Kategori: Statistiksystemet

I et post-faktuelt samfund giver statistik naturligvis ikke megen mening. Fakta og statistik er tæt forbundne, og forsvinder interessen og behovet for fakta, så må det samme nødvendigvis ske for statistikken. Nu er det vel trods alt svært at forestille sig, at behovet for reel viden vil forsvinde, selv om fakta-resistens bestemt ikke er et ukendt fænomen, men måske er der en udvikling i gang, hvor den viden der repræsenteres af den traditionelle officielle statistik, bliver fortrængt af andre typer af viden produceret af andre typer af vidensproducenter. Et slags post-statistisk samfund.

Det hævder i hvert fald William Davis (sociolog og økonom), og det er efter hans opfattelse en udvikling, som giver grund til frygt. Den frygt begrunder han grundigt i en artikel i den britiske avis The Guardian under overskriften “How statistics lost their power — and why we should fear what comes next”.

Med eksempler navnlig fra USA og UK mener han at kunne påvise, at tilliden til den officielle statistik er dalende. Historisk har den officielle statistik været et vigtigt redskab for regeringernes beslutninger, og følgerne vil være alvorlige, hvis det redskab mistes, fordi tilliden forsvinder. Han er opmærksom på, at den officielle statistik har nogle udfordringer, der kan begrunde en kritisk holdning, men frygter konsekvenserne af en overdreven mistillid. Risikoen er, at mistillid i store del af befolkningen — også selv om den er overdreven eller ubegrundet — kan få politikere til afstå fra at anvende pålidelig statistisk viden, og i stedet basere sig på populære, men beviseligt forkerte, påstande.

En anden trussel ser han i, at den traditionelle officielle statistik, der er baseret på organiseret indsamling af data, fortrænges af en ny type viden baseret på automatisk dannede data (big data). Det kan f.eks. være data indsamlet fra sociale internetbaserede medier eller fra registreringer om anvendelse af betalingskort eller mobiltelefoner. Denne type data er velegnede til at registrere ændringer i og udbredelse af holdninger og følelser, hvilket kan være nyttigt ved beslutninger  i forbindelse med markedsføring, herunder markedsføring af politiske kandidater og partier. Frygten er naturligvis, at der sker en forskydning af det politiske beslutningsgrundlag fra reel viden om samfundsforholdene til mere eller mindre tilfældige ikke rationelle følelser og holdninger.

Det er også et demokratisk problem, at i modsætning til den traditionelle officielle statistik så vil den nye type viden ikke uden videre blive offentliggjort. Traditionel officiel statistik er så kostbar, at det stort set kun er stater, der både har tilstrækkelige midler og tilstrækkelig interesse i resultaterne, til at forestå produktionen. Og det anses normalt for at være statens forpligtelse at offentliggøre resultaterne. For den nye type viden er det mere adgangen til data og ikke omkostningerne, der afgør, hvem der kan producere den. Og producenterne vil ikke nødvendigvis føle sig forpligtet til at offentliggøre. Tværtimod kan de have en legitim kommerciel interesse i hemmeligholdelse.

Danmarks Statistik redegør hvert år i januar for sine planer for det kommende år. Planerne for 2017 er beskrevet i Arbejdsplan 2017, der udkom den 6. januar. Den årlige arbejdsplan er forankret i femårsplanen Strategi 2020, der omfatter perioden 2015-2020. Strategi 2020 har tidligere været behandlet i denne blog.

Ny Statistiklov

En ny statistiklov er under udarbejdelse. Den nye lov vil mere generelt omhandle officiel statistik, hvor den nuværende er koncentreret om Danmarks Statistiks virksomhed. Der må også forventes opstramninger af kravene til uafhængighed og kvalitet, bl.a. for at leve op til kravene i EU’s statistikforordning.

Et udkast til loven forventes at blive sendt i høring i foråret 2017, og den endelige vedtagelse er planlagt til Folketingsåret 2017/2018.

Nye, bedre og hurtigere statistikker

En række helt nye statistikker stiles i udsigt, bl.a.

• En fondsstatistik, der skal belyse fondenes uddelinger.
• Et timelønindeks, der skal belyse lønudviklingen for en branche, korrigeret for mængdeændringer, f.eks. i form af ændring af personalesammensætningen.
• Et prisindeks for andelsboliger

For flere af de eksisterende statistikker sker der udvidelser. Det gælder bl.a. socialstatistikken og det grønne nationalregnskab. For den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) og visse erhvervstatistikker vil tidspunktet for offentliggørelse blive fremrykket.

Nye datakilder

Big data (se tidligere indlæg) kan dels erstatte eksisterende datakilder — helt eller delvist — og dels danne grundlag for nye typer af statistik. Bl.a håber man at øget brug af stregkodedata fra supermarkeder både kan reducere svarbyrden for indberetterne og øge statistikkens kvalitet. Danmarks Statistik deltager i internationale projekter om anvendelse af big data til opgørelser af energiforbrug, skibstrafik og emissioner.

Betænkeligheder

Danmarks Statistiks styrelse har godkendt arbejdsplanen, som det foreskrives i Lov om Danmarks Statistik. Men selv om Styrelsen giver udtryk for generel tilfredshed med arbejdsplanen, så udtrykker den også bekymring over mulighederne for på lidt længere sigt at opretholde ambitionsniveaet. Især efterspørger den en langsigtet løsning på problemer omkring implementering af fremtidige EU-krav. Den er også bekymret for det grønne nationalregnskabs fremtidige finansiering, og endelig frygter den, at en utidssvarende it-struktur kan skabe problemer for bl.a. nationalregnskabet og statistikbanken.

Charles Bean — professor i økonomi ved London School of Economics — har udarbejdet en ganske omfattende rapport om den britiske økonomiske statistik, hvor statistikkens nuværende tilstand og fremtidige muligheder vurderes. Rapporten, der udkom i marts 2016, er bestilt af regeringen, navnlig foranlediget af en erkendelse af at den seneste økonomiske udvikling, herunder digitaliseringen, har gjort måling af produktivitet stadig vanskeligere.

Et gennemgående træk i rapporten er nødvendigheden af statistik af høj kvalitet, og af at brugerne har tillid til at statistikproducenterne lever op til kvalitetskravene. Hovedkonklusionen er, at det nationale britiske statistikinstitut — Office for National Statistics, ONS — både leverer statistik af høj kvalitet og nyder udbredt tillid blandt brugerne. Men Bean er også af den opfattelse, at der er områder, hvor den britiske økonomiske statistik ikke lever op til internationale standarder.

Rapporten opregner syv udfordringer, som kan begrænse statistikens kvalitet:

1. Stigende problemer med opgørelsen af bruttonationalproduktet
2. Behov for en bedre statistisk dækning af produktionen af tjenesteydelser
3. Bedre forståelse af finansielle sammenhænge
4. Udarbejdelse af regional statistik
5. Registrering af aktiviteten på et dynamisk arbejdsmarked
6. Måling af fysisk kapital (kapitalapparatet)
7. Bedre data for ejendomsmarkedet

To vigtige faktorer bag udfordringerne er tjenesteydelsernes stærkt stigende andel af produktionen, på bekostning af den traditionelle vareproduktion, og digitaliseringen af økonomien. Et centralt emne i rapporten er derfor, hvordan den statistiske belysning af produktionen af tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, kan forbedres.

Sammenfattende opstiller Beans 24 konkrete handlingsforslag grupperet under tre overskrifter: måling af økonomien, statistikkontorets formåen og effektivitet og styringen af statistikken. Blandt forslagene kan nævnes: iværksættelse af et arbejdsprogram til vurdering af måleproblemer i tilknytning til den digitale økonomi (anbefaling 3),  offentliggørelser skal indeholde klare og tydelige kommentarer til kvaliteten (anbefaling 7),  fjerne juridiske hindringer for statistisk anvendelse af administrative data (anbefaling 10) og bedre sikring af statistikkens uafhængighed (anbefaling 19).

Under titlen Strategi 2020 har Danmarks Statistik offentliggjort sine overordnede planer for årene frem til 2020. Planerne beskrives under fem hovedtemaer og for hvert hovedtema opstilles en række målsætninger. Nedenfor er givet en oversigt over de fem temaer og  nogle eksempler på målsætninger.

Det er tanken, at strategiplanen skal opdateres hvert andet år. Den mere konkrete opfølgning af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, som lov om Danmarks Statistik forpligter institutionen til at udarbejde. Arbejdsplanen for 2016 blev offentliggjort den 5. januar 2016.

Danmarks Statistiks aktiviteter skal foregå inden for rammerne af en arbejdsplan, fastlagt af institutionens styrelse. Det fremgår af Lov om Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks Arbejdsplan for 2016 blev godkendt af Styrelsen den 8. december 2015 og offentliggjort den 5. januar 2016.

Overordnet set er det mest centrale punkt i årets arbejdsplan forberedelserne til en ny lov om Danmarks Statistik, der skal erstatte den nuværende fra 1966. Planerne skal bl.a. ses i lyset af nye EU-regler. Det forventes, at et lovudkast kan foreligge inden udgangen af 2016.

For de eksisterende statistikker stilles der en række forbedringer i udsigt. En af dem er større fokus på meget store virksomheder — de såkaldte forretningskritiske virksomheder. Det står allerede nu klart, at denne indsats vil betyde, at der skal offentliggøres reviderede tal for betalingsbalancen og nationalregnskabet i efteråret 2016. Blandt andre planlagte forbedringer kan nævnes en hurtigere regnskabsstatistik, hurtigere opgørelser af BNP, udvidelser af det grønne nationalregnskab, nye statistikker om kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet og nye producentprisindeks for bygge- og anlægsvirksomhed.

Fremover vil analyser komme til at indgå med større vægt i Danmarks Statistiks virksomhed. I den forbindelse er der blevet etableret en analysefunktion. Bl.a er planlagt en analyse af husholdningernes formuer.

Navnlig til brug for forskere etableres et erhvervsstatistisk datavarehus, der skal indeholde data om de enkelte firmaer. Som eksempel på en mulig anvendelse af et sådant datavarehus nævnes belysning af sammenhængen mellem jobskabelse og produktivitet. For studerende planlægges særlige tilbud om dataadgang og sparring fra Danmarks Statistiks medarbejdere i forbindelse med specialeskrivning.

I arbejdsplanen for 2016  beskrives hovedlinjerne i det det arbejde, der forventes udført i det kommende år. De lidt større liner beskrives i Strategi 2020, som arbejdsplanen forudsættes at understøtte. Strategi 2020 udkommer den 15. januar 2016. Flere detaljer om arbejdet med de enkelte statistikområder kan findes i statistikprogrammet, der udkom samtidig med arbejdsplanen.

Hvert år i december offentliggør Danmarks Statistik en resultatplan for det kommende år. Planen for 2016 udkom den 18. december 2015. Formelt er planen en aftale mellem Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet, som Danmarks Statistik organisatorisk hører under, så planen er underskrevet (påtegnet) af rigsstatistikeren — Jørgen Elmeskov — og Social- og Indenrigsministeriets departementschef — Sophus Garfiel

Planen indholder en række forholdsvis præcise mål for, hvad Danmarks Statistik skal opnå i 2016. Set fra en statistikbrugers synspunkt er de mest interessante mål en fremrykket offentliggørelse af en række centrale statistikker. De vigtigste er:

• Første opgørelse af den kvartalsvise vækst i BNP skal fremover (fra 2017) offentliggøres efter 45 dage mod nu 60 dage.
• En ny foreløbig regnskabstatistik for private byerhverv skal offentliggøres 10 måneder efter årets udgang. Den skal supplere den endelige regnskabsstatistik, der skal fortsat skal  udkomme efter 17 måneder.
• Offentliggørelsen af den årlige lønstrukturstatistik, der i 2015 blev fremrykket fra 11 til 9 måneder efter årets udløb, fremrykkes yderligere til 8½ måned.

Andre mål vedrører driftsøkonomiske punkter som effektivisering af produktionen og overholdelse af budgetter, og et mål går ud på at brugere og respondenter i 2016 skal opleve Danmarks Statistik som mindst lige så brugervenlig som i 2015. For respondenterne stilles der en reduktion i indberetningsbyrden i udsigt. Endelig lægges der op til, at der i løbet af 2016 skal forberedes en revision af Lov om Danmarks Statistik.

Når året er gået, vurderes det i hvilken grad planen er opfyldt, og graden af opfyldelse har betydning for, hvor meget rigsstatistikeren får udbetalt i resultatløn.

I dag, den 20. oktober,  er det i FN’s kalender international statistikdag — en god lejlighed til at overveje og påskønne den betydning officiel statistik har for udviklingen og styringen af alle verdens samfund. Dagen er proklameret af FN’s generalforsamling, som en opfølgning på en tilsvarende begivenhed i 2010.  Generalforsamlingen har også besluttet, at den internationale statistikdag fremover skal fejres den 20 oktober hvert femte år. Temaet for statistikdagen i 2015 er bedre data, bedre liv.

Der sker ingen særlig markering i Danmark.  Selv Danmarks Statistik forbigår dagen i tavshed. Det skyldes nok, at den officielle statistiks betydning i Danmark er generelt anerkendt, og at  der derfor ikke ses noget behov, for en særlig markering. 

Heller ikke i de øvrige nordiske lande lægges der særlig vægt på dagen, med undtagelse af Island, hvor statistikbureauet på har annonceret, at de vil lancere en ny og forbedret  hjemmeside i dag. Blandt initiativer i de øvrige europæiske lande kan nævnes, at tyske statistikbureau markerer dagen med introduktionen af  en ny statistikportal, særligt henvendt til studerende (StatistikCampus).

Statistikdagen markeres ikke blot af officielle statistikproducenter. F.eks. har det britiske Royal Statistical Society har en række initiativer på dagen. Bl.a. udgives et særnummer af tidsskriftet Significance, som Royal Statistical Society udgiver sammen med American Statistical Association.  I Schweiz afholder Schwiss Statistical Society  en konference om “Better Data, Better Lives”, statistikdagens tema.

OECD’s Verdensforum for Statistik, Viden og Politik indleder i dag en tredages konfererence i Guadalajara i Mexico under overskriften “Transforming policy, changing lives”.   Emnet er hvordan de fremskridt, der i de senere år er gjort i forbindelse med måling af velfærd og levevilkår, kan  nyttiggøres i politiske tiltag til forbedring af levevilkårene for befolkningerne i verdens lande.

På konferencens hjemmeside kan  kan indlæggene følges direkte medens de foregår (livestreaming), og der vil også efterfølgende vil der være adgang til at afspille indlæggene.