Blog om officiel statistik

År: 2017

  • Spændende, mystiske, farvede og magtfulde tal

    For professor Henrik Kragh Sørensen er tal spændende, mystiske, fascinerende og til tider farlige. Sådan er vi mange, der har det, men få har udtrykt deres talbegejstring så sprudlende og fornøjeligt, som Kragh Sørensen gør det i sin nye lille bog “Tal”. Bogen er på under tres letlæste sider, men kommer dog omkring mange aspekter og anvendelser af tal. Nogle af dem overraskende, i hvert fald for mig.

    Udfra denne blogs  indfaldsvinkel — den officielle statistik og dens anvendelser — er noget af det vigtigste i bogen forfatterens overvejelser omkring tallenes anvendelse i forbindelse med målinger og ved beskrivelse af sammenhængen mellem de fænomener vi måler. I naturvidenskaberne kan man ofte med rimelig sikkerhed måle veldefinerede størrelser som afstand og hastighed, og ovenikøbet med udgangspunkt i alment anerkendte naturlove bruge målingerne til at beskrive og præcisere årsagssammenhænge.

    Så nemt er det ikke i den officielle statistik. Her er de størrelser der måles ofte vanskelige at definere præcist, f.eks. et prisindeks eller en arbejdsløshedskvote, og selv om man er nået frem til en brugbar definition, så er der ofte betydelige vanskeligheder med at foretage selve målingen. Endelig mangler man typisk alment anerkendte “naturlove”, der kan støtte en forklaring på de observerede sammenhænge. Som Kragh Sørensen så udmærket udtrykker det (s 42):

      “Tal og videnskabelige statistiske undersøgelser kan altså give os anledning til at se mønstre og sammenhænge. Men ved nærmere eftersyn finder vi måske, at de enten ikke er helt så klare eller viser sig at være værdiladede og dermed slet ikke så objektive, som de tog sig ud.”

    Tonen i bogen er begejstret og optimistisk, undtagen når emnet er juristers og økonomers anvendelse af tal. Han taler ligefrem om, at disse to faggruppers betagelse af tal måske har ført til et bedrag, et tallenes tyrani (s. 44). Jeg tror nu ikke, at eksperters eventuelle misbrug af tal skyldes betagelse eller selvbedrag. Men det forekommer utvivlsomt, at økonomer og jurister bevidst — eller måske på grund af manglende omhu — misbruger deres faglige autoritet til at fremme bestemte interesser. Men det er netop misbrug, og den type misbrug af faglig autoritet er økonomer og jurister ikke ene om.

  • Forudsigelse af middellevetid

    I to tidligere indlæg (Middellevetid i kommunerne og Sunde leveår og samlet forventet levetid) har jeg behandlet den officielle statistiks opgørelser af middellevetid. Disse opgørelser er en raffineret måde, at samle statistiske data om dødelighed i forskellige aldersgrupper i ét tal. Dette tal, middellevetiden for en nyfødt, siger noget om forholdene på, opgørelsestidspunktet, men er ikke en forudsigelse. Ud fra de nugældende erfaringer kan det forventes, at den faktiske levetid for en nyfødt bliver længere end middellevetiden, fordi medicinske og sundhedsmæssige fremskridt vil mindske den fremtidige dødelighed.

    Egentlige forudsigelser er ikke den officielle statistiks opgave, men data fra den officielle statistik vil ofte være grundlag for forsøg på forudsigelser. I en artikel i lægetidsskriftet The Lancet har seks forskere — Vasilis Kontis, James E Bennett, Colin D Mathers, Guangquan Li, Kyle Foreman og Majid Ezzati — anvendt officiel statistik fra 35 industrialiserede lande til at beregne en forudsigelse af af middellevetiden i 2030 for de 35 lande.

    Til forudsigelserne er knyttet sandsynligheder. F.eks. finder de, at i alle 35 lande er sandsynlighen 65 pct. for at middellevetiden for mænd vil stige og 85 pct. for at middellevetiden for kvinder vil stige. I dag er kvinders middellevetid i alle landene længere end mænds. Det vil den efter forudsigelsen stadig være i 2030, men forskellen vil være mindsket i næsten alle landene.

  • De offentligt ansattes uddannelse

    Det samlede antal ansatte i offentlig forvaltning og service er i perioden fra 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2016 faldet med ca. 32 tusinde personer (sæsonkorrigeret og omregnet til fuldtidspersoner). Det fremgår af en analyse fra Danmarks Statistik (DSTAnalyse 20. februar 2017). For kommunerne er faldet ca. 36 tusinde. I staten og de sociale kasser og fonde er antallet næsten uændret og i regionerne er beskæftigelsen steget med ca. 4 tusinde personer. Det samlede fald på 32 tusinde dækker over en stigning i antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på ca. 22 tusinde og et fald i antallet af øvrige ansatte på ca. 54 tusinde.

    Faldet i samlet beskæftigelse udgør 4,3 pct. af den samlede offentlige beskæftigelse i 2. kvartal.  2010.  De offentlige lønudgifter, korrrigeret for den generelle lønudvikling, er også faldet i perioden, men ikke helt så meget (omkring 2,8 pct., Statistikbanken NKBP10 og  ILON32). Faldet i antallet af ansatte er således ikke udelukkende et udtryk for besparelser i det offentlige, man afspejler også en omlægning fra forholdsvis lavt betalte kortuddannede til højere betalte langtuddannede.

    Bag den omlægning må ligge en forventning om, at de langtuddannede er mere produktive end de kortuddannede. Ikke alle er nu enige i, at den forventning holder stik, men ser det som en kvalitetsforringelse, at kolde akademikerhænder fortrænger varme FOA-hænder (se f.eks Berlingske). Uheldigvis er produktivitet i det offentlige vanskelig at måle (se tidligere indlæg), og den officielle statistik har ikke noget umiddelbart bidrag til belysning af det spørgsmål. Den kan ganske vist levere opgørelser af udviklingen i den offentlige produktivitet efter to forskellige metoder, hhv. inputmetoden og outputmetoden (Danmarks Statistik: “Det offentlige forbrug”), men ingen af metoderne kan afsløre om kvaliteten af den offentlige produktion er blevet bedre eller dårligere.

  • Middellevetid i kommunerne

    Under den glade overskrift “Vi lever længere” har Danmarks Statistik offentliggjort beregningerne af middellevetiden, dvs. den forventede levetid for en nyfødt, for 2016. Resulatet er 82,8 år for kvinder og 78,8 år for mænd. I statistikbanken (HISB7) kan man finde tidsserier, der går tilbage til 1840’erne, hvor tallene var 42,9 år for kvinder og 45 år for mænd.

    I statistikbanken (HISBK) kan man også finde data for udviklingen i middellevetiden i kommunerne fra 2000 og frem. I mindre enheder som kommuner bliver usikkerheden på beregningerne større. For at begrænse usikkerheden er resultaterne derfor vist på fem-års intervaller, og for enkelte små kommuner (Ærø, Samsø, Fanø og Læsø) er tallene helt udeladt. I figuren nedenfor er vist kommunerne middellevetid i femårsperioden 2012:2016 og udviklingen siden femårspeioden 2000:2004.

    Middellevetid i kommunerne, niveau i 2012:2016 og udvikling siden 2000:2004


    Kommuner

    Kilde: statistikbanken (HISBK)    Grafik: Veusz

    Det ses tydeligt af figuren, at der er ret betydelige forskelle i kommunernes middellevetid. Gentofte ligger i toppen med 82,9 år og Lolland i bunden med 77,3 år, en forskel på 5,6 år. Der er også betydelige forskelle på hvor meget middellevetiden er steget i den periode, tidsserien omfatter. For landet som helhed er stigningen på 3,3 år, fra 77,1 år til 80,4 år, men for Bornholm og Sønderborg var stigningen kun 2,1 år. Til gengæld var den 4,5 år for Egedal og og 4,2 år for Gentofte.

    Gentofte og Egedal ligger i toppen, både hvad angår niveau og stigning, og Lolland ligger tilsvarende i den lave ende. Figuren viser i det hele taget en vis tendens til at de kommuner, der har en høj middellevetid, også har haft en stor stigning.

    De store forskelle skyldes næppe kommunale forskelle på  klima eller andre geografiske forhold. Forskellene hænger snarere sammen med forskelle i forhold som livsstil og økonomi. Sundhedsstyrelsen har i rapporten “Middellevetid i Kommuner og Bydele” opgjort middellevetiden i kommunerne korrigeret for dødsfald relateret til rygning og alkohol. For de fleste kommuner er resultatet en stigning i middellevetiden på mindst fire år. Forskellene mellem kommunerne er også lidt mindre i de korrigerede tal.

  • Skattestruktur (trekantgtraf)

    De europæiske staters vigtigste indtægtskilder er skatter og socialsikringsbidrag. Socialsikringsbidrag er betalinger for deltagelse i sociale sikringsordninger. Deltagelsen — og dermed betalingen — kan være tvungen eller frivillig. Kontingent til arbejdsløshedkasse er et dansk eksempel på et frivilligt bidrag, og bidrag til Lønmodtagernes Garantifond er et eksempel på et tvungent bidrag. Skatter er tvungne betalinger til det offentlige, hvor der i modsætning til socialsikringsbidragene, ikke er knyttet til en direkte modydelse fra det offentlige. Det betyder naturligvis ikke, at skatteyderne ikke får noget for deres betalte skatter. Der kan blot ikke knyttes en direkte forbindelse mellem de betalte skatter og de modtagne ydelser.

    Der er betydelige forskelle staterne imellem på hvilken vægt der lægges på de forskellige indtægtskilder, som det fremgår af tabellen nedenfor.

    Skattestruktur i udvalgte europæiske lande

      Bul-garien Schweiz Tysk-land Danmark Kroatien Serbien Sverige Slovakiet
    1 Socialsikringsbidrag 27,1 24,5 41,3 2,1 31,7 33,3 8,4 43,3
    2 Produktions- og importskatter 53,5 21,7 27,5 34,6 52,4 52,0 50,0 33,8
    3 Indkomst- og formueskatter   18,5 53,9 30,7 63,9 15,9 14,7 41,6 22,9
    4 Kapitalskatter 0,9 0,6 0,5 0,5 0,0 0,1 0,0 0,0
    5 Ubetalte skatter mm 0,0 0,6 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0
    Skatter i alt (1+2+3+4–5) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

    Kilde: Eurostats databank gov_10a_taxag

    Det relative høje niveau for ubetalte skatter i Danmark repræsenterer den danske stats forventede tab i forbindelse med svindel omkring refunderet udbytteskat til udlændinge (notat fra Danmarks Statistik: Konteringen af uretmæssigt refunderet udbytteskat til udlændinge på betalingsbalancen og i nationalregnskabet)

    Trekantgrafen

    Trekantgrafen anvendes så ikke så ofte af formidlere af statistik, antagelig fordi det kræver lidt tilvænning at forstå den. Men den er nyttig til visualisering af opgørelser, hvor en række variable — i dette tilfælde den procentvise andel af hver indtægtstype — summer op til 100.  Trekantdiagrammet kan dog kun vise tre variable,  så i det følgende er de to ret ubetydelige kategorier, kapitalskatter og ubetalte skatter mm, slået sammen i med indkomst- og formueskatter.

    TrekantgrafEksI figuren til højre er aflæsningen af trekantgrafen  illustreret, med Sverige som eksempel. Hver side i trekanten udgør aksen for en af variablene. Trekantens hjørner repræsenterer minimumværdien (0 pct.) for én variabel og maksimumværdien (100 pct.) for en anden. For Sverige udgør socialsikringsbidrag 8,4 pct. (den røde line), produktions- og importskatter 50 pct. (den grønne linie) og indkomst- og formueskatter mm 41,6 pct. (den blå linie).

    I figuren nedenfor er værdierne for en række europæiske lande plottet ind i en trekantgraf. Som det fremgår, er der betydelig forskel på, hvordan de europæiske lande vægter de tre indtægtsstyper. De fleste lande ligger i en gruppe tæt på trekantens midte. Det afspejler alle tre indtægttyper indgår med en vis vægt i skattestrukturen.

    En placering tæt på en af trekantens sider afspejler, at landet helt eller delvist har fravalgt en af kilderne. Det mest markante eksempel Danmark (DK), hvor socialsikringsbidragene udgør en meget lille andel, men hvor indkomst- og formueskatterne til gengæld spiller en stor rolle. Også i Island (IS) og Sverige (SE) udgør socialsikringsbidragene en forholdsvis beskeden andel. Schweiz ligner den store gruppe i at at alle tre indkomstkilder indgår med en vis vægt, men adskiller sig dog ved at indkomskatternes vægt er relativ høj.

    Skattestrukturen i europæiske lande, 2015

    TrekantgrafKilde: Eurostats databank gov_10a_taxag    Grafik: Veusz

     

  • Præsident Trump og statistikken

    Det er vist ingen overdrivelse at påstå, at præsidentskiftet i USA har rejst forventninger om betydelige ændringer i amerikansk administrativ praksis. Der er en del usikkerhed omkring ændringernes omfang og karakter, og usikkerhed er en kilde til frygt. Frygten har også ramt de amerikanske statistikere. De er navnlig bekymrede for, at kvaliteten af den officielle amerikanske statistik kan komme i fare.

    I en artikel i The Guardian: “Statisticians fear Trump White House will manipulate figures to fit narrative” refereres nogle af  bekymringerne, sådan som de udtrykkes af fremtrædende amerikanske statistikkere. Blandt de bekymrede er Katherine Wallman, som netop er trådt tilbage som USA’s chefstatistiker efter næsten 25 år på posten. Hendes bekymring går på, at der kan komme en tendens til kun at producere og offentliggøre  den statistik, der fremmer regeringens politik. F.eks. kan statistikker om abort, fattigdom og racemæssig ulighed være i fare.

    Knap så pessimistisk er Erica Groshen, en anden netop afgået topstatistiker. Hun var af præsident Obama udpeget som chef for The Bureau of Labor Statistics (BLS), som er en central del af USA’s statistiske system. Selv om hun frygter følgerne af nedskæringer i et budget, der i forvejen hænger dårligt sammen, så har hun tillid til at den nye administration vil respektere BLS’ uafhængighed. Flere statitstikere mener også, at de økonomiske indikatorer er så vigtige for erhvervslivet, at regeringen ikke vil turde røre dem.

    Fra det Hvide Hus forklares situationen med, at præsidenten ikke er fokuseret på statistikken i sig selv, men på om det som helhed går fremad for det amerikanske folk. Det fokus vil statistikerne nok være enig i, så længe man gør sig klart, at statistik af høj kvalitet er en forudsætning for, at kunne afgøre i hvilken retning et folk og et samfund bevæger sig.

  • På vej mod et post-statistisk samfund?

    I et post-faktuelt samfund giver statistik naturligvis ikke megen mening. Fakta og statistik er tæt forbundne, og forsvinder interessen og behovet for fakta, så må det samme nødvendigvis ske for statistikken. Nu er det vel trods alt svært at forestille sig, at behovet for reel viden vil forsvinde, selv om fakta-resistens bestemt ikke er et ukendt fænomen, men måske er der en udvikling i gang, hvor den viden der repræsenteres af den traditionelle officielle statistik, bliver fortrængt af andre typer af viden produceret af andre typer af vidensproducenter. Et slags post-statistisk samfund.

    Det hævder i hvert fald William Davis (sociolog og økonom), og det er efter hans opfattelse en udvikling, som giver grund til frygt. Den frygt begrunder han grundigt i en artikel i den britiske avis The Guardian under overskriften “How statistics lost their power — and why we should fear what comes next”.

    Med eksempler navnlig fra USA og UK mener han at kunne påvise, at tilliden til den officielle statistik er dalende. Historisk har den officielle statistik været et vigtigt redskab for regeringernes beslutninger, og følgerne vil være alvorlige, hvis det redskab mistes, fordi tilliden forsvinder. Han er opmærksom på, at den officielle statistik har nogle udfordringer, der kan begrunde en kritisk holdning, men frygter konsekvenserne af en overdreven mistillid. Risikoen er, at mistillid i store del af befolkningen — også selv om den er overdreven eller ubegrundet — kan få politikere til afstå fra at anvende pålidelig statistisk viden, og i stedet basere sig på populære, men beviseligt forkerte, påstande.

    En anden trussel ser han i, at den traditionelle officielle statistik, der er baseret på organiseret indsamling af data, fortrænges af en ny type viden baseret på automatisk dannede data (big data). Det kan f.eks. være data indsamlet fra sociale internetbaserede medier eller fra registreringer om anvendelse af betalingskort eller mobiltelefoner. Denne type data er velegnede til at registrere ændringer i og udbredelse af holdninger og følelser, hvilket kan være nyttigt ved beslutninger  i forbindelse med markedsføring, herunder markedsføring af politiske kandidater og partier. Frygten er naturligvis, at der sker en forskydning af det politiske beslutningsgrundlag fra reel viden om samfundsforholdene til mere eller mindre tilfældige ikke rationelle følelser og holdninger.

    Det er også et demokratisk problem, at i modsætning til den traditionelle officielle statistik så vil den nye type viden ikke uden videre blive offentliggjort. Traditionel officiel statistik er så kostbar, at det stort set kun er stater, der både har tilstrækkelige midler og tilstrækkelig interesse i resultaterne, til at forestå produktionen. Og det anses normalt for at være statens forpligtelse at offentliggøre resultaterne. For den nye type viden er det mere adgangen til data og ikke omkostningerne, der afgør, hvem der kan producere den. Og producenterne vil ikke nødvendigvis føle sig forpligtet til at offentliggøre. Tværtimod kan de have en legitim kommerciel interesse i hemmeligholdelse.

  • Analyse fra Danmarks Statistik om boligskattetrykket

    Danmarks Statistik har i en analyse (DSTAnalyse 2017:01) belyst boligskattetrykket for perioden 2004-2014 . Boligskattetrykket er defineret som den samlede grundskyld og ejendomsværdiskat betalt af ejerboliger som andel af boligernes markedsværdi. Når der i analysen tales om boliger, er det altså udelukkende ejerboliger, der tænkes på.

    Det er to ret forskellige skattetyper, der her er samlet under betegnelsen boligskatter. Grundskylden er en skat på jord, der betales af alle grundejere, hvor ejendomsværdiskatten er en skat på den samlede ejendomsværdi, altså den samlede værdi af grund og bygninger, som udelukkende betales af boligejere.

    Grundskylden opkræves af kommunerne som en andel — den såkaldte grundskyldspromille — af den vurderede grundværdi. Den rammer både ejere og lejere af boliger. Ganske vist betales skatten altid af ejeren, men for lejerboligers vedkommende vil skatten blive inkluderet i huslejen.

    Ejendomsværdiskatten opkræves af staten og i modsætning til grundskyld betales den kun af ejere af ejerboliger. Egentlig er den ikke tænkt som en boligskat. Dens formål er at ligestille ejerskab af boliger med ejerskab af finansielle aktiver som bankindeståender, aktier og obligationer. Ejere af finansielle aktiver betaler skat af de indtægter aktiverne kaster af sig i form af renter, udbytter og kursgevinster. Ejerboliger giver et afkast i form af boligydelser (sparet husleje) og værdistigninger. Dette afkast beskattes ikke, og ejendomsværdiskatten skal ses som en erstatning for en egentlig beskatning af dette afkast. Derfor er ejendomsværdiskatten snarere en del af indkomstbeskatningen end af ejendomsbeskatningen.

    Udviklingen i visse skattetyper 2004-2014

    2004 2014 Stigning
    2004-2014
    mia. kr pct.
    Ejendomsværdiskat 10,4 13,4  28
    Grundskyld af ejerboliger 8,0 14,9 85
    Kommunal indkomstskat 170.01 214.0  26

    Note: 1 Skønnet under hensyntagen til kommunalreformen i 2007
    Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01 og statistikbanken.dk/OFF3

    Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det samlede provenu af ejendomsværdiskatten i perioden steget med ca. 28 pct. Det er nogenlunde det samme som de kommunale indkomstskatter, og  ikke voldsomt meget mere end inflationen, der i perioden var 21. pct. Provenuet af grundskylden på ejerboliger er derimod steget med ca. 85 pct.

    Udvikling i grundskyldstryk1 og markedsværdi for ejerboliger i kommunerne 2004-2014 (Procentvis stigning)
    Boligskattetryk4
    Note: 1 Grundskyldsprovenu som andel af markedsværdien af ejerboliger
    Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01, Grafik: Veusz

    Der er stor variation mellem kommunerne i udviklingen i grundskyldens andel af markedværdien (grundskyldstrykket). Størst er stigningen i Frederiksund  (92 pct.)  og lavest i Frederiksberg  (minus 2 pct). De store forskelle skal dog ses i sammenhæng med de store forskelle i udviklingen af ejerboligernes markedsværdi. Stiger markedsværdiene mere end provenuet af grundskylden vil grundskyldstrykket falde, uanset hvor meget provenuet stiger. Det er derfor ikke så overraskende, at grundskyldtrykket er steget mindst i de kommuner, der har haft de højeste stigninger i markedsværdierne (se figuren).

  • Sunde leveår og samlet forventet livetid

    Som supplement til den velkendte statistik om forventet levetid offentliggør Eurostat (EU’s statistikkontor) en statistik om, hvor stor en del levetiden helbredet kan forventes at være godt. Statistikken opgøres ved at kombinere den traditionelle statistik om dødsfald i forskelle aldersgrupper med data om den gennemsnitlige helbredsituation. Helbredsoplysningerne stammer fra EU-SILK (Eurostats stikprøveundersøgelse om indkomst og levevilkår), hvor et af spørgsmålene lyder:

    Har du de seneste 6 måneder på grund af helbredsproblemer eller sygdom været hæmmet i udførelsen af aktiviteter, som folk sædvanligvis udfører?

    Andelen, der svarer Alvorligt hæmmet, fordelt på køn og alder, kombineres med oplysningerne fra den traditionelle statistik om dødelighed, og på grundlag heraf beregnes et skøn for det forventede antal sunde leveår. I figuren nedenfor er resultaterne for 2014 vist.

    Forventet levetid og antal sunde leveår i europæiske lande, 2014Kilde: Eurostats Database (hlth_hlye), Grafik:Veusz

    Af figuren fremgår det, at variationen mellem landene er langt større for antallet af sunde leveår, end for den samlede levetid. Det er tydeligst for kvindernes vedkommende, hvor der for samlet levetid kun er en forskel på 8,2 år mellem top og bund (86,2 år for Spanien og 78 år for Bulgarien) hvorimod forskellen i antal sunde leveår er 19,7 år. Især Malta og Sverige skiller sig ud med høje værdier for antallet af sunde leveår, uden at ligge helt i toppen for samlet levetid. Bulgarien ligger ret højt i antal sunde leveår, men i bunden for samlet levetid.

    For mændens vedkommende kan man finde tilsvarende mønstre, men variationen mellem landene er større både for antal sunde leveår og for samlet levetid.

    Statistikkens kvalitet

    Opgørelsen af den samlede levetid er af høj kvalitet, men der kan være problemer i opgørelsen af antal sunde leveår. Det skyldes især, at der kan være forskelle i formuleringen af det centrale helbredsspørsmål i de forskellige lande. Det kan heller ikke udelukkes, at bevarelsen af helbredsspørgsmålet kan være påvirket af kulturelle forskelle mellem landene.

    Inden der drages for håndfaste konklusioner af observationerne skal eventuelle kvalitetsproblemer derfor overvejes.  På Eurostats hjemmeside findes redskaber, der kan understøtte en sådan granskning, bla.  metadata for variablen sunde leveår og nationale kvalitetsrapporter for  EU-SILC.

    Det lidt overraskende resultat for Bulgarien er en af de observationer, der nok kunne fortjene en nøjere granskning.  Et oplagt sted at begynde granskningen er de nationale kvalitetsrapporter, men desværre foreligger der ingen rapport om Bulgarien.

  • Danmarks Statistiks planer for 2017

    Danmarks Statistik redegør hvert år i januar for sine planer for det kommende år. Planerne for 2017 er beskrevet i Arbejdsplan 2017, der udkom den 6. januar. Den årlige arbejdsplan er forankret i femårsplanen Strategi 2020, der omfatter perioden 2015-2020. Strategi 2020 har tidligere været behandlet i denne blog.

    Ny Statistiklov

    En ny statistiklov er under udarbejdelse. Den nye lov vil mere generelt omhandle officiel statistik, hvor den nuværende er koncentreret om Danmarks Statistiks virksomhed. Der må også forventes opstramninger af kravene til uafhængighed og kvalitet, bl.a. for at leve op til kravene i EU’s statistikforordning.

    Et udkast til loven forventes at blive sendt i høring i foråret 2017, og den endelige vedtagelse er planlagt til Folketingsåret 2017/2018.

    Nye, bedre og hurtigere statistikker

    En række helt nye statistikker stiles i udsigt, bl.a.

    • En fondsstatistik, der skal belyse fondenes uddelinger.
    • Et timelønindeks, der skal belyse lønudviklingen for en branche, korrigeret for mængdeændringer, f.eks. i form af ændring af personalesammensætningen.
    • Et prisindeks for andelsboliger

    For flere af de eksisterende statistikker sker der udvidelser. Det gælder bl.a. socialstatistikken og det grønne nationalregnskab. For den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) og visse erhvervstatistikker vil tidspunktet for offentliggørelse blive fremrykket.

    Nye datakilder

    Big data (se tidligere indlæg) kan dels erstatte eksisterende datakilder — helt eller delvist — og dels danne grundlag for nye typer af statistik. Bl.a håber man at øget brug af stregkodedata fra supermarkeder både kan reducere svarbyrden for indberetterne og øge statistikkens kvalitet. Danmarks Statistik deltager i internationale projekter om anvendelse af big data til opgørelser af energiforbrug, skibstrafik og emissioner.

    Betænkeligheder

    Danmarks Statistiks styrelse har godkendt arbejdsplanen, som det foreskrives i Lov om Danmarks Statistik. Men selv om Styrelsen giver udtryk for generel tilfredshed med arbejdsplanen, så udtrykker den også bekymring over mulighederne for på lidt længere sigt at opretholde ambitionsniveaet. Især efterspørger den en langsigtet løsning på problemer omkring implementering af fremtidige EU-krav. Den er også bekymret for det grønne nationalregnskabs fremtidige finansiering, og endelig frygter den, at en utidssvarende it-struktur kan skabe problemer for bl.a. nationalregnskabet og statistikbanken.