Kategori: Statistiksystemet

Regeringen har fremsat et forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik. Det egentlige formål med ændringerne er, at bringe loven i overensstemmelse med EU’s forordning om statistik (se tidl. indlæg). Lovforslaget blev fremsat den 29 november 2017. Det forventes at ændringerne vedtages i Folketinget den 8. februar, og at den nye lov træder i kraft den 1. juli. Hverken udkastet til betænkning eller debatten i Folketinget under førstebehandlingen afspejler uenigheder mellem partierne om loven. Der er i Folketinget udbredt enighed om rammerne for produktionen af den officielle statistik.

EU-reglerne kræver, at hver medlemstat udpeger et organ — den nationale statistikmyndighed — der er ansvarligt for det statistiske samarbejde med Kommisionen. Danmarks Statistik har hele tiden haft den rolle, men nu bliver den udtrykkeligt  fastlagt i loven.

Et af de vigtigste krav i EU’s statistikregler er, at den nationale statistikmyndighed skal være fagligt uafhængig af  regering og andre institutioner. Sådan har det også i praksis været under den hidtidige lov, men i den nye lov bliver det gjort mere klart. Rigstatistikerens ansvar og rolle som daglig leder bliver  gjort tydeligere, og ministerens rolle bliver indskrænket. I den hidtidige lovs § 3 er opregnet en række beføjelser til ministeren, hvor  § 3 i den nye lov er ganske kort og kun fastlægger ministerens pligt til at sikre finansieringen af statistikken og at føre tilsyn med Danmarks Statistiks interne forvaltning.

Den overordnede ledelse af Danmarks Statistik ligger fortsat hos en bestyrelse — der i den hidtidige lov kaldes Styrelsen — men antallet af medlemmer udvides fra 7 til 8 medlemmer. Rigsstatistikeren er født medlem både efter den nuværende og den nye lov, og de øvrige medlemmer beskikkes af ministeren, men efter den nye lov skal beskikkelsen ske efter indstilling af rigsstatistikeren. Ved stemmelighed er rigsstatistikerens stemme afgørende. Alt i alt en styrkelse af rigsstatistikerens rolle.

Statistik produceret af Danmarks Statistik er underlagt ret detaljerede internationale regler for kvalitet. Om statistik af høj kvalitet produceret af offentlige myndigheder har man længe anvendt betegnelsen officiel statistik (denne blogs hovedfokus), men det har ikke altid været klart, hvornår statistik produceret af andre end Danmarks Statistik levede op til kravene. Den nye lov indfører begrebet officiel offentlig produceret statistik om denne type statistik, og pålægger Danmarks Statistik at offentliggøre og vedligeholde en liste over de omfattede statistikker. Det er op til de enkelte statistikproducenter om de ønsker optagelse på listen, men de skal i så fald overholde retningslinier fastlagt af Danmarks Statistik på grundlag af de internationale regler, og Danmarks Statistik skal føre tilsyn med at reglerne overholdes.

Referencer:
Forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik, Folketingstidende A Lovforslag nr. L 110 (link)
Referat af første behandling af forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik, Folke-tingstidende F,  7. dec. 2017 (D), s. 53-56 (link)

Danmarks Statistiks Styrelse fastlægger hvert år rammerne for institutionens arbejde i en arbejdsplan. Arbejdsplanen for 2018 blev offentliggjort 8/1-2018. Samtidigt med Arbejdsplanen udgives Statistikprogrammet, der er en samlet oversigt over statistikprodukterne. Arbejdsplanen er krævet i lov om Danmarks Statistik, men udover arbejdsplanen udarbejder Danmarks Statistik også en strategiplan, der rækker fem år frem, som en overordnet ramme for arbejdsplanen. Strategiplanen revideres hvert andet år, og den seneste, Strategi 2022, udkom 15. december 2017.

I både strategiplanen og abejdsplanen er målene ordnet i fem hovetemaer. I oversigten nedenfor er vist nogle af de vigtigste af målene fra de to planer for de fem temaer:

Metadata er data, der beskriver og forklarer indholdet af tabellerne, f.eks. begrebsforklaringer og klassifikationer. Det er især adgangen fra hjemmesiden til de forskellige klassifikationer — f.eks. af brancher og uddannelser — der efter planen skal gøres nemmere.

Den opdaterede lov om Danmarks Statistik, der efter planen skal træde i kraft den 1. juli, vil jeg behandle i et blogindlæg i slutningen af januar. En af nyskabelserne er, at begrebet officiel statistik, der jo er denne blogs centrale tema, bliver præciseret i loven. Statistik produceret af offentlige myndigheder vil kunne anvende betegnelsen officiel statistik, hvis de er tilmeldt en ordning, hvor opfyldelsen af kvalitetskravene overvåges. Ordningen administreres af Danmarks Statistik.

Arbejdsplanen og statistikprogrammet afspejles også i Resultatplanen for 2018, der er grundlaget for rigsstatistikerens resultatløn. Den er derfor udformet som en kontrakt underskrevet af rigsstatistikeren og departementchefen for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Målene er her meget konkret beskrevet, så det er nemt at afgøre om de er opfyldt, og sprogbrugen kan være lidt teknisk og indforstået. Vurderingen af om målene fra Resultatplanen er opfyldt bliver præsenteret i Årsrapporten, der udkommer i marts, året efter rapporteringsåret. Årsrapporten indeholder også en række oplysninger om Danmarks Statistiks regnskab.

Referencer:
Danmarks Statistik: Strategi 2022 (link)
Danmarks Statistik: Resultatplan 2018 (link)
Danmarks Statistik: Arbejdsplan 2018 (link)

Sammenlignet med det danske statistiske system afviger UK’s system mest spektakulært ved at være stærkt decentraliseret, dvs. ansvaret for og produktionen af den officielle statistik er fordelt på flere institutioner, hvor det danske system er centraliseret omkring Danmarks Statistik. Ansvaret er ikke blot fordelt på en række fælles UK-institutioner, men også de selvstyrende områder, Skotland, Wales og Nordirland, har selvstændige kompetencer på området. Fælles for det danske og det britiske system er, at statistikken produceres ud fra rent statistikfaglige hensyn, og at regeringen ikke kan påvirke de faglige beslutninger. Det træk deler  de to systemer med statistiksystemerne i alle udviklede lande.

Det juridiske grundleg for UK’s statistiske system er fastlagt i den britiske statistiklov, Statistics and Registration Service Act.  Systemet bliver af et af dets centrale organer — UK Statistics Authority —  defineret som

“alle organisationer og personer, der er ansvarlige for produktion af officiel statistik i UK”

Som definitionen antyder, så er det et meget omfattende og komplekst system. I figuren herunder har jeg forsøgt give en meget summarisk og stærkt forenklet oversigt over systemets mest centrale dele. En officiel og meget mere omfattende organisationplan kan findes her.

Centralt i systemet står UK Statistics Authority (Statistikmyndigheden), hvis bestyrelse er ansvarlig for at fremme og beskytte den officielle statistik. Institutionen arbejder uafhængigt af regeringen og refererer direkte til UK’s parlament, det skotske parlament, den wallisiske nationalforsamling og den nordirske parlamentariske forsamling. Den løbende varetagelse af Statistikmyndighedens opgaver er fordelt mellem  Office for National Statistics (ONS), som varetager den direkte statistikproduktion, og Office for Statistics Regulation, som fastlægger de faglige og etiske regler for statistikproduktionen, og overvåger overholdelsen af dem. ONS er langt den største producent af officiel statistik og har også — så længe det varer — en rolle som nationalt statistikbureau i EU’s statistiske system (se tidligere indlæg).

Government Statistical Service sorterer ikke direkte under UK Statistics Authority. Institutionen beskrives som et fællesskab af alle som arbejder med indsamling, produktion og formidling af officiel statistik for UK. Medlemmerne omfatter ansatte i ONS, de fleste regeringskontorer, og administrationerne i de hjemmestyrede områder.

Øverst i personhierarkiet står formanden for UK Statistiks Authorithy, men i det løbende arbejde spiller chefstatistikeren (the National Statistician) den mest centrale rolle. Han er medlem af Statistikmyndighedens bestyrelse og fungerer samtidig som dens administrerende direktør og som chef for ONS. Herudover er han den britiske regerings centrale statistiske rådgiver, og han er leder af Government Statistical Office, der som nævnt ikke er underlagt Statistikmyndigheden.

Referencer:
UK Statistics Authority: Hjemmeside (link)
UK Statistics Authority: UK Statistical System (link)
Office for National Statistics: Hjemmeside (link)
Office for National Statistics: Organisationsplan (link)
Government Statistical Service: Hjemmeside (link)

Norges officielle statistikbureau — Statistisk centralbyrå, SSB — er ikke blot producent af officiel statistik, men har også en forskningsafdeling, der omfatter ikke mindre end 75 personer. Eller omfattede skal men måske snart sige, for SSB har besluttet at nedskære antallet til 50. De 25, der ikke længere skal forske, overflyttes til andre afdelinger i SSB.

SSB begrunder omstruktureringen med, at der i højere grad skal skelnes mellem forskning og analyse. Forskningsafdelingen skal fortsat levere forskning på højt niveau, og de tilknyttede forskere skal publicere i anerkendte internatonale tidsskrifter. De analyseopgaver, som forskningafdelingen hidtil også har varetaget, skal derimod flyttes ud i statistikafdelingerne. SSB lægger vægt på, at der er tale om overførsel af værdifuld kompetence til statistikafdelingerne, men forskerne selv,  eller i hvert fald nogle af dem, opfatter det som en degradering, selv om de beholder både løn og titel.

I den norske politiske verden har SSB’s beslutning vakt en del røre, og politikere fra flere partier har udtrykt bekymring for, at tilliden til troværdigheden og kvaliteten af SSB’s bidrag til den politiske beslutningsproces vil blive svækket af den planlagte omlægning. Finansministeren, som er politisk chef for SSB, har også grebet ind og foranlediget, at omlægningen nu er stillet i bero, i hvert fald en uges tid.

Forskningsdirektøren i SSB — Kjetil  Telle — ser den opsigt, sagen har vakt, som en bekræftelse af at SSB er en central institution for det norske samfund, men indrømmer dog, at han gerne havde set det manifesteret på en anden måde.

Referencer:
Statistisk sentralbyrå: Endringer i Forskningsavdelingen (link)
NRK: SSB-rokeringer (link)

Eurostat har sammen med  Europæisk Center for Politisk Strategi (EPSC, et rådgivende udvalg direkte under Kommisionens formand) etableret et forum under overskriften Power from Statistics. Formålet er at samle fremtrædende repræsentanter for forskellige sider af samfundet med henblik på, at de kan inspirere og rådgive producenterne af den officielle statistik om fremtidige behov og mulighederne for at imødekomme dem.

Under overskriften Power from Statistics har der i dette forum været afholdt fem rundbordsmøder med deltagelse af personer med interesse i officiel statistik som f.eks. erhvervsledere, universitetsforskere, eksperter fra tænketanke, politkere og statistikere fra de officielle statistikinstititutter. Emnerne for de fem møder har været: Migration, Globalisering, Nye forretningsmodeller og nye økonomiske modeller, Bæredygtig udvikling og Statistik, videnskab og samfund. Ideen bag rundbordsmøderne har ikke været at finde løsninger, men at udpege emner, der fortjener en grundigere undersøgelse.

Diskussionerne på rundbordsmøderne har resulteret i 28 artikler, skrevet af deltagerne i møderne, og en sammenfattende perspektivrapport — Power from Statistics; Data, Information and Knowledge. Med perspektivrapporten som grundlag, blev der afholdt en konference i Bruxelles i dagene 18. og 19. oktober. Konferencen kunne følges gennem webstreaming, og den resulterende video vil senere blive tilgængelig online.

Referencer:
Power From Statistics, Hjemmeside (link)
Power from Statistics; Data, Information and Knowledge, Perspektivrapport 2017, (link)
Power form Statistics, Konferencens hjemmeside (link)

BBC har flere gange modtaget Royal Statistical Society’s årlige pris for fremragende statistisk journalistik. I det hele taget har BBC et godt ry som pålidelig vidensformidler, også når det gælder viden i form af statistik. Ikke desto mindre besluttede institutionens ledelse (The BBC Trust) i 2015 at iværksætte en undersøgelse specielt om BBC’s upartiskhed ved behandlingen af statistik. Til at gennemføre undersøgelsen blev nedsat et ekspertpanel, med  Dame Jil Matheson — tidligere britisk statistikchef — som formand. Panelets rapport, Making Sense of Statistics udkom i august 2016.

Hovedlinien i rapporten er, at BBC gennemgående behandler statistik på en udmærket måde, og at troværdigheden er høj. Men naturligvis er ikke alt perfekt, og ekspertpanelet fandt da også en række områder, hvor der var plads til forbedringer. Helt overordnet påpegede panelet, at der ikke i BBC’s redaktionelle retningslinier fandtes et afsnit om formidling af statistik. Den mangel har BBC siden udbedret, og jeg vil i et senere indlæg vil jeg vende tilbage til disse retningsliner.

Et af de gennemgående emner i rapporten er den generelle journalistiske indfaldsvinkel til statistik, både når det gælder BBC’s egne journalister og journalisterne i de medier, der behandler og viderebringer BBC’s indslag. Hovedproblemet er, at statistikere og journalister på centrale områder tænker meget forskelligt. Statistikere er trænet i at fokusere på usikkerhed og tvivl, hvor journalister tænker i retning af fortælling og klarhed. Som det udtrykkes i rapporten: redaktører elsker klarhed, statistikere elsker forbehold. Det fører til en skævhed i den journalistiske rapportering af statistiske resultater. På den ene side risikerer ubetydelig ændringer at blive overfortolket, og på den anden side risikerer vigtige resultater at blive ignoreret, hvis de ikke repræsenterer en ændring.

BBC og dets ledelse har vist stor interesse for rapportens anbefalinger og har allerede fulgt flere af dem. Etableringen af  retningslinier for formidling af statistik er allerede nævnt.  Et andet eksempel er ansættelsen af en statistikchef, der dels skal være konsulent for BBC’s journalister omkring statistik, og dels direkte medvirke i produktion af historier, hvor kompleks statistisk analyse indgår.

Referencer:
BBC Trust: Impartiality Review: Making Sense of Statistics BBC (link)
BBC Trust: Trusts conclusions on follow-up impartiality report (link)
StstsLife: RSS stats ambassador to become new BBC head of statistics (link)

Eurostat, EU-kommissionens statistikkontor, leverer en omfattende statistik om EU og dets medlemslande. Størstedelen stilles til rådighed gennem deres statistikbank. Statistikken anvendes intensivt af EU’s egne institutioner — navnlig Kommissionen og Den Europæiske Centralbank — men statistikbanken kan gratis benyttes af alle brugere. Produktionen af statistikken foregår i et tæt samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistikansvarlige myndigheder. Om dette partnerskab anvender EU-lovgivningen betegnelsen Det Europæiske Statistiske system (ESS). ESS omfatter også medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) of EFTA.

Statistiksamarbejdet i EU er reguleret i en lang række forordninger og aftaler, men de grundlæggende regler for samarbejdet er fastlagt i en forordning fra 2009, der til daglig går under betegnelsen EU’s statistiklov. Heri fastlægges bl.a fordelingen af opgaver mellem Eurostat og medlemslandenes statistikmyndigheder. En vigtig ramme omkring samarbejdet er kommiteen for det Europæiske Statistiske System (ESSC), som kommisionen skal rådføre sig med i sager vedrørende det statistiske system. Eurostat varetager formandsskabet for ESSC, der herudover består af repræsentanter for de nationale statistiske kontorer.

Dataindsamling og opgørelse af statistikkerne for medlemslandene varetages af landenes nationale myndigheder.  Organiseringen kan være forskellig i de forskellige lande, og flere myndigheder kan være involveret, men hvert land udpeger én myndighed — Det Nationale Statistikkontor — som ansvarlig for samarbejdet med EU. Her i landet varetages denne opgave af Danmarks Statistik. Eurostat offentliggør en liste over nationale statistikkontorer og andre statistikmyndigheder. På listen optræder, udover Danmarks Statistik, tretten danske myndigheder, bl.a. Finanstilsynet og Vejdirektoratet.

Eurostat deltager kun i begrænset omfang direkte i statistikproduktionen.  På grundlag af data fra landene beregner Eurostat dog aggregerede opgørelser for grupper af lande, f.eks. Euro-området og EU som helhed. Eurostats hovedopgave er at samle og offentliggøre statistikkerne, koordinere produktionen og sikre overholdelsen af EU-reglerne.

Planer og beslutninger omkring det Europæiske Statistiske System fastægges i Det Europæiske Statistiske Program for en periode på højst fem år. Det nugældende program vedrører perioden 2013-2017. Programmet udarbejdes af Kommisionen i samarbejde den ESS-kommiteen. Herudover udarbejdes et årligt arbejdsprogram.

Referencer:
ESS: The ESS Report 2016 (link)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 223/2009 af 11. marts 2009 (EU’s statistiklov)223/2009  (link)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 99/2013 af 15. marts 2013 (Det Europæiske Statistiske Program) (link)

 “Hvad damp var for 19. århundrede, og olie har været for det 20. det vil data være for det 21. Data er drivkraften bag velstanden, det er den revolutionerende ressource, der forandrer karakteren af den ​​økonomiske aktivitet, den styrke, der adskiller de fremgangsrige samfund fra de mislykkede.”

Så store ord bruger det britiske Royal Statistical Society (RSS) om den centrale betydning adgangen til og evnen til at behandle data har for velstand og udvikling. Og det er ikke mindst den officielle statistiks rolle selskabet har i tankerne. Ordene falder i et datamanifest som RSS oprindeligt udsendte i 2014 og opdaterede i 2016. Manifestet indeholder en række anbefalinger til, hvordan den britiske regering kan bidrage til bedre udnyttelse af eksisterende data. Anbefalingerne er opstillet i ti punkter:

1. Evidens og officiel statistik skal have en central placering i den politiske debat
2. Myndigheder skal i højere grad dele data
3. Grundlæggende uddannelse i databehandling og statistik for politikere og offentligt ansatte
4. Dataetik inddrages i beslutningstagningen
5. Bedre adgang til lokale data af god kvalitet
6. Mere gennemsigtighed omkring brug af data, både i den private og den offentlige sektor
7. Øgede investeringer i forskning og udvikling
8.  Mere udvikling i åbne data, herunder data til forskning
9. Tilstrækkelige ressourcer til den officielle statistik
10. Opgradering af uddannelse for at forberede nationen på dataøkonomien

I den seneste tid har RSS navnlig været interessereret i et konkret delpunkt under punktet dataetik (punkt 4). Det har været praksis i UK, at en gruppe politikere og embedsmænd har haft adgang til statistik produceret af det centrale  nationale statistikbureau — Office for National Statistics (ONS) — før offentliggørelsen. Denne fortrinsstilling har RSS kritiseret og aktivt arbejdet for at få afskaffet, og det er nu lykkedes. Fra 1 juli er  den priviligerede adgang afskaffet.

Referencer:
Royal Statistical Society’s hjemmeside (link)

Det vigtigste kendetegn ved officiel statistik er at den er pålidelig. I EU-landene søges pålideligheden sikret dels ved at producenterne er underkastet regler om professionalisme og offentlighed omkring metoder og dels ved at Eurostat overvåger reglernes overholdelse. Men officiel statistik har ikke monopol på pålidelighed. Der er intet i vejen for, at private statistikproducenter kan opfylde de samme krav, som stilles til offentlige producenter. At dømme efter den anvendelse og omtale, som institutionens resultater får, er Pew Research Center et eksempel på en privat statistikproducent, der nyder samme tillid, som de bedste offentlige producenter.

Pew Research Center præsenterer sig selv som en upartisk faktatank, som informerer offentligheden om de emner, holdninger og tendenser, som former Amerika og verden. Centret er en underafdeling af The Pew Charitable Trusts, som står for hovedparten af finansieringen. The Pew Charitable Trusts har sine midler fra en række fonde etableret af fire børn af grundlæggeren af Sun Oil Company, Joseph Newton Pew.

Betegnelsen faktatank (fact tank) skal understrege at Pew Research Center — i modsætning til en tænketank (think tank) — ikke beskæftiger sig med politisk rådgivning, men udelukkende meddeler information. Centret har en række regler, der skal sikre, at det ikke bliver taget til indtægt for politiske synspunkter. Reglerne er dels rettet mod de ansatte og deres adfærd og metoder (code of ethics) og dels mod brugernes anvendelse af centres data og analyser (use policy). Brugerreglerne har ikke til formål at begrænse anvendelsen af resultaterne, men skal hindre, at centret knyttes til særlige politiske eller andre interesser.

Hovedparten af forskningscentrets aktivitet udgøres af internationale sammenligninger. Grundlaget er  en række interviewbaserede meningsmålinger, der gennemføres i omkring 90 af verdens lande. Det meste af Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Australien er dækket, hvorimod dækningen af Afrika er mere begrænset. Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke er dækket.  Metoderne er tilpasset de enkelte lande og er omhyggeligt dokumenterede. Stikprøvestørrelsen ligger typisk omkring 1000.

Der offentliggøres næsten hver dag en eller flere nye analyser på centrets hjemmeside.

Referencer:
Pew Research Center’s hjemmeside
Pew Charitable Trusts’ hjemmeside

I årsrapporten præsenterer Danmarks Statistik årets resultater, og holder dem op mod de planer, som omkring årsskiftet blev præsenteret i resultatplanen og arbejdsplanen (behandlet i denne blog 21. dec 2015 og 8. jan. 2016).  En mere dybtgående opfølgning af arbejdsplanen har Danmarks Statistik allerede præsenteret i februar.

Langt de fleste af de brede konkrete mål — fem ud af seks —der blev opstillet i planerne, er opfyldt. Indberetningsbyrden er reduceret, et forslag til ny statistiklov er under udarbejdelse, statistikproduktionen er effektiviseret og budgettet er overholdt. Det mål, der ikke blev opfyldt, vedrører brugertilfredsheden. Målet var, at mindst 80 pct. af brugerne skulle være tilfredse med statistikformidlingen, og mindst 75 pct. skulle være tilfredse med detaljeringsgraden. Resultatet blev hhv. 71 pct. og 72 pct.

Det var egentlig forventet, at et forlag til ny statistiklov skulle være indgået i Folketingtes lovprogram 2016/2017, men af grunde, der ligger uden for Danmarks Statistiks kontrol, er fremsættelsen udskudt til lovprogrammet 2017/2018. Den nye lov er bl.a. en tilpasning til EU’s statistikforordning, der blev revideret i 2015. Centrale punkter i EU-forordningen er de nationale statistikinstitutters uafhængighed og statistikkens kvalitet.

Ser man mere detaljeret på arbejdsplanen, finder man enkelte mindre punkter, hvor alt ikke gået helt som planlagt. Blandt de vigtigste er, at et såkaldt erhvervsstatistisk datavarehus ikke har kunnet etableres, på grund af manglende finansiering, og at en kortlægning af den samlede officielle statistik er blevet udskudt til den nye statistiklov er blevet gennemført.