Blog om officiel statistik

Kategori: Statistiksystemet

  • Den globale fordeling af personlig formue

    Interessen for fordelingen af de personlige formuer har været stigende i de senere år. Det afspejler sig bl.a. i den store opmærksomhed, der har været omkring Thomas Pikettys bog: Kapitalen i det 20. århundrede. Pikkety konkluderer på grundlag af et omfattende datamateriale, at uligheden i formuefordelingen er stigende, og at det navnlig er de allerigeste, der øger deres andel af de samlede  formuer. Desværre giver den officielle statistik kun begrænsede muligheder for den slags analyser, og en væsentlig del af Pikketys indsats bestod netop i at sammenstykke et anvendeligt datamateriale på grundlag af en række kilder.

    Der er dog en udvikling i gang i retning af bedre formueopgørelser i den officielle statistik. Danmarks Statistik leverer et eksempel med etableringen af en formuestatistik for husholdningerne i 2016 med data fra 2014 og frem. Men der er stadig et stykke vej til en global sammenlignelig formuestatistik, baseret på officiel statistik. (mere…)

  • Udfordringer til producenterne af den officielle statistik

    Vilkårene for indsamling, opgørelse og præsentation af officiel statistik er, som alt andet, i hastig forandring. Udviklingen har i de senere år krævet betydelige tilpasninger af de statistiske myndighededers arbejde, og flere ændringer er i vente. Peter van der Ven — OECD’s nationalregnskabschef — søger i en artikel i Journal of Official Statistiks at skabe et overblik over den hidtidige udvikling og forventningerne til den nærmeste fremtid.

    Omkring indsamlingen af data ser van de Ven stigende krav om nedsat respondentbyrde som en af de største udfordringer. Et oplagt svar på den udfordring er anvendelse af administrative registre fra f.eks. skattevæsen og kommuner som grundlag for statistikken. Det har også den fordel, at data fra administrative registre ofte er mere pålidelige end data indsamlet gennem spørgeskemaer. Van de Ven har ikke meget tillid til, at respondenter bruger særlig mange ressourcer på besvarelse af spørgeskemaer fra statistiske myndigheder og  frygter at misforståelser og manglende omhu er årsag til ringe kvalitet. Ulempen ved administrative data er, at de sjældent præcist opfylder statistikkens krav med hensyn til  begrebsdefinitioner og populationsafgrænsning, og derfor kræver en omfattende efterbehandling. Heldigvis har både omfanget af administrative data og de tekniske muligheder for at udnytte dem været voksende, og den udvikling ser ud til at fortsætte.

    Også Big Data tilbyder muligheder for dataindsamling uden respondentbyrde. Der sker allerede nu en vis anvendelse af Big Data i den officielle statistik, men der er er stadig en række problemer, der skal løses, før en mere omfattende og systematisk anvendelse kan komme på tale.

    Som allerede nævnt er de tekniske muligheder for databearbejdning øget enormt i de seneste årtier, og den udvikling kan forventes at fortsætte. Det har givet de officielle statistikproducenter bedre muligheder, men det giver også en udfordring. Private virksomheder og andre institutioner nyder nemlig også  godt af denne udvikling og er i stigende omfang i stand til selv at producere statistik. Det kan betyde, at de officielle statistikproducenter, der har været vant til monopol, skal forberede sig på konkurrence.

    Brugernes forventninger til den statistik, der produceres og offentliggøres er også i udvikling. Bl.a. går kravene i retning af mere detaljeret statistik, bedre sammenlignelighed imellem forskellige statistikker og hurtigere publicering.  Nye krav er opstået omkring nye statstikområder som globalisering og bæredygtighed og der er kommet fornyet fokus på mere traditionelle områder som levevilkår og indkomst- og formuefordeling.

    Van de Ven afslutter sin artikel med at skitsere nogle tiltag, som han mener vil være nyttige eller nødvendige for at den officielle statistik skal kunne håndtere de mange udfordringer. Hans vigtigste punkt er et forslag om genovervejelse af definitionerne af de grundenheder — f.eks. firmaer, virksomheder og arbejdssteder — der anvendes i statistikken. Specielt opfordrer han til at det overvejes, om det er nødvendigt at forskellige statistikområder afgrænser enhederne forskelligt, eller om det er muligt at nå frem til fælles afgrænsninger.

    Referencer:
    Peter van de Ven: Economic Statistics: How to Become Lean and Mean, Journal of Official Statistics, Vol. 34, No. 2, 2018, pp. 309–321 (link)

  • Andreas Georgiou — tidligere græsk statistikchef — hædres for sin indsats for sikring af kvalitet og uafhængighed i den officielle statistik

    Den tidligere græske chefstatistiker — Andreas Georgiou — er af seks internationale statistikorganisationer (se noten) blevet tildelt en særlig hædersbevisning for sin indsats for opretholde den højeste professionelle standard i sin stræben efter integritet i statistiske systemer. Bag hæderen ligger især hans indsats for genoprettelse af tilliden til den græske økonomiske statistik. Han var chef for den nationale græske statistikmyndighed (ELSTAT) i perioden august 2010 til august 2015. Før hans tiltræden havde EU-kommisionen i en rapport fastslået, at den græske økonomiske statistik var så fejlbehæftet og upålidelig, at den var uanvendelig. Det lykkedes Georgiou i løbet af sin embedsperiode  at genskabe den internationale tillid til græsk statistik.

    Uheldigvis deles den respekt, Georgiou nyder internationalt, ikke af de græske myndigheder. De ser hans insisteren på — i overensstemmelse med EU-reglerne — at levere pålidelige statistiske opgørelser som ubekvem i forbindelse med Grækenlands forhandlinger med landets kreditorer. Han og andre topchefer fra ELSTAT har været udsat for en række retsager, der for Georgieu’s vedkommende kulminerende i en dom på 2 års fængsel for pligtforsømmelse (se tidl. indlæg).

    Geogiou har tidligere modtaget international støtte, bl.a. fra FENStatS, hvis medlemmer er de nationale statistiske selskaber fra 23 europæiske lande. Det danske medlem er Dansk Selskab for Teoretisk Statistik. FENStatS har i et brev til den græske regering i oktober 2017 opfordret til at standse den retslige forfølgelse af Geogieu og andre tidligere ansatte i ELSTSAT. FENStaTs påpeger også i brevet det paradoks, at man forfølger de personer, der genoprettede den græske statistik, hvorimod ingen af de ansvarlige for manipulationerne før Georgiou’s embedsperiode er blevet retsforfulgt.

    Note: De seks organisationer bag hædersbevisningen er International Statistical Institute (ISI), American Statistical Association (ASA), International Association for Official Statistics (IAOS), Federation of European National Statistical Societies (FENStatS) og Société Française de Statistique (SFdS).

    Referencer:
    Royal Statistical Society:     Stats community honours Andreas Georgiou, Statslife 25/9-2018 (link)
    Internation Statistical Institute: Commendation of Andreas Georgiou, Pressemeddelelse 18/9-2018
    Internation Statistical Institute: Court proceedings against Andreas Georgiou, former President of ELSTAT (the Hellenic Statistical Authority), (link)
    FENStatS: Brev til den græske regering, (link)
    Bruegel: The European Union must defend Andreas Georgiou, 26/6-2018 (link)

  • LIBOR — en vigtig rentestatistik — skal afvikles

    Det er ikke altid at vigtig statistik også er officiel statistik. Et eksempel er statistikken om den rente Londons banker betaler for korte lån uden sikkerhed hos hinanden — den såkaldte interbankrente. Statistikken går under navnet LIBOR (London Interbank Offered Rate) og den bliver sommetider kaldt verdens vigtigste tal.

    LIBOR’s store betydning skyldes i første omgang, at London er verdens finanscentrum, og at den rente Londons banker anvender indbyrdes derfor er vigtig for renteniveauet i hele verden. Men betydningen øges af, at den også anvendes som grundlag for fastlæggelse af renten for andre lån, f.eks. visse obligationslån med variabel rente. Den indgår også i beregningen af værdien af mange finansielle instrumenter, f.eks. derivater. LIBOR har været betragtet som den mest anerkendte indikator for for den kortfristede rente.

    Men trods vigtigheden er den ikke en officiel statistik, og den er ikke underlagt de kvalitets- og kontrolregler, der gælder for officiel statistik. Den blev oprindeligt udarbejdet og offentliggjort af den britiske bankforening (British Bankers Association), men efter at det i 2012 blev afsløret, at nogle af de store banker var faldet for fristelsen til at manipulere med indberetningerne, med henblik på at øge indtjeningen, blev opgørelsen overtaget af tilsynsmyndigheden (Financial Services Agency) og senere af  ICE Benchmark Administration (IBA). IBA er et datterselskab af Euronext — et stort børsselskab, der ejer en række børser i bl.a. i Paris, Amsterdam, London og New York.

    Manipulationerne var mulige fordi beregningen sker på grundlag af relativt få indberetninger, så indberetterne havde god mulighed for at påvirke opgørelsen ved at tilpasse indberetningerne til det ønskede resultat. Manipulationerne var klart ulovlige og udløste nogle store bøder til de involverede banker. Også ved en tidligere lejlighed havde opgørelsen været manipuleret, men dengang med henblik på at undgå en generel panik på markedet, og muligvis med kontrolmyndighedernes stiltiende indforståelse (Economist 29/9-2018)

    De to manipulationsaffærer har svækket respekten for LIBOR. Hertil kommer, at pålideligheden af opgørelsen er blevet svækket, fordi omfanget af interbanklån er faldet, såldes at der er blevet færre transaktioner at basere statistikken på. Derfor har de britiske bankmyndigheder besluttet, at opgørelsen af LIBOR skal afvikles i 2021.

    Afviklingen betyder naturligvis ikke, at de behov, som LIBOR opfylder, bare forsvinder. Der  må findes et  alternativ. Den amerikanske centralbank har i samarbejde med finansministeriet etableret et muligt  alternativ, SOFR (the Secured Overnight Financing Rate). SOFR er som statistikprodukt af højere kvalitet end LIBOR, og skulle være vanskeligere at manipulere.

    Referencer:
    The Economist: The end of LIBOR, The Economist 27/9-2018 (link)
    The Economist: Replacing LIBOR — The Price of Everything, The Economist 29/9-2018 
    ICE: ICE LIBOR (link)
    Philip Stafford: Global regulators warn banks must abandon reliance on Libor, Finacial Times 12/7-2018 (link)
    Adam Schneider og Pin Su:     Why Libor Will Disappear—and What It Means for You, 30/7-2018 (link)
    James McBride: Understanding the Libor Scandal, Council on Foreign Relations 12/10-2016 (link)

     

  • EU-SILC — EU-statistikken om indkomst og levevilkår mm.

    En væsentlig del af EU-statistikken om indkomst, social integration og levevilkår indsamles under et sæt regler og retningslinier, der går under betegnelsen EU-SILC (Statistics on Income, Social Inclusion and Living Conditions). Der er ikke tale om et enkelt klart defineret statistikprodukt, men om en liste af variable, som EU-landene har forpligtet sig til at indberette til Eurostat. Det juridiske grundlag er en forordning fra 2003, der forpligter medlemslandene til at indberette data til SILC. Forordningen fastlægger rammene for statistikkerne bl.a. i form af en liste af krævede variable og nogle enkelte præciseringer omkring population, stikprøvestørrelse og definitionener. Men i modsætning til mange andre statistikforordninger indeholder den kun få detaljerede retningslinier. Det er i stedet overladt til de enkelte lande, selv at udfylde rammerne under hensyn til lokale forhold og muligheder, og til Eurostat — i samarbejde med medlemslandene — at koordinere og sikre sammenlignelighed.

    Grundstammen i SILC-systemet er en liste over primære måleområder, for hvilke der årligt skal indsamles data. De primære måleområder omfatter bl.a. indkomst, boligforhold og uddannelse. Hertil kommer en række sekundære måleområder, hvor der indsamles data hvert fjerde år eller sjældnere.

    De primære variable er opdelt i otte områder. De otte områder, og eksempler på variable er vist i oversigten nedenfor.

    Primære måleområder i EU-SILC

    Objekt Måleområde Eksempler på variable
    Husholdningsdata Basisdata Tællingsår
    Husstandsidentifikation
    Boligforhold Ejer/lejer
    Boligstørrelse
    Social udstødelse Omfang af restancer
    Evne til at imødegå uforudsete udgifter
    Indkomst Samlet bruttoindkomst
    Samlet disponibel indkomst
    Persondata Basisdata Tællingsår
    Personidentifikation
    Uddannelse Igangværende uddannekse
    Højeste gennemførte udanelse
    Sundhed Lider af kronisk sygdom
    Aktivitetsbegrænsning på grund af helbedsproblemer
    Beskætigelse Jobsøgende
    Antal arbejdstimer foregående ug
    Indkomst Lønindkomst, kontant
    Frynsegoder

    De sekundære data samles i årlige ad-hoc moduler. Det seneste offentliggorte ad-hoc modul vedrører befolkningens adgang til tjenester som børnepasning, uddannelse, sundhed og hjemmepleje. For de kommende år er planlagt ad-hoc moduler for sundhed, specielt børns sundhed (2017) og materielle afsavn, trivsel and boligproblemer (2018).

    Statistikker baseret på EU-SILC er frit tilgængelige i Eurostats statistikbank. Til brug for videnskabelige formål kan der på særlige vilkår gives adgang til anonymiserede mikrodata fra stikprøverne.

    Referencer
    Eurostat: EU-SILC, Access to microdata (link)
    Eurostat: Income and Living Conditions, Overview (link)
    Eurostat: EU-SILC, List of variables (link)
    EU: EU-forordning Nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (link)

  • International konference om forskning i indkomst og formue afholdes i København

    I denne uge afholder den Internationale Forening for Forskning i Indkomst og Formue (IARIW — International Association for Research in Income and Wealth) sin store såkaldte General Conference i København med Danmarks Statistik som vært. Det er en væsentligt træk ved IARIW, at foreningen samler personer med forskellige roller — forskere, statistikproducenter og statistikbrugere — til udveksling af ideer og synspunkter omkring emner som nationalregnskab, indkomst- og formuefordeling, fattigdom og økonomisk velfærd. Det er også karakteristisk for foreningen, at den både omfatter makroøkonomiske emner — der i den officielle statistik afspejles navnlig i Nationalregnskabet, men også i statististikområder som Offentlige Finanser og Finansiel statistik — og mikroøkonomiske emner — som  i den officielle satistik bla. a. omfatter Forbrugsundersøgelsen og Indkomst- og formuestatistikken.

    Der er således stor spredning i interesseområderne blandt konferencens deltagere, og det slår naturligt nok igennem i konferencens program. I god overensstemmelse med IARIW’s dækning af både mikro- og makroøkonomiske aspekter er forholdet mellem mikro- oh makrodata emnet for den åbningssessionen og for den indledende hovedtale (keynote speech), som holdes af professor Torben M Andersen.

    Naturligvis afspejler bredden i IARIW’s interesseområde sig også i emnerne i de skriftlige bidrag, der er indkommet til behandling på konferencen. Skal man pege på et emneområde, udover forholdet mellem mikro- og makroaspektet, som mange indlæg tager op, er det problemerne omkring måling af nogle af statistikkens centrale begreber. Målingsproblemer er i de senere år kommet i rampelyset bl.a i forbindelse med de problemer globaliseringen og udviklingen af informationsteknologien skaber for de hidtil anvendte målemetoder.

    Der er til konferencen indkommet 165 skriftlige imdlæg, og næsten alle indlæggene er frit tilgængelige på IARIW’s hjemmeside.

    Referencer:
    IARIW: Hjemmeside (link)
    IARIW: Konferenceprogram (IARIW 2018 General Conference, Programme) (link)
    Danmarks Statistik: Welcome to IARIW 2018 (link)

  • Tysklands statistiske system

    Tysklands statistiske system afspejler landets politiske struktur som forbundsstat. Det afspejler også en politisk historie, der har medført en større mistillid til offentlige myndigheder, herunder offentlige statistikproducenter, end vi kender det i Danmark. Resultatet er et system karakteriseret dels ved omhyggelig lovmæssig regulering af dataindsamlingen og dels ved en forholdsvis klar og lovfæstet arbejdsdeling mellem forbundet og delstaterne.

    Den lovmæssige regulering begynder med forbundsforfatningens § 73, hvor det fastslås, at forbundet har den eksklusive lovgivningskompetence vedrørende statistik fil forbundsformål. Samtidig fastlægger § 83, at det som hovedregel er delstaternes opgave at implementere forbundslovgivningen. I overensstemmelse med disse grundregler er de nærmere detaljer fastlagt i en forbundsstatistiklov, der er baseret på tre grundprincipper: princippet om lovgrundlag, princippet om faglig koncentration og princippet om regional decentralisering.

    Princippet om lovgrundlag betyder først og fremmest, at hver enkelt statistikprodukt kræver sit eget retsgrundlag. Der er ikke som i den danske statistiklov en generel hjemmel til indsamling af data og udarbejdelse af statistik, og da slet ikke til anvendelse, herunder samkøring af af administrative registre. Det er med andre ord andre myndigheder — oftest fagministerier og EU — der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvilke data der kan indsamles, hvilke personer og virksomheder, der kan rettes henvendelse til, og om deltagelse skal være tvungen eller frivillig.

    Selve indsamlingen og behandlingen af data og udarbejdelsen af statistikkerne foretages dog, i overensstemmelse med EU’s regler om produktion af officiel statistik, af specialiserede institutioner, som er underlagt en forpligtelse til at overholde en række kvalitetskrav. Princippet om faglig koncentration udmønter sig i, at det som altovervejende hovedprincip forbundsstatistikkontoret og delstaternes statistikkontorer, der står for statistikproduktionen, og som har det faglige ansvar. Der findes dog afvigelser fra princippet om faglig koncentration. F.eks. har centralbanken (Bundesbank) ansvaret for en mindre del af den officielle statistik.

    Princippet om regional decentralisering er en naturlig følge af forfatningens regler om magtdelingen mellem forbundet og delstaterne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er deltaternes statistiske myndigheder, ser står indsamlingen og bearbejdningen af data. Forbundsstatistikkontorets opgave er i den forbindelse at koordinere arbejdet arbejdet, og at samle og bearbejde data fra delstaterne til en samlet statistik for forbundet. Og så har forbundskontoret den helt centrale rolle i det Europæiske Statistiske System som national statistikmyndighed og er i den rolle ansvarlig over for EU, for at kravene til statistikkvalitet overholdes.

    Referencer:
    Bundeszentrale für politische Bildung: Statistiches Bundesamt/Statistische Landesämter (link)
    European Statistical System: Partnerside om Tyskland (link)
    Forbundsstatistikloven: Gesetz über die Statistik für Bundeszwecke (BStatG),  22.1.1987 (link)
    Yvonne Vatter: Strategic Planning in a Decentralised Statistical System – The German Example, European Conference on Quality in Official Statistics (Q2016) Madrid, 31 May–3 June 2016 (link)

  • Ny lov om Danmarks Statistik træder i kraft 1.juli

    En ny statistiklov for Danmark træder i kraft den 1. juli 2018. Den nye lov er først og fremmest en implementering af EU’s forordning om officiel statistik, men lejligheden benyttes også til til nogle mere nationale tiltag.  Hovedtrækkene i den nye lov er tidligere gennemgået i denne blog (link). Loven blev vedtaget  af Folketinget den 8 februar, og alle 101 tilstedeværende medlemmer stemte for. I det hele taget viser hele forløbet omkring behandlingen af loven en bred opbakning omkring principperne for produktionen af den officielle statistik. Opbakningen gælder både politikere, offentlige institutioner og involverede interesseorganistioner.

    Opbakningen viste sig klart ved førstebehandlingen af loven. Alle partierne udtrykte grundlæggende tilfredshed, og kun Enhedslisten havde nogle enkelte, kritiske bemærkninger. En af dem vedrørte en ny frivillig ordning om at offentlige myndigheder, der producerer statistik, kan anvende betegnelsen offentlig officiel statistik, hvis statistikken opfylder en række kvalitetskrav. Enhedslisten ønskede, at denne ordning også kom til at omfatte privat produceret statistik, der i nogle tilfælde i praksis har samme status som officiel statistik. Desuden så de gerne, at ordningen blev obligatorisk for offentlige statistikproducenter. Til gengæld udtrykte både Konservative og Liberal Alliance tilfredshed med frivillighedsprincippet.

    Også de organisationer og andre institutioner, der deltog i høringen  udtrykte overordnet tilfredshed med loven. De få uenigheder vedrørte, ligesom ved folketingsbehandlingen, den privat producerede statistik og frivillighedsprincippet.

    Referencer:
    Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som vedtaget (link)
    Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som fremsat (link)
    Referat af førstebehandlingen (link)
    Høringsnotat (link)

  • Sveriges statistiske system

    Det svenske statistiske system er karakteriseret ved at være forholdsvis decentraliseret. Det vil sige, at ansvaret for produktionen af den officielle statistik er fordelt på en række myndigheder, i modsætning til et centraliseret system, hvor én myndighed har hoveansvaret. Sverige afviger på dette punkt fra Danmark og Norge (se tidl. indlæg), der begge har centraliserede statistiksystemer. Den svenske decentralisering er et bevidst valg. Svenskerne har ønsket at give nogle af de vigtige brugere en stærk indflydelse på statistikken ved at overlade dem ansvaret.

    Der findes i Sverige 28 statistikansvarlige myndigheder, der hver har ansvaret for et eller flere statistikområder. Ansvaret for samordningen af den officielle statistik ligger hos Statistiska centralbyrån (SCB). Ud over at stå for samordningen, så er SCB også  selv en af de 28 statistikansvarlige myndigheder med ansvar for en række statistikområder,  bl.a. befolkningsstatistikken nationalregnskabet  og en række prisindeks.

    Når det svenske statistiske system betegnes som decentraliseret er det med tanke på ansvaret for den løbende statistikproduktion. I fastlæggelsen af rammer og mål for den officielle statistik ligger beslutningskompetencen klart hos regeringen. Det er således regeringen, der træffer beslutning om hvilke områder, der skal produceres statistik for, og også hvilken myndigheder, der skal have ansvaret for de enkelte statistikker. Hvert år meddeler regeringen mål, hovedopgaver og økonomiske rammer for SCB i from af et bevillingsbrev (regleringsbrev). 

    Reglerne for og kravene til den officielle statistik er fastlagt i  statistikloven. En vigtig del af loven er opstillingen af en række kvalitetskrav, der bl.a. sikrer, at den svenske officielle statistik lever op til EU’s krav. Loven beskytter også betegnelsen Sveriges officiella statistik (SOS) og fastlægger et særligt symbol, statistikmyndighederne kan anvende til at markere en officiel statistik. Loven siger derimod intet om, hvem der skal producere den officielle statistik. Det er fastlagt i en særlig forordning om den officielle statistik. Det er i denne forordning, at de 28 producenter opregnes sammen med en liste over, hvilke statistikområder, de er ansvarlige for.

    De nærmere regler om organiseringen og koordineringen af den officielle statistik er fastlagt i en instruktion for Statistisk Centralbyrån. Her fastslås SCB’s rolle som koordinator og som nationalt statistikinstitut efter EU’s regler. SCB ledes af en generaldirektør, med støtte af et rådgivende råd — Insynsrådet — hvis medlemmer udpeges af regeringen. Til rådgivnig og støtte for SCB’s arbejde er yderligere etableret to råd: Rådet for den officielle statistik, hvor statistikproducenterne er repræsenteret, og det videnskabelige råd, der skal bistå omkring metoder og kvalitet i en videnskabelig sammenhæng.

    Referencer:
    SCB’s Hjemmeside (link)
    Sveriges statistiklov, Lag (2001:99) om den officiella statistikken (link)
    Forordning om svensk statistik, Förordning (2001:100) om den officiella statistiken (link)
    Instruktion for Statistiska Centalbyrån, Förordnung (2016:822) med instruktion för Statistiska centralbyrån (link)

  • Norges statistiske system

    På mange måder minder det norske statistiske system om det danske. F.eks. er der tale om et stærkt centraliseret system hvor et nationalt statistikinstitut, der i statistikfaglige sager arbejder uafhængigt regering og andre myndigheder, har hovedansvaret for statistikken. Også den organisatoriske opbygning minder om den danske med en statistikchef som daglig leder af statistikinstituttet og en bestyrelse, der lægger hovedlinierne for aktiviteteten.

    Det nationale statistikinstitut er Statistisk sentralbyrå (SSB), — der nærmest svarer til Danmarks Statistik . Selv om Norge ikke er medlem af EU indgår landet i kraft af sit mdelemskab af EØS i det Europæiske Statistiske System (se tidl. indlæg) . Det betyder  bl.a., at data for Norge indgår i EU’ statistikbank og at Norge er forpligtet af EU’s kvalitetskrav. EU’s peer-report fra 2015 giver et meget positivt billede af kvaliteten af den officielle norske statistik.

    Forholdene omkring den norske officielle statistik er reguleret i en kortfattet lov, der har det meget passende navn “Lov om officiel statistikk og Statistisk Sentralbyrå” eller bare Statistikloven. Loven fastslår, at beslutninger om udarbejdelse af statistik og den organisatoriske placering af SSB i det statslige system træffes af kongen, dvs. regeringen. Men loven slår også fast, at SSB er fagligt uafhængig.

    I spidsen for SSB står en administrerende direktør og en styrelse (Styret). Styret består af en formand, en næstformand og fem ordinære medlemmer, der udpeges af regeringen. Direktøren er ikke medlem af Styret, men deltager i dets møder. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, men kan genudpeges. Et medlem udpeges efter indstilling fra de ansatte. Styret fastlægger arbejdsplaner (programmer) og budgetforslag efter indstilling fra den administrerende direktør og fører tilsyn med SSB’ udvikling og virksomhed. I sager, der ikke hører under Styret, træffes beslutningerne af den administrerende direktør. SSB har to afdelinger, en i Oslo og en i Kongsvinger, ca 100 km. nordøst for Oslo.

    På EU’s liste over producenter af officiel statistik er Norge repræsenteret med 10 institutioner (inkl SSB), men SSB tegner sig for omkring 85 pct. af produktionen. Hovedkanalen for publiceringen er bureauets hjemmeside, ssb.no, og adgangen til statistikkerne er som hovedregel gratis for brugerne. Hovedparten af  af budgettet — 70 pct. — finansieres over statsbudgettet (finansloven) og resten af indtægter fra bestillingsopgaver, f.eks. til andre statsinstitutioner og Norges Forskningsråd. I alt er ansat 900 personer, udover ca. 200 interviewere.

    Statistikloven giver SSB adgang til at anvende det offentliges administrative registre og regeringen mulighed for at  pålægge borgere og virksomheder at levere oplysninger til SSB til brug for statistikken. De adminstrative registre spiller en stor rolle som kilde til statistikkerne, men ikke alt kan belyses gennem registrene, så SSB indsamler også data gennem spørgeskemaer og interviews.

    Som noget ret specielt for et officielt statistikinstitut har SSB en betydelig forskningsafdeling, der beskæftiger ca. 50 forskere. Forskningsafdelingen er for tiden anledning til en konflikt omkring dens fremtidige rolle (se tidl. indlæg) . Konflikten har foreløbigt ført til at en administrerende direktør har opsagt sin stilling. Sagen behandles i øjeblikket af Stortingets kontrolkomite.

    Referencer:
    Statistiks sentralbyrå: SSB’s hjemmeside, (Link)
    Statistiks sentralbyrå: Dette er SSB, (Link)
    Finansdepatementet: Lov om offisiell statistikk og Statistisk Sentralbyrå (statistikkloven). (Link)
    E    urostat: Peer review, Norge (Link)