Faldende villighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelser
05/06/2018
Kommentarer
Tidskriftet The Economist udtrykker bekymring over, at befolkningerne i de rige lande viser en faldene villighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Som eksempler nævnes den britiske arbejdskraftundersøgelse, hvor besvarelsesprocenten er faldet fra 70 pct i 2001 til 43 pct i 2017 og den amerikanske Løbende Befolkningsundersøgelse (Current Population Survey), hvor procenten i samme periode faldt fra 94 pct til 85 pct. Men tendensen er ifølge The Economist den samme i Canada og på det europæiske kontinent.
Den lave deltagelse svækker kvaliteten af disse statistikker. Navnlig øges risikoen for upræcise eller ligefrem misvisende opgørelser. Det er bekymrende, fordi den statistik, som undersøgelserne danner grundlag for, er vigtige redskaber i den politiske beslutningsproces. Den stigende uvillighed betyder også, at det kræver en større indsats at finde deltagere og at motivere dem til at deltage. Det resulterer i øgede omkostninger.
De tre årsager, nægterne oftest giver for deres afvisning, er at de er ligeglade med statistikken, at de er bekymrede omkring privatlivets fred og at de ikke har tid. The Economist tilføjer at omfanget af spørgeskemaundersøgelser kan være blevet så stort, af befolkningen føler deltagelse som en større belastning end tidligere.Det kan også spille ind, at deltagelse i mindre grad end tidligere opfattes som en borgerpligt. Sidstnævnte årsag paralleliserer The Economist med faldende valgdeltagelse.
Kortere spørgeskemaer og tilbud om betaling for deltagelse har været forsøgt som midler til at øge deltagelsen. Det forsøges også, at kompensere for lave svarprocenter ved forskellig statistiske teknikker som vægtning og imputation. Men hverken de incitamentsfremmende eller de kompenserende metoder er uden problemer, og det er ikke givet, at de i alle tilfælde fører til mere pålidelige resultater. En bedre fremgangsmåde er at anvende alternative datakilder i form af allerede eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets registre. Problemet i den forbindelse er, at der i mange lande er store bureaukratiske og juridiske vanskeligheder, der skal overvindes, for at gøre statistisk anvendelse af administrative registre mulig. De nordiske lande, herunder Danmark, udgør dog på dette punkt en undtagelse. Her har administrative registre allerede i mange spillet en central rolle som grundlag for den officielle statistik.
Referencer:
The Economist: Plunging response rates to household surveys worry policymakers, 2/5-2018 (link)
