Blog om officiel statistik

År: 2022

  • Anvendelse af kontanter i daglige betalinger

    Nationalbanken har analyseret borgernes betalingsvaner i 2021, med særligt henblik på at belyse betydningen af digitaliseringen. Tilsvarende analyser har været gennemført for 2017 og 2019. Et af analysernes klare resultater er, at husholdningernes anvendelse af kontanter til betalinger i fysiske butikker er faldet fra 23 pct. af samtlige betalinger i 2017 til 12 pct. i 2021. Målt på andelen af omsætningen er faldet fra 16 pct. til 9 pct. Også i forbindelse med betalinger mellem private er brugen af kontanter faldende..

    Faldet i kontanters andel af betalingerne gælder for alle aldersgrupper, jf. figuren nedenfor, men er ikke så markant for den yngste aldersgruppe (15-29 år), der allerede i 2017 var langt forud for de ældre aldersgrupper i overgangen fra kontant til elektronisk betaling. Den yngste gruppe har stadig et forspring, men det er blevet væsentligt indsnævret.

    Kontantandelen af husholdningernes samlede betaliger i fysiske butikker. Aldersgupper, 2027, 2017 0g 2021


    Kilde: Danmarks Nastionalbank: Kontanters anvendelse i samfundet

    Nationalbanken har også analyseret tilfredsheden med de digitale betalingssystemer, synet på anvendelse af kontanter og covid19-pandemiens  betydning for anvendelsen af kontanter. Alt det kan man læse mere om i Nationalbankens publikation.

    Referencer:
    Jakob Mølgaard Heisel: “Kontanters anvendelse i samfundet”, Danmarks Nationalbank Analyse. 3/3-2022 (link 4/5-2022)

  • Tre analyser om segregering fra Danmarks Statistik

    Tendensen til at befolkningsgrupper med fælles karakteristika bor i geografiske områder adskilt fra grupper med andre karakteristika kaldes segregering. Segregering kan  f.eks være baseret på indkomst, uddannelse eller etnicitet. Traditionelt har man belyst graden af segregering i et land ved at sammenligne befolkningssammensætningen i forskellige geografiske områder, feks. kommuner, og undersøgt om særlige grupper, f.eks. bistandsmodtagere eller højtuddannede var over- eller underrepræsenteret i visse kommuner.

    En mere direkte måde er at tage udgangspunkt i hver enkelt person og beregne et personligt nabolag f.eks. defineret som den cirkel inden for hvilken 250 af personens nærmeste naboer bor. Uheldigvis er denne metode voldsomt beregningskrævende, men ved en tillempet metode, hvor det analyserede land opdeles i små kvadrater på 100 gang 100 meter, og alle personer inden for et kvadrat behandles som en enhed, kan man opnå anvendelige resultater med en overkommelig beregningsindsats. Danmark Statistik har benyttet denne fremgangsmåde i tre analyser til belysning af hhv. udviklingen i multietniske nabolag, segregering på grundlag af uddannelse og indkomst og befolkningssammensætningen i boligområder, der har været på ghettolisterne. Danmarks Statistiks beregninger er baseret på programmet EquiPop, der oprindeligt er udviklet på Uppsala Universitet af kulturgeografen John Östh.  

    Analysen af multietniske nabolag belyser udviklingen fra 1990 — hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 4 pct. af befolkningen —  til 2020, hvor andelen var steget til 11 pct. Det fører — ikke så overraskende — til en stigende udbredelse af multietniske nabolag. F.eks. faldt andelen af befolkningen, der bor i i områder, hvor alle de 50 nærmeste naboer er af dansk oprindelsede, fra 34 pct. i 1990 til 10 pct i 2020. Der er dog store regionale forskelle. I Region Hovedstaden var andelen i 2020 tæt på nul. I de øvrige regioner svingede andelen mellem 10 og 16 pct.

    Analysen af uddannelse og indkomst vedrører året 2019. Konklusionen er at der er en klar tilbøjelighed til at personer med høj uddannelse og høj indkomst bor i særlige områder i de store byer — København, Århus Odense og Ålborg.

    Analysen af ghettoområderne viser en stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i områderne fra 19 pct. i 1990 til 62 pct. i 2017, dvs ca. en tredobling, hvilket svarer nogenlunde til udviklingen i Danmark som helhed (fra 4  til 13 pct). Andelen af personer med en videregående uddannelse voksede i ghettoområderme fra 8 pct. til 21 pct og i Danmark som helhed 19 pct. til 38 pct. Her er altså sket en vis indsnævring af forskellene. Mest markant er udviklingen i andelen af personer med lav indkomst. I 1990 var andelen ca 4 pct. både i ghettoområderne og i landet som helhed. I 2017 var andelen steget til 7 pct. i landet som helhed, men til hele 21 pct. i ghettoområderne. 

    Referencer:
    Marcin Jan Stonawski, Henning Christiansen og Sose Hakhverdyanrcin: “Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020”, DSTAnalyse 22/3-2022 (link 29/4-2022)
    Henning Christiansen, Michael Berg Rasmussen, Emil Habes og Anne Kaag Andersen: “Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?”, DstAnalyse 23/1-2020 (link 29/4-2022)
    Marcin Jan Stonawski, Henning Christiansen, Sose Hakhverdyan og Anne Kaag Andersen: “Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?”, DSTAnalyse 21/6-2021 (link 29/4-2022)
    John Östh: “Introducing the EquiPop software an application for the calculation of k-nearest neighbour contexts/neighbourhoods”, (link 29/4-2022)

  • Opdatering af de internationale retningslinier for nationalregnskaber

    Nationalregnskabet udgør grundstammen i den økonomiske statistik. Generelt er nationalregnskabet den mest pålidelige og mest sammenlignelige af alle statistikker. Det skyldes, at det bygger på et grundlag af internationale aftaler, der både stiller krav til begreber og opgørelsesmetode, der skal bidrage til konsistens og sammenlignelighed, og til kvaliteten af opgørelserne. Principielt er kvalitetskravene de samme som stilles til al officiel statistik, men de overvåges og håndhæves i højere grad af internationale organisationer, fordi nationalregnskaberne ofte anvendes som grundlag for tildeling af lån og økonomisk støtte og for opgørelse af medlemslandenes bidrag til organisationerne. Overvågningen og håndhævelsen er klart mest udviklet i EU, men også andre, f.eks. OECD og Verdensbanken, deltager.

    De nugældende retningslinier er beskrevet i publikationen System af National Accounts 2008 (SNA 2008), der af FN’s Statistiske Kommission (UNSC) er fastlagt som den internationale standard for udarbejdelse af nationalregnskaber. En række internationale arbejdsgrupper har stået for udarbejdelsen af de detaljerede retningslinjer, og en gruppe betegnet the Inter-Secretariat Working Group on National Accounts (ISWGNA) har stået for planlægning og koordinering. ISWGNA omfatter fem internationale organisationer: Eurostat, IMF, OECD, FN og Verdensbanken. SNA 2008 blev — som navnet antyder — vedtaget i i 2008 og blev implementeret i de fleste lande i de følgende år. I EU-landene blev SNA 2008 implementeret i 2014 i form af en forordning — European System of Accounts (ESA) — der er i overensstemmelse med SNA, men på nogle områder indeholder nogle præciseringer.

    Nationalregnskabet må naturligvis hele tiden tilpasses udviklingen i den økonomiske virkelighed, som det skal afspejle. I et vist omfang kan justeringer ske inden for den gældende SNA, men efter en årrække er der behov for en mere grundlæggende opdatering af retningslinjerne — de såkaldte hovedrevisioner. Arbejdet med den næste hovedrevision har været igang siden implementeringen af den nugældende SNA. Opdateringen tager udgangspunkt i en liste omfattende 35 konkrete punkter, hvor der kan være behov for opdatering af den nugældende SNA. De endelige ændringer fastlægges efter omfattende konsultationer med statistikproducenter, politikere, forskere og brugere. Nogle af punkterne vil yderligere blive aftestet ved konkrete eksperimenter i udvalgte lande.


    Det er planen, at den næste udgave af SNA skal vedtages endeligt af af UNSC i 2025.

    Referencer:
    United Nations: “System of National Accounts 2008”, New York 2009 (link 16/4-2022)
    ISWGNA: Webside for Intersecretariat Working Group on National Accounts (link 16/4-2022)
    ISWGNA: “Towards the 2025 SNA” (link 17/4-2022)
    ISWGNA: “List of SNA research issues for the updating of the 2008 SNA” (link,17/4-2022)
    Eurostat: “European System of Accounts 2010”, European Union 2013, (link 16/4-2022)

  • Web scraping som datakilde for officiel statistik

    Web scraping er en metode til indsamling af data, hvor programmer udviklet til formålet automatisk opsøger hjemmesider og uddrager information fra dem. Programmerne skal være i stand til at finde den ønskede information i den kode, der frembringer hjemmesiden (HTML-kode) og omforme den, således at den bliver brugbar for videre analyse. For officielle statistikproducenter kan der være mange fordele forbundet med at basere statistik på internettets tilgængelige data. F.eks. kan  respondentbyrden begrænses eller helt undgås og dækningen af målpopulationen forbedres, navnlig for internetbaserede aktiviteter som internethandel. Som ved andre anvendelser af organiske data (Big Data) kan dataindsamling ske med høj frekvens, f.eks. dagligt, og hvis  produktionsprocessen er automatiseret kan offentliggørelsen af resultaterne ske hurtigt efter analyseperiodens afslutning. Til gengæld kræves investering i etablering af nye produktionssystemer

    Det bedst kendte eksempel på anvendelse af webscraping til statistikproduktion  er The Billion Prices Project (se tidl. indlæg), der ganske vist ikke er officiel statistik, men som af mange centralbanker anvendes som supplement til — og i nogle tilfælde erstatning for — den officielle statistik. The Billion Prices Project leverer inflationsopgørelser for en række lande langt hurtigere og med langt højere frekvens end den officielle statistik.

    Anvendelse af webscaping i den officielle statistik er endnu i en pionerfase. Der er ikke mange konkrete projekter, men der er eksperimenter, overvejelser og forberedelser i gang, både omkring metoder, etik og jura. Et af de institutter, der er langt i forberedelserne er UK’s  Office of National Statistics (ONS). ONS har udgivet et notat om retningslinier for anvendelse af web-scraping, hvori det præciseres hvilke juridiske regler der gælder på området, og hvilke etiske principper, der skal gælde for anvendelsen i UK’s officielle statistik. I notatet fremhæves tre grundæggende principper: 

    • Minimere byrden for ejerne af websiderne
    • Respektere ejeres ønsker om begrænsninger i scraping af deres webside (Robots Exclusion Protocol)
    • Overholde den på området gældende lovgivning 

    Minimering af byrden for websideejerne skal bl.a ske ved at begrænse antallet af søgninger på side, undgå søgninger på de tidspunkter, hvor siden er mest anvendt og kun søge på de dele af siden, der er relevante for det konkrete formål. 

    Referencer:
    ONS: “Web Scraping Policy”, ONS 2020 (link)
    Olav ten Bosch: “Uses of web scraping for official statistics”, 2016 (link)

  • Danmarks Statistik: Strategi 2025 og arbejdsplan 2022

    Ifølge Walter Radermacher — forsker ved Sapienza Universitetet i Rom og generaldirektør for Eurostat 2008-2016 — har vilkårene for den officielle statistik siden 2010 været præget af tre centrale udviklingstræk (se indlæg fra 18/8-2020) :

    1. Globalisering
    2. Stærkt stigende udbredelse af organiske data (Big Data)
    3. Stærk fokus på evidensbaseret beslutningstagning
    4. Faldende tillid til den officielle statistik 

    At man i Danmarks Statistiks er fuldt bevidst om denne udvikling fremgår tydeligt af institutionens strategi frem til 2025, som blev godkendt af bestyrelsen 6/12-2021. Her fremhæves øget relevans af statistikkerne — herunder udvikling af hurtigere indikatorer og nye formidlingskanaler — og  sikring af høj statistikkvalitet.  Der loves også en indsats for at opsøge og afteste nye muligheder for statistik. På dataområdet lægges op til at finde nye datakilder, og på personaleområdet lægges op til styrkelse af kompetenceniveauet.

    Den mere konkrete implementering af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, hvor planen for 2022 , som er den første under Strategi 2025, udkom  i januar 2022. Mest direkte afspejler strategien sig i forbedringer og udvidelser af de konkrete statistikprodukter. Blandt planerne kan nævnes udvidelse af ledighedsstatistikken (bl.a. med en månedlig indikator) og nye bolig- og ejendomsstatistikker (bl.a et prisindeks for andelsboliger). Lidt mere abstrakt, men mindst lige så vigtigt er den planlagte indsats for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af statistikprodukterne. Helt central bliver gennemførelse af EU’s såkaldte peer review i marts,  der skal vurdere statistikkernes overensstemmelse med reglerne i EU’s adfærfdskodeks for officiel statistik (se indlæg fra 8/2-2022). Vigtig er også en annonceret indsats til imødegåelse af problemerne i forbindelse med de faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Strategi 2025”, januar 2022. (link 1/3-2022)
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2022”, januar 2022, (link 18/2-2022)

  • Den tyrkiske statistikchef afskediget

    I slutningen af januar blev chefen for den tyrkiske statistikmyndighed (TUIK) — Sait Erdal Dincer — afskediget. Afskedigelsen skal ses på baggrund af en dyb uenighed mellem den tyrkiske præsident — Tayyip Erdogan — og de fleste økonomiske eksperter om omfanget af og årsagerne til inflationen i Tyrkiet. TUIK havde netop offentliggjort en årlig inflationsrate på 36 pct. og Erdogan er tilsyneladende overbevist om, at TUIK overdriver inflationens størrelse. Fra andre sider i Tyrkiet kritiseres TUIK til gengæld for for at undervurdere den faktiske vækst i leveomkostningerne. Dincer har fastholdt, at TUIK’s inflationsopgørelser opgøres som foreskrevet i de internationale retningslinjer for officiel statistik.

    Sagen skal også ses i sammenhæng med Erdogans forhold til den tyrkiske centralbank. Centralbanker har som en væsentlig opgave at kontrollere inflationen, og de reagerer oftest på høje inflationstal ved at sætte renten op. Men da Erdogan er af den opfattelse, at midlet til at begrænse inflationen er at holde renten nede, har det givet anledning til konflikter, hvilket igen har medført, at direktøren for banken har været udskiftet tre gange siden 2019.

    Det er en central del af de internationalt aftalte kvalitetskrav til officiel statistik, at statistikcheferne skal udpeges på grundlag af deres professionelle og videnskabelige indsigt, og at de i deres varetagelse af statistiske opgaver skal være uafhængige af øvrige myndigheder. Da afskedigelsen af Dincer ikke er begrundet i kritik af hans professionalisme, frygter International Statistical Institute (ISI) og International Association for Official Statistics (IAOS) — begge centrale og anerkendte professionelle organisationer for statistikere —  at der ligger et ønske om politisk kontrol med opgørelser og metoder bag opsigelsen. De to organisationer har derfor udsendt en erklæring hvor de opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre TUIK’s muligheder for levere pålidelig statistik og til at overholde de internationale retningslinjer vedrørende kvaliteten af statistikken.

    Det er ikke første gang man ser en regering søge at påvirke de officielle statistiske opgørelser i strid med de internationale retningslinjer. I Tyrkiets naboland, Grækenland, har man ligefrem retsforfulgt en statistikchef, der fulgte retningslinjerne, på trods af regeringens ønsker om at sløre statistikkerne (se indlæg fra 18/2-2020, 16/10-2018 og 15/8-2017). 

    Referencer:
    Economist: “Prices in Turkey are surging. But by how much?”, 31/7-2021
    International Statistical Institute: “Reaction to the dismissal of the head of the Turkish Statistical Office”, 11/1-2022 (link 16/2-2022)
    Middle East Eye: “Turkey: Erdogan sacks statistics chief and replaces justice minister”, 29/1-2022 (link 16/2-2022)

  • Kvalitetscheck af EU-landenes officielle statistik — peer reviews

    For at officiel statistik skal være brugbar, må den være af høj kvalitet. Så langt er alle enige. Hvad der mere konkret skal forstås ved høj kvalitet og hvordan forskellige aspekter af kvalitet skal prioriteres og afvejes, kan der derimod være uenighed om. EU, der i sin administration fuldstændig afhængig af højkvalitetsstatistik fra medlemslandene, har i publikationen “Adfærdskodeḱs for europæiske statistikker” ret præcist beskrevet de kvalitetskrav, som landene er forpligtet til at overholde i deres produktion af officiel statistik. Overholdelsen af reglerne kontrolleres dels gennem Eurostats løbende overvågning, og dels gennem mere systematiske gennemgange af landenes statistiksystemer — de såkaldte peer-reviews. Der blev gennemført peer-reviews i 2006-2008 og 2013-2015, og en tredje runde er i gang i øjeblikket. Den blev indledt i 2021 og forventes afslutttet i 2023.

    Peer-review processen består af to trin: et omfattende spørgeskema der bevares af landets statistikmyndigheder og et besøg af en international undersøgelsesgruppe. Bevarelsen af sprøgeskemaet danner grundlag for undersøgelsesgruppens arbejde. Gruppens besøg finder sted ca. en måned efter besvarelsen af spørgeskemaet og varer 4-5 dage. Under covid-19 krisen har det været nødvendigt af gennemføre besøgene virtuelt. Efter kontrolbesøget udarbejdes en rapport, der offentliggøres på Eurostats hjemmeside. Processen omfatter alle medlemmer af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, dvs både EU-landene og EFTA-landene.

    Undersøgelsesgruppen består af fire personer, der er udvalgt således at en de tilsammen afspejler en passende kombination af kompetencer, viden og færdigheder. Det er klart, at den nationale statistikmyndighed er genstand for peer-review processen, men også andre officielle statsitikproducenter inddrages. Efter besøget udarbejder undersøgelsesgruppen en beretning. Beretingen vil typisk indeholde en række ønsker om forbedringer med tilhørende forslag til, hvordan disse forbedringer kan gennemføres.

    I alt 25 lande indgår i denne tredje runde. Der er på nuværende tidspunkt gennemført peer-reviews i 11 lande og der er offentliggjort rapporter for to lande (Frankrig og Estland).  For Danmarks vedkommende er det planen, at kontrolbesøget skal ske i marts 2022 og at rapporten offentliggøres i juli eller august 2022.

    Efter afslutningen af peer-review runden skal der ske en opfølgning af de planer, der er fastlagt i beretningerne. Landene skal fra 2024 årligt rapportere til Eurostat om de fremskridt der er gjort i forbindelse med implementeringen af de foreslåede forbedringer, og Eurostat skal udarbejde en årlig rapport om de samlede fremskridt.

    Referencer:
    Eurostat: “European Statistical System Peer Reviews. Third round: 2021-2023 — Overall methodology”, 2020 (link 3/2-2022)
    Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, 2017 (link 3/1-2022)
    Eurostat: “Peer-Reviews: Current Round 2021-2023”, (link 7/2-2022)
    Mirko Herzner: “Der Peer Review 2021 bis 2023 im Europäischen Statistischen System”, WISTA 2021 nr 5 (link 1/2/2022)

  • Boligpriser før, under og efter covid-19 krisen

    Set på verdensplan har huspriserne været støt stigende siden 2013 (IMF Global Housing Watch) , og covid-19 krisen har ikke afbrudt denne tendens. Udviklingen afspejler sig også i EU og i Danmark, jf. figuren nedenfor.

    Figur: Prisindeks for ejerboliger (inflationskorrigeret) 2014 – 2021

    Kilde: Eurostats statistikbank prc_hpi_ooq og prc_hicp_midx

    I perioder med prisstigninger på boliger rejser to store spørgsmål sig: hvor længe kan de fortsætte og hvad bliver følgerne når tendensen vender og prisstigningerne bliver svagere eller ligefrem vendes til prisfald. Svaret på begge spørgsmål afhænger af de bagvedliggende årsager til prisstigningerne. Hvis boligkøberne har handlet ud fra en uholdbar optimisme, f,eks, båret af midlertidig lav inflation og midtertidig lav rente, så kan vendingen bringe mange boligejere i økonomiske vanskeligheder. Ligger der derimod mere solide ændringer i de grundlæggende økonomiske vilkår bag, så er der ikke nødvendigvis grund til bekymring. The Economist (et britisk tidsskrift) har opregnet tre mulige årsager til, at de stigende boligpriser kan være økonomisk velfunderede:

    1. Boligkøberne er økonomisk velfunderede
    2. Efterspørslen efter boliger er stigende
    3. Udbuddet af boliger er faldende

    I modsætning til hvad der har været tilfældet ved tidligere boligbobler,  — i hvert fald i USA, som er hovedfokus for The Economists overvejelser — så er det denne gang  i høj grad husholdninger med gode jobs og høj kreditværdighed, der dominerer som huskøbere. Noget tilsvarende kan være tilfældet i Europa, bl.a fordi fordi bankerne har skærpet vilkårene for at opnå realkreditlån. I Danmark er Nationalbanken stort set enig i, at husholdningerne som helhed er tilstrækkeligt økonomisk robuste til uden støre problemer at kunne imødegå en renteforhøjelse. Husholdninger, der har optaget store lån med variabel rente og afdragsfrihed, vil kunne komme i vanskeligheder, men udviklingen er i de senere år gået i retning af at der optages færre af den type lån. Husholdningerne har derfor øget deres modstandsdygtighed over for renteændringer.

    Hypotetsen om den stigende efterspørgsel begrunder The Economist bla. med ændrede præferencer i forbindelse med Covid-19 pandemien. Det er blevet mere udbredt at arbejde hjemme en eller flere dage om ugen, og det skaber et behov for plads til hjemmekontorer. Danmarks Statistik har opgjort, at 17 pct.af de beskæftigede arbejde hjemme i 2020 — en fordobling i forhold til året før. Omfanget af hjemmearbejde vil nok falde igen, når pandemien er overstået, men der kan meget vel være skabt nye præferencer for mere hjemmearbejde, således at en del af stigningen kan være varig.

    Det faldende udbud afspejler sig ifølge The Economist i at boligbyggeriet i den rige verden, korrigeret for befolkningsudviklingen, var faldende allerede før Covid-19 pandemien, og at krisen har mange steder forårsagede yderligere fald i byggeaktiviteten. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være gældende for Danmark, hvor boligarealet pr capita har været voksende i de senere år, jf. tabellen nedenfor

    Tabel: Boligareal pr capita 2011-2020

    År Folketal Boligareal
    I alt pr capita
    1000 mio m2 m2
    2011 5.561 296 53,3
    2012 5.581 298 53,4
    2013 5.603 300 53,6
    2014 5.627 302 53,7
    2015 5.660 304 53,7
    2016 5.707 306 53,6
    2017 5.749 308 53,6
    2018 5.781 311 53,8
    2019 5.806 314 54,1
    2020 5.823 318 54,6

    Kilde: Danmarks Statistikbank: BEF5 og BYGB34

    Referencer:
    The Economist: “How long can the global housing boom last?”, 4/1-2022
    International Monetary Fond: “Global Housing Watch”, (link, 18/1-2022)
    Danmarks Nationalbank: “Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne”, Nyt nr. 3, 2/11-2021 (link, 22/1-2022)
    Danmarks Statistik: “Hjemmearbejdet fordoblet i 2020”, Nyt 2021 nr 53, 16/2-2021 (link, 23/1-20)

     

  • Danmarks udledning af drivhusgasser til atmosfæren

    Den centrale præmis for for arbejdet på FN’s klimakonferencer — senest COP26 i Glasgow i november 2021— er at udledning af drivhusgasser til atmosfæren er den helt dominerende årsag til den globale opvarmning. Den heraf følgende konklusion er, at nøglen til begrænsning af opvarmningen er en betydelig nedsættelse af udledningerne. Set med statistiske øjne betyder det, at der er behov for måling af udledningernes omfang.

    Uheldigvis er det ikke helt enkelt at opgøre og måle udledninger af drivhusgasser. I den officielle statistik har man valgt at gøre måleopgaven mere overskuelig, ved at tage udgangspunkt i de aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser, f.eks produktion og opvarmning fremfor en direkte måling. Ud fra viden og antagelser om de processer og materialer, der indgår i aktiviteterne, beregnes skøn over udledningerne. Langt den vigtigste af drivhusgasserne er kuldioxid (CO2), så et oplagt udgangspunkt for vurdering af udledningernes omfang er at tage udgangspunkt i udledningen af CO2. Andre drivhusgasser, som f.eks. metan (CH4), lattergas (N2O)  kan inddrages i analysen ved at omregne udledningerne til CO2-ækvivalenter. I Ole Gravgård Pedersen, 2021 finder man et kort og overskueligt overblik over de mange ofte komplekse beregninger og forudsætninger, der ligger bag beregningerne. I tabel 1 nedenfor gives et overblik over udviklingen i Danmarks udledninger fra 2010 til 2020

    Tabel 1: Danmarks udledning af drivhusgasser 2010-2020 (Grønt Nationalregnskab)

    Mio tons CO2-ækvivalenter 2010 2020 Ændring
    Husholdninger 14,2 11,2 -21,3
    Landbrug, skovbrug og fiskeri 13,2 13,0 -2,2
    Råstofindvinding 2,4 1,5 -35,9
    Industri 6,6 6,7 1,6
    Forsyningsvirksomhed 32,6 20,1 -38,5
    Handel og transport mv. 43,6 43,6 -0,1
    Øvrige virksomheder 3,4 3,3 -4,4
    I alt 116,1 99,3 -14,5

    Kilde: Danmarks Statistikbank/DRIVHUS

    Opgørelserne i tabel 1 stammer fra det grønne nationalregnskab. Det grønne nationalregnskab opgøres af Danmnarks Statistik, men på basis af opgørelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der står for den grundlæggende beregning af Danmarks udledning af drivhusgasser. De opgjorte udledninger vedrører den samlede danske økonomi, som den er defineret i nationalregnskabet. Denne type opgørelser, der afspejler hvor udledningen fysisk sker, er vigtige bl.a. fordi de er udgangspunkt for de internationale aftaler omkring begrænsning af udledningen. Men det er også af interesse at belyse hvor det forbrug og de investeringer, der i sidste ende er årsag til udledningerne, finder sted. De produkter, der forårsager udledninger i et land, kan være importeret fra et andet land, hvor udledningerne i så fald fysisk er sket. Omvendt kan en del af udledningerne i landet vedrøre produktion, der eksporteres til andre lande. Om opgørelser af udledningerne i forbindelse med et lands samlede forbrug og investering, uanset hvor produktionen af de forbrugte og investerede produkter har fundet sted, anvendes betegnelsen klimaaftryk. Danmarks Statistiks offentligør klimaaftrykket som en eksperimentel statistik, dvs. en statistik der er under udvikling og endnu ikke har fundet sin endelige form. Eksperimentel statistik betragtes ikke som officiel statistik, selv om udgiveren er en officiel statistikproducent. I tabel 2 nedenfor er vist en summarisk opgørelse af udviklingen i Danmarks klimaaftryk fra 2010 til 2020.

    Tabel 2: Danmarks klimaaftryk 2010-2020

    Mio tons CO2-ækvivalenter
    2010
    2020
    		 Procentvis ændring
    Udledninger i alt Udledninger i Danmark Udledninger i udlandet
    Fødevarer, drikkvarer og tobak 9,3 9,9 6,5 -2,9 9,3
    El, gas og andet brændsel 13,9 5,3 -62,1 -60,3 -1,8
    Transport 12,5 11,2 -10,2 -11,5 1,3
    Privat forbrug i øvrigt 17,7 14,3 -19,1 -11,8 -7,3
    Privat forbrug i alt 53,4 40,7 -23,7 -22,8 -0,9
    Offentligt forbrug 10,6 8,3 -22,0 -22,2 0,3
    Bruttoinvesteringer 15,1 16,4 8,8 -3,1 11,8
    Samlet klimaaftryk 79,1 65,4 -17,3 -19,0 1,6

    Kilde: Danmarks Statistikbank/AFTRYK

    Det fremgår af tabel 2, at der er sket et tydeligt fald i det amlede danske klimaaftryk. Det fremgår også, at faldet udelukkende kan tilskrives aktiviteter i Danmark. Udledninger i udlandet, der forårsages af dansk forbrug og investering er steget lidt. I en analyse fra Danmarks Statistik er denne udvikling mere detaljeret belyst.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet”, Analyse 16/16-2021 (link)
    Ole Gravgård Pedersen: “Om hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser”, Særtryk af Erhvervshåndbogen Klimaledelse kapitel 19.3, januar 2021 (link)