Er de officielle statistikbureauers monopol truet?
03/09/2019
Kommentarer
Engang, for ikke så længe siden, havde Danmarks Radio monopol på distribution af radio og TV. Telefonvæsenet og postvæsenet er andre eksempler på offentlige monopoler, der har mistet deres monopolstatus. Fra de andre nordiske lande er monopolet på salg af alkohol et godt eksempel. I modsætning hertil er den officielle statistik et eksempel på et offentligt monopol der indtil videre har overlevet.
Men det er måske kun et spørgsmål om tid! Ulrik Rongved Amundsen — webredaktør for Norges officielle statistikbureau (SSB) — har i et et indlæg til Nordisk Statistikermøde i Helsingfors præsenteret nogle overvejelser om statistikbureauernes fremtidige rolle i lyset af en tekniske og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen kan på lidt længere sigt udfordre for den hidtidige monopolstatus.
Som Amundsen ser det, har statistikbureauernes rolle først og fremmest været, at tjene statens regerende elite med nødvendig information. Bureauernes funktion var (og er) at indsamle data, og ved anvendelse af statistiske teknikker at omforme de indsamlede rå data til nyttig og nødvendig indformation. Uden den statistiske information om samfundet vil det ikke være muligt at regere. Da statistikproduktion er kostbar og dataindsamling i mange tilfælde er afhængig af lovhjemmel, har statistikproduktionen været et naturligt statsmonopol. Men it-udviklingen er ved ændre vilkårene. Moderne kommunikation skaber data — oftest i form af såkaldte big data — der er kontrolleret af private virksomheder som Google og Facebook, og adgangen til teknikker til omformning af data til information, typisk i form af computerprogrammel, er blevet billigere. Statistikproduktion kræver ikke længere en solid skattefinansieret statskasse. Staten og dens eksperter ikke længere er så afhængige af statistikbureauerne og det betyder selvfølgelig en trussel mod deres eksistens.
Nu kan kan jo sige, at hvis statistikbureaerne ikke længere er nødvendige, så er de en helt natulig udvikling, at de forsvinder eller indskrænkes betydeligt. Men Amundsens ærinde er at vise, hvordan statikstikbureuerne kan overleve, ved at tilpasse sig udviklingen. Det betyder i praksis, at fokus skal flyttes fra betjening af eksperter til betjening af almindelige borgere.
Den omstilling kan vise sig at blive vanskelig. Kulturen i statistikbureaerne er konservativ, og de ansatte er vænnet til samarbejdet med eksperterne. Amundsen frygter, at det bliver noget af en overvindelse for bureauerne at at skulle opbygge respekt og imødekommenhed overfor almindelige menneskers informationsbehov. Det er baggrunden for at artiklens titel taler om frygt og afsky (fear and loathing). Frygt for at blive overhalet af udviklingen og afsky for udsigten til at skulle flytte fokus fra eksperter til lægfolk.
Heldigvis for bureauerne er der erfaringer der viser, at en sådan omstilling er mulig. Som forbilleder ser Amundsen det norske statsfjernsyn NRK og Vinmonopolet, der begge med stort held har formået at omforme sig fra at være politikerstyrede redskaber for hhv., kultur- og alkoholpolitik til at være forbrugerorienterede leverandører af underholdning og nydelsesmidler. Statistikbureauerne må ifølge Amundsen indstille sig på en tilsvarende omstilling. Først og fremmest ser han en mulighed og en opgave i at gøre statistikken let at finde, for det kan ikke forventes at brugeren vil bruge mange kræfter på søgeprocessen og at den er let at forstå, for det kan ikke forventes at bruger har forudgående viden om statistik. Ikke nogen nem opgave!
Referencer
Ulrik Rongved Amundsen: “Fear and loathing in official statistics(or: The death of the expert as a target audience)” , Nordic Statistical Meeting, Helsinki 26-28/8 2019 (link)
