Kategori: Specifikke statistikområder

Forbrugsundersøgelsen har hidtil være kilden til detaljerede opgørelser af husholdningernes forbrug. Men forbrugsundersøgelsens opgørelse har en række svagheder — bl.a. lille stikprøvestørrelse og lav besvarelsesprocent. Den type problemer undgår man i de registerbaserede statistikker, hvor man baserer statistikken på de offentlige myndigheders registre, der dækker hele befolkningen og hvor manglende besvarelser sjældent forekommer. Indkomststatistikken, der har skattevæsenets registre blandt hovedkilderne, er et eksempel på en veludviklet registerstatistik. Det ville derfor være et stort fremskridt, hvis man kunne etablere en forbrugsopgørelse baseret på administrative registre. I et arbejdspapir præsenterer fire økonomer, to fra Nationalbanken og to fra Danmark Statistik,  resultaterne af et forsøg på at etablere en sådan registerbaseret forbrugsstatistik.

Grundlaget for forsøget er de registre, der anvendes i indkomst- og formuestatistikken. Der findes ingen direkte opgørelse af forbruget i registrene, men da forbrug kan defineres som forskellen mellem indkomst efter skat og opsparing kan forbruget opgøres indirekte, hvis man kender disse to størrelser. Indkomsten udgør ikke noget større problem — den har været opgjort og offentliggjort i mange år — så det er opgørelsen af opsparingen, der er den store udfordring.

Her tyr man igen til en indirekte beregning, nemlig forskellen mellem nettoformuen ved årets slutning og årets begyndelse, korrigeret for kapitalgevinster og kapitaltab, typisk i forbindelse med aktier. Kapitalgevinster og -tab kan i nogle år udgøre meget store beløb, og de fremgår ikke af registrene, så her må en særlig beregning til. Her ligger en af projektets store udfordringer, og en meget simpel metode er valgt. Værdien af husholdningernes beholdninger af danske aktier forudsættes simpelthen at følge udviklingen i OMXC20-indekset, der belyser kursudviklingen for de 20 mest omsatte danske aktier. Der beregnes ingen kursgevinster/-tab for obligationer og udenlandske aktier.

Forfatterne vurderer, at der er ret god overensstemmelse mellem opgørelsen af det samlede forbrug for forskellige husstandstyper i forbrugsundersøgelsen og den registerbaserede opgørelse. En af årsagerne til de forskelle der er mellem de to opgørelser kunne være usikkerheden i den registerbaserede opgørelse af kursændringer. Undersøgelsen tyder da også på, at forskellene er større for husholdninger, der ejer aktier, end for andre husholdninger. Selvom afvigelserne er små finder forfatterne det dog ønskeligt, at udvide statistikregistrene med oplysninger om kapitalgevinster/-tab fra de administrative registre, i det omfang, at det er muligt.

Styrken i den registerbaserede forbrugsopgørelse ligger i, at den er en totaltælling, og at den ikke er afhængig af indberetningsfejl fra husholdningerne. Til gengæld mangler den forbrugsundersøgelsens detaljerede opdeling af forbruget på vare- og tjenestegrupper. En registerbaseret opgørelse kan derfor ikke helt erstatte forbrugsundersøgelsen. Men det påpeges i arbejdspapiret at man kan kombinere metoderne og inddrage flere registeroplysninger i forbrugsundersøgelsen. Det sker allerede, da de fleste af forbrugsundersøgelsens indkomstoplysninger hentes fra registrene, men det vil også være muligt at indhente en række forbrugsoplysninger fra registre. Det kunne  f.eks. være forbrug af elektricitet og anskaffelse af bil. Overvejelser omkring sådanne tiltag er allerede i gang i Danmarks Statistik. På længere sigt kan der ligge stor muligheder i anvendelse af data fra transaktioner med kredit- og debetkort(dankortet).

Referencer:
Kim Abildgren,  Andreas Kuchler, America Solange Lohmann Rasmussen,  Sørensen, Henrik Sejerbo: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys, Danmarks Nationalbank, Working Paper, 3/12-2108 – N0 131 (Link)

De mest præcise statistiske opgørelser af de samlede indkomster finder man i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet belyser kun den samlede indkomst for nationen som heldhed, og siger ikke noget om hvordan indkomsten er fordelt på husstande og personer. Indkomstfordelingen belyses i andre typer af statistik, men på grund af mangler i datagrundlaget afviger indkomstbegreberne i fordelingsstatistikkerne betydeligt fra nationalregnskabets indkomstbegreb.

Denne afvigelse mellem begreberne har gjort det vanskeligt, at knytte udviklingen i nationalregnskabsstørrelser, typisk nationalproduktet og nationalindkomsten, til udviklingen i almindelige menneskers levevilkår. Der har i de senere år været stor international interesse for knytte opgørelser af indkomstfordelinger tættere til nationalregnskabet, og både i EU og OECD har der været eksperimenteret med metoder til løsning af problemet. Det måske mest ambitiøse eksperiment er et forsøg på at fordele USA’s nationalindkomst, som den er opgjort i nationalregnskabet, ud på hver enkelt borger i USA for perioden tilbage til 1913. Dette formidable eksperiment er udført af tre økonomer — Thomas Piketty, Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.

Piketty, Saez og Zucman  har konstrueret et datamateriale for USA, der indeholder mikrodata (persondata) for nationalregnskabets makrostørrelser for perioden fra 1913 og frem.  Det kan kun lade sig gøre, hvis man accepterer udstrakt anvendelse af skøn og såkaldte syntestiske data, dvs data for en person, der er konstrueret på grundlag af viden om andre personer med samme baggrund i form af køn, alder, bopælsområde og andre kendte data. Forfatterne gør tydeligt opmærksom på, at et sådant datamateriale har væsentlige mangler med hensyn til præcision, og at der kræves meget tydelige resultater, før det er forsvarligt at drage konklusioner.

Heldigvis er resultaterne meget markante. Kort fortalt viser opgørelsen en voldsom stigning i uligheden fra 1980 til 2014. Nationalindkomsten før skat i USA steg med 60 pct.  i perioden, men hele stigningen kunne henføres til den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster. Den gennemsnitlige indkomst for personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen var næsten uændret.

Tabel: Gennemsnitlig nationalindkomst efter skat, USA.

Kilde: Gabriel Zucman, MainData->MainFigures 

Efter skat var den gennemsnitlige indkomst for de rigeste ti pct. 10 gange større end for de nederste 50 pct i 2014 (se tabellen). I 1980 var den seks gange større. Navnlig de allerhøjeste indkomster har øget deres andel af nationalinkomsten. I 2014 var den gennemsnitlige indkomst for den ene procent med de højeste indkomter 41 gange større end gennemsnitsindkomsten for de 50 procent med de laveste indkomster. I 1980 var den “kun” 17 gange større.

Referencer:
Thomas Piketty Emmanuel Saez Gabriel Zucman: Distributional National Accounts: Methods and Estimates for the United States, The Quarterly Journal of Economics, Volume 133, Issue 2, 1 May 2018, Pages 553–609 (link)
Gabriel Zucman: Distributional National Accounts, Main Data (on-line databilag til artiklen ovenfor) (link)

Den finanskrise, der tog sin begyndelse i 2007, gav anledning til mange overvejelser, også blandt statistikproducenter. Blandt de store spørgsmål var, om en grundigere granskning af de officielle statistiker på et tidligere tidspunkt kunne have afsløret, at en krise var på vej, og om der har huller i statistikdækningen, der gjorde at udviklinger, der i princippet kunne have været afsløret, forblev upåagtede. Da 19 lande og EU i 2009 dannede G20 som et forum for samarbejde og diskussion om tiltag, der kan fremme den økonomiske stabilitet, besluttede de hurtigt at iværksætte en undersøgelse af, om forbedringer i statistikken kunne være et middel i den retning. Projektet fik navnet Data Gaps Initiative (DGI) og førte til opstillingen af en række mål for udvidelser og forbedringer i den finansielle statistik.

Hvor langt er man så kommet med  implemeteringen af alle disse initiativer nu mere end ti år efter krisens begyndelse? Det spøgsmål har været emnet for en konference i Irwing Fisher Komiteen om nationalbankstatistik — Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics (IFC). IFC er et forum for især nationalbankøkonomer, hvor statistiske emner af interesse for nationalbanker diskuteres.

Svaret på spørgsmåler er, at man er kommet langt, i hvert fald hvis man ser på indlæggende fra to af de mest centrale skikkelser i blandt nationalbankøkonomerne, Augustin Carstens og Claudia Buch. Augustin Carstens er direktør for Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements, BIS) og Claudia Buch er formand for IFC. Hun er desuden underdirektør i den tyske centralbank (Deutsche Bundesbank). Men trods fremskridtene i statistikdækningen er alle problemer naturligvis ikke løst. Både Carstens og Buch lægger vægt på, at finansverdenen er dynamisk, og at databehovene ikke ligger fast en gang for alle. Der er behov for opmærksomhed omkring opståelsen af nye behov.

Buch lægger i sit indlæg også vægt på, at selv om nye og bedre data næsten altid er nyttige, så er de ikke gratis. Nytten af nye inittiativer på området skal derfor grundigt afvejes med omkostningerne. Og Carstens henleder især opmærksomheden på, at data alene gør det ikke. Fornuftig anvendelse af data kræver viden om og indsigt i de finansielle processer hos analytikere og beslutningstagere.

Referencer:
Bank for International Settlements:  Ninth IFC Conference “Are post-crisis statistical initiatives completed?”, Basel, 30-31 August 2018 (link)
Bank for International Settlements: About the IFC (Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics) (link)
Augustin Carstens: Are post-crisis statistical initiatives completed? Taking stock, BIS 3/9-2018 (link)
Claudia Buch :  Are post-crisis statistical initiatives completed?, BIS 31/8-2018 (link)

Forslaget til finanslov for 2019 blev fremsat i slutningen af august og forhandlingerne, der skal føre frem til Folketingets vedtagelse af den endelige finanslov er i fuld gang. Forhandlingerne og debatten vedører forståeligt nok ændringerne i forhold til den nærmest foregående finanslov, f.eks. fjernelse af 333 mio. kr, fra statens tilskud til byfornyelse og afsættelse af 100 mio.kr. mere til psykiatrisk behandling. Disse ændringer fra år til år er vigtige for borgernes dagligdag, så det er ikke så sært, at de følges med interesse. Men det er også interessant at følge nogle mere overordnede og langsigtede træk i udviklingen af de offentlige udgifter, og det er denne langsigtede udvikling, der er emnet for dette indlæg.

Finansloven er statens budget. For at få et samlet billede af de offentlige finanser skal kommunerne og regionernes budgetter medregnes. Kommuner og regioner tegner sig for næsten halvdelen af de samlede offentlige udgifter. I tabellen nedenfor er vist størrelsen af de samlede offentlige udgifter til forbrug, overførsler, renter og investering ifølge regnskaber for 1971 og budgetterne for 2019. Udviklingen i  hele perioden er vist i figuren.

Offentlige udgifter i 1971 og 2019

Note ¹ Deflateret med forbrugerprisindekset
Kilder: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8

To træk kan fremhæves på grundlag af tabellen. Det ene er, at det er det offentlige forbrug og de løbende overførsler, der dominerer de offentlige udgifter, og det andet, at de løbende overførsler er vokset væsentlig stærkere end de øvrige poster.  De løbende overførsler omfatter bl.a de offentlige pensioner, arbejdsløsheds­understøttelse, bistandshjælp og uddannelsesstøtte. Det offentlige forbrug omfatter først og fremmest udgifterne til sundhed, uddannelse og pleje af ældre og syge.

Udviklingen i offentlige udgifter 1971-2019 (2017-priser)

Data til tabel og figur kommer fra Danmarks Statistiks bearbejdelser af de offentlige regnskaber og budgetter. Procedurerne omkring de offentlige regnskaber og budgetter og den tilknyttede statistik er beskrevet i et et indlæg fra 19/10-2015.

Referencer
Kasper Frandsen: Altinget guider dig gennem finanslovens velfærdsfatamorganaer, gaveregn og slagsmål, Altinget 31/9-2018 (link)
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8 (link)

Chancen for at blive 100 år eller mere er størst, hvis man er født i et område omkring det Sydfynske Øhav. Området omfatter det vestligste Lolland, den sydligste spids af Fyn og øerne Tåsinge, Langeland og Ærø. Det er resultatet af en analyse fra Danmarks Statistik offentliggjort den 5/9-2018. Sandsynligheden for at blive 100 år eller mere er 37 pct. højere for personer født i dette område end for personer født andre steder i Danmark.

Området afviger ikke væsentligt fra det øvrige Danmarks med hensyn til de ældres fordeling på køn, socioøkonomisk gruppe og ægteskabelig status, men andelen af boligejere er noget højere. Det er tilstanden som 71-årig, der er grundlaget for denne kategorisering og ikke forholdende som 100-årig, hvor navnlig ægteskabelig status og boligforhold kan afvige meget fra forholdene, som de har været gennem det meste af livet.

Herudover går analysen ikke dybere ned i årsagerne til, at så mange født i dette område får et langt liv, men nøjes med at opregne tre kategorier af mulige forklaringer:

Geografiske: Ren luft og rent vand
Socioøkonomiske: Høj uddannelse, sund livsstil
Historiske: Færre krige og andre kriser

I hvilket omfang Det Sydfynske Øhav adskiller fra fra resten af landet på disse punkter, forholder analysen sig ikke til.

Det er ifølge analysen fødestedet, der er afgørende for sandsynligheden for at langt liv. Tilflyttere til området ser ikke ud til at have større sandsynlighed for at fylde 100 år, end andre personer født uden for området. Omvendt falder den høje sandsynlighed kun ganske lidt for de personer, der fraflytter området. Det er igen bopælen som 71-årig, der er grundlaget, således at det f.eks. ikke tæller som en fraflytning, hvis en hundredårig tilbringer sine sidste år på et plejehjem eller hos et barn uden for området.

Referencer:
Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen: Hvor bliver folk 100 år, DATAnalyse 2018:15, 5/9-1018 (link)
Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen: Centenarian Hotspots in Denmark, 4/8-2018, bioRxiv (link)

I nationalregnskabet og betalingsbalancen er kriteriet for, hvornår en vare importeres eller eksporteres ikke at varen krydser en landegrænse, men at ejerskabet til varen skifter mellem residenter i to forskellige lande. Det har især betydning, når en råvare transportes fra et land til et andet for at blive videreforarbejdet i det andet land. Et eksempel kan være et dansk slagterifirma, der sender slagtede grise til udskæring på et tysk slagteri for derefter at sælge det udskårne kød i USA. Da det danske slagteri stadig ejer de slagtede grise bliver der ikke tale om eksport (eller import set fra Tysklands side). Efter udskæringen er det danske slagteri stadig ejer af det udskårne kød, så salget til USA bliver registreret som eksport fra Danmark, selv om den fysiske transport af varerne sker fra Tyskland til USA.

Det tyske slagteri modtager naturligvis en betaling for sine ydelser i forbindelse med udskæringen. Denne betaling registreres som import til Danmark og eksport fra Tyskland, og vil indgå i den tyske værditilvækst (nationalprodukt). Fortjensten ved salget af grisene, dvs. salgsprisen for det udskårne kød minus omkostningerne, herunder betalingen til det tyske slagteri, vil indgå i den danske værditilvækst. Set fra dansk side sker der en produktion, uden at en dansk fabrik er involveret. Deraf udtrykket fabriksløs produktion.

Globaliseringen har medført, at transport af varer over landegrænser, uden at varerne skifter ejer, er blevet mere udbredt, og det har betydning, når de økonomiske statistikker skal fortolkes. Danmarks Statistik har i en Analyse (Knudsen 2018) beskrevet nogle af de spor, denne udvikling sætter i statistikkerne. Et hovedpunkt er, at den fabriksløse produktions andel af industriens værditilvækst er steget fra under 1 pct. i 2005 til over 15 pct. i 2017.

Selv om værditilvæksten fra den fabriksløse produktion indgår i den danske værditilvækst, så er det samme ikke tilfældet for arbejdsindsatsen og den dermed forbundne løn på den udenlandske virksomhed. Det betyder, at lønkvoten  — dvs. lønnens andel af den samlede produktion —  undervurderes, fordi den løn, der udbetales til udenlandske lønmodtagere i forbindelse med produktionen, mangler i beregningen.

Omvendt overvurderes udviklingen i arbejdsproduktiviteten — der måles som værditilvækst pr. præsteret arbejdstime — fordi den del af arbejdsindsatsen, der finder sted i udlandet, mangler i nævneren. Den offentliggjorte statistik viser er stigning i industriens arbejdsproduktivitet på næsten 50 pct. fra 2016 til 2017, men analysen viser at  stigningen er noget mindre, ca.  25 pct., hvis den fabriksløse produktion trækkes ud ud af af beregningen.

Den fabriksløse produktions virkninger på beskæftigelse og produktivitet afviger således stærkt fra den traditionelle produktions virkninger. Analysen lægger på den baggrund op til, at det overvejes om statistikkens traditionelle opdeling af produktion mv. på brancher, bør suppleres med en opdeling efter forretningsmodel, såldes at den traditionelle produktionform kan adskilles fra fra den fabriksløse produktion.

Referencer:
Dan Knudsen: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, DSTAnalyse 2018:14, 23/8-2018 (link)

Den officielle statistik kom til at levere et af sommerens og agurgetidens emner, da Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af en ny fattigdomsindikator. Indikatoren har fået betegnelsen relativ fattigdom og den angiver, hvor stor en andel af befolkningen, der opfylder følgende fire betinglser:

• indgår i en familie hvis disponible indkomst (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten)
• indgår i en familie hvis nettoformue (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen
• ikke indgår i en familie hvis hovedforsørger er studerende
• ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året

Det var ikke så meget den nye indikator i sig selv, der vakte mediernes og visse politikeres interesse. Baggrunden for interessen var snarere, at indikatoren fejlagtigt blev opfattet som en fattigdomsgrænse, der direkte kunne anvendes til at opgøre antallet af fattige. Det kontroversielle skulle ligge i, at  Danmarks Statistik  introducerede en fattigdomsgrænse  tre år efter, efter regeringen havde afskaffet den officielle fattigdomsgrænse med den udtrykkelige begrundelse, at en sådan grænse var uegnet som grundlag for politiske vurderinger omkring fattigdom. Danmarks Statistiks initiativ kom oven i købet på regeringens anmodning.

Der er nu ikke tale om nogen modsætning. Regeringen er nok fortsat af den mening, at officielle fattigdomsgrænser, der søger at opgøre antallet af fattige, ikke er særligt anvendelige som grundlag for politiske beslutninger. Det gælder især de relative mål, der fastlægger grænsen på grundlag af medianindkomsten. Et sådant mål kan mere frugtbart tolkes som et ulighedsmål, og ikke som et fattigdomsmål. Både ulighed og fattigdom er vigtige at belyse statistisk, og der kan være en ganske tæt sammenhæng mellem de to begreber. Men det gavner ikke klarheden i diskussionen at blande dem sammen.

Ikke desto minde er denne sammenblanding udbredt, desvære ikke  mindst i internationale institutioner som EU og FN. Det er da også netop Danmarks forpligtelser over for en FN-beslutning,  der har fået regeringen og Danmarks Statistik til at etablere det nye mål. Og Danmarks Statistik lægger stor vægt på, at der med den nye indikator ikke er etableret en egentlig fattigdomsgrænse, der meningsfuldt kan anvendes til at afgøre, hvem der er fattig og hvem der ikke er. Målets anvendelighed begrundes med, at ændringer over tid i den andel af befolkningen, der ligger under grænsen, kan indikere ændringer i omfanget af fattigdom, men uden at sige noget om det  absolutte antal af fattige.

Den nye indikator — Relativ fattigdom — indgår sammen med to andre indikatorer — Lav indkomst og Økonomisk sårbarhed — i Danmarks Statistiks bidrag til belysning af udviklingen i opfyldelsen af mål nr 1,  Afskaffelse af fattigdom, i FN’s meget omfattende liste af verdenmål for bæredygtig udvikling.

Referencer:
Danmarks Statistik: Fattigdomsindikatorer er ikke en ny fattigdomsgrænse, Pressemeddelelse 18/7 2018 (link)
Danmarks Statistiks hjemmeside: Verdensmål for bæredygtig udvikling (link)
Nikolaj Rytgaard: Danmark har fået en ny fattigdomsgrænse, Jyllandsposten 14/7-2018 (link)