Blog om officiel statistik

Kategori: Statistiksystemet

  • Ulighed i testresultater i grundskolen — Forskelle mellem USA og Danmark

    Der er store forskelle mellem statistiksystemerne i USA og Danmark. De omfattende registerbaserede systemer, der er grundstammen i den officielle danske statistik findes ikke i USA. I stedet har man i USA opbygget en række stikprøvebaserede statsitiksystemer, specialiseret til belysning af forskellige områder, f.eks, indkomst eller uddannelse. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. Det amerikanske system gør det muligt at tilpasse dataindsamlingen til statistikkens formål, hvor det danske system er afhængigt af data indsamlet til andre formål, f,eks skattevæsenets data. Til gengæld giver det danske system mulighed for at samkøre de forskellige systemer via cpr-numrene, hvor samkøring af forskellige statistiksystemer i USA er kompliceret og oftest umuligt. Det er også en vigtig forskel, at det danske system er langt det billigste i drift.

    Det er altid forbundet med særlige vanskeligheder at sammenligne statistiske opgørelser fra forskellige lande, selv når landenes statstiksystemer ligner hinanden, men vanskelighederne bliver naturligvis større, når afvigelserne mellem systemerne er så store, som der her er tale om. Men ønsker man at foretage internationale sammenligninger må man forsøge at overvinde vanskelighederne. Det forsøg har to forskere — Christopher Jamil de Montgomery fra Københavns Universitet og Hans Henrik Sievertsen fra  VIVE — gjort i forbindelse med en belysning af sammenhængen mellem forældres indkomst og socioøkonomiske baggrund på den ene side og deres børns præstationer i gundskolen på den anden.

    For USA er anvendt et longitudienelt datasæt fra U.S. National Center for Education Statistics (NCES).— Early Childhood Longitudinal Study, Kindergarten Class of 1998-99 (ECLS-K) — der følger den årgang, der startede i børnehaveklasse i 1998/99. Datasættet indeholder bl.a testreultater for prøver i matematik og læsning på o. (børnehaveklasse) 1., 3., 5. og 8. klassetrin og oplysninger om husstandsindkomst og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For Danmark er der taget udgangspunkt i resultaterne fra de nationale tests. For læsning findes testresultater for 2., 4., 6. og 8. klassetrin og for matematik for 3. og 6. klassetrin. Dette datasæt er så udvidet med oplysninger om forældres indkomst og uddannelsemæssige baggrund ved samkøring med Danmarks Statistiks Registre.  

    Der er som det fremgår tale om to ret forskellige datasæt, selvom de belyser de samme fænomener. Blandt de forskelle, som de to forskere må forholde sig til er:

    1. Det amerikanske datasæt er en stikprøve, omend en stor stikprøve, det danske er en totaltælling
    2. Det amerikanske datasæt omfatter alle skoler, både offentlige og private. det danske omfatter kun offentlige skoler
    3. Første måling er ikke sket på de samme klassetrin i de to datatsæt. (trin 0 i USA, trin 2 i Danmark)
    4. Det amerikanske data omfatter personer født omkring 1993. De danske data omfatter peroner født omkring 2000.
    5. De tests, der er er anvendt i de to datasæt, er forskellige

    I artiklen redegøres for betydningen af disse forskelle, og der anvendes metoder, der søger at kompensere for forskellene. Det er klart, at denne fremgangsmåde stiller krav til omhu og forsigtighed ved tolkningen af resultaterne, men trods vanskelighederne mener forfatterne, at de kan påvise klare forskelle mellem USA og Danmark i grundskolesystemets betydning for uligheden. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

    Gennemsnitlige testresultater ved prøver i grundskolen, klassetrin 0/2 og klassetrin 8 (percentil score) 

    Forældres indkomst Klassetrin USA Danmark
    Lav indkomst Trin 0/2 43 43
    Trin 8 40 41
    Høj indkomst Trin 0/2 60 57
    Trin 8 62 56
    Forskel Trin 0/2 17 14
    Trin 8 22 15

    Den nederste del af tabellen (blå skrift) viser forskellen i gennemsnitligt testreusltat for børn af forældre med hhv. lav og høj indkomst. I både USA og Dannark klarer børn af velhavende forældre sig bedst, både ved testene på det lave og det høje klassetrin. Forskellene er dog noget mindre i Danmark end i USA. Mest markant er det, at i Danmark er forskellen næsten den samme på de to klassetin, hvor forskellen i USA er markant større på det høje klassetrin. Det amerikanske grundskolesystem ser altså ud til at øge uligheden, hvor det danske er nogenlunde neutralt.

    Referencer
    Christopher Jamil de Montgomery1 og Hans Henrik Sievertsen:     “The Socio-Economic Gradient in Children’s Test-Scores – A Comparison Between the U.S. and Denmark”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2019:1 (link)

  • Den officielle statistiks rolle i et digitaliseret og globaliseret samfund

    Vilkårene for de officielle statistikmyndigheders arbejde er i hastig forandring, især drevet af digitataliseringen og globaliseringen. Digitaliseringen giver nye muligheder, men rejser også store forventninger hos brugerne, og globaliseringen påvirker både det forventede/krævede indhold af statistikken og sætter nye rammer for produktionen. En tidligere generaldirektør for Eurostat — EU’s statistiske kontor — Walter J. Radermacher har i en interessant artikel gjort sig nogle overvejelser over både karakteren af udfordringerne og de mulige måder at håndtere dem på.

    Forståeligt nok ønsker politikere og andre beslutningstagere at udnytte de store mængder information, der — bl.a. som følge af digitaliseringen  — er til rådighed. Forskellige betegnelser, f.eks, “evidensbaseret beslutningstagning”, “data for politics” og  “governing by the number” har været anvendt om den type bestræbelser. Emnet er meget omfattende og berører mange former for informationssøgning og -behandling. Den officielle statistik er blot et af elementerne, men dog et af de væsentlige.

    Et af de markante træk i udviklingen i offentlig administration i de senere år  har været en privatisering af funktioner, der traditionelt har været anset for en del af det offentlige system. Postvæsen jernbaner og radio og TV er eksempler. Men det er også markant, at privatisering af den officielle statistik ikke har været forsøgt, og der er heller ikke er udsigt til, at det vil ske. Der ser ud til at være en generel erkendelse af, at den traditionelle officielle statistik er en vigtig del af et moderne samfunds infrastruktur. Eller sagt på en anden måde: der er forventninger til at den officielle statistik kan yde et vigtigt bidrag til til den information, beslutningstagerne har brug for. Det centrale spørgsmål er så, hvori forventningerne mere præcist består, og hvordan statistikmyndighederne kan leve op til disse forventninger. Radermacher søger at finde svaret ved at analysere den officielle statistiks fumktion og vilkår, både i et historisk og et nutidigt perspektiv og i lyset af nogle forventninger omkring den fremtidige udvikling.

    En af de vigtigste opgaver statistikmyndighederne skal løse er at sikre opretholdelse (eller måske i nogle tilfælde genoprettelse) af tilliden til den officielle statistik i en tid, hvor tilliden til autoriteter er faldende. En offentlig statistikmyndighed skal levere fakta, og det er i den forbindelse efter Radermachers opfattelse vigtigt at gøre sig klart, at fakta er et resulatat af en proces, dvs. at fakta er noget, der produceres. Råvaren for faktaproduktionen er data. Data kan f.eks. bestå i digitale registreringer, der kan være meget omfattende, men som ikke er direkte anvendelige som grundlag for beslutninger. De skal først omformes til fakta gennem en proces, der kan være både meget ressourcekrævende, herunder meget vidensintensiv. Men det er fakta — ikke data — der efterspørges af beslutningstagerne.

    En konsekvens af at fakta er produceret er at de som alle andre produkter kan være af forskellig kvalitet og normalt ikke kan være fuldkomne. Fakta er med andre ord ikke lig med sandheden. I det hele taget er sandhed ikke efter Radermachers opfattelse et hensigtmæssigt begreb i denne sammenhæng. Det hensigtsmæssige begreb er kvalitet. Fakta af høj kvalitet er ønskelige, og de fremkommer gennem en produktionsproces, der opfylder en række kvalitetskrav. Men de er aldrig perfekte, og det er heller ikke tilstræbt at gøre dem perfekte. Kvaliteten er et resultat af de ressourcer, der er anvendt på at producere dem, og indsatsen af ressurcer sker efter en afvejning af ønsket om høj kvalitet og begrænsning af produktionsomkostningerne. I sidste ende er denne afvejning en politisk beslutning. En af Radermachers bekymringer er, at der opbygges store forventninger til omfanget af de fakta, der kan leveres på grundlag af de enorme datatmængder den digitale udvikling skaber, men at forståelsen af kvalitetskravene og de omkostninger der er forbundet med høj kvalitet, ikke helt kan følge med. At der altså kan opstå forventninger om en både omfattende og billig statistik, som statistikmyndighederne ikke samtidig kan leve op til. Et dilemma, der helt sikkert  kan genkendes af mange andre institutioner.

    Et gennemgående træk i Radermachers overvejelser er en konstatering af at faktaproduktion er en omfattende proces der involverer mange typer af ressourcer og mange fag- og brugergrupper. Det bliver derfor vigtigt på produktionssiden både at forbedre eksisterende modeller for samarbejde mellem faggrupper og at udvikle nye. Men også i beslutningsprocessen er det nødvendigt med øget inddragelse af brugerne for at sikre, at forventningerne både til omfang og kvalitet er realistiske, og at de i videst muligt omfang opfyldes.

    Radermacher har øje for, at statistikmyndighederne er helt bevidste om både de mange krav og de mange muligheder, og også har iværksat initiativer der udnytter og udforsker mulighederne. Men en stor indsats er også nødvendig. Mister brugerne tilliden til kvaliteten af den officielle statistik bliver den irrelevant og vil ikke kunne overleve, samtidig med at de problemer, som den skulle  bidrage til at løse ikke bliver mindre. Samfundet får svært ved at undvære den officielle statistik, så det er et stort ansvar, der hviler på statistikmyndighederne.

    Referencer:
    Walter J. Radermacher : “Governing-by-the-numbers/Statistical governance: Reflections on the future of official statistics in a digital and globalised society”, Statistical Journal of the IAOS 35 , 2019 (link)

  • Danmarks Statistiks planer for 2020

    Danmarks Statistik præsenterede i begyndelsen af januar sine planer for det kommende år. Planerne skal realiseres inden for en økonomisk ramme, der dels består af en finanslovsbevilling (60 pct.) og dels af egne indtægter i form af projektilskud og salgsindtægter (40 pct.). De samlede indtægter i faste priser for 2020 forventes at ligge ca. 3 pct højere end i 2019, men hele stigningen kan tiskrives en forventning om en forøgelse af egne indtægter. Finanslovsbevillingen er derimod faldende. Bestyrelsen udtrykker i sine bemærkninger til arbejdsplanen bekymring over at bevillingen har været beskåret gennem en årrække, samtidig med at mulighederne for at skære i aktiviteterne begrænses af, at langt størstedelen af opgaverne bestemmes af EU-lovgivningen. Den frygter, at kvalitetssikringen og vedligeholdelsen af it-systemerne kan komme i fare.

    Kvalitetsproblemerne antydes i arbejsplanen i forbindelse med en planlagt fremrykning af offentliggørelsestidspunktet for nationalregnskabet. Fremrykningen er bl.a. muliggjort gennem tilsvarende fremrykninger af kildestatistikkerne til nationalregnskabet, men prisen bliver alligevel, at kvaliteten kun er omtrent den samme som hidtil.

    Med faldende finanslovsbevillinger kommer de projekter, der helt eller delvist finansieres — og besluttes — udefra , til at veje tungere. Flere af de nye initativer i arbejdsplanen tihører da også denne kategori. Det gælder f.eks en videreførsel af det grønne nationalregnskab, der finansieres af en særlig finanslovsbevilling,  og et projekt omkring FN’s verdensmål, der er resultatet af en aftale med Folketingets “2030-netværk”.

    Set i et fremtidsperspektiv er Danmarks Statistiks projekter omkring nye datakilder de mest interessante. Mere komplekse systemer for handel og finansiering skaber vanskeligheder for de traditionelle økonomske statistikker, og stigende fokus på byrden ved at deltage i statistiske undersøgelser truer kvaliteten bla. i skikkelse af faldende besvarelsesprocenter og krav om lettelse i respondentbyrden. Her virker en mere intensiv udnyttelse af de data, der skabes gennem elektronisk kommunikation, som en oplagt mulighed for at aflaste eller helt erstatte de traditionelle kilder. Et eksempel fra arbejdsplanen er en statistik om skibstrafik, baseret på de data fragtskibe udsender om deres position (AIS-data). Men der er meget, der skal afklares, før mulighederne for alvor kan udnyttes. Som et led i afklaringen af mulighederne afholder Danmarks Statistik den 23 januar en konference om emnet med titlen “Nye Datakilder – Muligheder og Udfordringer”.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2020”, januar 2020 (link)

  • Er de officielle statistikbureauers monopol truet?

    Engang, for ikke så længe siden, havde Danmarks Radio monopol på distribution af radio og TV. Telefonvæsenet og postvæsenet er andre eksempler på offentlige monopoler, der har mistet deres monopolstatus. Fra de andre nordiske lande er monopolet på salg af alkohol et godt eksempel. I modsætning hertil er den officielle statistik et eksempel på et offentligt monopol der indtil videre har overlevet.

    Men det er måske kun et spørgsmål om tid! Ulrik Rongved Amundsen — webredaktør for Norges officielle statistikbureau (SSB) — har i et et indlæg til  Nordisk Statistikermøde i Helsingfors præsenteret nogle overvejelser om statistikbureauernes fremtidige rolle i lyset af en tekniske og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen kan på lidt længere sigt udfordre for den hidtidige monopolstatus.

    Som Amundsen ser det, har statistikbureauernes rolle først og fremmest været, at tjene statens regerende elite med nødvendig information. Bureauernes funktion var (og er) at indsamle data, og ved anvendelse af statistiske teknikker at omforme de indsamlede rå data til nyttig og nødvendig indformation. Uden den statistiske information om samfundet vil det ikke være muligt at regere. Da statistikproduktion er kostbar og dataindsamling i mange tilfælde er afhængig af lovhjemmel, har statistikproduktionen været et naturligt statsmonopol. Men it-udviklingen er ved ændre vilkårene. Moderne kommunikation skaber data — oftest i form af såkaldte big data — der er kontrolleret af private virksomheder som Google og Facebook, og adgangen til teknikker til omformning af data til information, typisk i form af computerprogrammel, er blevet billigere. Statistikproduktion kræver ikke længere en solid skattefinansieret statskasse. Staten og dens eksperter ikke længere er så afhængige af statistikbureauerne og det betyder selvfølgelig en trussel mod deres eksistens.

    Nu kan kan jo sige, at hvis statistikbureaerne ikke længere er nødvendige, så er de en helt natulig udvikling, at de forsvinder eller indskrænkes betydeligt. Men Amundsens ærinde er at vise, hvordan statikstikbureuerne kan overleve, ved at tilpasse sig udviklingen. Det betyder i praksis, at fokus skal flyttes fra betjening af eksperter til betjening af almindelige borgere.   

    Den omstilling kan vise sig at blive vanskelig. Kulturen i statistikbureaerne er konservativ, og de ansatte er vænnet til samarbejdet med eksperterne. Amundsen frygter, at det bliver noget af en overvindelse for bureauerne at at skulle opbygge respekt og imødekommenhed overfor almindelige menneskers informationsbehov. Det er baggrunden for at artiklens titel taler om frygt og afsky (fear and loathing). Frygt for at blive overhalet af udviklingen og afsky for udsigten til at skulle flytte fokus fra eksperter til lægfolk.

    Heldigvis for bureauerne er der erfaringer der viser, at en sådan omstilling er mulig. Som forbilleder ser Amundsen det norske statsfjernsyn NRK og Vinmonopolet, der begge med stort held har formået at omforme sig fra at være politikerstyrede redskaber for hhv., kultur- og alkoholpolitik til at være forbrugerorienterede leverandører af underholdning og nydelsesmidler. Statistikbureauerne må ifølge Amundsen indstille sig på en tilsvarende omstilling. Først og fremmest ser han en mulighed og en opgave i at gøre statistikken let at finde, for det kan ikke forventes at brugeren vil bruge mange kræfter på søgeprocessen og at den er let at forstå, for det kan ikke forventes at bruger har forudgående viden om statistik. Ikke nogen nem opgave!

    Referencer
    Ulrik Rongved Amundsen:     “Fear and loathing in official statistics(or: The death of the expert as a target audience)” , Nordic Statistical Meeting, Helsinki 26-28/8 2019 (link)

  • USA’s statistiske system

    USA’s statistiske system er stærkt decentraliseret, med en produktion af officiel statistik, der er fordelt på mere end 100 forskellige enheder. Udviklingen er tydeligvis sket ved knopskydning — når et behov er opstået, har man etableret ny enhed — uden særlig fokus på fordelene ved koordinering. Det har naturligvis skabt problemer, og kongressen har da også gennem lovgivning søgt at skabe lidt mere overblik. Den vigtigste lov omhandlende den federale statistikproduktion blev oprindeligt vedtaget i 1980, men revideret 1995. Lovens officielle navn: “Lov om Begrænsning af Papirarbejde” (Paperwork Reduction Act”) antyder, at irritation over, at skulle indberette samme oplysninger til flere myndigheder har været en drivkraft bag loven. Yderligere rammer for den officielle statistik er fastlagt i andre love som “Lov om Beskyttelse af Fortrolig Information og om Statistisk Effektivitet” (Confidential Information Protection and Statistical Efficiency Act, CIPSEA) fra 2002, og  “Lov om Evidensbaseret Politisk Beslutningstagning” (Evidence-Based Policymaking Act) fra 2018 .

    Der er stor variation i størrelse og betydning af de mange officielle statistikprodu­center. En væsentlig del af den officielle statistikproduktion — 43 pct. målt ud fra de størrelsen af den finanslovbevillingen til statistikproduktion i 2016 — varetages af 13 såkaldte statistiske hovedmyndigheder (principal statistical agencies). De statistiske hovedmyndigheder er karakteriseret ved, at deres hovedformål er indsamling, behandling og analyse mm. af statistiske oplysninger. Langt den vigtigste er Folketællingebureaet (Bureau of the Census). Andre vigtige hovedmyndigheder er Det Nationale Center for Uddannelsesstatistik (National Center for Education Statistics), Det Nationale Center for Sundhedsstatistik (National Center for Heath Statistics),  Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik (Bureau of Labor Statistics) og Det Økonomiske Analysebureau (Bureau of Economic Analysis). De resterende 57 pct. af finanslovbevillingerne er fordelt mere end 90 institutioner, der ikke har statistikproduktion som hovedopgave, men som på finansloven modtager en bevilling øremærket til statistik. Hertil kommer produktion officielle statistikker som ikke har deres eget punkt på finansloven og statistikker produceret af enheder uden for den egentlige regering (executive branch), f.eks. Nationalbanken  (Federal Reserve).

    Folketællingerne, der som fastlagt i forfatningen afholdes hvert 10 år, spiller en helt grundlæggende rolle i den amerikanske statistik, og har været behandlet i en række tidligere indlæg((14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2917 og 23/5-2017). Næste folketælling afholdes i 2020.

    Lovgivningen etablerer tre vigtige værktøjer til koordinering og kvalitetssikring af den officielle statistik: et embede som chefstatistiker, et fællesråd for planlægningen af den officielle statistik (Interagency Council on Statistical Policy, ICSP) og en ramme for beskyttelse af den statistiske fortrolighed. Chefstatistikeren har det overordnede ansvar for og myndigheden til at koordinere og overvåge den officielle statistik. Hun (Nancy Potok) er formand for ICSP, der herudover som medlemmer har cheferne for de tretten statistiske hovedmyndigheder og  en enkelt repræsentant for de øvrige officielle statistikproducenter.

    I forbindelse med Donald Trumps tiltræden som USA’s præsident blev der fra nogle statistikere og statistikbrugere udtrykt bekymring for, at den nye administration ville svække kvaliteten af den officielle statistik, og måske ligefrem søge at manipulere den (se tidl. indlæg). Den debat kører stadig. Catherine Rampell, kommentator ved The Washington Post, mener at vigtige statistikproducenter som Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik og Det Økonomiske Analysebureau endnu har deres uafhængighed og troværdighed i behold, men at at andre områder, f.eks. miljøstatistikken og fattigdomsstatistikken, er truet.

    Referencer:
    Office of Management and Budget: “Statistical Programs of the United States Government, fiscal year 2018”  (link)
    National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine: “Principles and Practices for a Federal Statistical Agency” : Sixth Edition. Washington, DC: The National Academies Press. 2017 (link)
    US Government: “Strengthening Federal Statistics”, Kapitel 18 i Analytical Perspectives, Budget of the US Government Fiscal Year 2020, (link)
    Catherine Rampell: “The Trump Administration’s War on Statistics isn’t Slowing Down”, The Washington Post 23/5-2019 (link)

  • Data Science Campus

    I marts 2017 oprettede det britiske nationale statistikinstitut, Office for National Statistics (tidl. indlæg) en særlig enhed for forskning og uddannelse under navnet Data Science Campus (DSC). Enheden fik hjemsted i Newport i Wales, hvor Office for National Statistics har et af sine kontorer. Oprettelsen var et af resultaterne af anbefalingerne i den såkaldte Bean-rapport fra 2016 (tidl. indlæg), hvor professor Charles Bean leverede en samlet vurdering af den britiske økonomiske statistik og en række anbefalinger til forbedringer. I anledning af DSC’s toårsdag i marts 2019, blev en status for udviklingen i de første to år offentliggjort. 

    På udannelsessiden tilbyder DSC et omfattende program for videreuddannelse af offentligt ansatte, rækkende fra to-timers workshops til en 2-4 årig kandidatuddannelse som datanalytiker med særlig fokus på behovene i den offentlige administration, herunder den officielle statistik. Der tilbydes også overbygningsuddannelser for kandidater (post-graduate). 

    På udviklingssiden har DSC en række projekter kørende bl.a. om statistisk anvendelse af betalingsdata,  risiko for ensomhed, og bedre forståelse af hvad der kendetegner virksomheder med høj vækst. Blandt de afsluttede projekter kan nævnes dannelse af syntetiske data og forbedring af søgefunktionen på Office for National Statistics’ hjemmeside. DSC tilstræber en høj grad af åbenhed i sit arbejde og stiller det programmel, der udvikles, til rådighed for andre gennem GitHub.

    Referencer:
    Data Science Campus:     Hjemmeside, (link)
    Data Science Campus: “Our First Two Years”, (link)
    Data Science Campus: github side (link)

     

  • Nederlandenes statistiske system

    Den nederlandske officielle statistik er organiseret i et stærkt centraliseret system, hvor statistikmyndigheden  CBS (Centraal Bureau voor de Statistiek) er ansvarlig for langt størstedelen af statistikproduktionen. Selv i de enkelte tilfælde, hvor andre institutioner er involveret i produktionen af statistikken, sker formidlingen normalt gennem CBS, og med CBS son ansvarlig myndighed.

    Den officielle statistik er reguleret i en statistiklov, der ret detaljeret fastlægger opbygningen of organisationen, de forskellige statistikorganers opgaver, forholdet mellem regering og statistikmyndighed, og regler for dataindsamling og databeskyttelse. De fem centrale organer er Statistikmyndigheden (CBS),  Generaldirektøren for CBS,  Det Rådgivende Råd, Bestyrelsen og Ministeren (regeringen). Generaldirektøren udpeges af Ministeren, men det er Det Rådgivende Råd, der stiller forslag til en kandidat. Embedsperioden er højst ti år — i første omgang syv år men med mulighed for forlængelse i tre år. Generaldirektøren kan i embedsperioden kun afskediges efter samråd med Det Rådgivende Råd. Bestyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for Generaldirektørens virke.

    Ministeren udpeger medlemmerne af Bestyrelsen og Det Rådgivende Råd og godkender det årlige arbejdsprogram. Ministeren kan dog kun i særlige tilfælde afvise at godkende programmet. Ved ændringer i regler og lovgivning om statistik skal Ministeren først konsultere Generaldirektøren.

    Juridisk har CBS status om en autonom administrativ enhed (zelfstandig bestuursorgaan, ZBO). En ZBO er en institution, som er en del af den offentlige administration, men som har en udstrakt grad af selvstændig beslutningsmyndighed og et selvstændigt juridisk ansvar for sit virke. Den er er ikke hierarkisk underlagt en minister, selv om ministeren har nogle nærmere definerede beføjelser, f.eks. til at udpege ledelsen. En ZBO oprettes  ved lov og de generelle forhold omkring ZBO’er er reguleret i en særlig lov.  ZBO’er anvendes i Nederlandene i tilfælde, hvor en aktivitet forgår i offentligt regi, men hvor der ikke ønskes et direkte politisk ansvar for den løbende drift. Administration af køreprøver anvendes ofte som det typiske eksempel, men produktion af statistik er også et oplagt eksempel.

    Statistikloven giver CBS en udstrakt adgang til at anvende andre myndigheders administrative registre til statistikformål. CBS har også adgang til i statistikproduktionen at at anvende burgerservicenummer (BSN) — svarende til det danske CPR-nummer — f.eks. til samkøring af registre.  Til gengæld er adgangen til at indhente data direkte fra private virksomheder udtrykkeligt  begrænset til situationer, hvor det ikke er muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag gennem anvendelse a registrene.

    CBS har et godt internationalt ry. Nederlandske statistikere er meget aktive i det internationale statistiksamarbejde og har leveret vigtige bidrag til udviklingen af den officielle statistik. I Eurostats Peer Review Report fremhæves CBS som førende i Europa og i Verden.

    Referencer:
    Nederlandenes statistiklov: “Statistics Netherlands act”, (link).
    SCB: “Den nederlandske statistikmyndigheds hjemmeside”, (link)
    SCB: “Operational Management 2016” (link)
    Eurostat: “Peer Review Report – Netherlands”, 2015 (link)

  • USA’s budgetkrise rammer også den officielle statistik

    I lidt over en måned har en stor del af den amerikanske forbundsadministration nu været delvist lammet på grund af budgetstriden mellem præsidenten og kongressen. Det går natuturligvis også ud over den officielle statistik, men i lidt forskellig grad for de forskellige statistikområder. Faktatanken Pew Research Center har offentliggjort en oversigt over situationen og udsigterne for de vigtigste statistikker.

    Et af de helt store projekter i den amerikanske statistikverden er folketællingen, der skal afholdes i 2020. Den har i forvejen været udsat for budgetnedskæringer og andre problemer (se tidl. indlæg). I første omgang ser det dog ud til, at Folketællingskontoret (Census Bureau) kan fortsætte planlægningen i omkring halvanden måned på basis af tidligere bevilgede midler. Varer krisen længere kan planlægningen blive ramt. Folketællingekontoret producerer også andre statistikker, f.eks. om boligsalg og udenrigshandel. Disse statistikker er indstillet under budgetkrisen.

    Producenten af nationalregnskabet — Bureau of Economic Analysis — er lukket ned, så en planlagt offentliggørelse den 30. januar  af de første skøn for 2018 må nok udskydes. Også en række andre statistikproducenter er lukket i forbindelse med krisen. Det går bl.a. ud over landbrugsstatitsikken og kriminalstatistikken.

    Sundhedsstatistik, uddannelsesstatitik og energistatistik kan fortsætte fordi bevillingerne til producenterne var på plads inden budgetkrisens udbrud. Den del af den finansielle statistik, der leveres af Centralbanken (The Federal Reserve) kan også fortsætte, da Centralbanken ikke er afhængig af bevillinger fra kongressen.

    Referencer:
    Drew Desilver: “The Data Casualities of the Federal Government Shutdown”, Pew Research Center 9/1-2019 (link)

  • Danmarks Statistiks planer for 2019

    Den 1. juli 2018 trådte en ny statistiklov for Danmark i kraft (se tidl. indlæg 30/1-2018 og  26/6-2018). Implementeringen af den nye lov er naturligvis et af punkterne på Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2019, der udkom den 7/1-2019. Loven fastlægger en præcis betydning af begrebet Officiel Statistik, som herefter omfatter statistik, der dels er produceret af offentlige myndigheder, og dels overholder en række kvalitetskrav, der bl.a er formuleret i EU’s Adfærdskodeks. Danmarks Statistik skal overvåge overholdelsen af kvalitetskravene, og etablerer i den forbindelse en samlet oversigt over den officielle statistik. Det er frivilligt for en statistikproducerende myndighed, om den vil tilmelde sine statistikker til ordningen, og derved acceptere overvågningen fra Danmarks Statistik. Men man må håbe på mange tilmeldinger, så oversigten over den officielle statistik kan blive et nyttigt redskab for statistikbrugere, der ellers kan have svært ved at vurdere kvaliteten af et statistikprodukt.

    Blandt de planlagte nye statistikprodukter vil jeg fremhæve to: Livsindkomster og Kulturvaneundersøgelsen. Statistik om livsindkomster bliver baseret på et nyetableret register, der kommer til at indeholde data hentet fra eksisterende registre, for alle personer, der siden 1980 i en periode har været skattepligtige i Danmark. Registret er også tænkt som et redskab for forskere. Kulturvaneundersøgelser har været gennemført tidligere, men den seneste vedrører 2012. Den nye undersøgelse vil omhandle 2018. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Danmark Statistik.

    Big Data (se tidl. indlæg 26/4-2016) anvendes i stigende omfang som grundlag for officiel statistik. I opgørelsen af forbrugerprisindekset har Danmarks Statistik anvendt stregkodedata siden 2016 (se tidl. indlæg 12/2-2016), men i 2019 vil anvendelsen bliv udvidet til flere varegrupper. Anvendelsesområdet for big data forventes udvidet i 2019 med inddragelsen af to nye datakilder: el-målerdata og navigationsdata for søfarten (AIS-data). Danmarks Statistik indgår også i et forskningssamarbejde om anvendelse af Big Data i biomedicinsk forskning.

    Danmarks Statistiks bestyrelse  gør i sine bemærkninger til arbejdsplanen opmærksom på to forhold, som har afgørende betydning for planens indhold. Det ene er, at langt størstedelen af statistikken er styret af EU-krav, og at omfanget af disse krav er stadigt stigende. Det andet er, at den løbende bevilling i en periode er blevet beskåret med 2  pct. årligt. Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at det heraf følgende ressourcepres kan få en negativ virkning på statistikkens kvalitet.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2019”, Danmarks Statistik 2019 (link)
    Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, Eurostat 2017 (link)

  • Frankrigs statistiske system

    Poduktionen af Frankrigs officielle statistik er organiseret i et funktionelt decentraliseret  system, hvor aktiviteterne er fordelt mellem ca. 16 ministerielle statistiske departementer og et nationalt statistikinstitut, Det Nationale Institiut for Statistik og Økonomiske Studier (Institut national de la statistique et des études économiques – INSEE). Hvert af de ministerielle  departementer, varetager statistikken inden for deres ministeriums fagområde. F.eks. har landbrugsministeriet et statistisk kontor, der tager sig af landbrugsstatistikken og undervisningsministeriet et kontor, der tager sig af uddannelsesstatistikken. Enkelte statistikområder, f.eks. folketællingen, varetages direkte af INSEE.  INSEE og de ministerielle statistiske departementer udgør tilsammen den Offentlige Statistiske Tjeneste — Service statistique public (SSP).

    Det samlede officielle statistiske system omfatter udover SSP yderligere to institutioner: Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, CNIS) og Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). CNIS er et fælles forum for brugere og producenter af officiel statistik, og ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af lovgivning og andre regler vedr. statistikproduktion.  En summarisk oversigt over systemet er vist nedenfor.

    Oversigt over Frankrigs officielle statistik

      Institution  Vigtigste opgaver
    Den Offentlige Statistiske Tjeneste (SSP) INSEE
    • Koordination af arbejdet i SSP
    • Folketællingen
    • Internationalt samarbejde
    Ministerielle statistiske departementer (SSM)
    • Statistikproduktion inden for ministeriets område
    • Statistisk rådgivning til ministeriet
    Det Nationale Råd for Statistisk Information (CNIS) 
    • Forum for brugere og producenter af officiel statistik
    • Årlig arbejdsplan for officiel statistik
    Den Offentlige Statistikmyndighed (ASP) 
    • Kontrol af overholdelse af de centrale principper for officiel statistik

    Ministeriernes statistiske tjenester (Services statistiques ministeriéls, SSM) har som hovedopgave at fremstille og publicere officiel statistik indefor deres moderministeriums område og at yde statistisk bistand til ministeriets forvaltning. Oprettelse af en SSM sker ved dekret, og INSEE offentliggør en liste over dem. Der er i øjeblikket 16 SSM’er på listen.

    INSEE’s vigtigste funktion er at koordinere arbejdet i SSP. Herudover varetager  INSEE som national statistikmyndighed Frankrigs internationale statistiske samarbejde, hvor samarbejdet i EU naturligvis er det dominerende element. I den forbindelse har INSEE ansvaret for overholdelsen af EU’s statistiklovgivning. INSEE har også sine egne statistikområder, som f.eks. folketællingen.

    Producenter og brugere af den officielle statistik samles i Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, eller CNIS) . Rådet fungerer som forum for diskussion om udviklingen af den officielle statistik og spiller en rolle i opstillingen af de årlige arbejdsplaner.

    De statistiske tjenester overvåges løbende af en særlig institution — Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af de centrale principper for officiel statistik som faglig uafhængighed, metodisk stringens og respekt for etiske principper. Institutionen skal høres i forbindelse med alle lovforslag omkring officiel statistik, og den kan på eget initiativ udtale sig om alle sager inden for dens kompetenceområde. En gang årligt forestår institutionen en høring af formanden for CNIS og af generaldirektøren for INSEE.

    I Eurostats Peer Review Report for Frankrig fremhæves en stærk fælles kultur blandt de ansatte i SSP. Rokeringer mellem INSEE og SSM’er forgår gnidningsløst og er en del af karrieresystemet for statistikere. Forfremmelser og rokeringer indenfor systemet koordineres af INSEE. Rapporten vurderer, at den franske officielle statistik er af høj kvalitet, og ser den fælles kultur og korpsånd som en væsentlig del af årsagen.

    Referencer:
    Autorité de la statistique publique: Hjemmeside (link)
    Cairn: Contrepoint – L’organisation de la statistique publique en France (link)
    CNIS: Hjemmeside (link)
    Eurostat: Peer Review Report — France, februar 2015 (link)
    Gouvernement.fr: Statistics (link)
    INSEE: Hjemmeside (link)
    INSEE: Liste over ministeriernes statistiske departementer, (link)