Præsidentvalget i USA — Hvem støttede Trump?

01/06/2021          Taleboble Kommentarer

Ved det amerikanske præsidentvalg i november 2020 og ved indsættelsen af den nye præsident i januar 2021 viste spændingerne og polariseringen i det politiske liv sig tydeligt. Nederlaget for den tidligere præsident, Donald Trump, blev uden for USA nok generelt opfattet som en lettelse, men lettelsen må være blandet med en bekymring over, at Trump stadig havde stor opbakning. Det har naturligt nok givet anledning til overvejelser om, hvem der egentlig var Trumps støtter. Et bud har været vrede og/eller skuffede gamle, hvide mænd. Catalist — et non-profit analyseinstitut med tilknytning til Demokraterne — har leveret et statistisk grundlag for en nærmere belysning af dette spørgsmål. Graden af skuffelse og vrede bliver ikke belyst af Catalist, men med hensyn til race, køn og alder støtter deres data antagelsen om gamle, hvide mænd.

Tabel 1: Trumps andel af stemmerne (pct.) ved præsidentvalget i 2020, fordelt på køn, race og uddannelse.

Mænd Kvinder
Hvide Kort uddannelse 66 58
Lang eller mellemlang uddannelse 49 41
Hvide i alt 59 52
Ikke-hvide Kort uddannelse 30 20
Lang eller mellemlang uddannelse 31 21
Ikke-hvide i alt 31 21

Kilde: Catalist detailed data (link)

Af tabel 1 fremgår det helt klart, at der blandt hvide mænd var et markant flertal for Trump. Men det fremgår også, at Trump havde flertal blandt hvide kvinder. Til gengæld stod Trump meget svagt blandt ikke-hvide, og navnlig blandt ikke-hvide kvinder. Vurderet ud fra denne tabel, er det de ikke-hvide og kvinderne, der sikrede valgsejren til Trumps modkandidat, Joe Biden.

En anden interessant observation fra tabel 1 er uddannelsesniveauets betydning for stemmeafgivelsen. Blandt de hvide er tilslutningen til Trump højest blandt de lavest uddannede, mens uddannelsesniveauet ikke gør nogen forskel hos de ikke-hvide.

I det datamateriale Catalyst har offentliggjort findes ingen opgørelse, der sammenholder alder med race eller køn, men ser man isoleret på alder, er der en klar tendens til at Trumps stemmeandel er stigende med stigende aldersgruppe (tabel 2). Mest markant ses for den del af befolkningen, der bor på landet og i forstæderne. De ses også af tabellen, at Joe Biden først og fremmest fandt sin opbakning i byerne.

Tabel 2: Trumps andel af stemmerne (pct.) ved præsidentvalget i 2020, fordelt på bymæssighed og alder.

Alder Bymæssighed
By Forstad Land i alt
18-19 22 36 56 37
30-44 23 40 63 41
45-64 31 50 70 52
65+ 31 50 66 52
I alt 27 46 66 47

Kilde: Catalist detailed data (link)

Analysen er baseret på en såkaldt “voter file”, dannet på grundlag af data fra folketælling og valglister, kombineret med forskellige supplerende kilder.  Sammenfletningen af data fra de forskellige kilder er i mange tilfælde baseret på modeller og forudsætninger, der bidrager til usikkerhed omkring resultaterne og tilskynder til forsigtig tolkning. Flere institutioner vedligeholder sådanne voter files, der bl.a. spiller en stor rolle for partiernes planlægning af valgkampe. Catalist, som står bag den her refererede analyse,  er en non-profit organisation, der støtter Demokraterne. 

Referencer:
Yair Ghitza og Jonathan Robinson: “What Happened in 2020”, Catalist (link)
Catalist: Catalists hjemmeside (link)

Præsident Trump og statistikken

07/02/2017          Taleboble Kommentarer

Det er vist ingen overdrivelse at påstå, at præsidentskiftet i USA har rejst forventninger om betydelige ændringer i amerikansk administrativ praksis. Der er en del usikkerhed omkring ændringernes omfang og karakter, og usikkerhed er en kilde til frygt. Frygten har også ramt de amerikanske statistikere. De er navnlig bekymrede for, at kvaliteten af den officielle amerikanske statistik kan komme i fare.

I en artikel i The Guardian: “Statisticians fear Trump White House will manipulate figures to fit narrative” refereres nogle af  bekymringerne, sådan som de udtrykkes af fremtrædende amerikanske statistikkere. Blandt de bekymrede er Katherine Wallman, som netop er trådt tilbage som USA’s chefstatistiker efter næsten 25 år på posten. Hendes bekymring går på, at der kan komme en tendens til kun at producere og offentliggøre  den statistik, der fremmer regeringens politik. F.eks. kan statistikker om abort, fattigdom og racemæssig ulighed være i fare.

Knap så pessimistisk er Erica Groshen, en anden netop afgået topstatistiker. Hun var af præsident Obama udpeget som chef for The Bureau of Labor Statistics (BLS), som er en central del af USA’s statistiske system. Selv om hun frygter følgerne af nedskæringer i et budget, der i forvejen hænger dårligt sammen, så har hun tillid til at den nye administration vil respektere BLS’ uafhængighed. Flere statitstikere mener også, at de økonomiske indikatorer er så vigtige for erhvervslivet, at regeringen ikke vil turde røre dem.

Fra det Hvide Hus forklares situationen med, at præsidenten ikke er fokuseret på statistikken i sig selv, men på om det som helhed går fremad for det amerikanske folk. Det fokus vil statistikerne nok være enig i, så længe man gør sig klart, at statistik af høj kvalitet er en forudsætning for, at kunne afgøre i hvilken retning et folk og et samfund bevæger sig.

Præsident Bidens første beslutninger vedrørende officiel statistik

02/02/2021          Taleboble Kommentarer

Blandt de mange bekendtgørelser (executive orders) som Joe Biden, USA’s nytiltrådte præsident, udstedte i de første timer efter sin edsaflæggelse, var også en vedrørende den folketælling, der blev afholdt i USA i 2020 (link). Bekendtgørelsen omgør to kontroversielle bekendtgørelser udstedt af den netop afgåede præsident, Donald Trump. Donald Trump havde, som beskrevet i flere tidligere indlæg (bl.a. 7/2-2017 og 19/9-2017), et noget anstrengt forhold til folketællingen, og til andre grene af statistikken for den sags skyld. 

Den ene omgjorte bekendtgørelse vedrører den rolle ulovlige immigranter skal spille i forbindelse med fordelingen af pladser i de folkevalgte forsamlinger, herunder forbundsparlamentet (Repræsentanternes Hus) og  delstaternes parlamenter. Trump havde i en bekendtgørelse besluttet, at ulovlige immigranter ikke skulle indgå i disse optællinger. Da den almindelige antagelse er, at antallet af ulovlige immigranter er størst i de områder, hvor demokraterne står stærkest, betød det en styrkelse af republikanernes stilling i fordelingen. Demokraterne så Trumps bekendtgørelse som et brud på en lang tradition for fortolkningen af forfatningens regler om folketællingen, der gik ud på at alle skulle medregnes, uanset lovligheden af opholdsgrundlaget. Med præsident Bidens omgørelse er man vendt tilbage til den traditionelle tolkning.

Den anden af de to omgjorte bekendtgørelser vedrører registrering af statsborgerskab. Trump-administrationen havde oprindeligt besluttet, at der i folketællingsskemaet skulle indgå et spørgsmål om statsborgerskab. Der var blandt myndighederne i flere stater og byer modstand mod at lade et sådant spørgsmål indgå, fordi man forventede, at det det kunne få nogle immigranter til at modsætte sig registrering (selv om deltagelse i folketællingen er lovpligtig), af frygt for, at oplysningerne kunne blive brugt til at så tvivl deres ret til at opholde sig i USA. Det ville betyde en undervurdering af immigrantbefolkningen, og også her var antagelsen, at det ville styrke republikanerne på demokraternes bekostning. Lovligheden af spørgsmålet blev anfægtet, og Højesteret besluttede at blokere for spørgsmålet, fordi den ikke fandt, at der var overbevisende argumenter for spørgsmålets nytte og nødvendighed. Myndighederne havde andre statistiske kilder til belysning af statsborgerskab. Trump reagerede ved at udstede en bekendtgørlse, der pålagde føderale myndigheder at levere data om statsborgerskab til folketællingsbureauet, der så kunne samkøre oplysningerne med de øvrige indsamlede data. Det er denne bekendtgørelse, der nu er omgjort, således at spørgsmålet om statsborgerskab ikke kommer til at indgå i folketællingsopgørelserne.

Referencer:
US Census Bureau: “Census Bureau Update on 2020 Census”, Press Release 21/1 2021 (link)
The White House: “Ensuring a Lawful and Accurate Enumeration and Apportionment Pursuant to the Decennial Census”, Executive Order of the President, 20/1-2021 (link)

USA’s højesteret standser dataindsamlingen til folketællingen

20/10/2020          Taleboble Kommentarer

I USA er indsamlingen af data til folketællingen for 2020 nu afsluttet. Præcis hvornår afslutningen skulle ske har været genstand for en politisk og juridisk strid, der nu er blevet afgjort af højesteret. Efter den helt oprindelige plan skulle dataindsamlingen afsluttes med udgangen af juli, men på grund af covid-19 krisen blev indsamlingsperioden først udvidet til udgangen af oktober, og senere igen afkortet til udgangen af september. Da en række eksperter udtrykte bekymring for, at afkortningen af indberetningsperioden kunne få negative følger for folketællingens kvalitet, indbragte en alliance af lokale myndigheder og borgerretsgrupper sagen for retten, med krav om at udgangen af oktober blev fastholdt som afslutningtidspunkt.

Alliancen fik i første omgang medhold ved en distriktsdomstol, og dataindsamlingen blev fortsat ind i oktober, men den den 13. oktober besluttede højesteret, at regeringen har ret til at afslutte dataindsamlingen. I praksis betyder det, at dataindsamlingen blev afsluttet den 15. oktober. Trods nederlaget i Højesteret kan klagerne altså glæde sig over, at de gennem distriktsdomstolens kendelse opnåede 15 dages ekstra indsamlingsperiode.

Når fastlæggelse af afslutningsdatoen for indsamlæingsperioden kunne blive et politisk stridsspørgsmål skyldes det først og fremmest, at folketællingens resultater afgør fordelingen mellem delstaterne af medlemmerne af Repræsentanternes Hus og af det valgmandskollegium, der vælger præsidenten. Der er en forventning om, at der er en overvægt af økonomisk og socialt dårligt stillede husstande blandt de senest indkomne besvarelser, og da sådanne husstande i højere grad antages at støtte Demokraterne, kan en republikansk præsident og regering alene af den grund have en interesse i så kort en indsamlingsperiode som muligt. Dertil kommer, at folketællingen også anvendes som fordelingsgrundlag for ydelser i forbundets sociale støtteprogrammer. Jo færre fattige, der optælles, jo færre midler til de fattigste områder, og tilsvarende flere til de knap så fattige.

Der er intet usædvanligt i, at en amerikansk folketælling er genstand for voldsomme politiske og juridiske slagsmål. Forfatningen fastlægger, at tællingen skal afholdes hvert tiende år, men siger meget lidt om det konkrete indhold. Der er derfor rig anledning til politisk uenighed, og med Højesterets rolle som fortolker af forfatningen kommer kampen til at udspille sig både i Kongressen og i Højesteret. Folketællingen for 2020 er dog nok en af de mest omstridte, navnlig fordi Trump-administrationen fra starten har udvist en meget kritisk holdning til officiel statistik i almindelighed og til Folketællingen i særdeleshed (se tidl indlæg, 19/9-2017 og 7/2-1017)

* Den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (4/2-2020, 14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2017 og 23/5-2017)

Referencer:
Mike Schneider: “Supreme Court halts census in latest twist of 2020 count”, AP News 14/10-2020 (link)

USA’s statistiske system

06/08/2019          Taleboble Kommentarer

USA’s statistiske system er stærkt decentraliseret, med en produktion af officiel statistik, der er fordelt på mere end 100 forskellige enheder. Udviklingen er tydeligvis sket ved knopskydning — når et behov er opstået, har man etableret ny enhed — uden særlig fokus på fordelene ved koordinering. Det har naturligvis skabt problemer, og kongressen har da også gennem lovgivning søgt at skabe lidt mere overblik. Den vigtigste lov omhandlende den federale statistikproduktion blev oprindeligt vedtaget i 1980, men revideret 1995. Lovens officielle navn: “Lov om Begrænsning af Papirarbejde” (Paperwork Reduction Act”) antyder, at irritation over, at skulle indberette samme oplysninger til flere myndigheder har været en drivkraft bag loven. Yderligere rammer for den officielle statistik er fastlagt i andre love som “Lov om Beskyttelse af Fortrolig Information og om Statistisk Effektivitet” (Confidential Information Protection and Statistical Efficiency Act, CIPSEA) fra 2002, og  “Lov om Evidensbaseret Politisk Beslutningstagning” (Evidence-Based Policymaking Act) fra 2018 .

Der er stor variation i størrelse og betydning af de mange officielle statistikprodu­center. En væsentlig del af den officielle statistikproduktion — 43 pct. målt ud fra de størrelsen af den finanslovbevillingen til statistikproduktion i 2016 — varetages af 13 såkaldte statistiske hovedmyndigheder (principal statistical agencies). De statistiske hovedmyndigheder er karakteriseret ved, at deres hovedformål er indsamling, behandling og analyse mm. af statistiske oplysninger. Langt den vigtigste er Folketællingebureaet (Bureau of the Census). Andre vigtige hovedmyndigheder er Det Nationale Center for Uddannelsesstatistik (National Center for Education Statistics), Det Nationale Center for Sundhedsstatistik (National Center for Heath Statistics),  Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik (Bureau of Labor Statistics) og Det Økonomiske Analysebureau (Bureau of Economic Analysis). De resterende 57 pct. af finanslovbevillingerne er fordelt mere end 90 institutioner, der ikke har statistikproduktion som hovedopgave, men som på finansloven modtager en bevilling øremærket til statistik. Hertil kommer produktion officielle statistikker som ikke har deres eget punkt på finansloven og statistikker produceret af enheder uden for den egentlige regering (executive branch), f.eks. Nationalbanken  (Federal Reserve).

Folketællingerne, der som fastlagt i forfatningen afholdes hvert 10 år, spiller en helt grundlæggende rolle i den amerikanske statistik, og har været behandlet i en række tidligere indlæg((14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2917 og 23/5-2017). Næste folketælling afholdes i 2020.

Lovgivningen etablerer tre vigtige værktøjer til koordinering og kvalitetssikring af den officielle statistik: et embede som chefstatistiker, et fællesråd for planlægningen af den officielle statistik (Interagency Council on Statistical Policy, ICSP) og en ramme for beskyttelse af den statistiske fortrolighed. Chefstatistikeren har det overordnede ansvar for og myndigheden til at koordinere og overvåge den officielle statistik. Hun (Nancy Potok) er formand for ICSP, der herudover som medlemmer har cheferne for de tretten statistiske hovedmyndigheder og  en enkelt repræsentant for de øvrige officielle statistikproducenter.

I forbindelse med Donald Trumps tiltræden som USA’s præsident blev der fra nogle statistikere og statistikbrugere udtrykt bekymring for, at den nye administration ville svække kvaliteten af den officielle statistik, og måske ligefrem søge at manipulere den (se tidl. indlæg). Den debat kører stadig. Catherine Rampell, kommentator ved The Washington Post, mener at vigtige statistikproducenter som Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik og Det Økonomiske Analysebureau endnu har deres uafhængighed og troværdighed i behold, men at at andre områder, f.eks. miljøstatistikken og fattigdomsstatistikken, er truet.

Referencer:
Office of Management and Budget: “Statistical Programs of the United States Government, fiscal year 2018”  (link)
National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine: “Principles and Practices for a Federal Statistical Agency” : Sixth Edition. Washington, DC: The National Academies Press. 2017 (link)
US Government: “Strengthening Federal Statistics”, Kapitel 18 i Analytical Perspectives, Budget of the US Government Fiscal Year 2020, (link)
Catherine Rampell: “The Trump Administration’s War on Statistics isn’t Slowing Down”, The Washington Post 23/5-2019 (link)

Stigende bekymring omkring 2020-Folketællingen i USA

19/09/2017          Taleboble Kommentarer

Med henblik på fastlæggelsen af fordelingen mellem delstaterne af medlemmerne af Repræsentanternes Hus og af de direkte skatter til forbundet, er det i USA’s forfatning fastlagt, at der hvert tiende år skal afholdes en folketælling. Planlægningen af den næste, der skal finde sted i 2020, er i fuld gang, men en vis bekymring for, at projekteret er ved at komme vanskeligheder, er begyndt at brede sig. I et tidligere indlæg har jeg beskrevet de vigtigste træk ved Folketællingen i forbindelse med en omtale af den hidtidige folketællingschefs beslutning om at forlade posten.

Forfatningens krav, der blot omfatter en simpel optælling af befolkningen i delstaterne, skal nok blive opfyldt, men folketællingerne har hidtil været anvendt til en langt mere omfattende dataindsamling, som har udgjort en hovedhjørnesten i det amerikanske statistiske system. Uheldigvis er traditionelle folketællinger af den amerikanske type kostbare at gennemføre, og omkostningerne har været stigende. Kongressen har for længst besluttet, at omkostningerne ved den kommende tælling ikke må være højere end ved den forrige, og da dette loft er fastlagt i løbende priser, dvs. uden hensyn til inflationen, så skal den kommende tælling i praksis gennemføres med færre ressourcer.

Det har folketællingsbureauet (Census Bureau) fra starten været forberedt på og indrettet sin planlægning efter. Tilpasningen har især bestået i, at nedbringe antallet af ansatte i forbindelse med tællingen og i stedet anvende mere teknologi, f.eks. ved at få respondenterne til at indberette via internettet. Alt det er forberedt i de seks år, der er gået siden forrige tælling, hvor bureauet har fået stillet de forventede ressourcer til rådighed. Men sædvanen er, at bevillingerne forøges betydeligt i de tre sidste år op til tællingen, hvor den konkrete aftestning og iværksættelsen af de praktiske foranstaltninger går i gang. Og her har Kongressen, og efter Trumps’s tiltræden også præsidenten, vist sig uvillige.

Blandt de bekymrede er Government Accountability Office (GAO, kan sammenlignes med Rigsrevisionen), hvis opgave det er at støtte Kongressen (og ikke præsidenten) i at opfylde sine forfatningsmæssige forpligtelser. Hver andet år, ved åbningen af en ny Kongres, offentliggør GAO en liste — The High Risk List — over institutioner og programmer under Kongressens ansvarsområde, hvor risikoen er høj for at de er på vej ind i alvorlige vanskeligheder. I 2017 er Folketællingens problemer blevet optaget på listen, der i alt omfatter 34 punkter.

Problemerne, hvor store de end er, kan således ikke siges at være helt ignorerede. Det er nok baggrunden for, at John H Thompsen, den tidligere chef for folketællingsbureauet, i et interview i Significance i juli, kort efter sin fratræden, udtrykker det synspunkt, at situationen giver grund til bekymring, men ikke til panik.

Referencer:
John H Thompson: Interview i Significance , 19. juli 2017 (link)
Robert Shapiro: The 2020 Census may be wildly inaccurate— and it matters more than you think, Fixgov, Borookings (link)
GAO: The High Risk List, 2017 (link)
GAO: Webside om problemerne omkring Folketællingen i 2020 (link)

Chefen for USA’s folketællingsbureau har overraskende opsagt sin stilling

23/05/2017          Taleboble Kommentarer

John H Thomsen, chef for det amerikanske folketællingsbureau (Census Bureau) har overraskende opsagt sin stilling med virkning fra 1. juli. Det var ellers ventet at han ville forsætte  året ud, hvor hans embedsperiode udløber. Thompson begrunder sin fratræden med, at han ønsker et job i den private sektor, men hans opsigelse vækker en del  opmærksomhed, da den kommer umiddelbart efter, at kongressen har beskåret den af Obama-administrationen foreslåede forhøjelse af bureauets budget.

USA afholder folketællinger hvert tiende år, og den næste skal finde sted i 2020, Forberedelserne er i fuld gang, men der er i kongressen uenighed om finansieringen af disse forberedelser. Kritikere — i kongressen repræsenteret af demokraterne — mener at der er bevilget alt for få midler til den store opgave. Noget af diskussionen vedrører et nyt it-system, der naturligvis har til formål at nedbringe omkostningerne, men har vist sig at blive langt dyrere at udvikle end først antaget.

Den amerikanske forfatning fastslår, at delegerede til Repræsentanternes Hus og direkte skatter skal fordeles på staterne i forhold til deres indbyggertal. Derfor indeholder forfatningen også et krav om folketællinger. Forfatningen forudsætter kun en simpel optælling, men i praksis har man ved folketællingerne altid indsamlet supplerende oplysninger om køn, alder, beskæftigelse og race mm. Oplysningerne anvendes ikke blot til de i forfatningen fastlagte formål, men også til en lang række andre fordelings- og planlægningsformål, f.eks. fordelingen af forbundsregeringens tilskud til sundhed, uddannelse og transport.

En fuldstændig optælling af hele den amerikanske befolkning er umulig. Der vil altid være nogle, der ikke bliver talt. F.eks. udgør hjemløse et problem, selvom der udfoldes store bestræbelser på også at få dem talt. Samlet set vil der altid være en underdækning i folketællingen. Underdækningen er naturligvis ikke ligeligt fordelt, men vil typisk være størst for de svageste samfundsgrupper. En konsekvens af direkte anvendelse af folketællingsresultaterne vil derfor være, at de underdækkede grupper også bliver underrepræsenteret i de valgte forsamlinger, og at deres andel af støtteordninger bliver mindre end deres virkelige antal berettiger. Der findes anerkendte og pålidelige statistiske metoder til opregning, og dem gør folketællingsbureauet også brug af. Men da opregningen som nævnt har vigtige fordelingsmæssige konsekvenser, så er overvejelserne omkring den blevet genstand for både politiske og juridiske slagsmål. Også andre sider af folketællingen, f.eks. hvilke emner, der skal og må belyses, er genstand for konflikt.

I USA er folketællingen således en del af den polititiske dagsorden, og det er baggrunden for, at præsidentens og kongressens udtalelser og beslutninger omkring den kan være kontroversielle og give anledning til mistanker om skjulte dagsordener. I forvejen har præsident Trumps udtalelser om den officielle statistik givet anledning til bekymring blandt statistikere, jf. mine blog-indlæg fra 31/1 og  7/2-2017.

Referencer
Biografi på folketællingsburauets hjemmeside
Officiel meddelelse om fratræden fra Department of Commerce
Artikel fra The Washington Posts netavis