Blog om officiel statistik

År: 2017

  • Weblogs om officiel statistik – Efter to år med Offstat

    I mit første indlæg i denne blog for to år siden gennemgik jeg nogle af de ret få weblogs, der specialiserede sig i officiel statistik. Efter to år benytter jeg lejligheden til en genvurdering og opdatering af mine betragtninger fra dengang.

    Offstat’s nærmeste forbillede og inspirationskilde var (og er) Blogstats, en weblog om formidling af officiel statistik, oprettet af Armin Grossenbacher, der er tidligere publikationschef i det schweitziske statsitikbureau. Blogstats eksisterer heldigvis stadig, men opdateres ikke så ofte. Den er tænkt som en flerbrugerblog, hvor navnlig ansatte i statistikinstitutioner kan bidrage, men i praksis kommer alle bidragene fra Armin Grossenbacher selv. En funktion i Blogstats, der særligt er værd at nævne, er menupunktet Agenda, hvor man finder en liste over kommende og tidligere begivenheder med relevans for formidlingen af officiel statistik.

    Udover Blogstats ( og naturligvis Offstat) har jeg ikke kendskab til andre blogs, der fokuserer bredt på officiel statistik. Nærmest kommer det svenske Statistikfrämjandet, der ofte har indlæg om officiel statistik. Noget større bliver udvalget, hvis man ser på blogs, der behandler emneområdet statistik mere generelt. Blandt dem vil jeg fremhæve StatsBlogs, der er blevet et af mine vigtigste redskaber til at finde emner og materiale til Offstat. StatsBlogs producerer ikke selv indhold, men bringer korte resumeer af indhold fra andre blogs (content syndication). De blogs, der er omfattet af StatsBlogs, repræsenterer alle sider af statistik, og ikke blot officiel statistik, men dels kan mange blogindlæg — uanset emne —  have relevens for officiel statistik, og dels vil man, hvis man er interesseret i officiel statistik, også være interessereret i andre aspekter af statistik.

    Alt i alt har situationen ikke ændret sig meget i de seneste to år.  Trods stor interesse for anvendelse af officiel statistik, så er weblogs, der fokuserer på emnet, fortsat sjældne.

  • Rapport om BBC’s upartiskhed i forbindelse med statistik

    BBC har flere gange modtaget Royal Statistical Society’s årlige pris for fremragende statistisk journalistik. I det hele taget har BBC et godt ry som pålidelig vidensformidler, også når det gælder viden i form af statistik. Ikke desto mindre besluttede institutionens ledelse (The BBC Trust) i 2015 at iværksætte en undersøgelse specielt om BBC’s upartiskhed ved behandlingen af statistik. Til at gennemføre undersøgelsen blev nedsat et ekspertpanel, med  Dame Jil Matheson — tidligere britisk statistikchef — som formand. Panelets rapport, Making Sense of Statistics udkom i august 2016.

    Hovedlinien i rapporten er, at BBC gennemgående behandler statistik på en udmærket måde, og at troværdigheden er høj. Men naturligvis er ikke alt perfekt, og ekspertpanelet fandt da også en række områder, hvor der var plads til forbedringer. Helt overordnet påpegede panelet, at der ikke i BBC’s redaktionelle retningslinier fandtes et afsnit om formidling af statistik. Den mangel har BBC siden udbedret, og jeg vil i et senere indlæg vil jeg vende tilbage til disse retningsliner.

    Et af de gennemgående emner i rapporten er den generelle journalistiske indfaldsvinkel til statistik, både når det gælder BBC’s egne journalister og journalisterne i de medier, der behandler og viderebringer BBC’s indslag. Hovedproblemet er, at statistikere og journalister på centrale områder tænker meget forskelligt. Statistikere er trænet i at fokusere på usikkerhed og tvivl, hvor journalister tænker i retning af fortælling og klarhed. Som det udtrykkes i rapporten: redaktører elsker klarhed, statistikere elsker forbehold. Det fører til en skævhed i den journalistiske rapportering af statistiske resultater. På den ene side risikerer ubetydelig ændringer at blive overfortolket, og på den anden side risikerer vigtige resultater at blive ignoreret, hvis de ikke repræsenterer en ændring.

    BBC og dets ledelse har vist stor interesse for rapportens anbefalinger og har allerede fulgt flere af dem. Etableringen af  retningslinier for formidling af statistik er allerede nævnt.  Et andet eksempel er ansættelsen af en statistikchef, der dels skal være konsulent for BBC’s journalister omkring statistik, og dels direkte medvirke i produktion af historier, hvor kompleks statistisk analyse indgår.

    Referencer:
    BBC Trust: Impartiality Review: Making Sense of Statistics BBC (link)
    BBC Trust: Trusts conclusions on follow-up impartiality report (link)
    StstsLife:     RSS stats ambassador to become new BBC head of statistics (link)

  • Hvad sker der i denne graf? — New York Times vil fremme statistisk læsefærdighed

    Den 19. september etablerede New York Times (NYTimes) i samarbejde med ASA (American Statistical Association) en ny web-funktion, hvis vigtigste formål er at understøtte opbygningen af statistik læsefærdighed, navnlig hos skole- og gymnasieelever. Hver anden tirsdag vil NYTimes på en særlig web-side — What’s Going On in This Graph? — offentliggøre en graf, der belyser et statistisk emne. Grafen hentes fra en anden del af NYTimes’ webside, men overskriften og vigtige nøgleord kan være fjernet, for at inspirere brugerne til selv at overveje, hvad grafen fortæller. Elever og studenter inviteres til at kommentere grafen online, og i de første timer efter offentliggørelsen vil moderatorer fra ASA bidrage med råd og vejledning. Den følgende fredag indsættes yderligere en række uddybende bemærkninger sammen med et link til den oprindelige graf.

    Den første graf er et kort over USA med teksten “Da orkanen Harvey forlod Texas havde dele af Houston været oversvømmet med mere end 127 cm (50 inches) regn“. Kortet er farvekodet med en skala der går fra under 4 måneder — f.eks. enkelte områder i Californien og Oregon — til over 5 år— f.eks. store ørkenområder i Nevada og Arizona. Det er overladt til eleverne og studenterne at regne ud, at skalaen går på den periode, det normalt vil tage, før man har fået en regnmængde svarende til de 127 cm Harvey forårsagede i Houston. Fra få måneder langs den regnfulde vestlige stillehavskyst til flere år i ørkenområderne øst herfor.

    Omkring 400 elever og studerende har kommenteret grafen. I de uddybende bemærkninger, under overskriften statistiske guldkorn, fortælles generelt om anvendelsen af landkort i forbindelse med statistik og der gives en forklaring på begreberne kvantitative og kategoriske variable. Næste udgave af What’s Going On in This Graph?  udkommer den 10. oktober,

    Referencer:
    New York Times: What’s Going On in This Graph? (link)

  • Stigende bekymring omkring 2020-Folketællingen i USA

    Med henblik på fastlæggelsen af fordelingen mellem delstaterne af medlemmerne af Repræsentanternes Hus og af de direkte skatter til forbundet, er det i USA’s forfatning fastlagt, at der hvert tiende år skal afholdes en folketælling. Planlægningen af den næste, der skal finde sted i 2020, er i fuld gang, men en vis bekymring for, at projekteret er ved at komme vanskeligheder, er begyndt at brede sig. I et tidligere indlæg har jeg beskrevet de vigtigste træk ved Folketællingen i forbindelse med en omtale af den hidtidige folketællingschefs beslutning om at forlade posten.

    Forfatningens krav, der blot omfatter en simpel optælling af befolkningen i delstaterne, skal nok blive opfyldt, men folketællingerne har hidtil været anvendt til en langt mere omfattende dataindsamling, som har udgjort en hovedhjørnesten i det amerikanske statistiske system. Uheldigvis er traditionelle folketællinger af den amerikanske type kostbare at gennemføre, og omkostningerne har været stigende. Kongressen har for længst besluttet, at omkostningerne ved den kommende tælling ikke må være højere end ved den forrige, og da dette loft er fastlagt i løbende priser, dvs. uden hensyn til inflationen, så skal den kommende tælling i praksis gennemføres med færre ressourcer.

    Det har folketællingsbureauet (Census Bureau) fra starten været forberedt på og indrettet sin planlægning efter. Tilpasningen har især bestået i, at nedbringe antallet af ansatte i forbindelse med tællingen og i stedet anvende mere teknologi, f.eks. ved at få respondenterne til at indberette via internettet. Alt det er forberedt i de seks år, der er gået siden forrige tælling, hvor bureauet har fået stillet de forventede ressourcer til rådighed. Men sædvanen er, at bevillingerne forøges betydeligt i de tre sidste år op til tællingen, hvor den konkrete aftestning og iværksættelsen af de praktiske foranstaltninger går i gang. Og her har Kongressen, og efter Trumps’s tiltræden også præsidenten, vist sig uvillige.

    Blandt de bekymrede er Government Accountability Office (GAO, kan sammenlignes med Rigsrevisionen), hvis opgave det er at støtte Kongressen (og ikke præsidenten) i at opfylde sine forfatningsmæssige forpligtelser. Hver andet år, ved åbningen af en ny Kongres, offentliggør GAO en liste — The High Risk List — over institutioner og programmer under Kongressens ansvarsområde, hvor risikoen er høj for at de er på vej ind i alvorlige vanskeligheder. I 2017 er Folketællingens problemer blevet optaget på listen, der i alt omfatter 34 punkter.

    Problemerne, hvor store de end er, kan således ikke siges at være helt ignorerede. Det er nok baggrunden for, at John H Thompsen, den tidligere chef for folketællingsbureauet, i et interview i Significance i juli, kort efter sin fratræden, udtrykker det synspunkt, at situationen giver grund til bekymring, men ikke til panik.

    Referencer:
    John H Thompson: Interview i Significance , 19. juli 2017 (link)
    Robert Shapiro: The 2020 Census may be wildly inaccurate— and it matters more than you think, Fixgov, Borookings (link)
    GAO: The High Risk List, 2017 (link)
    GAO: Webside om problemerne omkring Folketællingen i 2020 (link)

  • Arbejdskraftundersøgelser i EU-landene

    Den europæiske arbejdskraftundersøgelse er hovedkilden til EU’s statistik om beskæftigelse og arbejdsløshed. Den gennemføres hvert kvartal som en interviewundersøgelse i alle EU-lande, kandidatlande og EFTA-lande. Interviewene for et givet kvartal er fordelt ud over alle uger i kvartalet. Undersøgelsens indhold og metode er reguleret i en EU-forordning (link til forordning og ændring)

    Fokus i undersøgelsen er arbejdsmarkedsrelaterede variable som f.eks. arbejdsmarkedsstaus, stilling, fag, arbejdstid, erhvervserfaring og jobsøgningensaktivitet, men en lang række data om demografi og uddannelse og indkomst indgår også. Populationen er personer i private husholdninger. For arbejdsmarkedsvariable indhentes dog kun oplysninger for personer over 14 år.

    Grundlaget for undersøgelsen er en stikprøve af enten de husholdninger eller de personer, der har bopæl i landet. Som hovedregel indsamles oplysninger om alle personer i husholdningen, uanset om stikprøveenheden er husholdninger eller personer. Derved bliver det muligt, også at belyse forhold omkring den husholdning, de omfattede personer indgår i, f.eks. antal personer i husholdningen og alderen på husholdningens yngste barn. I Danmark anvendes dog en lidt anden fremgangsmåde. Stikprøven består af enkeltpersoner, men øvrige personer i de husholdninger, de udtrukne personer tilhører, inddrages ikke. I stedet hentes husholdningsoplysningerne for de udtrukne personer fra befolkningsstatistikkens registre.

    En centralt del af arbejdskraftundersøgelsen er opdelingen af befolkningen i hhv. den del, der indgår i arbejdstyrken, dvs er i job eller søger job,  og resten. Arbejdsstyrken opdeles yderligere i beskæftigede og ledige. Et velegnet redskab til analyse af en sådan landefordelt opdeling i arbejdsmarkedsstatus på tre kategorier  — beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken —  finder man i trekantgrafen (se evt. tidligere indlæg). Neden for er vist trekantgrafer for arbejdsmarkedsstatus for hhv. mænd og kvinder i de lande, der indgår i EU-undersøgelsen. Ved farvekodning er landede opdelt i geografiske regioner efter FN’ geokoder, dog med den udvidelse, at de fem nordiske lande skilt ud som en særlig gruppe. Danmarks placering i de to diagrammer er angivet med en sort cirkel.

    Arbejdsmarkedstatus, mændKilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

    I begge diagrammer skiller Island sig ud med lav arbejdsløshed (tæt på nederste kant) og lav andel uden for arbejdsstyrken (tæt på højre kant). En gruppe østeuropæiske lande skiller sig ud med både høj ledighed og høj andel uden for arbejdsstyrken. For kvindernes vedkommende er især Tyrkiets placering markant med en meget høj andel uden for arbejdsstyrken.

    Arbejdsmarkedsstatus, kvinderKilde: Eurostats Statistikbank, lfsq_pganws,   Grafik: Veusz

    Den Europæiske Arbejdskraftundersøgelse indeholder også en longitudinel del, hvor de samme personer følges fra en periode til en anden. Den longitudinelle undersøgelse er behandlet i indlægget den 29/10-15.

    Referencer:
    EU’s arbejdsmarkedsundersøgelse, webside (link)
    EU-forordning nr. 577/98 af 9. marts 1998 om stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken (link)
    EU-forordning nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af forordning 577/98  (link)

  • Det Europæiske Statistiske System

    Eurostat, EU-kommissionens statistikkontor, leverer en omfattende statistik om EU og dets medlemslande. Størstedelen stilles til rådighed gennem deres statistikbank. Statistikken anvendes intensivt af EU’s egne institutioner — navnlig Kommissionen og Den Europæiske Centralbank — men statistikbanken kan gratis benyttes af alle brugere. Produktionen af statistikken foregår i et tæt samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistikansvarlige myndigheder. Om dette partnerskab anvender EU-lovgivningen betegnelsen Det Europæiske Statistiske system (ESS). ESS omfatter også medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) of EFTA.

    Statistiksamarbejdet i EU er reguleret i en lang række forordninger og aftaler, men de grundlæggende regler for samarbejdet er fastlagt i en forordning fra 2009, der til daglig går under betegnelsen EU’s statistiklov. Heri fastlægges bl.a fordelingen af opgaver mellem Eurostat og medlemslandenes statistikmyndigheder. En vigtig ramme omkring samarbejdet er kommiteen for det Europæiske Statistiske System (ESSC), som kommisionen skal rådføre sig med i sager vedrørende det statistiske system. Eurostat varetager formandsskabet for ESSC, der herudover består af repræsentanter for de nationale statistiske kontorer.

    Dataindsamling og opgørelse af statistikkerne for medlemslandene varetages af landenes nationale myndigheder.  Organiseringen kan være forskellig i de forskellige lande, og flere myndigheder kan være involveret, men hvert land udpeger én myndighed — Det Nationale Statistikkontor — som ansvarlig for samarbejdet med EU. Her i landet varetages denne opgave af Danmarks Statistik. Eurostat offentliggør en liste over nationale statistikkontorer og andre statistikmyndigheder. På listen optræder, udover Danmarks Statistik, tretten danske myndigheder, bl.a. Finanstilsynet og Vejdirektoratet.

    Eurostat deltager kun i begrænset omfang direkte i statistikproduktionen.  På grundlag af data fra landene beregner Eurostat dog aggregerede opgørelser for grupper af lande, f.eks. Euro-området og EU som helhed. Eurostats hovedopgave er at samle og offentliggøre statistikkerne, koordinere produktionen og sikre overholdelsen af EU-reglerne.

    Planer og beslutninger omkring det Europæiske Statistiske System fastægges i Det Europæiske Statistiske Program for en periode på højst fem år. Det nugældende program vedrører perioden 2013-2017. Programmet udarbejdes af Kommisionen i samarbejde den ESS-kommiteen. Herudover udarbejdes et årligt arbejdsprogram.

    Referencer:
    ESS: The ESS Report 2016 (link)
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 223/2009 af 11. marts 2009 (EU’s statistiklov)223/2009  (link)
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 99/2013 af 15. marts 2013 (Det Europæiske Statistiske Program) (link)

  • EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

    Et vigtigt mål for den Europæiske Centralbanks aktiviteter er at sikre stabile priser i  Euro-området, hvilket defineres som en årlig inflation under, men tæt på, to pct. Bankens redskab til måling af inflationen er EU’s Harmoniserede Indeks for Forbrugerpriser (HICP). Også EU-Kommisionen anvender HICP i dens overvågning af økonomien både i EU som helhed og i de enkelte medlemslande, herunder især kontrollen med overholdelsen af inflationskravet i Maastricht-kriterierne.

    Indeksene for de enkelte lande udarbejdes af de nationale statistikinstitutioner efter en fælles metode. På grundlag heraf beregner Eurostat indeksene for EU som helhed og for Euro-området. Der beregnes delindeks for omkring 100 produktgrupper (ECOICOP 5-ciffer niveau). Reglerne for opgørelsen er fastlagt i EU’s forordning af 11. maj 2016. Eurostat offentliggør også HICP for en række lande, der ikke er medlemmer af EU, bl.a. Norge  og Tyrkiet. Indeksene offentliggøres månedligt, 2-3 uger efter efter månedens afslutning. For Euro-området som helhed offentliggøres foreløbige og summariske indeks allerede den sidste dag i den måned, tallene vedrører.

    De fælles regler for opgørelse kan afvige fra de regler, der anvendes i de enkelte lande ved beregningen af de nationale forbrugerprisindeks. For Danmarks vedkommende er opgørelsen af  HICP identisk med opgørelsen af forbrugerprisindekset bortset fra, at ejerboliger og privathospitaler indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP.

    Inflationen i EU-lande opdelt på Euro-lande og lande med egen valuta

    Inflation i EU

    Kilde: Eurostats statistikbank prc_hicp_midx
    Grafik: Veusz

    Figuren viser et plot af inflationen i hhv. de EU-lande, der har Euro som valuta og de EU-lande, som har bevaret deres egne valutaer. Figuren til venstre viser den årlige inflation opgjort i juli 2017 og figuren til højre, den gennemsnitlige årlige inflation i femårsperioden juli 2012 til juli 2017. Begge figurer viser at variationen i inflationsrater er større i Euro-landene end i landene med egen valuta. Det er lidt overrakende! Man ville forvente at inflationsraterne i lande med samme valuta lå tæt på hinanden, hvorimod raterne i lande med egen valuta i højere grad kunne variere.

    Der kan være mange grunde til, at inflationen varierer indenfor Euro-landene. En række mulige forklaringer herpå har Danmarks Statistik fremlagt i en Analyse (26/9-2016).  Danmark er ganske vist ikke et Euro-land, men i praksis ligger kursen på den danske krone fast i forhold til Euroen, så med hensyn til inflationsrate kan Danmark sammenlignes med et Euroland. De forklaringer Danmarks Statistiks Analyse giver på, at inflationen i Danmark i nogle perioder afviger fra den gennemsnitlig inflation i Euro-området, kan derfor også være relevante for de egentlige Euro-lande.

    Referencer:
    Eurostat: Metadata, Harmonised index of consumer prices (HICP) (link)
    Danmarks Statistik: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juli 2017, Nyt fra Danmarks Statistik 22. august 2017 (link)
    Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) (link)
    Thomas Hjort Jacobsen: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, DSTAnalyse 2016:13, 26/9-2016 (link)

  • Økonomiens tilstand, som målt i statistikken og som oplevet af befolkningen

    Pew Research Center (se tidligere indlæg) har på grundlag af deres Global Attitudes Survey analyseret befolkningernes tilfredshed med tilstanden i den nationale økonomi i foråret 2017 i en række af verdens lande. I en anden undersøgelse har PRC sammenlignet disse data om befolkningernes vurdering med det billede af  den økonomiske situation, man får fra den officielle statistik

    Fra Verdensbanken (World Bank) og Den Internationale Valutafond (IMF) har de hentet oplysninger om den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP pr capita i perioden 2011 til 2016 og om arbejdsløshedprocenten for 2016. For hvert af landene er disse to størrelser sammenholdt med den andel af befolkningen, der i foråret 2017 finder, at tilstanden for den nationale økonomi er god. Resultatet er, at der overordnet set er en vis sammenhæng mellem den økonomiske situation, som den måles i statistikken, og som den opfattes af befolkningen, men at der er mange afvigelser fra den generelle tendens.

    Danmark er ikke omfattet af PRC’s undersøgelser, men på grundlag af Eurobarometer og Eurostats statistikbank kan kan tilsvarende oplysninger fremskaffes for EU-landene. I figuren nedenfor har jeg konstrueret grafer svarende til de grafer PRC har offentliggjort, men baseret på EU’s statistikker og kun omfattende EU-landene, men til gengæld samtlige EU-lande.

    Sammenhæng mellem målt og oplevet økonomisk tilstand

    Kilder: Eurostats statistikbank nama_10_pe, nama_10_gdp og une_rt_a; Eurobarometer maj 2017
    G    rafik: Veusz

    For BNP-væksten minder resultaterne meget om dem PRC når frem til for deres bredere kreds af lande. For arbejdsløsheden er overensstemmelsen mellem den oplevede situation og statistikens resultater langt højere i  min EU-opgørelse end i PRC’s bredere opgørelse.

    Referencer:
    Pew Research Center: Hjemmeside (link)
    Pew Research Center: People’s views of their national economies don’t always square with data (link)
    Pew Research Center: Global Publics More Upbeat About the Economy (link)

  • Den officielle statistiks uafhængighed er under pres i Grækenland

    De nationale statistikbureauers uafhængighed af regeringer og andre politiske myndigheder er en central del af grundlaget for tilliden til kvaliteten af den officielle statistik. Uafhængighed er derfor et centralt krav i  EU’s adfærdsregler for officiel statistik. På den baggrund har det vakt nogen opsigt, at en tidligere græsk chefstatistiker — Andreas Georgiou — i Athen er blevet idømt to års fængsel for pligtforsømmelse. Pligtforsømmelsen består i at have offentliggjort en revision af opgørelserne af underskuddet på de offentlige finanser i 2010, uden at offentliggørelsen var godkendt af det græske statistikbureaus direktion. Tidsskriftet Significance, der udgives af Royal Statistical Society og American Statistical Association har i det seneste nummer en gennemgang af sagen.

    Sagen har stor politisk interesse, fordi Grækenland på tidspunktet for offentliggørelsen af revisionerne var i gang med forhandlinger om en international redningsplan for landets kriseramte økonomi, og at revisionerne viste, at situationen var værre end hidtil hævdet af den græske regering. Med til historien hører også, at EU’s statistikmyndigheder tidligere havde meddelt, at man nu anså den græske statistik for værende så upålidelig, at den var uanvendelig. På tidspunktet for domfældelsen havde Eurostat genvundet tilliden til den græske statistik, netop på grund af den genopretning og heraf følgende revisioner, som den domfældte Andreas Georgiou havde stået i spidsen for.

    Georgiou blev i august 2010 udnævnt som chef for det nationale græske statistikbureau, særligt med den opgave at genoprette den tabte tillid til den officielle græske statistik. Her er født i Grækenland, men har boet i USA i mere end tredive år. På tidpunktet for udnævnelsen var han ansat i Den Internationale Valutafond (IMF).

    Afsløringerne af problemerne i statistikken bidrog til at gøre den økonomiske nedtur endnu mere smertefuld. I den situation valgte nogle grækere, herunder de skiftende regeringer, at rette bebrejdelserne mod budbringerne, fremfor de ansvarlige for den politik, der havde skabt problemerne. Og den anklage, som Georgiou blev kendt skyldig i er ikke den alvorligste af de sager, der er rejst. Langt alvorligere er en beskyldning for bevidst at have leveret et for negativt billede af den græske økonomi, for at gavne forhandlingspositionen for landets kreditorer, blandt hvilke en af de vigtigste er Georgious tidligere arbjejdsgiver, IMF. Det er en anklage for landsforrædderi, som kan medføre fængsel på livstid. Men i den sag blev han frikendt.

    Blandt Grækenlands kreditorer og navnlig hos Eurostat, der løbende overvåger kvaliteten af EU-landenes statistikproduktion, er der en udbredt respekt for  Georgiou og hans indsat for opretningen af den græske statistik, og Eurostat anser nu de statistiske oplysninger fra Grækenland for fuldt pålidelige.

    Referencer:
    Eurostat: European Statistics Code of Practice (link)
    GREEKREPORTER Aug 11, 2017: Former ELSTAT Chief Andreas Georgiou Handed Suspended Two-Year Jail Sentence (link)
    Robert Langkjær-Bain: Trials of a statistician, Significance, August 2017 (link)

  • Skotske statistikere hædret med pris for fremragende officiel statistik

    Hvert år uddeler det britiske Royal Statistical Society i partnerskab med UK Statistics Authority en pris for en særlig fremragende indsats i officiel statistik (Excellence in Official Statistics Awards). Formålet er at vise anerkendelse af fremragende innovation eller udvikling, som forbedrer servicen over for brugerne. Prisen for 2017 er gået til tre statistikere fra den skotske regering — Alastair McAlpine, Maike Waldmann og Paul Tyrer — for deres indsats i forbindelse med det Skotske Indeks for Multiple Afsavn (Scottish Index of Multiple Deprivation, SIMD).

    SIMD er udviklet af de skotske myndigheder med henblik på at kunne identificere de områder i Skotland, der er særligt hårdt ramt af fattigdom og ulighed. Grundlaget for indeksene er 38 indikatorer for forskellige aspekter af fattigdom og ulighed, f.eks. elevpræstationer, afstand til praktiserende læge, kriminalitet, arbejdsløshed og indkomst. De 38 indikatorer er grupperet i syv domæner — indkomst, beskæftigelse, uddannelse, sundhed, adgang til tjenester, kriminalitet og boligforhold.

    For hver af ca. 7000 geografiske områder — de såkaldte datazoner — beregnes indeks for hver af de syv domæner og et samlet indeks. Datazonerne er afgrænset således, at befolkningsstørrelsen i hver zone er nogenlunde den samme. Da Skotlands samlede befolkning udgør 5,3 mio., kommer hver datazone til at omfatte ca. 760 personer. Der er således tale om en ganske detaljeret statistik.

    Et vigtigt led i præsentationen af SIMD er et  interaktivt kort over skotland, hvor man ved at pege på en datazone får vist i hvilket decil zonen befinder sig, samlet og for hvert af de syv domæner. Man kan også vælge at få de 5, 10 eller 20 pct. med den laveste værdi af indekset markeret på kortet. Endelig er det muligt at downloade de detaljerede data, der ligger bag kortet, så man selv kan analysere videre på dem.

    Referencer:
    Royal Statistical Society: Hjemmside (link)
    Royal Statistical Society: Statistical excellence in official statistics (link)
    Royal Statistical Society: Statistical excellence in official statistics: winner announced (link)
    Skotlands regering: The Scottish Index of Multiple Deprivation (link)
    Skotlands regering: SIMD, Interaktivt kort (link)