Kategori: Specifikke statistikområder

Statistik om religion er ikke noget kærneområde for den officielle statistik. I de officielle statistikbanker finder man kun meget sporadiske oplysninger om området. Det skyldes næppe, at emnet anses for uvæsentligt, men snarere at det ses som et særligt følsomt område, hvor myndigheder, herunder officielle statistikinstitutter, skal træde varsomt. I Frankrig, og sikkert også i andre lande, er det ligefrem ved lov forbudt myndighederne at indsamle data om religion. Der findes dog også lande, hvor et spørgsmål om religiøst tilhørsforhold indgår i folketællingerne.

Da emnet måske nok er følsomt, men samtidigt har stor interesse, så åbner den officielle statistiks tilbageholdenhed pladsen for andre aktører. Pew Research Center, jf. indlæg fra 25/7-17, har valgt religion som et af sine fokusområder. og har udgivet en serie rapporter, der belyser emnet statistisk (se Pew’s hjemmeside under fanen RELIGION). Den seneste rapport udkom den 29. november, og handler om den voksende muslimske befolkning i Europa. Andre rapporter fra de seneste måneder har handlet om udviklingen i de ortodokse kristnes andel af verdens befolkning (8. november) og om  meningsforskellene mellem lutheranere og katolikker 500 år efter konflikten begyndte (31. august).

Analysen af muslimerne i Europa er et led i det måske mest interessante af Pews religionsprojekter, der omfatter en større analyse af de forskellige religioners udbredelse nu og fremover. I tabellen nedenfor vises analysens resultater for religionernes udbredelse i verden  i 2015 og prognosen for udbredelsen i 2060.

Verdens befolkning fordelt efter religion i 2015 og 2060

Kilde: Pew: The Changing Global Religious Landscape

Grundmaterielet for Pew’s analyse stammer fra et meget stort antal meget forskellige kilder, herunder officiel statistik. Resultaterne afspejler, hvordan udviklingen vil blive, hvis de træk vi kender i dag omkring aldersfordeling, fødsels- og dødhyppighed og konvertering mm. for de forskellige religiøse grupper fortsætter uændret. Også migrationsmønstre er inddraget i analysens belysning af den fremtidige regionale udbredelse af de forskellige religioner. Eventuelle større ændringer i de i dag kendte mønstre er der af gode grunde ikke taget højde for. På samme måde som ved befolkningsfremskrivninger er der med andre ord ikke tale om en forudsigelse, men om en fremskrivning der belyser konsekvenserne af en fortsættelse af de kendte mønstre.

Analysens mest markante resultat er den stærke forøgelse af muslimernes andel af verdensbefolkningen. I 2060 vil islam have samme relative udbredelse som kristendommen, der i dag er  den mest udbredte religion. Samlet kommer religionerne til at stå stærkere — andelen af ateister og andre uden religiøs tilknytning er faldende.

Fremskrivningerne i den seneste rapport om Europa viser drastiske forøgelser i  muslimernes andel af befolkningen i navnlig de nord- og centraleuropæiske lande. Sverige og Tyskland er blandt de lande med udsigt til den største forøgelse. Pew opererer med tre scenarier for den fremtidige indvandring: en fortsættelse af det nuværende niveau for indvandring, en vis opbremsning og et totalt stop. For Sverige bliver den muslimske andel af befolkningen i 2050 under de tre scenarier hhv. 31 %, 21 % og 11 %, mod 8 % i 2016. For Danmark er de tilsvarende tal 16 %, 12 % og 8 %, mod 5 % i 2016. (Bemærk, at tallene for Europa vedrører 2050, hvor tallene for hele verden i tabellen vedrører 2060)

Referencer:
Pew Research Center: Hjemmeside (link)
Pew Research Center: Europe’s Growing Muslim Population (link)
Pew Research Center: Orthodox Christianity in the 21st Century (link)
Pew Research Center: After 500 Years, Reformation-Era Divisions Have Lost Much of Their Potency (link)
Pew Research Center: The Changing Global Religious Landscape (link)

Timeløn er ikke noget entydigt begreb. Der er forskel på lønsatsen for arbejde indenfor normal arbejdstid og lønsatsen for overarbejde, og timeløn kan være opgjort med eller uden indregning af pensionsbidrag og andre tillæg til den direkte løn. Danmark Statistiks årlige opgørelse af lønstrukturen belyser sammensætningen af timelønnen, eller timefortjenesten, som er statistikkens betegnelse, i det offentlige og i private virksomheder med mindst 10 ansatte, undtagen virksomheder indenfor landbrug og fiskeri. Opgørelsen for 2016 blev offentliggjort den 27.oktober.

Lønstrukturundersøgelsen er egnet til at sammenligne timefortjeneste og lønstruktur mellem virksomhedstyper og befolkningsgrupper. Derimod er den mindre egnet til at belyse beskæftigelse — selv om den omfatter opgørelser af antal fuldtids­be­skæf­tigede — eller lønudvikling. Til de formål er andre statistikker at foretrække, f.eks.  Lønindekset til belysning af lønudviklingen og Arbejdskraftundersøgelsen eller Den Registerbaserede Arbejdsdsstyrkestatistik til belysning af beskæftigelsen

Det mest omfattende timelønsbegreb i  Lønstrukturstatistikken betegnes fortjeneste pr. præsteret time, og lægger sig tæt op ad Nationalregnskabets lønbegreb. Nationalregnskabets løndefinition (løn hedder i nationalregnskabet aflønning af ansatte) lyder således (ENS 4.02) :

Aflønning af ansatte  omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i en regnskabsperiode.

Lønnen omfatter således ikke blot den udbetalte løn, men f.eks. også indbetalinger til pensionsordninger og værdien af personalegoder. I Lønstrukturopgørelsen medtages dog kun de personalegoder, som indgår i A-indkomsten. Det gælder f.eks. fri bil og sundhedsforsikring.

Den samlede timefortjeneste opgøres ved at dividere den samlede løn, inklusive tillæg, med det præsterede antal timer, inklusiv overtid, men eksklusiv timer med fravær i forbindelse med ferie, sygdom og omsorgsdage. Den betaling der modtages i forbindelse med fraværet betragtes i statistikken som et tillæg til lønnen for de præsterede timer.

I tabellen nedenfor ar vist den samlede timefortjeneste og tillæggenes andel efter arbejdsfunktion. De uregelmæssige betalinger omfatter bl. a. bonusbetalinger.

Samlet timefortjeneste og tillæg efter arbejdsfunktion 2016

Kilde: www.statistikbanken.dk (LONS20)

Tabellen viser resulater for ti hovedgrupper af arbejdsfuntion. Tabellen i statistikbanken er langt mere detaljeret og indeholder data for ca. 375 undergrupper. Ser man på undergrupperne afsløres en væsentlig større variation i tillæggenes andel af den samlede løn end den, der afspejles i hovedgrupperne. F. eks. udgør de uregelmæssige betalinger  12,5 pct. af timelønnen for kategorien andet arbejde med kunst og kreative fag og pensionsbidraget udgør 18,3 pct. for pilotarbejde.

Lønstrukturstatistikken omfatter også et andet lønbegreb, der betegnes standardberegnet timefortjeneste, eller standardberegnet månedsfortjeneste, der tilstræber at beskrive den aftalte time- eller månedsløn, uden hensyn til eventuelt overarbejde eller sygdom mm. For en nærmere beskrivelse af dette begreb henvises til statistikdokumentationen.

Referenser:
Danmarks Statistik: Lønstruktur 2016, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 413, 27. oktober 2017 (link)
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Lønstruktur (link)
EU: ENS (Det Europæiske Nationalregnskabssystem, Forordning (EU) nr. 549/2013 (link)

Danmarks Statistik har etableret en ny årlig statistik om bevillinger og udbetalinger fra fonde. Første udgave af statistikken blev udgivet den 28. juni 2017 og vedrører året 2016. De samlede bevillinger fra fondene udgjorde næsten 17 mia. kr., så der er tale om en betydelig økonomisk aktivitet, der hidtil har været svagt statistisk belyst. Det er udelukkende fondenes uddelinger, der beskrives i statistikken. Der er ingen oplysninger om deres indtægtskilder.

Oplysningerne er indhentet gennem spørgeskemaer til et udvalg af fondene (stikprøvestørrelsen er ikke oplyst). Resultaterne er ved offentliggørelsen opregnet til den samlede population. I dokumentationen er populationen beskrevet som private fonde, der i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR ) er registreret med virksomhedsformerne “Erhvervsdrivende fond” og “Fonde og andre selvejende institutioner”, suppleret med en gruppe foreninger, der agerer som fonde, og enkelte andre enheder, der definerer sig selv som fonde. Der er ingen egentlig beskrivelse af, hvad en fond er, men mon ikke følgende definition af “foundation”, hentet fra de internationale retningslinier for nationalregnskab, er dækkede:

Enheder, der råder over aktiver eller en bevilling, og ved hjælp af indtægterne herfra enten yder tilskud til andre organisationer eller udfører deres egne projekter og programmer.

 Nogle hovedresultater fra opgørelsen er vist i tabellen herunder.

Bevilgede fondsmidler efter modtager og formål, 2016

Note ¹ Fondes udgifter, bortset fra driftsomkostninger, til egne aktiviteter, f.eks udvidelse af bygninger, egen forskning eller indkøb til egne samlinger.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk/FOND03

Som det fremgår af tabellen, så går op mod halvdelen af fondenes bevillinger til videnskabelige formål og langt størstedelen heraf til offentlige institutioner. Det er især universiteterne, der modtager midler til videnskabelige fomål. I statistikbanken findes opgørelser med både flere variable og flere detaljer.

Referencer:
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk->Erhvervslivet på tværs->Virksomheder generelt->Fonde (link)
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Fondes Aktiviteter 2016 (link)
Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik 28. juni 2017 – Nr. 273 (link)
UN: The System of National Accounts 2008 (link)

Skatteunddragelse er af selvindlysende grunde vanskelig at belyse i den officielle statistik. Der er naturligvis muligt at etablere stikprøvebaserede eksperimenter, hvor effekten af grundig revision af regnskaber og selvangivelser undersøges, og sådanne undersøgelser har også været gennemført af det danske skattevæsen (Kleven m.fl.). Men om de  superrige — her defineret som de 0,1 promille med de højeste formuer — får vi ingen viden gennem den type undersøgelser. Den gruppe omfatter i Danmark omkring 300 husstande med nettoformuer på over 250 mio. kr. og gruppens andel af befolkningen er så lille, at den sjældent vil være repræsenteret i en almindelig stikprøve. For de fleste statistikområder spiller det måske ikke den store rolle, men netop når det gælder størrelsen og fordelingen af indkomst og formue, hvor en meget stor del tilfalder denne lille gruppe, kan udeladelsen invalidere statistikkens resultater.

Men med afsløringen af data om udlændinges indeståender på hemmelige konti i den schweiziske bank HSCB (“Swiss leak”) opstod nogle helt specielle muligheder, som tre forskere; Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman har udnyttet. De tre har kombineret data fra de lækkede papirer med data fra administrative kilder i Danmark, Norge og Sverige, og derved skabt et unikt grundlag for analyse af skatteunddragelse blandt de allerigeste. De tre har også anvendt data fra den såkaldte “Panema leak” og fra selvanmeldere i Norge og Sverige, hvor der er mulighed for straffritagelse for skatteydere, der selv henvender sig til skattevæsenet om deres skatteunddragelser. Men det er HSCB-papirerne, som er de mest interessante i denne forbindelse.

Det helt specielle ved HSCB-papirerne er, at de indeholder navne på de egentlige ejere, og ikke blot på på de selskaber, der er skudt ind som mellemled. Derfor har det været muligt, at matche oplysningerne fra de lækkede papirer med data fra administrative registre. Det er ikke i sig selv ulovligt for en skattepligtig i de tre lande at have en konto i udlandet, blot kontoen er indberettet til de lokale skattemyndigheder. Er den ikke det  må kontoens formål antages at være skatteunddragelse. Af de personer på listen, der kunne matches med registerdata, havde 95 pct. undladt at indberette til de lokale myndigheder.

En hovedkonklusion på undersøgelsen er, at de superrige i Skandinavien i gennemsnit unddrager sig ca. 30 pct. af den skat, de egentlig efter reglerne skulle betale. For øvrige skatteydere udgør unddragelsen ca. 3 pct. De superriges skatteunddragelser er således væsentlig større end de øvrige skatteyderes. Den største del af unddragelserne sker gennem skattely. Da skatteopgørelserne er en vigtig kilde for den officielle indkomst- og formuestatistik i Skandinavien, så udgør de superriges unddragelser et alvorligt problem for statistikken, f.eks. for opgørelsen af uligheden.

Tidsskiftet The Economist peger på, at man kan anlægge en anden vinkel på sagen.  Globaliseringen har gjort det nemmere at skjule formuer, og på den baggrund er det mest overaskende måske, at man i Skandinavien kan få de superrige til at betale 70 pct. af deres skatter.

HSCH-listen omfatter kun en meget lille del af den samlede formue, som skandinaver gemmer i skattely. Men ved at kombinere listens oplysninger med mikrodata fra administrative registre og  makrooplysninger om samlet formue (fra nationalregnskabet) og  omfanget af formue placeret i typiske skattely, danner de tre forskere et grundlag for belysning af skatteunddragelsens samlede omfang. Der er en række forudsætninger, der kan rejse nogle spørgsmål, men der er klart tale om en fornuftig og gennemtænkt udnyttelse af den forhåndenværende information.

Metoderne er mere dristige og usikkerheden er større end man normalt vil tolerere i officiel statistik. Men ikke-officiel statistik har også sin plads i informationsbilledet, og resultaterne er så markante, at de ikke bør ignoreres.

Referenser:
Tax Evasion and Inequality, Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman (link)
Unwilling Unable to Cheat?, Evidence from e tax Audit Experiment in Danmark,Henrik Jacobsen Kleven, Martib B Knudsen, Claus Thustrup Kreiner, Søren Pedersen og Emmanuel Saez, Econometrica, 2011, s651-692 (link)
The super-rich are different: they pay less tax, The Economist 1. juni 2017 (link)

Antallet af udmeldelser af Folkekirken ligger i øjeblikket på et ret højt niveau. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse af kirkestatistikken for 1. kvartal 2017, der blev offentliggjort i Statistikbanken den 11. maj 2017. I de seneste tre kvartaler har antallet af udmeldelser svinget omkring 5000 og i 2. kvartal 2016 var antallet over 10.000. Generelt har niveauet før 2016 ligget mellem 2000 og 3000 udmeldelser pr. kvartal.

I figuren nedenfor er vist udviklingen i antallet af udmeldelser siden statistikken i sin nuværende form blev etableret i 2007. Der er anvendt glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte) .

Antal udmeldelser af Folkekirken, glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte)

Kilde: Statistikbanken/KM1

Det høje niveau i 2016/17 kan uden tvivl tilskrives en kampagne  iværksat i april 2016 af Ateistisk Selskab, hvor der bl.a. med busreklamer, opfordres til udmeldelse af Folkekirken. Også det høje niveau omkring 2009 kan sandsynligvis delvis forklares med en kampagne fra Ateistisk Selskab, der blandt andet omfattede introduktionen af øllen “Gudløs”. En yderligere forklaring kan være det røre omkring Folkekirken, der blev skabt, da en gruppe irakiske asylansøgere i maj 2009 søgte beskyttelse i Brorsons Kirke. Manu Sareen’s periode som kirkeminister fra marts 2011 til februar 2014 markerer også en periode med et stort antal udmeldelser. Navnlig debatten omkring og indførelsen af kirkelig vielse af homoseksuelle har utvivlsomt spillet en stor rolle i den forbindelse.

Referencer
Danmarks Statistikbank, statistikbanken.dk->KM1, KM2…m.f
Statistikdokumenation for Kirkestatistik (Danmarks Statistik)

Fortbrugsundersøgelsen er en omfattende årlig opgørelse af husholdningernes indkomster, forbrug og opsparing. Danmarks Statistik offentliggjorde den reviderede udgave af opgørelsen for 2015  i slutningen af april. Betegnelsen forbrugsundersøgelse har historiske årsager, for statistikken omfatter meget mere end forbrug. Internationalt anvendes betegnelsen husholdningsbudgetundersøgelse (household budget survey). I dette indlæg vil jeg fokusere på forbrugsundersøgelsens opgørelse af husholdningernes opsparing. Enkelte resultater om den gennemsnitlige opsparings fordeling efter husstandens socioøkonomiske status er vist i følgende tabel. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningen har til rådighed, efter at skatter, pensionsbidrag og renter mm er betalt. Det kan husholdningen principielt anvende til forbrug eller opsparing. I forbrugsundersøgelsen skal en mindre del af rådighedsbeløbet dog anvendes til betaling af nogle udgifter — bøder og gaver og foreningskontingenter — der hverken fradrages ved opgørelsen af rådighedsbeløbet eller indgår i det egentlige forbrug.

Rådighedsbeløbet og dets anvendelse, 2015

Note: ¹ Nationalregnskabets opgørelse kan ikke umiddelbart sammenlignes med forbrugsundersøgelsens, jf. teksten.
Kilde: Statistikbanken.dk/FU6 og NASD23

Forbrugsundersøgelsens store styrker er dens høje detaljeringsgrad i forbrugsopgørelsen og muligheden for at fordele økonomiske størrelser som indkomst, forbrug og opsparing på de enkelte husholdninger. Til makroøkonomiske analyser, hvor fokus er på totalstørrelser, vil man normalt vælge at anvende nationalregnskabet, der udkommer hurtigere, opgøres kvartalsvist og har en høj grad af international sammenlignelighed.

Men selv om der er tilstræbt en sammenhæng mellem begreber og definitioner i forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet, så er der dog en række forskelle, der vanskeliggør direkte sammenligning. De to opgørelser præsenterer da også to vidt forskellige bud på husholdningernes opsparing. Som det fremgår af tabellen, så opgør forbrugsundersøgelsen husholdningernes gennemsnitlige opsparing i 2015 til 124.000 kr, hvor nationalregnskabets opgørelse viser 16.000 kr.

Af denne forskel på 108.000 kr. kan de 26.000 kr. forklares med forskellig behandling af pensionsopsparingen i de to statistikker og de 14.000 kr. med forskellig behandling af ejerboliger. Den nævnte forskel i behandlingen af pensionsopsparing består i, at pensioner fra pensionskasser i forbrugsundersøgelsen behandles som en almindelig indkomst, hvor  nationalregnskabet ser pensionsudbetalingerne som træk på pensionsformuen, dvs. som negativ opsparing. Vedr. lejeværdien er forskellen, at forbrugsunderøgelsen ser hele den beregnede værdi som en indkomst, hvor nationalregnskabet fratrækker  afskrivninger på boligerne.

Det er tydeligvis kun en begrænset del af forskellen i opsparing, der her er redegjort for. En yderligere analyse af de resterende forskelle vil være interessant, men også krævende. Muligvis et emne for et senere blogindlæg!

Referencer:
Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2017, nr 183: Forbrugsundersøgelsen (revideret)
Danmarks Statistikbank->Priser og forbrug->Forbrug-> Forbrugsundersøgelsen
Statistikdokumentation for forbrugsundersøgelsen  (Danmarks Statistik)
Metodebeskrivelse for forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik)

Efter offentliggørelsen af dette indlæg er der afsløret et kvalitetsproblem i museumsstatistikken, jf. indlæg fra 11/7-2017

Museumsstatistikken fra Danmarks Statistik lever til daglig et stille liv i medierne. Men faktisk er det en statistik af meget høj kvalitet, der kan tjene som forbillede for al anden statistik. Den omfatter alle museer (fuld dækning), relativt få museer afviser at indberette (lavt bortfald) og spørgsmålene er så simple, at der næsten ikke kan opstå uopdagede fejl i indberetningerne (høj pålidelighed). Indtil 2015 var statistikken sammenlignelig med tilsvarende opgørelser tilbage til 1984, og data fra de enkelte museer blev offentliggjort, hvor det ellers er sædvane, at oplysninger om de enkelte objekter i statistikken (f.eks. personer eller virksomheder) hemmeligholdes strengt af fortrolighedshensyn. Meget større krav kan man dårligt stille til kvaliteten af en statitstik.

I statistikken for 2016 — offentliggjort 25/4-2017 i Nyt og Statistikbanken — fører en ændring af metoden til, at man fjerner sig lidt fra denne næsten ideale tilstand. Ændringen vedrører ikke de statslige og statsanerkendte museer, der tilsammen repræsenterer 78 pct. af det samlede besøgstal. Men for de resterende museer er afgrænsningen af populationen ændret. Tidligere førte Danmarks Statistik sit eget register over disse museer, men fra 2016 afgrænses populationen på grundlag af erhvervsregistret. Ved ændringen faldt populationen fra ca. 470 museer til ca. 420, så erhvervsregistrets afgrænsning er åbenbart mere snæver end det tidligere registers. Efter metodeændringen er det således kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Det er også kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der nu offentliggøres på objektniveau.

Som nævnt er det kun de statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere år. Samlet set er der ikke ikke sket den store ændring i det samlede besøgstal for de statslige og statsanerkendte musser, når der korrigeres for, at kategorien i 2016 er blevet udvidet bla. med slottene Kronborg og Christiansborg. I både 2015 og 2016 var det samlede besøgstal på omkring 11,7 mio. Men det afspejler et fald på ca. 0,4 mio. (fra 1,5 mio. til 1,1 mio.) for en række statslige museer, der i 2016 indførte betaling, efter i en peride at have haft fri adgang, og en tilsvarende stigning for de øvrige.

Finansministeriet har udgivet en rapport om det offentliges indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Indvandrere omfatter både arbejdsindvandrere, der opholder sig i landet med henblik på at påtage sig et arbejde, og indvandrere, hvis ønske om ophold har andre årsager, typisk problemer i hjemlandet eller familiesammenføring. De to grupper er meget forskellige og som det fremgår af tabel 1, så er det udelukkende den sidstnævnte gruppe, og ikke arbejdsindvandrerne, der udgør en belastning.

Tabel 1: Indvandreres gennemsnitlige nettobidrag efter opholdsgrundlag

Kilde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.  figur 1.9

Rapportens hovedfokus er dog ikke opdelingen på arbejdsindvandrere og andre indvandrere, men opdelingen på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dataproblemer, men kan også begrundes med, at det offentliges nettoudgifter i forbindelse med ikke-vestlige indvandring i 2014 udgjorde 33 mia. kr., hvor der i forbindelse med den vestlige indvandring var et mindre overskud på 5 mia. kr. Og som det også kan ses af tabel 1, så yder ikke-vestlige arbejdsindvandrere nok et positivt  nettobidrag til de offentlige finanser, men bidraget er væsentlig lavere end de vestliges. I opgørelsen af nettobidragene indgår både direkte indvandrere og efterkommere (personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller er født i Danmark). Gennemsnitsbeløbene i tabel 1 omfatter derimod kun de direkte indvandrere.

Rapporten vedrører året 2014, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 7,3 pct. af befolkningen. I 2016 var andelen vokset til 8,1 pct., jf. tabel.2.

Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2014-2016

Anm: Gennemsnit af befolkningstallene 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 31. december.
Kilde: Danmarks Statistikbank FOLKE1E.

Bag det samlede negative nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere ligger meget store individuelle forskelle. Der er også blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogle, der yder betydelige positive nettobidrag. Der er også store forskelle på oprindelseslande. F.eks. yder indvandrere fra Indien et gennemsnitligt nettobidrag på omkring 50.000 kr. I den modsatte ende af skalaen koster en indvandrer fra Syrien gennemsnitligt omkring 300.000 kr.

Ikke så overraskende er der en tæt sammenhæng mellem positive nettobidrag og beskæftigelse. De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres negative bidrag hænger sammen med gruppens lave bekæftigelsesfrekevens. Rapporten ser derfor et potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen kan øges. Den antyder dog også, at det måske ikke er så nemt, og den undlader helt at pege på konkrete forslag.

To rapporter om velfærd og lykke i verdens nationer — World Happiness Report 2017 og  Human Development Report 2016 — har fået en del omtale i løbet af foråret. Begge rapporter er udgivet af institutioner med tilknytning til FN, men er i øvrigt meget forkellige i deres indfaldsvinkel og metode.

World Happiness Report

World Happiness Report er udgivet af  SDSN (Sustainable Devellopment Solution Network). Den er forfattet af tre velanskrevne lykke- og velfærdsforskere (John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs) og repræsenterer forfatternes og ikke nødvendigvis de bagvedliggende organisationers synspunkter.

Hovedgrundlaget er svar på et spørgsmål af typen: På en skala fra et til ti (ti er højest), hvor befinder du dig med hensyn til livskvalitet. Det er med andre ord de adspurgtes egen subjektive vurdering af deres livssituation, der er udgangspunktet. Metoden kaldes derfor den subjektive målemetode.

Forfatterne går et trin dybere, og søger at finde årsager til forskellene på målt lykke mellem de forskellige nationer. De opstiller derfor seks nøglevariable, som de i en regressionsanalyse finder kan forklare 75 pct. af forskellene. De seks nøglevariable er:

• BNP pr capita
• Antal sunde leveår
• Støtte fra familie og venner
• Tillid (fravær af korruption)
• Oplevet frihed til at træffe beslutninger om eget liv
• Gavmildhed (gaver til velgørende formål)

Det er et centralt element i denne metode, at det er det subjektive svar på spørgsmålet om livskvalitet, der bestemmer den målte velfærd eller lykke. De seks (objektive) nøglevariable tjener udelukkende til at belyse mulige årsager til forskelle nationerne imellem på den subjektivt målte lykke.

Human Devellopment Report

Human Devellopment Report er udgivet af FN’s Udviklingsprogram UNDP og er bl.a. baseret på inspiration fra Amartya Sen, der i 1998 modtog Nobelprisen i økonomi. Niveauet for en nations lykke måles i denne rapport uden at det enkelte individs egen bedømmelse indgår. I stedet konstrueres et indeks — Human Devellopment Indeks eller HDI — på grundlag fire statistiske variable:

• Forventet levetid for nyfødte
• Gennemsnitlig uddannelseslængde for befolkningen
• Forventet uddannelselænge
• BNP pr capita

Hovedresultater

Trods forskelle i metode og indfaldsvinkel når de to rapporter i vidt omfang frem til de samme konklusioner. F.eks. ligger Norge i begge rapporter på førstepladsen i rangordningen af nationer. Danmark ligger nr. tre på World Happiness listen og nr. seks på Human Devellopment listen. Udover Norge og Danmark ligger Australien, Schweiz, Nederlandene, Canada og Island blandt de ti første på begge lister.

Begge rappoter understreger dog også, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, og at der ikke skal lægges for stor vægt på mindre forskelle mellem landene i de målte resultater.