Blog om officiel statistik

År: 2017

  • Chefen for USA’s folketællingsbureau har overraskende opsagt sin stilling

    John H Thomsen, chef for det amerikanske folketællingsbureau (Census Bureau) har overraskende opsagt sin stilling med virkning fra 1. juli. Det var ellers ventet at han ville forsætte  året ud, hvor hans embedsperiode udløber. Thompson begrunder sin fratræden med, at han ønsker et job i den private sektor, men hans opsigelse vækker en del  opmærksomhed, da den kommer umiddelbart efter, at kongressen har beskåret den af Obama-administrationen foreslåede forhøjelse af bureauets budget.

    USA afholder folketællinger hvert tiende år, og den næste skal finde sted i 2020, Forberedelserne er i fuld gang, men der er i kongressen uenighed om finansieringen af disse forberedelser. Kritikere — i kongressen repræsenteret af demokraterne — mener at der er bevilget alt for få midler til den store opgave. Noget af diskussionen vedrører et nyt it-system, der naturligvis har til formål at nedbringe omkostningerne, men har vist sig at blive langt dyrere at udvikle end først antaget.

    Den amerikanske forfatning fastslår, at delegerede til Repræsentanternes Hus og direkte skatter skal fordeles på staterne i forhold til deres indbyggertal. Derfor indeholder forfatningen også et krav om folketællinger. Forfatningen forudsætter kun en simpel optælling, men i praksis har man ved folketællingerne altid indsamlet supplerende oplysninger om køn, alder, beskæftigelse og race mm. Oplysningerne anvendes ikke blot til de i forfatningen fastlagte formål, men også til en lang række andre fordelings- og planlægningsformål, f.eks. fordelingen af forbundsregeringens tilskud til sundhed, uddannelse og transport.

    En fuldstændig optælling af hele den amerikanske befolkning er umulig. Der vil altid være nogle, der ikke bliver talt. F.eks. udgør hjemløse et problem, selvom der udfoldes store bestræbelser på også at få dem talt. Samlet set vil der altid være en underdækning i folketællingen. Underdækningen er naturligvis ikke ligeligt fordelt, men vil typisk være størst for de svageste samfundsgrupper. En konsekvens af direkte anvendelse af folketællingsresultaterne vil derfor være, at de underdækkede grupper også bliver underrepræsenteret i de valgte forsamlinger, og at deres andel af støtteordninger bliver mindre end deres virkelige antal berettiger. Der findes anerkendte og pålidelige statistiske metoder til opregning, og dem gør folketællingsbureauet også brug af. Men da opregningen som nævnt har vigtige fordelingsmæssige konsekvenser, så er overvejelserne omkring den blevet genstand for både politiske og juridiske slagsmål. Også andre sider af folketællingen, f.eks. hvilke emner, der skal og må belyses, er genstand for konflikt.

    I USA er folketællingen således en del af den polititiske dagsorden, og det er baggrunden for, at præsidentens og kongressens udtalelser og beslutninger omkring den kan være kontroversielle og give anledning til mistanker om skjulte dagsordener. I forvejen har præsident Trumps udtalelser om den officielle statistik givet anledning til bekymring blandt statistikere, jf. mine blog-indlæg fra 31/1 og  7/2-2017.

    Referencer
    Biografi på folketællingsburauets hjemmeside
    Officiel meddelelse om fratræden fra Department of Commerce
    Artikel fra The Washington Posts netavis

  • Højt niveau for antallet af udmeldelser af Folkekirken

    Antallet af udmeldelser af Folkekirken ligger i øjeblikket på et ret højt niveau. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse af kirkestatistikken for 1. kvartal 2017, der blev offentliggjort i Statistikbanken den 11. maj 2017. I de seneste tre kvartaler har antallet af udmeldelser svinget omkring 5000 og i 2. kvartal 2016 var antallet over 10.000. Generelt har niveauet før 2016 ligget mellem 2000 og 3000 udmeldelser pr. kvartal.

    I figuren nedenfor er vist udviklingen i antallet af udmeldelser siden statistikken i sin nuværende form blev etableret i 2007. Der er anvendt glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte) .

    Antal udmeldelser af Folkekirken, glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte)

    Kilde: Statistikbanken/KM1

    Det høje niveau i 2016/17 kan uden tvivl tilskrives en kampagne  iværksat i april 2016 af Ateistisk Selskab, hvor der bl.a. med busreklamer, opfordres til udmeldelse af Folkekirken. Også det høje niveau omkring 2009 kan sandsynligvis delvis forklares med en kampagne fra Ateistisk Selskab, der blandt andet omfattede introduktionen af øllen “Gudløs”. En yderligere forklaring kan være det røre omkring Folkekirken, der blev skabt, da en gruppe irakiske asylansøgere i maj 2009 søgte beskyttelse i Brorsons Kirke. Manu Sareen’s periode som kirkeminister fra marts 2011 til februar 2014 markerer også en periode med et stort antal udmeldelser. Navnlig debatten omkring og indførelsen af kirkelig vielse af homoseksuelle har utvivlsomt spillet en stor rolle i den forbindelse.

    Referencer
    Danmarks Statistikbank, statistikbanken.dk->KM1, KM2…m.f
    Statistikdokumenation for Kirkestatistik (Danmarks Statistik)

     

  • Forbrugsundersøgelsen – En samlet statistik om husholdningernes økonomi

    Fortbrugsundersøgelsen er en omfattende årlig opgørelse af husholdningernes indkomster, forbrug og opsparing. Danmarks Statistik offentliggjorde den reviderede udgave af opgørelsen for 2015  i slutningen af april. Betegnelsen forbrugsundersøgelse har historiske årsager, for statistikken omfatter meget mere end forbrug. Internationalt anvendes betegnelsen husholdningsbudgetundersøgelse (household budget survey). I dette indlæg vil jeg fokusere på forbrugsundersøgelsens opgørelse af husholdningernes opsparing. Enkelte resultater om den gennemsnitlige opsparings fordeling efter husstandens socioøkonomiske status er vist i følgende tabel. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningen har til rådighed, efter at skatter, pensionsbidrag og renter mm er betalt. Det kan husholdningen principielt anvende til forbrug eller opsparing. I forbrugsundersøgelsen skal en mindre del af rådighedsbeløbet dog anvendes til betaling af nogle udgifter — bøder og gaver og foreningskontingenter — der hverken fradrages ved opgørelsen af rådighedsbeløbet eller indgår i det egentlige forbrug.

    Rådighedsbeløbet og dets anvendelse, 2015

    Socioøkonomisk status  Rådigheds-beløb Bøder, gaver og forenings-kontingenter Forbrug Nettoop-sparing Opsparings-andel
    1000 kr/husstand pct.
    Selvstændig 826 9 413 405 49%
    Lønmodtager, højeste niveau 723 14 426 283 39%
    Lønmodtager, mellemniveau 537 10 379 149 28%
    Lønmodtager, grundniveau 476 10 322 144 30%
    Arbejdsløs 304 5 215 84 28%
    Uddannelsessøgende 148 2 169 -23 -16%
    Pensionist,efterlønmodtager 297 9 250 39 13%
    Ude af erhverv i øvrigt 227 4 208 15 7%
    Alle husstande 442 9 309 124 28%
    Nationalregnskabet1 374 9 348 16 4%

    Note: 1 Nationalregnskabets opgørelse kan ikke umiddelbart sammenlignes med forbrugsundersøgelsens, jf. teksten.
    Kilde: Statistikbanken.dk/FU6 og NASD23

    Forbrugsundersøgelsens store styrker er dens høje detaljeringsgrad i forbrugsopgørelsen og muligheden for at fordele økonomiske størrelser som indkomst, forbrug og opsparing på de enkelte husholdninger. Til makroøkonomiske analyser, hvor fokus er på totalstørrelser, vil man normalt vælge at anvende nationalregnskabet, der udkommer hurtigere, opgøres kvartalsvist og har en høj grad af international sammenlignelighed.

    Men selv om der er tilstræbt en sammenhæng mellem begreber og definitioner i forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet, så er der dog en række forskelle, der vanskeliggør direkte sammenligning. De to opgørelser præsenterer da også to vidt forskellige bud på husholdningernes opsparing. Som det fremgår af tabellen, så opgør forbrugsundersøgelsen husholdningernes gennemsnitlige opsparing i 2015 til 124.000 kr, hvor nationalregnskabets opgørelse viser 16.000 kr.

    Af denne forskel på 108.000 kr. kan de 26.000 kr. forklares med forskellig behandling af pensionsopsparingen i de to statistikker og de 14.000 kr. med forskellig behandling af ejerboliger. Den nævnte forskel i behandlingen af pensionsopsparing består i, at pensioner fra pensionskasser i forbrugsundersøgelsen behandles som en almindelig indkomst, hvor  nationalregnskabet ser pensionsudbetalingerne som træk på pensionsformuen, dvs. som negativ opsparing. Vedr. lejeværdien er forskellen, at forbrugsunderøgelsen ser hele den beregnede værdi som en indkomst, hvor nationalregnskabet fratrækker  afskrivninger på boligerne.

    Det er tydeligvis kun en begrænset del af forskellen i opsparing, der her er redegjort for. En yderligere analyse af de resterende forskelle vil være interessant, men også krævende. Muligvis et emne for et senere blogindlæg!

    Referencer:
    Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2017, nr 183: Forbrugsundersøgelsen (revideret)
    Danmarks Statistikbank->Priser og forbrug->Forbrug-> Forbrugsundersøgelsen
    Statistikdokumentation for forbrugsundersøgelsen  (Danmarks Statistik)
    Metodebeskrivelse for forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik)

  • Museumsstatistikken – en forbilledlig statistik af høj kvalitet

    Efter offentliggørelsen af dette indlæg er der afsløret et kvalitetsproblem i museumsstatistikken, jf. indlæg fra 11/7-2017

    Museumsstatistikken fra Danmarks Statistik lever til daglig et stille liv i medierne. Men faktisk er det en statistik af meget høj kvalitet, der kan tjene som forbillede for al anden statistik. Den omfatter alle museer (fuld dækning), relativt få museer afviser at indberette (lavt bortfald) og spørgsmålene er så simple, at der næsten ikke kan opstå uopdagede fejl i indberetningerne (høj pålidelighed). Indtil 2015 var statistikken sammenlignelig med tilsvarende opgørelser tilbage til 1984, og data fra de enkelte museer blev offentliggjort, hvor det ellers er sædvane, at oplysninger om de enkelte objekter i statistikken (f.eks. personer eller virksomheder) hemmeligholdes strengt af fortrolighedshensyn. Meget større krav kan man dårligt stille til kvaliteten af en statitstik.

    I statistikken for 2016 — offentliggjort 25/4-2017 i Nyt og Statistikbanken — fører en ændring af metoden til, at man fjerner sig lidt fra denne næsten ideale tilstand. Ændringen vedrører ikke de statslige og statsanerkendte museer, der tilsammen repræsenterer 78 pct. af det samlede besøgstal. Men for de resterende museer er afgrænsningen af populationen ændret. Tidligere førte Danmarks Statistik sit eget register over disse museer, men fra 2016 afgrænses populationen på grundlag af erhvervsregistret. Ved ændringen faldt populationen fra ca. 470 museer til ca. 420, så erhvervsregistrets afgrænsning er åbenbart mere snæver end det tidligere registers. Efter metodeændringen er det således kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Det er også kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der nu offentliggøres på objektniveau.

    Som nævnt er det kun de statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere år. Samlet set er der ikke ikke sket den store ændring i det samlede besøgstal for de statslige og statsanerkendte musser, når der korrigeres for, at kategorien i 2016 er blevet udvidet bla. med slottene Kronborg og Christiansborg. I både 2015 og 2016 var det samlede besøgstal på omkring 11,7 mio. Men det afspejler et fald på ca. 0,4 mio. (fra 1,5 mio. til 1,1 mio.) for en række statslige museer, der i 2016 indførte betaling, efter i en peride at have haft fri adgang, og en tilsvarende stigning for de øvrige.

  • Geografisk befolkningstyngdepunkt i USA – og i Danmark

    Det amerikanske folketællingsbureau (US Census Bureau) beregner efter hver folketælling et befolkningstyngdepunkt (mean center of population) . Befolkningstyngdepunktet illustrerer, hvordan befolkningen i USA siden 1790 gradvis har bevæget sig længere og længere mod vest, og i de senere år også mod syd. Bag beregningen ligger en model, hvor USA’s overflade ses som en helt plan flade, og hver indbygger har samme vægt. Herudfra kan kan beregne det punkt hvor fordelingen af befolkningen vil få fladen til at balancere. På kortet nedenfor er balancepunkterne for hver af de tiårlige folketællinger siden 1790 plottet ind. Detaljerne i metoden er dokumenteret i Centers of Population Computation for the United States

    Befolkningstyngdepunkt i USA

    Klik her for kort i fuld størrelse
    Kilde: US Census Bureau, Centers of Population

    Ideen om et geografisk befolkningstyngdepunkt giver umiddelbart god mening for USA, hvis landområde, når man ser bort fra Alaska mm, udgør en sammenhængende flade, der ovenikøbet med lidt godt vilje kan opfattes som et tilnærmet rektangel. For et mere uformeligt ørige som Danmark, hvor en stor del af territoriet er vand, virker ideen ikke helt så indlysende. Men vælger man et lade det danske område omfatte et rektangel, hvor grænserne bestemmes af de østligste, vestligste, nordligste og sydligste punkter, og blot betragter de omfattede havområder som ubeboede dele af territoriet, kan der også beregnes befolkningstyngdepunkter for Danmark. Efter den betragtning ligger befolkningetyngdepunktet i begyndelsen af 2017 i Samsø Bælt lidt øst for Samsø. Bornholm er holdt uden for beregningerne.

    Tyngdepunkter, DanmarkIndeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste

    Min metode ved beregningen af det danske befolkningstyngdepunkt er i princippet den samme den amerikanske, men detaljeringsgraden i data er væsentlig mindre. Kort sagt har jeg beregnet et vejet gennemsnit af kommunernes koordinater, hvor folketallet er anvendt som vægte. Kommunernes koordinater er deres geografiske midtpunkt, fastlagt på øjemål.

    Arealtyngdepunktet — dvs tyngdepunktet målt med kommunernes areal som vægte — ligger lidt nordøst for Horsens. Befolkningstyngdepunktet ligger således noget østligere end arealtyngdepunktet, hvilket afspejler, at befolkningetætheden er større i de østlige end i de vestlige dele af landet.

    Det geografiske midtpunkt dvs. punktet midt imellem de østliste, vestligste, nordligste og sydligste punkter befinder sig på Mols lige ud for kysten midt i Begstrup Vig.

  • Ikke-vestlig indvandring belaster de offentlige finanser – Rapport fra Finansministeriet

    Finansministeriet har udgivet en rapport om det offentliges indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Indvandrere omfatter både arbejdsindvandrere, der opholder sig i landet med henblik på at påtage sig et arbejde, og indvandrere, hvis ønske om ophold har andre årsager, typisk problemer i hjemlandet eller familiesammenføring. De to grupper er meget forskellige og som det fremgår af tabel 1, så er det udelukkende den sidstnævnte gruppe, og ikke arbejdsindvandrerne, der udgør en belastning.

    Tabel 1: Indvandreres gennemsnitlige nettobidrag efter opholdsgrundlag

    Vestlige Ikke-
    vestlige
    1.000 kr.
    Erhverv 97 53
    Studie mv. -18 9
    Asyl  -166
    Familiesamenføring 47  -59

    Kilde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.  figur 1.9

    Rapportens hovedfokus er dog ikke opdelingen på arbejdsindvandrere og andre indvandrere, men opdelingen på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dataproblemer, men kan også begrundes med, at det offentliges nettoudgifter i forbindelse med ikke-vestlige indvandring i 2014 udgjorde 33 mia. kr., hvor der i forbindelse med den vestlige indvandring var et mindre overskud på 5 mia. kr. Og som det også kan ses af tabel 1, så yder ikke-vestlige arbejdsindvandrere nok et positivt  nettobidrag til de offentlige finanser, men bidraget er væsentlig lavere end de vestliges. I opgørelsen af nettobidragene indgår både direkte indvandrere og efterkommere (personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller er født i Danmark). Gennemsnitsbeløbene i tabel 1 omfatter derimod kun de direkte indvandrere.

    Rapporten vedrører året 2014, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 7,3 pct. af befolkningen. I 2016 var andelen vokset til 8,1 pct., jf. tabel.2.

    Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2014-2016

     År Hele befolkningen Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
    Indvandrere Efterkommere I alt Andel af befolkning
    1000 personer pct.
    2014 5.643 283 130 413 7,3
    2015 5.683 302 135 438 7,7
    2016 5.729 324 141 465 8,1

    Anm: Gennemsnit af befolkningstallene 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 31. december.
    Kilde    : Danmarks Statistikbank FOLKE1E.

    Bag det samlede negative nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere ligger meget store individuelle forskelle. Der er også blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogle, der yder betydelige positive nettobidrag. Der er også store forskelle på oprindelseslande. F.eks. yder indvandrere fra Indien et gennemsnitligt nettobidrag på omkring 50.000 kr. I den modsatte ende af skalaen koster en indvandrer fra Syrien gennemsnitligt omkring 300.000 kr.

    Ikke så overraskende er der en tæt sammenhæng mellem positive nettobidrag og beskæftigelse. De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres negative bidrag hænger sammen med gruppens lave bekæftigelsesfrekevens. Rapporten ser derfor et potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen kan øges. Den antyder dog også, at det måske ikke er så nemt, og den undlader helt at pege på konkrete forslag.

  • To internationale rapporter om lykke og velfærd

    To rapporter om velfærd og lykke i verdens nationer — World Happiness Report 2017 og  Human Development Report 2016 — har fået en del omtale i løbet af foråret. Begge rapporter er udgivet af institutioner med tilknytning til FN, men er i øvrigt meget forkellige i deres indfaldsvinkel og metode.

    World Happiness Report

    World Happiness Report er udgivet af  SDSN (Sustainable Devellopment Solution Network). Den er forfattet af tre velanskrevne lykke- og velfærdsforskere (John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs) og repræsenterer forfatternes og ikke nødvendigvis de bagvedliggende organisationers synspunkter.

    Hovedgrundlaget er svar på et spørgsmål af typen: På en skala fra et til ti (ti er højest), hvor befinder du dig med hensyn til livskvalitet. Det er med andre ord de adspurgtes egen subjektive vurdering af deres livssituation, der er udgangspunktet. Metoden kaldes derfor den subjektive målemetode.

    Forfatterne går et trin dybere, og søger at finde årsager til forskellene på målt lykke mellem de forskellige nationer. De opstiller derfor seks nøglevariable, som de i en regressionsanalyse finder kan forklare 75 pct. af forskellene. De seks nøglevariable er:

    • BNP pr capita
    • Antal sunde leveår
    • Støtte fra familie og venner
    • Tillid (fravær af korruption)
    • Oplevet frihed til at træffe beslutninger om eget liv
    • Gavmildhed (gaver til velgørende formål)

    Det er et centralt element i denne metode, at det er det subjektive svar på spørgsmålet om livskvalitet, der bestemmer den målte velfærd eller lykke. De seks (objektive) nøglevariable tjener udelukkende til at belyse mulige årsager til forskelle nationerne imellem på den subjektivt målte lykke.

    Human Devellopment Report

    Human Devellopment Report er udgivet af FN’s Udviklingsprogram UNDP og er bl.a. baseret på inspiration fra Amartya Sen, der i 1998 modtog Nobelprisen i økonomi. Niveauet for en nations lykke måles i denne rapport uden at det enkelte individs egen bedømmelse indgår. I stedet konstrueres et indeks — Human Devellopment Indeks eller HDI — på grundlag fire statistiske variable:

    • Forventet levetid for nyfødte
    • Gennemsnitlig uddannelseslængde for befolkningen
    • Forventet uddannelselænge
    • BNP pr capita

    Hovedresultater

    Trods forskelle i metode og indfaldsvinkel når de to rapporter i vidt omfang frem til de samme konklusioner. F.eks. ligger Norge i begge rapporter på førstepladsen i rangordningen af nationer. Danmark ligger nr. tre på World Happiness listen og nr. seks på Human Devellopment listen. Udover Norge og Danmark ligger Australien, Schweiz, Nederlandene, Canada og Island blandt de ti første på begge lister.

    Begge rappoter understreger dog også, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, og at der ikke skal lægges for stor vægt på mindre forskelle mellem landene i de målte resultater.

  • Problemer med tolkningen af BNP

    Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har i sin klumme på Danmarks Statistiks hjemmeside peget på nogle problemer omkring tolkningen at BNP (Virksomhedenes globalisering udfordrer tolkningen af BNP) . Han gør det klart, at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Der er mange årsager til, at BNP-begrebet er under pres (se evt. mine indlæg fra  og 3/6 og 14/6 2016), men i klummen koncentrerer rigsstatistikeren sig om de problemer, der skyldes internationaliseringen af virksomhederne.

    Multinationale selskaber spiller en stor rolle i Irlands økonomi, så det er ikke overraskende at problemerne har været særligt tydelige her. De irske problemer fylder en del i klummen, men dens egentlige baggrund er, at Danmarks Statistik i november 2016 også måtte ændre skønnene for BNP-væksten i opadgående retning (Bag Tallene, 21. januar 2017) . Korrektionerne var ikke nær så dramatiske som de irske, med førte dog til en ret ophedet debat, hvor den hypotese blev luftet, at hvis korrektionerne var sket før folketingsvalget, så havde regeringen Thorning-Schmidt regeringen måske kunnet fortsætte (se f.eks. Ekstrabladet 21/1 2017).

    Konklusionen i klummen er, at vi lejlighedsvis vil komme til at se tal for BNP, som kan være svært fortolkelige, men at Danmarks Statistik (og andre nationale statistikbureauer) vil finde måder at håndtere problemet, således at det stadig vil være muligt, at følge økonomien. Et vigtigt element her er anvendelse af andre økonomiske indikatorer, til supplering af BNP.

  • Befolkningsstatistik på grundlag af Google Street View

    Med specielle kameraer monteret på biler, rygsække, små vogne (trolleys), snescootere og trehjulede cykler har Google gennemfotograferet store dele af verden. En gruppe amerikanske forskere er nu kommet på den ide, at anvende det omfattende fotomateriale til at estimere socioøkonomiske og demografiske størrelser som alder, køn, race , uddannelse, beskæftigelse (Timnit Gebru, Jonathan Krause, YilunWang, Duyun Chen, Jia Deng, Erez Lieberman Aiden og Li Fei-Fei: Fine-Grained Car Detection for Visual Census Estimation). Også politiske præferencer inddrager de i eksperimentet. Fremgangsmåden har to store fordele. Den er væsentligt billigere end traditionel dataindsamling, og resultaterne kan foreligge langt hurtigere.

    Metoden går dog ikke ud på direkte at analysere de personer, der forekommer på billederne. I stedet analyseres de biler, der kan ses på billederne, og udfra mærke og årgang mv.  på de biler, der kan identificeres i et givet geografisk område, drages konklusioner om områdets demografiske og socioøkonomiske kendetegn. Om årsagen til den indirekte fremgangsmåde er hensyn til beskyttelse af privatlivet, eller metodiske overvejelser skal være usagt, men det er oplagt, at de etiske aspekter omkring metoden også kræver opmærksomhed. Dem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i dette indlæg, men fokusere på metoden og dens resultater.

    Udgangspunktet for eksperimentet er 50 millioner af Googles gadebilleder fra 200 amerikanske byer. Ved anvendelse af avanceret computerteknologi (deep learning computer vision) blev der på billederne fundet 22 millioner biler, og for hver bil blev mærke, model og årgang (2.657 kategorier) bestemt. Bilobservationerne for 35 af de 200 byer blev sammen med data fra folketællinger og præsidentvalg brugt til at estimere en sammenhæng mellem sammensætningen på de de 2.657 bilkategorier og en række socioøkonomiske og demografiske variable.  F.eks. ser det ud til, at asiater foretrækker asiatiske biler (Honda og Toyota), at sorte foretrækker Chrysler, Buick og Oldsmobile, og at hvide foretrækker VolksWagen og Aston Martin. Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem politiske præferencer og valg af bil. Demokrater foretrækker tilsyneladende biler af sedan-typen, hvor republikanere i højere grad vælger pickup trucks.

    Estimaterne af sammenhængende fra de 35 byer blev herefter anvendt til i resten af de 200 byer at estimere befolkningens sammensætning på socioøkonomiske og demografiske grupper ud fra bilparkens sammensætning. Disse estimater blev så holdt op imod folketællingens og præsidentvalgets resultater. Overensstemmelsen var overraskende god.

    Metoden kan ikke helt erstatte traditionel dataindsamling. Traditionelle statistiske data er bla. nødvendige for at estimere den sammenhæng mellem bilparkens sammensætning og de demografiske og sociale variable, der er metodens fundament. Men hvis pålideligheden af de foreløbige resultater bekræftes, kan metoden bidrage til både hurtigere og billigere statistikker.

  • Danmarks Statistiks Årsrapport for 2016

    I årsrapporten præsenterer Danmarks Statistik årets resultater, og holder dem op mod de planer, som omkring årsskiftet blev præsenteret i resultatplanen og arbejdsplanen (behandlet i denne blog 21. dec 2015 og 8. jan. 2016).  En mere dybtgående opfølgning af arbejdsplanen har Danmarks Statistik allerede præsenteret i februar.

    Langt de fleste af de brede konkrete mål — fem ud af seks —der blev opstillet i planerne, er opfyldt. Indberetningsbyrden er reduceret, et forslag til ny statistiklov er under udarbejdelse, statistikproduktionen er effektiviseret og budgettet er overholdt. Det mål, der ikke blev opfyldt, vedrører brugertilfredsheden. Målet var, at mindst 80 pct. af brugerne skulle være tilfredse med statistikformidlingen, og mindst 75 pct. skulle være tilfredse med detaljeringsgraden. Resultatet blev hhv. 71 pct. og 72 pct.

    Det var egentlig forventet, at et forlag til ny statistiklov skulle være indgået i Folketingtes lovprogram 2016/2017, men af grunde, der ligger uden for Danmarks Statistiks kontrol, er fremsættelsen udskudt til lovprogrammet 2017/2018. Den nye lov er bl.a. en tilpasning til EU’s statistikforordning, der blev revideret i 2015. Centrale punkter i EU-forordningen er de nationale statistikinstitutters uafhængighed og statistikkens kvalitet.

    Ser man mere detaljeret på arbejdsplanen, finder man enkelte mindre punkter, hvor alt ikke gået helt som planlagt. Blandt de vigtigste er, at et såkaldt erhvervsstatistisk datavarehus ikke har kunnet etableres, på grund af manglende finansiering, og at en kortlægning af den samlede officielle statistik er blevet udskudt til den nye statistiklov er blevet gennemført.