Kategori: Specifikke statistikområder

Den danske arbejdsmarkedsstatistik består dels i en række stikprøvebaserede spørgeskemaunderøgelser, dels i en række registerbaserede totaltællinger, hvor datagrundlaget er oplysninger fra administrative registre. Spørgeskemaunder­søgelserne gør det muligt at anvende de begreber, der giver den bedste mening i statistikken, typisk baseret på internationalt fastlagte definitioner. Til gengæld er pålideligheden og mulighederne for detaljerede opgørelser mindre end i registerstatistikkerne. Ulempen ved registerstatistikkerne er, at begreberne må tilpasses registrenes muligheder og derfor ikke altid er optimale set fra statistikkens synspunkt.

Med henblik på at skabe rammen om en sammenhængende og integreret arbejdsmarkedsstatistik har Danmarks Statistik etableret to grundlæggende statistiksystemer, Arbejdsmarkedsregnskabet og Arbejdstidregnskabet. Arbejdsmarkedsregnskabet har jeg beskrevet i et tidligere indlæg. Her følger en tilsvarende beskrivelse af Arbejdstidsregnskabet.

Det grundlæggende objekt (tællingsenheden) i Arbejdstidsregnskabet er jobbet. Arbejdstidsregnskabets populationen udgøres af jobs udført i dansk registrerede virksomheder, herunder skibe under dansk flag. Til et job er knyttet en person, der udfører jobbet,  og jobbet har en varighed målt i timer og en aflønning (kompensation) målt i kr. Der er altid tilknyttet én og kun én person til et job, men én person kan godt have flere jobs.

Det er opgørelsen af antallet af præsterede arbejdstimer, der er Arbejdstidsregnskabets hovedformål, men i statistikken opgøres også antallet beskæftigede personer, antallet af jobs og lønsummen. Som baggrundsvariable indgår branche, sektor (pivat/offentlig), socioøkonomisk status (lønmodtager/selvstændig) og køn.

At jobbet er det grundlæggende objekt betyder ikke, at der er etableret et register med data for hvert enkelt job. I praksis opgøres a­rbejdstidsregnskabet som en aggregeret, men detaljeret tabel, der danner grundlaget for publicering og for bidrag til andre statistikker. Den vigtigste kilde til opgørelsen er Arbejdsmarkedsregnskabet. Herudover anvendes Lønstrukturstatistikken, Indkomststatikken og Lønmodtagerbeskæftigelsen som kilder.

Der offentliggøres i statistikbanken både årlige og kvartalsvise serier for arbejdstidsregnskabet. Nedenfor er vist en summarisk opgørelse for året 2017

Kilde: Danmarks Statistikbank/ATR118

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdstidsregnskab 2018” (link)

Arbejdsmarkedet belyses i en række statistikker fra Danmarks Statistik, bl.a  Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Fraværsstatistikken, Arbejdskraftundersøgelsen og Lønstrukturstatistikken. Hver af disse statistikker tjener et formål, men da de er forskellige med hensyn til populationsafgrænsning og begrebsdefinitioner, kan det være vanskeligt at danne sig et samlet overblik. Derfor har Danmarks Statistik etableret to såkaldt integrerede arbejdsmarkedsstatistiske systemer — Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Arbejdstidsregnskabet (ATR) — der skal bidrage til et samlet overblik. AMR belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, og ATR belyser den samlede mængde udført arbejde, målt i timer. I dette indlæg giver jeg en kort beskrivelse af AMR. En tilsvarende beskrivelse af ATR følger senere.

En meget summarisk sammenfatning af AMR’s opgørelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning er vist i tabellen nedenfor. I statistikbanken findes en betydeligt mere detaljeret opgørelse.

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, 2016

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken/AMR1

Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i AMR i fuldtidspersoner. Hver person forudsættes at have 37 timer pr. uge til rådighed for enten beskæftigelse eller for aktivitet uden for arbejdsstyrken. En person, der i den seneste uge har været i beskæftigelse i 37 timer eller mere indgår i kategorien I beskæftigelse som én fuldtidsperson. Har personen været beskæftiget i mindre end 37 timer indgår han med en andel, svarende til den andel beskæftigelsen udgør af du 37 timer. Den resterende andel henføres til en eller flere af de øvrige kategorier. Kun personer med mindre end 37 timers beskæftigelse indgår i de øvrige kategorier og hver person indgår samlet med én fuldtidsperson, også selv om personen har væretbeskæftiget i mere end 37 timer. Det samlede antal fuldtidpersoner er derfor identisk med det samlede folketal.

AMR er dannet ved integration og harmonisering af data fra en række af Danmarks Statistiks registre, bl.a. Erhvervsregistret, Indkomststatistikken, Befolkningsregistret og Elevregistret. Hele befolkningen indgår, og hver persons  arbejdsmarkedstilknytning kan opgøres på et vilkårligt tidspunkt. Det gør registret til et stærkt redskab til detaljerede forløbsopgørelser.

I sig selv fylder AMR ikke meget i Danmarks Statistiks løbende publicering. Blot to tabeller  i statistikbanken. Til gengæld udgør AMR grundlaget for nogle af de centrale arbejdsmarkedsstatistikker som Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) og Arbejdstidsregnskabet (ATR). Det er dog en såkaldt ikke time-normeret version af AMR, der her anvendes. I den ikke time-normerede version begrænses en persons aktiviteter ikke til 37 ugentlige timer. AMR’s muligheder som forløbsregister udnyttes bla. i den registerbasrede opgørelse af unge der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-indikatoren), se tidl. indlæg.

Begrebet fuldtidsperson er et specifikt dansk fænomen, så der er ingen muligheder for internationale sammenligninger. Heller ikke de statistikker, som anvender AMR som kilde er altid velegnede til internationale sammenligner. Generelt gælder det, at ved internationale sammenligninger af tilknytning til arbejdsmarkedet er Arbejdskraftundersøgelsen,  der er en fælles EU-undersøgelse, bedre egnet.

Reference:
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2015” (link)

Blandt de mange aspekter i et godt ungdomsliv skal gerne indgå en forberedelse til et fremtidigt erhvervsliv. I statistikken skal det bl.a. give sig udslag i at unge mennesker enten er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er de fleste unge også, men der er en lille gruppe, som ikke er. Internationalt anvendes den engelske forkortelse NEET (Not in Employment, Education or Training) om denne gruppe. Danmarks Statistik har tilsyneladende opgivet at finde en dansk betegnelse og anvender i sine offentliggørelser også betegnelsen NEET.

EU har opgjort NEET-indikatoren siden 2006. I figuren nedenfor er vist resultaterne for 2017. NEET-gruppen er i EU-opgørelserne afgrænset til personer mellem 15 og 24 år, der i referenceugen ikke var i beskæftigelse og heller ikke i de seneste fire uger havde været i uddannelse eller træning (formel eller uformel) . 

Andel af unge (15-24 år), der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i EU-landene, 2017

 Kilde: Eurostats statistikbank lfsi_neet_a,  Grafik: Veusz

Der er ganske store forskelle mellem EU-landene. Nederlandene ligger lavest med 4 pct. og Italien højest med 20 pct. Generelt er problemet størst i Syd- og Østeuropa 

EU-opgørelsen af NEET-indikatoren er baseret på de kvartalsvise stikprøvebaserede arbejdsstyrkeundersøgelser. Som EU-medlem deltager Danmark naturligvis i disse undersøgelser, men til nationalt brug — dvs. når international sammenlignelighed ikke er vigtig — anvendes en NEET-indikator, baseret på det registerbaserede arbejdsmarkedsregnskab (AMR), frem for arbejdsstyrkeundersøgelsens opgørelse. AMR giver langt bedre muligheder for forløbsundersøgelser og for detaljerede opdelinger af populationen end arbejdsstyrkeundersøgelsen. Til gengæld må begreberne tilpasses de begrænsninger, der kan ligge i registrene.

For den registerbaserede NEET-indikator betyder tilpasningen, at begrebet i under uddannelse defineres lidt mere snævert, idet kun formel uddannelse indgår. Registrene giver nemlig ikke mulighed for at opgøre uformel uddannelse. NEET-gruppen i AMR er således større end i arbejdsstyrkeundersøgelsen, og værdien af NEET-indikatoren derfor højere. Dertil kommer, at man i AMR afgrænser gruppen af unge til 16-24 årige og altså udelader de 15-årige. Det skyldes, at man i dansk statistik traditionelt afgrænser arbejdsstyrken til personer i aldersgruppen 16-64 år. Af hensyn til konsistensen med den øvrige arbejdsmarkedsstatistik har men derfor valgt at udelade de 15-årige fra NEET-gruppen.

De særlige muligheder for detaljeret statistik i AMR har Danmarks Statistik bl.a udnyttet til en sammenligning af NEET-indikatoren for hhv. unge af dansk oprindelse og unge efterkommere fra ikke-vestlige lande. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

Registerbaseret NEET-indikator for Danmark 2017.

Note: ¹Fra ikke-vestlige lande
Kilde: Dannarks Statistik:  “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017”  Excell-fil (link)

Danmarks Statistik har også benyttet registerstatistikkens muligheder til at udvide den belyste population til også at omfatte aldersgruppen 25-29 år. Som det fremgår af tabellen er forskellene mellem efterkommere og unge af dansk oprindelse større i denne aldergruppe end i den traditionelle NEET-population, navnlig for kvindernes vedkommende. Mere detaljerede resultater kan findes i en Nyt-artikel om emnet (link) og i et Excel-rgneark knyttet til Nyt-artiklen (link)

Referencer:
Danmarks Statistik: “Metodenotat — registerbaseret NEET-indikator“, 26/4-2017 (link)
Dannarks Statistik:  “Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job”, Nyt 25/2-2019, nr 69 (link)
Dannarks Statistik:  “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017″  Excell-fil (link)

Danmarks Statistik har påbegyndt offentliggørelsen af en ny kulturvaneunderøgelse for perioden 2018-2020. Den nye undersøgelse omfatter 8 kvartaler (3. kvartal 2018 til 2. kvartal 2020). De nu offentliggjorte resultater vedrører 3. og 4. kvartal 2018. Statistiske undersøgelser af den danske befolknings kulturvaner har været gennemført siden 1964, med med intervaller på mellem fem og tolv år, men det har været kulturministeriet, der stod for undersøgelserne. Den seneste af kulturministeriets undersøgelser er fra 2012.

Det er et meget omfattende kulturbegreb, der anvendes i undersøgelsen. Det omfatter ikke blot traditionelle kulturaktiviteter som litteraturlæsning og koncert- og teaterbesøg men også fritids- og medievaner, herunder motion og brug af digitale spil. De nu offentliggjorte resultater vedrører voksne (16 år og ældre), men undersøgelsen omfatter også børns kulturvaner. Resultater fra børneundersøgelsen vil dog tidligst blive offentliggjort i slutningen af 2019.

Andel af befolkningen, fordelt på alder, der indenfor de seneste tre måneder har deltaget i udvalgte kulturaktiviter. 4. kvartal 2018

Kilde: Danmarks Statistikbank/KVUHYP01 (link)

I tabellen ovenfor er vist nogle hovedresultater omkring kulturvaner i forskellige aldersgrupper. Den mest markante forskel mellem aldersgrupperne finder man i brugen af digitale spil, hvor de yngste helt dominerer.

Den nye kulturvaneundersøgelse afviger på flere punkter fra de tidligere, så umiddelbar sammenligning er ikke mulig. Til gengæld er begreberne i den nye undersøgelse søgt tilpasset FN’s retningslinier. Det betyder bedre international sammenlignelighed.

Referencer:

Danmarks Statistik: “Halvdelen af danskerne spiller digitale spil”, Nyt 1/3-2019 nr. 79 (linindenfor k)
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelsen 2018” (link)

I nationalregnskabets definition af værditilvæksten (nationalproduktet) har det ingen betydning, om aktiviteten bag produktionen er lovlig eller ej. Hæleri og salg af smuglergods indgår derfor principielt i produktionen på lige fod med legal handel. Det er dog et krav, at der bag aktiviteten ligger frivillige transaktioner. Slavehandel kan derfor ikke indgå i nationalproduktet.

En anden ting er, at illegale aktiviteter kan være vanskelige at belyse i statistikken, så i praksis kan man ikke regne med at aktiviteter i forbindelse med illegal produktion altid indgår. I forbindelse med den seneste revision af de internationale retningslinier for opgørelse af nationalregnskaber besluttede EU-landene dog, at tre typer af aktivitet — prostitution, narkotikahandel og smugleri — altid skal indgå , uanset om aktiviteten er lovlig eller ej. Mangler man statistik på området (og det gør man) må man basere opgørelsen på skøn.

Men prostitution, narkotikahandel og smugleri udgør kun en del af den samlede illegale aktivitet. I en artikel i Eurostats tidsskrift, Eurona (Icho Bechev, 2018) opregnes seks andre aktiviteter, der med god ret kunne inddrages, sammen med nogle overvejelser om aktiviteternes økonomisk betydning og de praktiske muligheder for at inddrage dem i statistikken. De seks punkter er:

1. Ulovlig våbenhandel
2. Handel med tyvekoster
3. Smugling af migranter
4. Forfalskning af varer og piratkopiering
5. Bestikkelse
6. Ulovligt spil

Tjenester i forbindelse med hvidvaskning af penge er udeladt af listen med henvisning til, at emnet er så komplekst, at det fortjener en særskilt undersøgelse.

Ikke alle seks punkter er lige betydningsfulde. Det antages i artiklen, at ulovligt spil er det økonomisk set vigtigste af punkterne.  På den anden side skønnes ulovlig våbenhandel at have en ringe udbredelse i Europa.

I dette indlæg har fokus været på værditilvæksten. Men nationalnalregnskabet omfatter mange andre poster og i Bechev’s artikel er de illegale transaktioners betydning for disse andre poster også behandlet.

Referencer:
lcho Bechev: “Expanding the coverage of illegal economic activities in national accounts”, Eurona 2/2018 (link)

Hvad vi vælger at måle i den officielle statistik har betydning for hvilke politiske beslutninger vi træffer. Det er den centrale præmis bag en rapport udarbejdet i OECD-regi af den såkaldte Høj-Nivaeu Ekspertgruppe om Måling af  Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt (HLEG). Rapportens centrale konklusion er, at nationalproduktet — der stadig den centrale indikator for en nations økonomiske og sociale tilstand — er et utilstrækkeligt redskab for målingen af økonomiske resultater og sociale fremskridt. Anvendelse af nationalproduktet som succeskriterium for politiske beslutninger fører derfor til  beslutninger, der ikke nødvendigvis fremmer målet om økonomisk og social fremgang. De politiske beslutninger bør derfor træffes på grundlag af et bredere spektrum af økonomiske og sociale indikatorer.

Rapporten fremhæver finanskrisen, der begyndte i 2008, som en illustration af problemet. Fokus på nationalproduktet fik mange regeringer til af konkludere, at man allerede i 2010 igen var på det rette spor, selv om befolkningerne ikke oplevede det sådan. Mere fokus på mål, der direkte retter sig mod befolkningens opfattelse af egen situation, kunne have ført til mere hensigtsmæssige politiske tiltag.

Nationalproduktets store popularitet som generelt mål for økonomisk og social tilstand skyldes nok i høj grad bekvemmelighed. Det er bekvemt, at kunne koncentrere sig om ét mål, der opfattes som indikator for både økonomisk og generel velfærd. Men nationalproduktet er ikke udviklet, og ikke egnet, til at opfylde begge formål. Faktisk er det slet ikke muligt, at opsummere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i ét enkelt mål. Der må i stedet opstilles en række mål, et såkaldt instrumentbræt (dashboard).  Udfordringen består i, at vælge et antal mål, der er tilstrækkeligt til at intet væsentlig udelades, men ikke så stort, at overblikket går tabt.

Rapportens konklusioner præsenteres i form af tolv anbefalinger. Nogle af anbefalingerne handler mest om bedre anvendelse af eksisterende information, men de fleste vedrører forbedringer og udvidelser. Der opfordres derfor også til en generel opgradering af den statistiske kapacitet i landene.

HLEG-gruppens arbejde falder i forlængelse af arbejdet i Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionen, der blev nedsat i 2008 af den daværende franske præsident − Sarkozy − og som afleverede sin rapport i 2009. Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionens rapport blev modtaget med stor interesse har siden været en helt central inspirationskilde i udviklingen af den den officielle statistik, både i de nationale statistikinstitutter — som Danmarks Statistik — og i internationale institutioner som EU og OECD.

Referencer:
Joseph E. Stiglitz, Jean-Paul Fitoussi og Martine Durand: “Beyond GDP Measuring What Counts for Economic and Social Performance”, OECD 2018 (link)
Joseph E. Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi: “Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress”, 2009 (link)