Kategori: Specifikke statistikområder

Nationalregnskabet udgør grundstammen i den økonomiske statistik. Generelt er nationalregnskabet den mest pålidelige og mest sammenlignelige af alle statistikker. Det skyldes, at det bygger på et grundlag af internationale aftaler, der både stiller krav til begreber og opgørelsesmetode, der skal bidrage til konsistens og sammenlignelighed, og til kvaliteten af opgørelserne. Principielt er kvalitetskravene de samme som stilles til al officiel statistik, men de overvåges og håndhæves i højere grad af internationale organisationer, fordi nationalregnskaberne ofte anvendes som grundlag for tildeling af lån og økonomisk støtte og for opgørelse af medlemslandenes bidrag til organisationerne. Overvågningen og håndhævelsen er klart mest udviklet i EU, men også andre, f.eks. OECD og Verdensbanken, deltager.

De nugældende retningslinier er beskrevet i publikationen System af National Accounts 2008 (SNA 2008), der af FN’s Statistiske Kommission (UNSC) er fastlagt som den internationale standard for udarbejdelse af nationalregnskaber. En række internationale arbejdsgrupper har stået for udarbejdelsen af de detaljerede retningslinjer, og en gruppe betegnet the Inter-Secretariat Working Group on National Accounts (ISWGNA) har stået for planlægning og koordinering. ISWGNA omfatter fem internationale organisationer: Eurostat, IMF, OECD, FN og Verdensbanken. SNA 2008 blev — som navnet antyder — vedtaget i i 2008 og blev implementeret i de fleste lande i de følgende år. I EU-landene blev SNA 2008 implementeret i 2014 i form af en forordning — European System of Accounts (ESA) — der er i overensstemmelse med SNA, men på nogle områder indeholder nogle præciseringer.

Nationalregnskabet må naturligvis hele tiden tilpasses udviklingen i den økonomiske virkelighed, som det skal afspejle. I et vist omfang kan justeringer ske inden for den gældende SNA, men efter en årrække er der behov for en mere grundlæggende opdatering af retningslinjerne — de såkaldte hovedrevisioner. Arbejdet med den næste hovedrevision har været igang siden implementeringen af den nugældende SNA. Opdateringen tager udgangspunkt i en liste omfattende 35 konkrete punkter, hvor der kan være behov for opdatering af den nugældende SNA. De endelige ændringer fastlægges efter omfattende konsultationer med statistikproducenter, politikere, forskere og brugere. Nogle af punkterne vil yderligere blive aftestet ved konkrete eksperimenter i udvalgte lande.


Det er planen, at den næste udgave af SNA skal vedtages endeligt af af UNSC i 2025.

Referencer:
United Nations: “System of National Accounts 2008”, New York 2009 (link 16/4-2022)
ISWGNA: Webside for Intersecretariat Working Group on National Accounts (link 16/4-2022)
ISWGNA: “Towards the 2025 SNA” (link 17/4-2022)
ISWGNA: “List of SNA research issues for the updating of the 2008 SNA” (link,17/4-2022)
Eurostat: “European System of Accounts 2010”, European Union 2013, (link 16/4-2022)

Set på verdensplan har huspriserne været støt stigende siden 2013 (IMF Global Housing Watch) , og covid-19 krisen har ikke afbrudt denne tendens. Udviklingen afspejler sig også i EU og i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Figur: Prisindeks for ejerboliger (inflationskorrigeret) 2014 – 2021

Kilde: Eurostats statistikbank prc_hpi_ooq og prc_hicp_midx

I perioder med prisstigninger på boliger rejser to store spørgsmål sig: hvor længe kan de fortsætte og hvad bliver følgerne når tendensen vender og prisstigningerne bliver svagere eller ligefrem vendes til prisfald. Svaret på begge spørgsmål afhænger af de bagvedliggende årsager til prisstigningerne. Hvis boligkøberne har handlet ud fra en uholdbar optimisme, f,eks, båret af midlertidig lav inflation og midtertidig lav rente, så kan vendingen bringe mange boligejere i økonomiske vanskeligheder. Ligger der derimod mere solide ændringer i de grundlæggende økonomiske vilkår bag, så er der ikke nødvendigvis grund til bekymring. The Economist (et britisk tidsskrift) har opregnet tre mulige årsager til, at de stigende boligpriser kan være økonomisk velfunderede:

1. Boligkøberne er økonomisk velfunderede
2. Efterspørslen efter boliger er stigende
3. Udbuddet af boliger er faldende

I modsætning til hvad der har været tilfældet ved tidligere boligbobler,  — i hvert fald i USA, som er hovedfokus for The Economists overvejelser — så er det denne gang  i høj grad husholdninger med gode jobs og høj kreditværdighed, der dominerer som huskøbere. Noget tilsvarende kan være tilfældet i Europa, bl.a fordi fordi bankerne har skærpet vilkårene for at opnå realkreditlån. I Danmark er Nationalbanken stort set enig i, at husholdningerne som helhed er tilstrækkeligt økonomisk robuste til uden støre problemer at kunne imødegå en renteforhøjelse. Husholdninger, der har optaget store lån med variabel rente og afdragsfrihed, vil kunne komme i vanskeligheder, men udviklingen er i de senere år gået i retning af at der optages færre af den type lån. Husholdningerne har derfor øget deres modstandsdygtighed over for renteændringer.

Hypotetsen om den stigende efterspørgsel begrunder The Economist bla. med ændrede præferencer i forbindelse med Covid-19 pandemien. Det er blevet mere udbredt at arbejde hjemme en eller flere dage om ugen, og det skaber et behov for plads til hjemmekontorer. Danmarks Statistik har opgjort, at 17 pct.af de beskæftigede arbejde hjemme i 2020 — en fordobling i forhold til året før. Omfanget af hjemmearbejde vil nok falde igen, når pandemien er overstået, men der kan meget vel være skabt nye præferencer for mere hjemmearbejde, således at en del af stigningen kan være varig.

Det faldende udbud afspejler sig ifølge The Economist i at boligbyggeriet i den rige verden, korrigeret for befolkningsudviklingen, var faldende allerede før Covid-19 pandemien, og at krisen har mange steder forårsagede yderligere fald i byggeaktiviteten. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være gældende for Danmark, hvor boligarealet pr capita har været voksende i de senere år, jf. tabellen nedenfor

Tabel: Boligareal pr capita 2011-2020

År	Folketal	Boligareal
		I alt	pr capita
	1000	mio m2	m2
2011	5.561	296	53,3
2012	5.581	298	53,4
2013	5.603	300	53,6
2014	5.627	302	53,7
2015	5.660	304	53,7
2016	5.707	306	53,6
2017	5.749	308	53,6
2018	5.781	311	53,8
2019	5.806	314	54,1
2020	5.823	318	54,6

Kilde: Danmarks Statistikbank: BEF5 og BYGB34

Referencer:
The Economist: “How long can the global housing boom last?”, 4/1-2022
International Monetary Fond: “Global Housing Watch”, (link, 18/1-2022)
Danmarks Nationalbank: “Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne”, Nyt nr. 3, 2/11-2021 (link, 22/1-2022)
Danmarks Statistik: “Hjemmearbejdet fordoblet i 2020”, Nyt 2021 nr 53, 16/2-2021 (link, 23/1-20)

 

Den centrale præmis for for arbejdet på FN’s klimakonferencer — senest COP26 i Glasgow i november 2021— er at udledning af drivhusgasser til atmosfæren er den helt dominerende årsag til den globale opvarmning. Den heraf følgende konklusion er, at nøglen til begrænsning af opvarmningen er en betydelig nedsættelse af udledningerne. Set med statistiske øjne betyder det, at der er behov for måling af udledningernes omfang.

Uheldigvis er det ikke helt enkelt at opgøre og måle udledninger af drivhusgasser. I den officielle statistik har man valgt at gøre måleopgaven mere overskuelig, ved at tage udgangspunkt i de aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser, f.eks produktion og opvarmning fremfor en direkte måling. Ud fra viden og antagelser om de processer og materialer, der indgår i aktiviteterne, beregnes skøn over udledningerne. Langt den vigtigste af drivhusgasserne er kuldioxid (CO2), så et oplagt udgangspunkt for vurdering af udledningernes omfang er at tage udgangspunkt i udledningen af CO2. Andre drivhusgasser, som f.eks. metan (CH4), lattergas (N2O)  kan inddrages i analysen ved at omregne udledningerne til CO2-ækvivalenter. I Ole Gravgård Pedersen, 2021 finder man et kort og overskueligt overblik over de mange ofte komplekse beregninger og forudsætninger, der ligger bag beregningerne. I tabel 1 nedenfor gives et overblik over udviklingen i Danmarks udledninger fra 2010 til 2020

Tabel 1: Danmarks udledning af drivhusgasser 2010-2020 (Grønt Nationalregnskab)

Mio tons CO2-ækvivalenter	2010	2020	Ændring
Husholdninger	14,2	11,2	-21,3
Landbrug, skovbrug og fiskeri	13,2	13,0	-2,2
Råstofindvinding	2,4	1,5	-35,9
Industri	6,6	6,7	1,6
Forsyningsvirksomhed	32,6	20,1	-38,5
Handel og transport mv.	43,6	43,6	-0,1
Øvrige virksomheder	3,4	3,3	-4,4
I alt	116,1	99,3	-14,5

Kilde: Danmarks Statistikbank/DRIVHUS

Opgørelserne i tabel 1 stammer fra det grønne nationalregnskab. Det grønne nationalregnskab opgøres af Danmnarks Statistik, men på basis af opgørelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der står for den grundlæggende beregning af Danmarks udledning af drivhusgasser. De opgjorte udledninger vedrører den samlede danske økonomi, som den er defineret i nationalregnskabet. Denne type opgørelser, der afspejler hvor udledningen fysisk sker, er vigtige bl.a. fordi de er udgangspunkt for de internationale aftaler omkring begrænsning af udledningen. Men det er også af interesse at belyse hvor det forbrug og de investeringer, der i sidste ende er årsag til udledningerne, finder sted. De produkter, der forårsager udledninger i et land, kan være importeret fra et andet land, hvor udledningerne i så fald fysisk er sket. Omvendt kan en del af udledningerne i landet vedrøre produktion, der eksporteres til andre lande. Om opgørelser af udledningerne i forbindelse med et lands samlede forbrug og investering, uanset hvor produktionen af de forbrugte og investerede produkter har fundet sted, anvendes betegnelsen klimaaftryk. Danmarks Statistiks offentligør klimaaftrykket som en eksperimentel statistik, dvs. en statistik der er under udvikling og endnu ikke har fundet sin endelige form. Eksperimentel statistik betragtes ikke som officiel statistik, selv om udgiveren er en officiel statistikproducent. I tabel 2 nedenfor er vist en summarisk opgørelse af udviklingen i Danmarks klimaaftryk fra 2010 til 2020.

Tabel 2: Danmarks klimaaftryk 2010-2020

Mio tons CO2-ækvivalenter	2010	2020	Procentvis ændring
			Udledninger i alt	Udledninger i Danmark	Udledninger i udlandet
Fødevarer, drikkvarer og tobak	9,3	9,9	6,5	-2,9	9,3
El, gas og andet brændsel	13,9	5,3	-62,1	-60,3	-1,8
Transport	12,5	11,2	-10,2	-11,5	1,3
Privat forbrug i øvrigt	17,7	14,3	-19,1	-11,8	-7,3
Privat forbrug i alt	53,4	40,7	-23,7	-22,8	-0,9
Offentligt forbrug	10,6	8,3	-22,0	-22,2	0,3
Bruttoinvesteringer	15,1	16,4	8,8	-3,1	11,8
Samlet klimaaftryk	79,1	65,4	-17,3	-19,0	1,6

Kilde: Danmarks Statistikbank/AFTRYK

Det fremgår af tabel 2, at der er sket et tydeligt fald i det amlede danske klimaaftryk. Det fremgår også, at faldet udelukkende kan tilskrives aktiviteter i Danmark. Udledninger i udlandet, der forårsages af dansk forbrug og investering er steget lidt. I en analyse fra Danmarks Statistik er denne udvikling mere detaljeret belyst.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet”, Analyse 16/16-2021 (link)
Ole Gravgård Pedersen: “Om hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser”, Særtryk af Erhvervshåndbogen Klimaledelse kapitel 19.3, januar 2021 (link)

Efter en periode med ret stabile priser, er inflationen måske vendt tilbage. Priserne er i 2021 begyndt at stige i et hastigere tempo. Det er særligt tydeligt i USA, men kan også ses i EU (se grafen for samlet inflation nedenfor). Økonomer diskuterer nu, om det er et midlertidigt fænomen, forårsaget af de særlige forhold skabt af covid-19-krisen, eller om det er en varig udvikling. Et vigtigt argument fra de økonomer, der ser det som et midlertidigt fænomen, er at den registrerede inflation dækker over store prisstigninger på en lille gruppe produkter, hvorimod priserne på langt de fleste produkter er ret stabile.

Figur: Inflation i EU, Danmark og USA
Anm: Der er defitionsforskelle mellem opgørelserne for EU og USA.
Kilde: Eurostats databank prc_hicp_manr

Tidsskriftet The Economist har søgt at efterpøve hypotesen om, at den aktuelle inflation i USA er koncentreret på relativt få varegrupper, ved at sammenligne prisstigningernes spredning på varegrupper i 2021 med spredningen i tidligere inflationsperioder (The Economist 2021). En stor spredning kan være udtryk for, at prisstigningerne er koncentreret på få varegrupper. Resultatet er faktisk, at spredningen ser ud til at være større nu end gennemsnittet for tidligere inflationsperioder. Det er navnlig prisstigninger på brugte biler, hotelværelser og flyrejser, der ligger bag den aktuelle inflation i USA.

I EU, herunder Danmark, er det prisstigninger på energiprodukter — elektricitet, benzin og gas — som har været de stærkeste drivkræfter bag inflationen, men det er ikke usædvanligt, at priserne på energiprodukter varierer mere — både op og ned — end priserne på øvrige produkter. Noget tilsvarende gælder ikke-forarbejdede fødevarer. Som et redskab til at vurdere betydningen af de særlige forhold for prisudviklingen på disse to varegrupper udarbejder EU-landene en særlig inflationsopgørelse — kerneinflationen — hvor de to produktgrupper er udeladt. Som det fremgår af grafen for kerneinflation ovenfor, så er prisudviklingen i EU, og navnlig i Danmark, langt mindre dramatisk, vurderet ud fra kerneinflationen end ud fra den generelle inflation. (Kilden indeholder ikke data om kerneinflation for USA).

Prisstatistikkerne giver således et vist grundlag for hypotesen om, at den observerede stigning i inflationen har rod i særlige forhold for en begrænset gruppe af produkter, og derfor vil falde tilbage til et lavere niveau igen. Men mange forhold i forbindelse covid-19 krisen kan have påvirket økonomien, så det vil nok ikke være klogt, at drage alt for hurtige konklusioner alene på grundlag af disse simple inflationsopgørelser.

Referencer:
The Economist: “The used-car conundrum”, 6/11-2021
Danmarks Statistik: “Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år”, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 398, 10/11-2021 (link)

I et tidligere indlæg (5/10-2021) har jeg omtalt de problemer registreringen af køn — og i sammenhæng hermed kønsidentitet —  har skabt i for folketællingerne i UK, dvs England, Skotland, Wales og Nordirland. For langt størstedelen af befolkningen er der overensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet, men som eksemplet fra UK viser, så er der i øjeblikket stor opmærksomhed på den befolkningsgruppe, der ikke passer ind i den generelle overensstemmelse, og det er den officielle statistik så småt ved at indrette sig efter.

Gruppens begrænsede størrelse betyder, at der stilles særlige krav til de metoder, der anvendes ved indsamlingen af data. Folketællinger, som de omtalte i UK, er velegnede, men de er kostbare at gennemføre, og afholdes derfor normalt kun hvert tiende år. Hertil kommer, at flere og flere lande undgår traditionelle folketællinger og erstatter dem helt eller delvist med data fra offentlige registre (i Danmark f.eks. CPR og skatteregistrene). I praksis må informationerne derfor indsamles gennem stikprøveundersøgelser, og her betyder gruppens begrænsede størrelse, at den ofre vil være utilstrækkeligt repræsenteret i en traditionel stikpøve. 

I tabellen nedenfor er vist en skønnet fordeling af den danske befolkning efter kønsidentitet og seksuel identitet. Skønnene er baseret på resultaterne fra Projekt SEXUS, der er en omfattende undersøgelse af  seksualitet og sundhed gennemført i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Undersøgelsens grundlag er besvarelser af et web-spørgeskema, udsendt til  ca. 187.000 personer i en tilfældighedsbaseret stikprøve af 15-89 årige. Ca 64.000 personer besvarede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 35,8. Gennem efterstratifikation har man søgt delvis at kompensere for det betydelige frafald

Kønsidentitet og seksuel identitet for 15-89-årige i Danmark 2017-2018 (1000 personer)

Den officielle befolkningsstatistik er baseret på CPR-registret. Her er udgangspunktet køn tildelt ved fødslen (biologisk køn), men det kan være ændret ved et juridisk kønsskifte. For tabellens Cis-personer og non-binære personer vil der være overensstemmelse mellem kønsidentitet og CPR-køn, men for transpersoner vil der kun være overensstemmelse, hvis der er sket et juridisk kønsskifte. Der findes (endnu?) ikke i den danske officielle statistik rene opgørelser af hverken biologisk køn eller kønsidentitet. 

Referencer:
Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard: “Sex i Danmark — Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018”, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019 (Link)
Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link)

I Danmark har vi tilsyneladende fået Covid-19 krisen nogenlunde under kontrol. De fleste restriktioner er afviklet, og livet er på vej tilbage til det normale, selvom tilbageslag stadig ikke kan udelukkes. Prisen i form af økonomiske omkostninger og begrænsninger i dagliglivet har været høj, men på helbredsområdet har det positive resultatet af indsatsen været overbevisende. Der vil sandsynligvis senere vise sig nogle langsigtede helbredsskadelige virkninger af bl.a begrænsningerne i sociale kontakter, men på en så central variabel som den samlede dødelighed, har virkningen været klar — under krisen har dødeligheden ikke været højere end den var før krisen. Det betyder naturligvis ikke, at covid-19 ikke har kostet dødsfald, men at kriseforanstaltningerne har resulteret i et fald i dødelighed i forbindelse med andre sygdomme — f.eks. influenza — der har opvejet covid-19’s virkninger.

Sådan er situationen i øjeblikket i Danmark og nogle få andre lande. Men pandemien er langtfra slut, og kræver i de fleste lande stadig sin pris i form af overdødelighed. Overdødelighed defineres som forskellen mellem det samlede antal døde i en periode og det antal, man ville forvente under normale forhold. Overdødeligheden under pandemien er ikke et præcist mål for dens effekt — andre faktorer kan spille ind — men det er det eneste, der kan opgøres nogenlunde sammenlignelige tal for. Mere direkte mål for antallet af døde med eller af covid-19 opgøres i mange lande, men metoder og dækningsgrad er så forskellig, at sammenligning ikke er mulig.

Selvom overdødeligheden i princippet er et anvendeligt mål ved en landesammenligning af pandemiens virkninger, så er det ikke så enkelt at skabe et samlet overblik over situationen i alle verdens lande. I mange lande, og det gælder mange meget befolkningsrige lande som Indien og Kina, råder man ikke over de data, der er nødvendige for beregningen. Tidsskriftet The Economist har søgt at trodse vanskelighederne, og estimeret overdødeligheden i næsten alle verdens lande på grundlag af tilgængelig statistik suppleret med modelberegninger.

Dette simple mål for overdødelighed har dog begrænset værdi ved landesammenligninger. Det skyldes, at covid-19 er langt mere dødelig for ældre end for yngre. En høj overdødelighed i et land kan således helt eller delvis afspejle en ældre befolkning. The Economist har derfor også beregnet et mål for overdødelighed, der søger at tage højde for disse demografiske forskelle. Der kan dog stadig være andre relevante forskelle mellem landene, som modellen ikke tager højde for.

The Economist beregner også et mål for usikkerheden på skønnene og lægger ikke skjul på, at der for mange landes vedkommende er tale om en betydelig usikkerhed. På den anden side ligger skønnene for mange lande så langt over de officielle data, at der ikke kan være tvivl om, at det officielle billede undervurderer problemerne. I figuren nedenfor vises overdødeligheden, korrigeret for demografiske forskelle, for regioner. Medianen for hver region er markeret med en rød stjerne og øvre og nedre kvartil er markeret med pile. Ved at fokusere på medianer kan man danne sig et generelt billede af forskellene mellem regionerne, hvor betydningen af usikkerheden i opgørelsen af de enkelte lande er begrænset.

 

Overdødelighed i regioner

Kilde: Economist: “The pandemic’s true death toll”

Det fremgår, at der er betydelige forskelle mellem regionerne. Oceanien, der omfatter Australien, New Zealand og en række små østater, har klaret sig bedst. Værst står det til i Afrika, og Vestlige og Sydlige Asien.

Referencer
Economist: “The pandemic’s true death toll”, (link 30/10/2021)
Economist: “Covid-19-the-economist-global-excess-deaths-model” (link 1/10/2021)
Economist: “How we estimated the true death toll of the pandemic” (link 13/0-2021)

Opgørelser af befolkningens fordeling på køn og alder er, og har altid været, et vigtigt planlægningsværktøj for staten, bla. i forbindelse med udskrivning af soldater, opkrævning af skatter og tilrettelæggelse af ældreforsorg og skolebyggeri. Det var derfor praktisk, at netop køn og alder kunne betragtes som befolkningsstatistikkens sikre og stabile grundlag. Fødselstidspunkt, der er grundlag for beregning af alder, og køn blev i et velfungerende samfund bestemt ved hver fødsel, og lå derefter fast gennem hele livet. Så sikker har man i Danmark været på stabiliteten af disse to variable, at man ved indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) i 1968 lod alder og køn indgå i personnummeret, selvom det er en datalogisk grundregel, at identifikationsnumre ikke bør indeholde information, der kan ændres.

Alder har indtil videre fastholdt sin position som en sikker og entydig variabel, men stabiliteten og entydigheden af variablen køn er i de senere år blevet blevet genstand for en voldsom diskussion. Indtil nu har diskussionen kun i begrænset omfang påvirket den officielle statistik, selvom der findes eksempler på tilpasninger af kønsdefinitionen i enkelte specielle officielle statistiske opgørelser, navnlig på sundhedsområdet. Men nu har diskussionen bredt sig til dronningen af al officiel statistik: folketællingen. Et meget markant eksempel er den kommende skotske folketælling for 2022, hvor respondenterne kan angive selvoplevet kønsidentifikation i stedet for biologisk køn.

Den skotske folketælling var oprindeligt planlagt til afholdelse i 2021 ligesom folketællingerne i  den  øvrige del af UK — England, Wales og Nordirland — men blev udsat på grund af covid19-krisen. I det øvrige UK blev tællingstidspunktet fastholdt. I den oprindelige plan var køn defineret på samme måde som i den kommende skotske tælling, men det blev ændret efter at en domstol havde fastslået, at køn skulle forstås som biologisk køn (køn registreret ved fødslen), medmindre der er sket et juridisk kønsskifte, der kræver en særlig procedure og dokumentation af kønsidentitetsforstyrelse. Sagen var rejst af kvindesagsgruppen Fair Play for Women. Dommen har kun direkte gyldighed for England og Wales, og Skotland har som nævnt fastholdt den oprindelige definition. 

Der er stadig kun to svarmuligheder på kønsspørgsmålet: mand eller kvinde, men alle fire folketællinger i UK indeholder også et spørgsmål om  kønsidentitet. Her kan angives om kønsidentitet afviger fra biologisk køn, og hvis det er tilfældet, kan kønsidentitet angives. Det er dog frivilligt at besvare kønsidentitetsspørgsmålet, hvorimod besvarelse af kønsspørgsmålet er obligatorisk. 

Referencer:

Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link, 22/9-2021)
Libby Brooks: “People can self-identify as male or female in Scottish census, says guidance”,  The Guardian 31/8-2021 (Link 16/9-2021)
Alexandra Topping: “Guidance on sex question in census must be changed, high court rules”. The Guardian 9/3-2021 (Link 27/9-2021)

Højere indkomst fører til højere livskvalitet, i hvert fald når indkomsten er under et vist niveau. Så langt er der bred enighed blandt forskere af livskvalitet, somme tider også kaldet lykke. Der er også bred enighed om, at den gevinst i livskvalitet (lykke), der følger af en indkomststigning på 1000 kr. er større hvis indkomsten i forvejen er lille, end hvis indkomsten i forvejen er stor. Det er det økonomer kalder faldende grænsenytte. Uenigheden opstår, når talen er om hvor stor indkomsten skal være, før den faldende grænsenytte for alvor sætter ind.

Den mest almindelige metode til måling af livskvalitet er at stille en række forsøgspersoner et spørgsmål af typen “Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv“ og derefter analysere svarene. Livskvalitet opgjort på den måde tilstræber at vise svarpersonernes velovervejede opfattelse af deres generelle livssituation og betegnes vurderet livskvalitet. Et andet aspekt af livskvaliteten, den såkaldte oplevede livskvalitet, vedrører den umiddelbare følelse af tilfredshed på et konkret tidspunkt. Det er et mere flygtigt begreb og er vanskeligere at måle bl.a fordi det er vanskeligt at få pålidelige svar, hvis ikke spørgsmålet stilles umiddelbart efter det konkrete tidspunkt.

Den hidtidige forskning giver god grund til at antage, at der er positiv sammenhæng mellem vurderet livskvalitet og indkomst. Oplevet livskvalitet er langt svagere belyst. En udbredt hypotese har været, at sammenhængen med indkomst er positiv indtil et vist niveau (omkring 75.000 $ i årsindkomst) men at indkomst herudover ikke bidrager til øget oplevet livskvalitet. Den hypotese bliver nu udfordret af Matt Killingsworth, seniorforsker ved University of Pennsylvania, i en nylig udkommet artikel.

Killingsworth anvender data indsamlet via mobiltelefoner fra ca. 33.000 erhvervsmæssigt beskæftigede personer i alderen 18-65 år og bosiddende i USA. På tilfældige tidspunkter i løbet af arbejdsdagen er de blevet ringet op, og bedt om at beskrive deres oplevede livskvalitet umiddelbart før opkaldet gennem det simple spørgsmål: “hvordan har du det lige nu”. Ved tilmeldingen til undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om deres samlede husstandsindkomst før skat og om deres vurderede livskvalitet. Mere en 1,7 mio svar indgår i hans undersøgelse.

Hovedresultaterne er vist i figuren nedenfor. Resultaterne viser en klar positiv sammenhæng mellem indkomst og både vurderet og oplevet livskvalitet, men sammenhængen er lidt stærkere for den vurderede livskvalitet. Antagelsen om, at indkomst over et vist niveau ikke øger livskvaliteten bliver således ikke bekræftet, men det er på den anden side også tydeligt, at den forøgelse i livskvalitet, der følger af øget indkomst, er mindre for de højeste indkomster.  

Figur: Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet i USA

Kilde: Killingsworth(2021), Grafik: Veusz

Analysen er baseret på personer, der på eget initiativ har tilsluttet sig projektet, så der er ingen garanti for repræsentativitet. Men Killingsworth mener på grundlag af nærmere granskning af besvarelserne — bl.a er datagrundlaget meget omfattende, og fordelingen på centrale variable afviger det ikke voldsomt fra forholdene i den samlede amerikanske befolkning — at der er grund til at antage, at resultatene lader sig generalisere.

Referencer:
Matthew A. Killingsworth: “Experienced well-being rises with income, even above $75,000 per year”, PNAS January 26, 2021 118 (4) e2016976118 (link)

Samfundet har i 2020 været præget af hele eller delvise nedlukninger, med deraf følgende begrænsninger i den økonomiske aktivitet. Det har naturligvis også vist sig i den økonomiske statistiks beskrivelse af udviklingen. I tabel 1 vises udviklingen i husholdningernes og virksomhedernes indkomst og  opsparing i 2020 således som den afspejles i nationalregnskabet. 

Tabel 1: Husholdningers og virksomheders indkomst og opsparing i 2020

Mia. kr	2020			Ændring fra 2019
	Hushold-ninger1	Selska-ber	I alt	Hushold-ninger1	Selska-ber	I alt
Virksomhedsoverskud	101	330	432	2	-8	-7
Lønindkomst	1.187	0	1.187	11	0	11
Formueindkomst(netto)	83	-16	68	-16	16	0
Sociale ydelser	459	-76	383	24	-4	21
Div.overførsler	94	51	145	0	-2	-1
Indtægter i alt	1.924	290	2.214	21	2	23
Indkomst og formueskatter	644	61	705	10	-10	0
Socialsikringsbidrag	96	-76	20	4	-4	1
Diverse overførsler	59	73	132	0	-13	-13
Udgifter i alt	800	57	857	14	-26	-12
Disponibel indkomst	1.125	232	1.357	7	28	36
Forbrug	1.059	0	1.059	-18	0	-18
Opsparing	66	232	298	25	28	53

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: ¹ Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS02 

Overraskende nok ser en så væsentlig post som den disponible indkomst for husholdninger og virksomheder under et  ikke ud til at være påvirket. Stigningen på 36 mia. kr. — svarende til 2,6 pct — virker ikke påfaldende sammenlignet med tidligere år.  

Ser man på husholdninger og selskaber hver for sig er udviklingen mere markant. Stigningen er koncentreret på selskaberne, hvorimod husholdningernes disponible indkomst på det nærmeste har været uændret. En væsentlig del af forklaringen er, at selskabernes betaling af udbytter i stort omfang blev suspenderet i 2020. Det afspejler sig i posten formueindkomst, hvor udbytterne er udgift for virksomhederne men indkomst for de husholdninger, der ejer aktier. Den manglende udbyttebetaling vil afspejle sig i en forøgelse af selskabernes formue, og dermed i aktiernes værdi. Hvad husholdningerne således har mistet i udbytteindtægter har de vundet tilbage i værdistigning på aktierne. Det afspejles i nationalregnskabets finansielle konti, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på i dette indlæg.

I tabel 2 belyses det lidt nærmere, hvordan virksomhedsoverskuddet er sammensat, og her bliver krisens virkninger tydeligere. Her fremgår det klart, at produktionen, målt ved værditilvæksten, er faldet med 33 mia. kr., svarende til 2,6 pct., og når både virksomhedsoverskud og  lønudbetalinger har kunnet opretholdes nogenlunde uændret, så skyldes det en forøgelse af produktionssubsidierne på 29 mia. kr., svarende til mere end end fordobling.

Tabel 2: Virksomhedsoverskud i 2020

mia. kr.	2020			Ændring fra 2019
	Hushold-ninger1	Selska-ber	I alt	Hushold-ninger1	Selska-ber	I alt
1: Nettoværditilvækst	171	1.100	1.271	-5	-28	-33
2: Produktionssubsidier	14	40	54	6	23	29
3: Produktionsskatter	20	31	51	-1	-1	-2
4. Lønudgifter	64	778	842	1	-2	-1
Virksomhedsoverskud (1+2-3-4)	101	330	432	2	-8	-7

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: ¹ Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS01 

Det er således kun takket være en forøgelse af det offentliges udgifter til subsidier, at den private sektors virksomhedsoverskud har kunnet opretholdes. For opretholdelsen af den samlede disponible indkomst har yderligere en forøgelse af sociale ydelser fra det offentlige (jf. tabel 1) spillet en vigtig rolle. Dertil kommer, at det offentlige har haft betydelige udgifter i form af kapitaloverførsler (navnlig erstatninger til minkavlere) der ikke fremgår af nationalregnskabets opgørelse af disponibel indkomst og opsparing. Som følge heraf er den samlede offentlige saldo gået fra et overskud på 88 mia.kr. i 2019 til et underskud på 27 mia. i 2020. Det er naturligvis foregået velovervejet og netop med det formål at afbøde krisens virkninger for den private sektor. Heldigvis er de offentlige finanser efter flere år med positiv saldo i så god stand, at der ikke umiddelbart er grund til bekymring.

De viste tal for nationalregnskabet for 2020 er meget foreløbige, og navnlig i forbindelse med  de mange nye ordninger vedrørende subsidier, sociale overførsler og kapitaloverførsler, der er etableret i forbindelse med covid-19 krisen, er Danmarks Statistik stadig i gang med overvejelser om, hvordan de skal behandles i nationalregnskabet.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikbanken tabel NAS01 og NAS02” (link)
Danmarks Statistik: “Klassifikation af corona-hjælpepakker”, 11/2-2021 (link)