Bedre tabeldesign
21/04/2016
Kommentarer
Howard Wainer er en af de statistikere, der har beskæftiget sig længst og mest med præsentation af statistiske data, herunder tabeldesign. I et indlæg i net-udgaven af Significance — et tidsskift udgivet i fællesskab af det britiske Royal Statistical Society og det amerikanske American Statistical Association — giver han nogle gode råd til, hvordan statistiske tabeller kan udformes, så de bliver tydelige og informative. Egentlig er han ikke så begejstret for anvendelse af tabeller i formidling af statistisk, men han har konstateret, at tabeller, trods deres mangler, i praksis er den mest udbredte præsentationsform for statistik i videnskabelige tidsskrifter.
Det er ikke fordi Wainer helt afviser, at der kan være gode grunde til at anvende tabeller. F.eks. at de er velegnede til arkivering af data. Men de gode grunde er mest af historisk interesse, og da arkivering i vore dage sker elektronisk, bør den statistik, der præsenteres på papir være rettet mod formidling. Og her findes grafiske præsentationsformer, der er tabellen overlegne.
Det må dog forventes, at det vil tage noget tid, før nyere og bedre grafiske præsentationsformer for alvor slår igennem, så helt pragmatisk foreslår han, at man i mellemtiden bruger lidt kræfter på et bedre tabeldesign.
Udgangspunktet er tre hovedregler for udformningen af de tabeller, der anvendes til præsentation af statistiske resultater.
- Tabellen skal indeholde opsummering af rækker og søjler, f.eks. i form af totalrække og totalsøjle med gennemsnit. Opsummeringer skal være tydeligt adskilt fra tabellens øvrige inhold.
- Rækkefølgen af rækker og/eller søjler skal være meningsfuld. Rækker eller søjler kan f.eks. være sorteret efter størrelsen af totalen eller indholdet af en af rækkerne/søjlerne. Alfabetisk orden er sjældent meningsfuld.
- Tallene afrundes (f.eks. til tusinder eller millioner), så der i de fleste celler kun er et- eller tocifrede tal.
Udover de tre hovedregler foreslår han, at man overvejer yderligere muligheder for at tydeliggøre resultaterne. F.eks. at lægge luft ind mellem grupper af rækker, hvor det giver mening, og at fremhæve særligt interessante celler, f.eks. ved farvemarkering.
Wainer mener, at reglerne er så simple, at der ikke er nogen grund til ikke at bruge dem. Eneste ulempe, siger han, er at man måske opdager noget, man ellers havde overset!
