Den officielle statistiks rolle i et digitaliseret og globaliseret samfund
03/03/2020
Kommentarer
Vilkårene for de officielle statistikmyndigheders arbejde er i hastig forandring, især drevet af digitataliseringen og globaliseringen. Digitaliseringen giver nye muligheder, men rejser også store forventninger hos brugerne, og globaliseringen påvirker både det forventede/krævede indhold af statistikken og sætter nye rammer for produktionen. En tidligere generaldirektør for Eurostat — EU’s statistiske kontor — Walter J. Radermacher har i en interessant artikel gjort sig nogle overvejelser over både karakteren af udfordringerne og de mulige måder at håndtere dem på.
Forståeligt nok ønsker politikere og andre beslutningstagere at udnytte de store mængder information, der — bl.a. som følge af digitaliseringen — er til rådighed. Forskellige betegnelser, f.eks, “evidensbaseret beslutningstagning”, “data for politics” og “governing by the number” har været anvendt om den type bestræbelser. Emnet er meget omfattende og berører mange former for informationssøgning og -behandling. Den officielle statistik er blot et af elementerne, men dog et af de væsentlige.
Et af de markante træk i udviklingen i offentlig administration i de senere år har været en privatisering af funktioner, der traditionelt har været anset for en del af det offentlige system. Postvæsen jernbaner og radio og TV er eksempler. Men det er også markant, at privatisering af den officielle statistik ikke har været forsøgt, og der er heller ikke er udsigt til, at det vil ske. Der ser ud til at være en generel erkendelse af, at den traditionelle officielle statistik er en vigtig del af et moderne samfunds infrastruktur. Eller sagt på en anden måde: der er forventninger til at den officielle statistik kan yde et vigtigt bidrag til til den information, beslutningstagerne har brug for. Det centrale spørgsmål er så, hvori forventningerne mere præcist består, og hvordan statistikmyndighederne kan leve op til disse forventninger. Radermacher søger at finde svaret ved at analysere den officielle statistiks fumktion og vilkår, både i et historisk og et nutidigt perspektiv og i lyset af nogle forventninger omkring den fremtidige udvikling.
En af de vigtigste opgaver statistikmyndighederne skal løse er at sikre opretholdelse (eller måske i nogle tilfælde genoprettelse) af tilliden til den officielle statistik i en tid, hvor tilliden til autoriteter er faldende. En offentlig statistikmyndighed skal levere fakta, og det er i den forbindelse efter Radermachers opfattelse vigtigt at gøre sig klart, at fakta er et resulatat af en proces, dvs. at fakta er noget, der produceres. Råvaren for faktaproduktionen er data. Data kan f.eks. bestå i digitale registreringer, der kan være meget omfattende, men som ikke er direkte anvendelige som grundlag for beslutninger. De skal først omformes til fakta gennem en proces, der kan være både meget ressourcekrævende, herunder meget vidensintensiv. Men det er fakta — ikke data — der efterspørges af beslutningstagerne.
En konsekvens af at fakta er produceret er at de som alle andre produkter kan være af forskellig kvalitet og normalt ikke kan være fuldkomne. Fakta er med andre ord ikke lig med sandheden. I det hele taget er sandhed ikke efter Radermachers opfattelse et hensigtmæssigt begreb i denne sammenhæng. Det hensigtsmæssige begreb er kvalitet. Fakta af høj kvalitet er ønskelige, og de fremkommer gennem en produktionsproces, der opfylder en række kvalitetskrav. Men de er aldrig perfekte, og det er heller ikke tilstræbt at gøre dem perfekte. Kvaliteten er et resultat af de ressourcer, der er anvendt på at producere dem, og indsatsen af ressurcer sker efter en afvejning af ønsket om høj kvalitet og begrænsning af produktionsomkostningerne. I sidste ende er denne afvejning en politisk beslutning. En af Radermachers bekymringer er, at der opbygges store forventninger til omfanget af de fakta, der kan leveres på grundlag af de enorme datatmængder den digitale udvikling skaber, men at forståelsen af kvalitetskravene og de omkostninger der er forbundet med høj kvalitet, ikke helt kan følge med. At der altså kan opstå forventninger om en både omfattende og billig statistik, som statistikmyndighederne ikke samtidig kan leve op til. Et dilemma, der helt sikkert kan genkendes af mange andre institutioner.
Et gennemgående træk i Radermachers overvejelser er en konstatering af at faktaproduktion er en omfattende proces der involverer mange typer af ressourcer og mange fag- og brugergrupper. Det bliver derfor vigtigt på produktionssiden både at forbedre eksisterende modeller for samarbejde mellem faggrupper og at udvikle nye. Men også i beslutningsprocessen er det nødvendigt med øget inddragelse af brugerne for at sikre, at forventningerne både til omfang og kvalitet er realistiske, og at de i videst muligt omfang opfyldes.
Radermacher har øje for, at statistikmyndighederne er helt bevidste om både de mange krav og de mange muligheder, og også har iværksat initiativer der udnytter og udforsker mulighederne. Men en stor indsats er også nødvendig. Mister brugerne tilliden til kvaliteten af den officielle statistik bliver den irrelevant og vil ikke kunne overleve, samtidig med at de problemer, som den skulle bidrage til at løse ikke bliver mindre. Samfundet får svært ved at undvære den officielle statistik, så det er et stort ansvar, der hviler på statistikmyndighederne.
Referencer:
Walter J. Radermacher : “Governing-by-the-numbers/Statistical governance: Reflections on the future of official statistics in a digital and globalised society”, Statistical Journal of the IAOS 35 , 2019 (link)
