Blog om officiel statistik

År: 2018

  • Hundredårige er ofte født omkring Det Sydfynske Øhav.

    Chancen for at blive 100 år eller mere er størst, hvis man er født i et område omkring det Sydfynske Øhav. Området omfatter det vestligste Lolland, den sydligste spids af Fyn og øerne Tåsinge, Langeland og Ærø. Det er resultatet af en analyse fra Danmarks Statistik offentliggjort den 5/9-2018. Sandsynligheden for at blive 100 år eller mere er 37 pct. højere for personer født i dette område end for personer født andre steder i Danmark.

    Området afviger ikke væsentligt fra det øvrige Danmarks med hensyn til de ældres fordeling på køn, socioøkonomisk gruppe og ægteskabelig status, men andelen af boligejere er noget højere. Det er tilstanden som 71-årig, der er grundlaget for denne kategorisering og ikke forholdende som 100-årig, hvor navnlig ægteskabelig status og boligforhold kan afvige meget fra forholdene, som de har været gennem det meste af livet.

    Herudover går analysen ikke dybere ned i årsagerne til, at så mange født i dette område får et langt liv, men nøjes med at opregne tre kategorier af mulige forklaringer:

    Geografiske: Ren luft og rent vand
    Socioøkonomiske: Høj uddannelse, sund livsstil
    Historiske: Færre krige og andre kriser

    I hvilket omfang Det Sydfynske Øhav adskiller fra fra resten af landet på disse punkter, forholder analysen sig ikke til.

    Det er ifølge analysen fødestedet, der er afgørende for sandsynligheden for at langt liv. Tilflyttere til området ser ikke ud til at have større sandsynlighed for at fylde 100 år, end andre personer født uden for området. Omvendt falder den høje sandsynlighed kun ganske lidt for de personer, der fraflytter området. Det er igen bopælen som 71-årig, der er grundlaget, således at det f.eks. ikke tæller som en fraflytning, hvis en hundredårig tilbringer sine sidste år på et plejehjem eller hos et barn uden for området.

    Referencer:
    Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen: Hvor bliver folk 100 år, DATAnalyse 2018:15, 5/9-1018 (link)
    Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen:     Centenarian Hotspots in Denmark, 4/8-2018, bioRxiv (link)

  • EU-SILC — EU-statistikken om indkomst og levevilkår mm.

    En væsentlig del af EU-statistikken om indkomst, social integration og levevilkår indsamles under et sæt regler og retningslinier, der går under betegnelsen EU-SILC (Statistics on Income, Social Inclusion and Living Conditions). Der er ikke tale om et enkelt klart defineret statistikprodukt, men om en liste af variable, som EU-landene har forpligtet sig til at indberette til Eurostat. Det juridiske grundlag er en forordning fra 2003, der forpligter medlemslandene til at indberette data til SILC. Forordningen fastlægger rammene for statistikkerne bl.a. i form af en liste af krævede variable og nogle enkelte præciseringer omkring population, stikprøvestørrelse og definitionener. Men i modsætning til mange andre statistikforordninger indeholder den kun få detaljerede retningslinier. Det er i stedet overladt til de enkelte lande, selv at udfylde rammerne under hensyn til lokale forhold og muligheder, og til Eurostat — i samarbejde med medlemslandene — at koordinere og sikre sammenlignelighed.

    Grundstammen i SILC-systemet er en liste over primære måleområder, for hvilke der årligt skal indsamles data. De primære måleområder omfatter bl.a. indkomst, boligforhold og uddannelse. Hertil kommer en række sekundære måleområder, hvor der indsamles data hvert fjerde år eller sjældnere.

    De primære variable er opdelt i otte områder. De otte områder, og eksempler på variable er vist i oversigten nedenfor.

    Primære måleområder i EU-SILC

    Objekt Måleområde Eksempler på variable
    Husholdningsdata Basisdata Tællingsår
    Husstandsidentifikation
    Boligforhold Ejer/lejer
    Boligstørrelse
    Social udstødelse Omfang af restancer
    Evne til at imødegå uforudsete udgifter
    Indkomst Samlet bruttoindkomst
    Samlet disponibel indkomst
    Persondata Basisdata Tællingsår
    Personidentifikation
    Uddannelse Igangværende uddannekse
    Højeste gennemførte udanelse
    Sundhed Lider af kronisk sygdom
    Aktivitetsbegrænsning på grund af helbedsproblemer
    Beskætigelse Jobsøgende
    Antal arbejdstimer foregående ug
    Indkomst Lønindkomst, kontant
    Frynsegoder

    De sekundære data samles i årlige ad-hoc moduler. Det seneste offentliggorte ad-hoc modul vedrører befolkningens adgang til tjenester som børnepasning, uddannelse, sundhed og hjemmepleje. For de kommende år er planlagt ad-hoc moduler for sundhed, specielt børns sundhed (2017) og materielle afsavn, trivsel and boligproblemer (2018).

    Statistikker baseret på EU-SILC er frit tilgængelige i Eurostats statistikbank. Til brug for videnskabelige formål kan der på særlige vilkår gives adgang til anonymiserede mikrodata fra stikprøverne.

    Referencer
    Eurostat: EU-SILC, Access to microdata (link)
    Eurostat: Income and Living Conditions, Overview (link)
    Eurostat: EU-SILC, List of variables (link)
    EU: EU-forordning Nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (link)

  • Fabriksløs produktion — konsekvenser af globaliseret handel og produktion

    I nationalregnskabet og betalingsbalancen er kriteriet for, hvornår en vare importeres eller eksporteres ikke at varen krydser en landegrænse, men at ejerskabet til varen skifter mellem residenter i to forskellige lande. Det har især betydning, når en råvare transportes fra et land til et andet for at blive videreforarbejdet i det andet land. Et eksempel kan være et dansk slagterifirma, der sender slagtede grise til udskæring på et tysk slagteri for derefter at sælge det udskårne kød i USA. Da det danske slagteri stadig ejer de slagtede grise bliver der ikke tale om eksport (eller import set fra Tysklands side). Efter udskæringen er det danske slagteri stadig ejer af det udskårne kød, så salget til USA bliver registreret som eksport fra Danmark, selv om den fysiske transport af varerne sker fra Tyskland til USA.

    Det tyske slagteri modtager naturligvis en betaling for sine ydelser i forbindelse med udskæringen. Denne betaling registreres som import til Danmark og eksport fra Tyskland, og vil indgå i den tyske værditilvækst (nationalprodukt). Fortjensten ved salget af grisene, dvs. salgsprisen for det udskårne kød minus omkostningerne, herunder betalingen til det tyske slagteri, vil indgå i den danske værditilvækst. Set fra dansk side sker der en produktion, uden at en dansk fabrik er involveret. Deraf udtrykket fabriksløs produktion.

    Globaliseringen har medført, at transport af varer over landegrænser, uden at varerne skifter ejer, er blevet mere udbredt, og det har betydning, når de økonomiske statistikker skal fortolkes. Danmarks Statistik har i en Analyse (Knudsen 2018) beskrevet nogle af de spor, denne udvikling sætter i statistikkerne. Et hovedpunkt er, at den fabriksløse produktions andel af industriens værditilvækst er steget fra under 1 pct. i 2005 til over 15 pct. i 2017.

    Selv om værditilvæksten fra den fabriksløse produktion indgår i den danske værditilvækst, så er det samme ikke tilfældet for arbejdsindsatsen og den dermed forbundne løn på den udenlandske virksomhed. Det betyder, at lønkvoten  — dvs. lønnens andel af den samlede produktion —  undervurderes, fordi den løn, der udbetales til udenlandske lønmodtagere i forbindelse med produktionen, mangler i beregningen.

    Omvendt overvurderes udviklingen i arbejdsproduktiviteten — der måles som værditilvækst pr. præsteret arbejdstime — fordi den del af arbejdsindsatsen, der finder sted i udlandet, mangler i nævneren. Den offentliggjorte statistik viser er stigning i industriens arbejdsproduktivitet på næsten 50 pct. fra 2016 til 2017, men analysen viser at  stigningen er noget mindre, ca.  25 pct., hvis den fabriksløse produktion trækkes ud ud af af beregningen.

    Den fabriksløse produktions virkninger på beskæftigelse og produktivitet afviger således stærkt fra den traditionelle produktions virkninger. Analysen lægger på den baggrund op til, at det overvejes om statistikkens traditionelle opdeling af produktion mv. på brancher, bør suppleres med en opdeling efter forretningsmodel, såldes at den traditionelle produktionform kan adskilles fra fra den fabriksløse produktion.

    Referencer:
    Dan Knudsen: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, DSTAnalyse 2018:14, 23/8-2018 (link)

  • International konference om forskning i indkomst og formue afholdes i København

    I denne uge afholder den Internationale Forening for Forskning i Indkomst og Formue (IARIW — International Association for Research in Income and Wealth) sin store såkaldte General Conference i København med Danmarks Statistik som vært. Det er en væsentligt træk ved IARIW, at foreningen samler personer med forskellige roller — forskere, statistikproducenter og statistikbrugere — til udveksling af ideer og synspunkter omkring emner som nationalregnskab, indkomst- og formuefordeling, fattigdom og økonomisk velfærd. Det er også karakteristisk for foreningen, at den både omfatter makroøkonomiske emner — der i den officielle statistik afspejles navnlig i Nationalregnskabet, men også i statististikområder som Offentlige Finanser og Finansiel statistik — og mikroøkonomiske emner — som  i den officielle satistik bla. a. omfatter Forbrugsundersøgelsen og Indkomst- og formuestatistikken.

    Der er således stor spredning i interesseområderne blandt konferencens deltagere, og det slår naturligt nok igennem i konferencens program. I god overensstemmelse med IARIW’s dækning af både mikro- og makroøkonomiske aspekter er forholdet mellem mikro- oh makrodata emnet for den åbningssessionen og for den indledende hovedtale (keynote speech), som holdes af professor Torben M Andersen.

    Naturligvis afspejler bredden i IARIW’s interesseområde sig også i emnerne i de skriftlige bidrag, der er indkommet til behandling på konferencen. Skal man pege på et emneområde, udover forholdet mellem mikro- og makroaspektet, som mange indlæg tager op, er det problemerne omkring måling af nogle af statistikkens centrale begreber. Målingsproblemer er i de senere år kommet i rampelyset bl.a i forbindelse med de problemer globaliseringen og udviklingen af informationsteknologien skaber for de hidtil anvendte målemetoder.

    Der er til konferencen indkommet 165 skriftlige imdlæg, og næsten alle indlæggene er frit tilgængelige på IARIW’s hjemmeside.

    Referencer:
    IARIW: Hjemmeside (link)
    IARIW: Konferenceprogram (IARIW 2018 General Conference, Programme) (link)
    Danmarks Statistik: Welcome to IARIW 2018 (link)

  • Tysklands statistiske system

    Tysklands statistiske system afspejler landets politiske struktur som forbundsstat. Det afspejler også en politisk historie, der har medført en større mistillid til offentlige myndigheder, herunder offentlige statistikproducenter, end vi kender det i Danmark. Resultatet er et system karakteriseret dels ved omhyggelig lovmæssig regulering af dataindsamlingen og dels ved en forholdsvis klar og lovfæstet arbejdsdeling mellem forbundet og delstaterne.

    Den lovmæssige regulering begynder med forbundsforfatningens § 73, hvor det fastslås, at forbundet har den eksklusive lovgivningskompetence vedrørende statistik fil forbundsformål. Samtidig fastlægger § 83, at det som hovedregel er delstaternes opgave at implementere forbundslovgivningen. I overensstemmelse med disse grundregler er de nærmere detaljer fastlagt i en forbundsstatistiklov, der er baseret på tre grundprincipper: princippet om lovgrundlag, princippet om faglig koncentration og princippet om regional decentralisering.

    Princippet om lovgrundlag betyder først og fremmest, at hver enkelt statistikprodukt kræver sit eget retsgrundlag. Der er ikke som i den danske statistiklov en generel hjemmel til indsamling af data og udarbejdelse af statistik, og da slet ikke til anvendelse, herunder samkøring af af administrative registre. Det er med andre ord andre myndigheder — oftest fagministerier og EU — der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvilke data der kan indsamles, hvilke personer og virksomheder, der kan rettes henvendelse til, og om deltagelse skal være tvungen eller frivillig.

    Selve indsamlingen og behandlingen af data og udarbejdelsen af statistikkerne foretages dog, i overensstemmelse med EU’s regler om produktion af officiel statistik, af specialiserede institutioner, som er underlagt en forpligtelse til at overholde en række kvalitetskrav. Princippet om faglig koncentration udmønter sig i, at det som altovervejende hovedprincip forbundsstatistikkontoret og delstaternes statistikkontorer, der står for statistikproduktionen, og som har det faglige ansvar. Der findes dog afvigelser fra princippet om faglig koncentration. F.eks. har centralbanken (Bundesbank) ansvaret for en mindre del af den officielle statistik.

    Princippet om regional decentralisering er en naturlig følge af forfatningens regler om magtdelingen mellem forbundet og delstaterne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er deltaternes statistiske myndigheder, ser står indsamlingen og bearbejdningen af data. Forbundsstatistikkontorets opgave er i den forbindelse at koordinere arbejdet arbejdet, og at samle og bearbejde data fra delstaterne til en samlet statistik for forbundet. Og så har forbundskontoret den helt centrale rolle i det Europæiske Statistiske System som national statistikmyndighed og er i den rolle ansvarlig over for EU, for at kravene til statistikkvalitet overholdes.

    Referencer:
    Bundeszentrale für politische Bildung: Statistiches Bundesamt/Statistische Landesämter (link)
    European Statistical System: Partnerside om Tyskland (link)
    Forbundsstatistikloven: Gesetz über die Statistik für Bundeszwecke (BStatG),  22.1.1987 (link)
    Yvonne Vatter: Strategic Planning in a Decentralised Statistical System – The German Example, European Conference on Quality in Official Statistics (Q2016) Madrid, 31 May–3 June 2016 (link)

  • Misforstået kritik af ny fattigdomsindikator fra Danmarks Statistik

    Den officielle statistik kom til at levere et af sommerens og agurgetidens emner, da Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af en ny fattigdomsindikator. Indikatoren har fået betegnelsen relativ fattigdom og den angiver, hvor stor en andel af befolkningen, der opfylder følgende fire betinglser:

    • indgår i en familie hvis disponible indkomst (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten)
    • indgår i en familie hvis nettoformue (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen
    • ikke indgår i en familie hvis hovedforsørger er studerende
    • ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året

    Det var ikke så meget den nye indikator i sig selv, der vakte mediernes og visse politikeres interesse. Baggrunden for interessen var snarere, at indikatoren fejlagtigt blev opfattet som en fattigdomsgrænse, der direkte kunne anvendes til at opgøre antallet af fattige. Det kontroversielle skulle ligge i, at  Danmarks Statistik  introducerede en fattigdomsgrænse  tre år efter, efter regeringen havde afskaffet den officielle fattigdomsgrænse med den udtrykkelige begrundelse, at en sådan grænse var uegnet som grundlag for politiske vurderinger omkring fattigdom. Danmarks Statistiks initiativ kom oven i købet på regeringens anmodning.

    Der er nu ikke tale om nogen modsætning. Regeringen er nok fortsat af den mening, at officielle fattigdomsgrænser, der søger at opgøre antallet af fattige, ikke er særligt anvendelige som grundlag for politiske beslutninger. Det gælder især de relative mål, der fastlægger grænsen på grundlag af medianindkomsten. Et sådant mål kan mere frugtbart tolkes som et ulighedsmål, og ikke som et fattigdomsmål. Både ulighed og fattigdom er vigtige at belyse statistisk, og der kan være en ganske tæt sammenhæng mellem de to begreber. Men det gavner ikke klarheden i diskussionen at blande dem sammen.

    Ikke desto minde er denne sammenblanding udbredt, desvære ikke  mindst i internationale institutioner som EU og FN. Det er da også netop Danmarks forpligtelser over for en FN-beslutning,  der har fået regeringen og Danmarks Statistik til at etablere det nye mål. Og Danmarks Statistik lægger stor vægt på, at der med den nye indikator ikke er etableret en egentlig fattigdomsgrænse, der meningsfuldt kan anvendes til at afgøre, hvem der er fattig og hvem der ikke er. Målets anvendelighed begrundes med, at ændringer over tid i den andel af befolkningen, der ligger under grænsen, kan indikere ændringer i omfanget af fattigdom, men uden at sige noget om det  absolutte antal af fattige.

    Den nye indikator — Relativ fattigdom — indgår sammen med to andre indikatorer — Lav indkomst og Økonomisk sårbarhed — i Danmarks Statistiks bidrag til belysning af udviklingen i opfyldelsen af mål nr 1,  Afskaffelse af fattigdom, i FN’s meget omfattende liste af verdenmål for bæredygtig udvikling.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: Fattigdomsindikatorer er ikke en ny fattigdomsgrænse, Pressemeddelelse 18/7 2018 (link)
    Danmarks Statistiks hjemmeside: Verdensmål for bæredygtig udvikling (link)
    Nikolaj Rytgaard: Danmark har fået en ny fattigdomsgrænse, Jyllandsposten 14/7-2018 (link)

  • Ny lov om Danmarks Statistik træder i kraft 1.juli

    En ny statistiklov for Danmark træder i kraft den 1. juli 2018. Den nye lov er først og fremmest en implementering af EU’s forordning om officiel statistik, men lejligheden benyttes også til til nogle mere nationale tiltag.  Hovedtrækkene i den nye lov er tidligere gennemgået i denne blog (link). Loven blev vedtaget  af Folketinget den 8 februar, og alle 101 tilstedeværende medlemmer stemte for. I det hele taget viser hele forløbet omkring behandlingen af loven en bred opbakning omkring principperne for produktionen af den officielle statistik. Opbakningen gælder både politikere, offentlige institutioner og involverede interesseorganistioner.

    Opbakningen viste sig klart ved førstebehandlingen af loven. Alle partierne udtrykte grundlæggende tilfredshed, og kun Enhedslisten havde nogle enkelte, kritiske bemærkninger. En af dem vedrørte en ny frivillig ordning om at offentlige myndigheder, der producerer statistik, kan anvende betegnelsen offentlig officiel statistik, hvis statistikken opfylder en række kvalitetskrav. Enhedslisten ønskede, at denne ordning også kom til at omfatte privat produceret statistik, der i nogle tilfælde i praksis har samme status som officiel statistik. Desuden så de gerne, at ordningen blev obligatorisk for offentlige statistikproducenter. Til gengæld udtrykte både Konservative og Liberal Alliance tilfredshed med frivillighedsprincippet.

    Også de organisationer og andre institutioner, der deltog i høringen  udtrykte overordnet tilfredshed med loven. De få uenigheder vedrørte, ligesom ved folketingsbehandlingen, den privat producerede statistik og frivillighedsprincippet.

    Referencer:
    Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som vedtaget (link)
    Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som fremsat (link)
    Referat af førstebehandlingen (link)
    Høringsnotat (link)

  • Factfulness, bog af Hans Rosling om ubegrundet pessimisme vedrørende verdens tilstand

    Den svenske læge og dataanlytikker, Hans Rosling, førte indtil sin død i februar 2017 en indædt kamp mod det pessimistiske billede af verdens tilstand (børnedødelighed, fattigdom, sult mm) som medierne efter hans mening tegner. I talrige artikler, foredrag, interviews og you tube-indlæg  prøvede han med stort engagement at demonstrere, at de tilgængelige statistikker faktisk tegner at noget lysere billede. Verden og dens befolkning er gennemgående i en rimelig tilstand, og det generelle billede er en verden, der gør fremskridt. Det betyder ikke, at han var en naiv optimist. Han var i høj grad opmærksom på at der stadig er store problemer. Han så sig selv som possibilist. En possibilist definerede han som en person, der hverken håber uden årsag eller frygter uden årsag, og som konstant modstår et overdramatiseret verdensbillede.

    I bogen Factfulness, som han skrev sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, og som som udkom efter hans død, analyserer han, hvorfor pessimismen er så udbredt, når data faktisk giver grundlag for optimisme. Han har — typisk i forbindelse med sine forlæsninger og foredrag — bedt mange forskellige mennesker besvare en række spørgsmål om verdens tilstand. Besvarelserne har gjort det klart for ham, at pessimismen ikke skyldes simpel uvidenhed. Det er meget værre! Hvis årsagen til de forkerte svar var  simpel uvidenhed, så ville svarene nogenlunde lige ofte være rigtige og forkerte. Men svarene er systematisk forkerte. De adspurgte føler, at de har en viden, og svarer i overensstemmelse med den, men den formodede viden er i strid med kendsgerningerne.

    En del af årsgen til denne misopfattelse af verden,  er at de største fremskridt er sket inden for de seneste 50 år. Før den tid var verdens tilstand faktisk ret miserabel. Pessimismen er tilsyneladende baseret på en forældet viden. Men hvorfor er den generelle viden ikke blevet opdateret? Hvorfor holder vi fast i den forældede viden?

    En stor del af forklaringen ligger i vores medfødte instinkter. F. eks. vil vi instinktivt opdele verden i os og de andre, og overdrive forskellene. Det er  almindeligt at opdele verdens lande i udviklede og mindre udviklede. Det giver let en fornemmelse af, at verden består af en gruppe meget rige og udviklede lande og en gruppe meget fattige og mindre udviklede lande. I virkeligheden er der en glidende overgang fra de fattigste til de rigeste, og de fleste ligger et sted imellem de to ekstremer. Ikke voldsomt rige, men heller ikke ludfattige. Og de fleste af dem er i fremgang.

    Det omtalte instinkt kan vi kalde kløftinstinktet (gap instinct hos Rosling). Eksempler på andre instinkter som Rosling behandler i sin bog, er frygtinstinktet, generaliseringsinstinktet og skæbneinstinktet. I alt gennemgår han ti instinkter, der kan forlede os til drage forkerte slutninger af statistiske oplysninger.

    Generelt er instinkterne er nyttige for os, og vi kan ikke hindre, at vi ofte umiddelbart vil handle instinktivt. Men ved hjælp af fornuften kan vi etablere viden om, i hvilke situationer instinkterne kan føre os på afveje, og vi kan udvikle metoder, der kan hjælpe os til at modvirke instinktive fejlslutninger. Det er  netop, hvad Rosling gør i sin bog. Factfulness er en metode til at undgå, at vores instinkter forleder os til fejlslutninger.

    Rosling har tidligere udviklet Gapminder, et program til analyse og visualisering af statistiske data (se tidligere indlæg)

    Referencer:
    Hans Rosling:     Factfulness, Flatiron Books 2018

  • Status for den kommende amerikanske folketælling i 2020

    Der har altid været stor politisk og juridisk bevågenhed omkring den amerikanske folketælling. Det skyldes, at folketællingen spiller en stor rolle i forbindelse med fordelingen af mandater i lovgivende forsamlinger, herunder især kongressen, og i forbindelse med fordelingen af bevillinger fra forbundsregeringen (se indlæg 19/9-2017 og 23/5-2017). I forbindelse med den kommende folketælling i 2020 har der navnlig været fokus på fire punkter (Chang, 2018):

    • Betydeligt lavere budget end ved tidligere folketællinger
    • Ny omkostningsreducerende teknologi er ikke aftestet
    • Et kontroversielt spørgsmål om statsborgerskab frygtes at afskrække mange immigranter fra at deltage
    • Ledelsesforholdene er delvist uafklarede efter den tidligere chefstatistikers afgang forrige år (se indlæg 23/5-2017)

    Det centrale spørgsmål er om — eller i hvilket omfang — særlige grupper underrepræsenteres i folketællingen. Eksempler på grupper, der muligvis underrepræsenteres, er ikke-hvide, fattige og hjemløse. Der har været en formodning om, at underrepræsentationen var størst blandt Demokraternes kærnevælgere, hvilket nok er årsagen til, at Republikanerne traditionelt har været de mest kristiske overfor tiltag, der havde til formål at øge repræsentativiteten.

    Omkring finansieringen er forholdene lettet lidt, efter at Folketællingen i år har fået en større bevilling end tidligere forventet. Kritikere frygter dog, at den øgede bevilling kun sikrer, at forfatningens grundlæggende krav opfyldes, men ikke er tilstrækkelig til en indsats for at forbedre repræsentativiteten.

    Spørgsmålet om statsborgerskab er måske det af punkterne der har skabt mest debat. Det omstridte spørgmål vedrører kun statsborgerskabet og afslører intet om illegal indvandring. Desuden er det ikke tilladt, at anvende folketællingsdata i forbindelse med administrative afgørelser vedrørende enkeltpersoner. Alligevel frygter skeptikerne, at inddragelsen af spørgsmålet i folketællingsskemaet vil gøre det vanskeligere at opnå svar fra mange indvandrere.

    Referencer:
    Alvin Chang: How Republicans are Undermining the 2020 Census, Explained with a Cartoon,  Vox 8/5-2018 (link)
    D’Vera Cohn: What to know about the citizenship question the Census Bureau is planning to ask in 2020, Pew Research Center  30/3-2018 (link)

  • Faldende villighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelser

    Tidskriftet The Economist udtrykker bekymring over, at befolkningerne i de rige lande viser en faldene villighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Som eksempler nævnes den britiske arbejdskraftundersøgelse, hvor besvarelsesprocenten er faldet fra 70 pct i 2001 til 43 pct i 2017 og den amerikanske Løbende Befolkningsundersøgelse (Current Population Survey), hvor procenten i samme periode faldt fra 94 pct til 85 pct. Men tendensen er ifølge The Economist den samme i Canada og på det europæiske kontinent.

    Den lave deltagelse svækker kvaliteten af disse statistikker. Navnlig øges risikoen for upræcise eller ligefrem misvisende opgørelser. Det er bekymrende, fordi den statistik, som undersøgelserne danner grundlag for, er vigtige redskaber i den politiske beslutningsproces. Den stigende uvillighed betyder også, at det kræver en større indsats at finde deltagere og at motivere dem til at deltage. Det resulterer i øgede omkostninger.

    De tre årsager, nægterne  oftest giver for deres afvisning, er at de er ligeglade med statistikken, at de er bekymrede omkring privatlivets fred og at de ikke har tid. The Economist tilføjer at omfanget af spørgeskemaundersøgelser kan være blevet så stort, af befolkningen føler deltagelse som en større belastning end tidligere.Det kan også spille ind, at deltagelse i mindre grad end tidligere opfattes som en borgerpligt. Sidstnævnte årsag paralleliserer The Economist med faldende valgdeltagelse.

    Kortere spørgeskemaer og tilbud om betaling for deltagelse har været forsøgt som midler til at øge deltagelsen. Det forsøges også, at kompensere for lave svarprocenter ved forskellig statistiske teknikker som vægtning og imputation. Men hverken de incitamentsfremmende eller de kompenserende metoder er uden problemer, og det er ikke givet, at de i alle tilfælde fører til mere pålidelige resultater. En bedre fremgangsmåde er at anvende alternative datakilder i form af allerede eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets registre. Problemet i den forbindelse er, at der i mange lande er store bureaukratiske og juridiske vanskeligheder, der skal overvindes, for at gøre statistisk anvendelse af administrative registre mulig. De nordiske lande, herunder Danmark, udgør dog på dette punkt en undtagelse. Her har  administrative registre allerede i mange spillet en central rolle som grundlag for den officielle statistik.

    Referencer:
    The Economist:   Plunging response rates to household surveys worry policymakers, 2/5-2018 (link)