. Det skyldes naturligvis, at eleverne med de lavere karakterer oftere går direke fra folkeskolen til erhvervsmæssig beskæftigelse — og dermed opnår en almindelig erhvervsindkomst — hvor eleverne med de højere karakterer oftere påbegynder en form for videreuddannelse, hvor indkomsten, der typisk vil komme fra uddannelsestøtte og deltidsbeskæftigelse, er lavere.

Den lavere indkomst for de, der påbegynder yderligere uddannelse, gælder kun så længe uddannelsen varer. Efter endt uddannelse har de uddannede en højre indkomst, men de har naturligvis ved starten af erhvervskarrieren et efterslæb i samlet livsindkomst i forhold til de jævnaldrene, der har været i erhverv.  Men den forskel indhentes igen, og samlet er der en klar positiv sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelseslængde. Det belyses i en anden opgørelse fra Danmarks Statitik, baseret på Registret for Akkumulerede Indkomster. I tabellen nedenfor er vist den samlede (akkumulerede) disponible indkomst for perioden 1980-2017 for personer, der har været fuldt skattepligtige i Danmark i alle periodens 38 år.

Tabel: Akkumuleret disponibel indkomst 2017 efter højeste fuldførte indkomst

Kilde: Bo Møller (2019) Figur 2
Anm. Beløbene er aflæst fra figuren.

Indkomsterne er før akkumuleringen omregnet til prisniveauet i 2017, men der er ikke indregnet en kompensation for den udskydelse af indkomst, som uddannelse medfører. I nogle opgørelser af livsindkomst vælger man at lade udskudt indkomst indgå med lavere vægt (diskontering). En sådan fremgangsmåde vil betyde, at forskellene mellem de akkumulerede indkomster for de forskellige uddannelsesgrupper bliver mindre. Omvendt kan der argumenteres for, at der er en gevinst ved at udskyde indkomsten, hvis reallønnen er stigende over tid. Danmarks Statistiks metode afspejler implicit en forudsætning om, at de to modsatrettede effekter opvejer hinanden.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Elever med lave karakterer får økonomisk forspring”, Nyt fra Danmaks Statistik, 17. juli 2020, nr. 280 (link)
Bo Møller: “Hvor meget tjener man i løbet af livet?”, DST Analyse 2019:20, 20/11-2019 (link)