Factfulness, bog af Hans Rosling om ubegrundet pessimisme vedrørende verdens tilstand
19/06/2018
Kommentarer
Den svenske læge og dataanlytikker, Hans Rosling, førte indtil sin død i februar 2017 en indædt kamp mod det pessimistiske billede af verdens tilstand (børnedødelighed, fattigdom, sult mm) som medierne efter hans mening tegner. I talrige artikler, foredrag, interviews og you tube-indlæg prøvede han med stort engagement at demonstrere, at de tilgængelige statistikker faktisk tegner at noget lysere billede. Verden og dens befolkning er gennemgående i en rimelig tilstand, og det generelle billede er en verden, der gør fremskridt. Det betyder ikke, at han var en naiv optimist. Han var i høj grad opmærksom på at der stadig er store problemer. Han så sig selv som possibilist. En possibilist definerede han som en person, der hverken håber uden årsag eller frygter uden årsag, og som konstant modstår et overdramatiseret verdensbillede.
I bogen Factfulness, som han skrev sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, og som som udkom efter hans død, analyserer han, hvorfor pessimismen er så udbredt, når data faktisk giver grundlag for optimisme. Han har — typisk i forbindelse med sine forlæsninger og foredrag — bedt mange forskellige mennesker besvare en række spørgsmål om verdens tilstand. Besvarelserne har gjort det klart for ham, at pessimismen ikke skyldes simpel uvidenhed. Det er meget værre! Hvis årsagen til de forkerte svar var simpel uvidenhed, så ville svarene nogenlunde lige ofte være rigtige og forkerte. Men svarene er systematisk forkerte. De adspurgte føler, at de har en viden, og svarer i overensstemmelse med den, men den formodede viden er i strid med kendsgerningerne.
En del af årsgen til denne misopfattelse af verden, er at de største fremskridt er sket inden for de seneste 50 år. Før den tid var verdens tilstand faktisk ret miserabel. Pessimismen er tilsyneladende baseret på en forældet viden. Men hvorfor er den generelle viden ikke blevet opdateret? Hvorfor holder vi fast i den forældede viden?
En stor del af forklaringen ligger i vores medfødte instinkter. F. eks. vil vi instinktivt opdele verden i os og de andre, og overdrive forskellene. Det er almindeligt at opdele verdens lande i udviklede og mindre udviklede. Det giver let en fornemmelse af, at verden består af en gruppe meget rige og udviklede lande og en gruppe meget fattige og mindre udviklede lande. I virkeligheden er der en glidende overgang fra de fattigste til de rigeste, og de fleste ligger et sted imellem de to ekstremer. Ikke voldsomt rige, men heller ikke ludfattige. Og de fleste af dem er i fremgang.
Det omtalte instinkt kan vi kalde kløftinstinktet (gap instinct hos Rosling). Eksempler på andre instinkter som Rosling behandler i sin bog, er frygtinstinktet, generaliseringsinstinktet og skæbneinstinktet. I alt gennemgår han ti instinkter, der kan forlede os til drage forkerte slutninger af statistiske oplysninger.
Generelt er instinkterne er nyttige for os, og vi kan ikke hindre, at vi ofte umiddelbart vil handle instinktivt. Men ved hjælp af fornuften kan vi etablere viden om, i hvilke situationer instinkterne kan føre os på afveje, og vi kan udvikle metoder, der kan hjælpe os til at modvirke instinktive fejlslutninger. Det er netop, hvad Rosling gør i sin bog. Factfulness er en metode til at undgå, at vores instinkter forleder os til fejlslutninger.
Rosling har tidligere udviklet Gapminder, et program til analyse og visualisering af statistiske data (se tidligere indlæg)
Referencer:
Hans Rosling: Factfulness, Flatiron Books 2018
