Blog om officiel statistik

År: 2021

  • Globalisering og nationalregnskab

    Bruttonationalproduktet (BNP) er klart det bedst kendte og mest anvendte af den økonomiske statistiks begreber. Det er et udtryk for den værditilvækst, der skabes i et land gennem produktionen, og opgøres som forskellen mellem værdien af den samlede produktion af varer og tjenester (produktionsværdien) og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionen (forbrug i produktionen, eller på engelsk: input).

    Da begrebet for alvor blev introduceret i den officielle statistik efter anden verdenskrig afspejlede det danske BNP næsten udelukkende økonomisk aktivitet på dansk territorium. Det har ændret sig i de senere år, hvor en stigende del af den aktivitet, der afspejles i BNP, sker på udenlandsk territorium. At en del af det danske BNP skabes i udlandet skyldes, at der i opgørelsen af BNP — og nationalregnskabet i øvrigt — ikke tages udgangspunkt i territoriet, men i ejerskabet til produkterne. F.eks. kan en dansk virksomhed købe varer i udlandet og videresælge dem i udlandet, uden at varerne på noget tidspunkt kommer til Danmark. Det kaldes i statistikken merchanting. En dansk virksomhed kan også sende varer til videreforarbejdning på en udenlandsk fabrik, hvor varerne enten leveres fra Danmark eller købes i udlandet, og derefter sælge de forarbejdede varer enten i Danmark eller udlandet. Det kaldes i statistikken processing. Værditilvæksten ved både merchanting og processing indgår i det danske nationalprodukt, selv om aktiviteterne foregår i udlandet, da de involverede varer er ejet af virksomheder med hjemsted i Danmark. 

    Omfanget af merchanting og processing opgøres ikke særskilt i nationalregnskabet, men Danmarks Statistik har i en Analyse (Thomsen og Knudsen, 2021) redegjort for, hvordan de to størrelser kan belyses ved inddragelse af udenrighandels- og betalingsbalancestatistikken. Ved denne metode kan merchantings og processings bidrag til produktionsværdien opgøres, men ikke bidraget til BNP, da den andel af forbrug i produktionen, der skal henføres til merchanting og processing kun kan opgøres delvist. Thomsen og Knudsen belyser i deres analyse også dette delvise bidrag, men i dette blogindlæg vil kun produktionsværdien blive omtalt

    Figur: Andelen af processing og merchanting i samlet produktionsværdi og i produktionsværdien for brancherne engroshandel og industri


    Kilde: Danmarks Statistikbank/NABP10, NABP69, NAHL2 og BBUHV, Grafik: Veusz

    Som det fremgår af figuren ovenfor, er merchanting og processing i alt vokset fra at udgøre ½ pct. af den samlede produktionsværdi i 2005 til at udgøre 2,9 pct. i 2020. Det er mere end en femdobling af andelen, selv om der er tale om beskedne andele, når man betragter den samlede økonomi. Fokuserer man på de hovedbrancher, aktiviteterne henføres til — industri for processings vedkommende og engroshandel for merchantings vedkommende — bliver det tydeligere, hvor markant udviklingen har været, jf. figuren. For industriens vedkommende er andelen tidoblet. For engroshandelen er andelen er “kun” tredoblet men udgør nu 18 pct. For engroshandelen har andelen vist en jævnt stigende udvikling siden 2004, men for industrien steg andelen kun frem til 2016, hvor andelen var 9,3 pct. Fra 2017 har andelen ligget stabilt på lidt under 8 pct.

    Referencer:
    Annette Thomsen og Dan Knudsen:     “Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”, Danmarks Statistik Analyse 2021:05, 25. marts 2021 (link)

  • Dødelighed blandt Europas unge

    Den 30. marts kunne Danmarks Radio bringe den triste nyhed, at antallet af selvmord blandt unge kvinder (20-24 år) var steget fra 5 i 2019 til 17 i 2020, svarende til mere end en tredobling. Kilden er en foreløbig opgørelse fra Dødsårsagsregistret, som DR Nyheder har rekvireret hos Sundhedsdatastyrelsen. Danmarks Statistik forventer først at offentliggøre den endelige opgørelse af dødsårsager for 2020 i begyndelsen af 2022, men det samlede antal dødsfald i 2020 er offentliggjort, jf. tabellen nedenfor. Som det fremgår er det samlede antal dødsfald blandt 20-24 årige kvinder steget med 8 fra 2019 til 2020.  Ifølge den foreløbige opgørelse skulle antallet af selvmord være steget med 12, dvs. at antallet af dødsfald af andre årsager skal være faldet. Det er jo ikke umuligt, men dog udtryk for en temmelig drastisk ændring af det hidtil kendte mønster.

    Tabel: Dødsfald blandt 20-24 årige, Danmark 2019  og 2020

    2019 2020
    Kvinder Dødsfald 31 39
    Heraf selvmord 5 ?
    Mænd Dødsfald 80 82
    Heraf selvmord 23 ?

    Kilde: Danmarks Statistikbank/DOD og DOD1

    En nærmere afklaring af, om der virkelig er sket så drastiske ændringer må afvente mere detaljerede data. Det er ikke sædvanligt, at der sker så drastiske ændringer i fordelingen på dødsårsager, men naturligvis kan covid-19 have gjort 2021 til en undtagelse. I det følgende vil jeg sammenligne dødeligheden blandt unge i europæiske lande på grundlag af data fra EU’s statistikbank, hvor 2018 er det seneste år, for hvilket der findes oplysninger for en større gruppe lande. Unge omfatter her 15-29 årige, altså en bredere gruppe end de 20-24 årige. Det er naturligvis de officielt registrerede opgørelser, der sammenlignes. Kulturelle forskelle mellem landene kan  have betydning for fastlæggelsen af dødsårsagen. Det kan navnlig tænke at have betydning for, hvornår et dødsfald registreres som selvmord.

    Heldigvis er dødsfald blandt unge mennesker (15-29 år) ret sjældne. Som det fremgår af figur 1, så er dødeligheden, opgjort som antal dødsfald pr. 1000 personer, for mændenes vedkommende langt under 1 i de fleste lande. For kvindernes vedkommende er dødeligheden i alle lande under 0,4. Danmarks placering er angivet ved en rød pil.

    Figur 1: Dødelighed blandt 15-29 årige i europæiske lande, 2018

    Kilde:  EU’sStatistikbank/hlth_cd_aro og demo_pjangroup

    I figur 2 (Kvinder)  og figur 3 (Mænd) er dødsårsagerne belyst nærmere i trekantgrafer (om læsning af trekantgrafer se tidligere indlæg). Den procentvise fordeling på de tre årsager: sygdom, selvmord og ulykker og andet, aflæses på de tre skalaer, og den samlede dødelighed er angivet med samme farvekode som er anvendt i figur 1. 

    Figur 2: Dødsårsager blandt 15-29 årige kvinder i europæiske lande, 2018


    Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

    Som det fremgår af figur 2, så er sygdom den hyppigste og ulykker den næsthyppigste dødsårsag for unge kvinder i de fleste af landene. Norge, Sverige og Finland udgør markant undtagelse fra normalbilledet, med relativt store andele for både selvmord og ulykker. 

    Figur 3: Dødsårsager blandt 15-29 årige mænd i europæiske lande, 2018

    Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

    For de unge mænds vedkommende (figur 3) er den samlede dødelighed, som allerede påpeget, væsentligt højere, og fordelingen på årsager markant anderledes. Sygdom er ikke nær så dominerende som dødsårsag, men navnlig ulykker, og her er især tale om trafikulykker, spiller en langt større rolle.

    Som påpeget i begyndelsen af indlægget, så kan covid-19 krisen tænkes at have ændret disse mønstre. Men der er vel i så fald også grund til at antage, at der vil ske en tilbagevenden i retning  af 2018-mønstret, når krisen er overstået.

    Referencer:
    Danmarks Radio: “Selvmord blandt unge kvinder er det højeste i 20 år”, DR’s hjemmeside (link,1/4-2021)

  • Remitter — pengeoverførsler til husholdninger fra udlandet

    Udgangspunktet for al indkomst er den værdi, den samlede produktion af varer og tjenester skaber. For stort set alle lande findes en opgørelse af denne værdiskabelse, selv om kvaliteten kan være varierende. Den opgjorte størrelse betegnes nationalproduktet (BNP). Men selvom BNP er udgangspunktet for indkomsten, så fortæller internationale sammenligninger af BNP langt fra hele historien om fordelingen af indkomst mellem verdens lande. Det skyldes, at det ikke er hele et lands BNP, der tilfalder dets egne borgere. En del overføres til andre lande f.eks. i form af løn til ansatte med bopæl i udlandet og renter og udbytter til udlændinge, der ejer aktier i eller har ydet lån til landets virksomheder. Omvendt kan landet naturligvis også ad disse veje få andel i andre landes produktionsværdi. Korrigerer man BNP for disse strømme, når man frem til nationalindkomsten (BNI). Hertil kommer overførsler, der ikke er betaling for bidrag til produktionen, f.eks. gaver o.lign. Korrigeres yderligere for den type overførsler når man frem til den disponible indkomst. Det er den disponible indkomst, der er til rådighed for forbrug og opsparing, og derfor ud fra et velfærdssynspunkt det centrale indkomstbegreb. 

    Navnlig for lavindkomstlande kan en særlig type betalinger, der går under betegnelsen personlige remitter (engelsk remittances), have stor betydning som overførsel af en del af produktionsresultatat fra rigere lande. Personlige remitter omfatter dels løn optjent i udlandet af et husstandsmedlem, der jævnligt krydser en landegrænse for at arbejde i udlandet, og dels overførsler fra udenlandske residenter, typisk familiemedlemmer, der permanent eller for en længere periode opholder sig i et andet land. De samlede remitter omfatter, udover de personlige remitter, også sociale ydelser betalt af offentlige eller andre institutioner i et land til husholdninger i et andet.

    Selvom begrebet remitter er ret klart defineret i de internationale retningslinjer for statistik (BPM6, Appendix 5), og en opgørelse af dem indgår i FN’s verdensmål (indikator 17.3.2), volder opgørelsen af dem i praksis store problemer for de officielle statistikproducenter, bla. fordi betalingerne ofte sker gennem uformelle og dårligt belyste kanaler. Som kompensation for de mangelfulde officielle opgørelser producerer Verdensbanken en beregning, hvori der indgår modelberegninger, baseret på antallet af immigranter i de forskellige lande, kombineret med nogle forudsætninger om hvor store beløb hver immigrant i gennemsnit sender til personer i sit oprindelsesland. Beregningen omfatter udelukkende de personlige remitter. Jeg har ikke kendskab til opgørelser af de samlede remitter. Nogle hovedtal fra Verdensbankens beregning er vist i tabellen nedenfor.

    Tabel: Personlige remitter i pct af BNI, 2019 (Verdensbankens skøn)

    Personlig remitter Ulandshjælp Direkte udenlandske investeringer
    procent af nationalindkomst (BNI)
    Lavindkomstlande 4,83 9,36 2,92
    Mellemindkomstlande 1,56 0,20 1,72
    Højindkomstlande 0,28 0,00 1,80
    Verden 0,76 0,19 1,78

    Kilde: Verdensbanken (link)

    I tabellen er de personlige remitter sammenholdt med ulandshjælp og direkte udenlandske investeringer —  to andre strømme, der har stor betydning for lavindkomstlandes økonomi.

    I forbindelse med covid19 pandemien er der kommet øget fokus på betydningen af remitter. Migranter er særligt udsatte for at blive ramt af pandemiens økonomiske følger,  bla. fordi de ofte har usikre jobs i de hårdest ramte erhverv. Det har givet anledning til frygt for, at omfanget af remitter vil falde hvilket kan få alvorlige følger nogle af modtagerlandene,  hvoraf mange i forvejen er hårdt ramt af krisen

    Referencer:
    IMF: “Balance of Payments and International Investment Position Manual (BPM6)”, November 2013 (link, 23/1-2021)
    World Bank: “Phase II: COVID-19 Crisis through a Migration Lens” ,Migration and Development Brief 33, October 2020 (link)
    World Bank: “World Development Indicators”, (link, 24/2-1021)

  • Datarevolution og paradigmeskift — Nye tider for den officielle statistik?

    Ingen tvivl om at alle, der beskæftiger sig med officiel statistik, fornemmer at der i disse år foregår en udvikling, der fuldstændigt kan ændre vilkårene for den officielle statistikproduktion. Store ændringer er allerede sket, og flere er i vente. Nogle af ændringerne har været beskrevet i mange indlæg i denne blog, f.eks. 1/12-2020, 17/11-2020 og 17/9-2019. Stærke ord som datarevolution og paradigmeskift har været anvendt i beskrivelsen af udviklingen. 

    Naturligvis er denne fornemmelse af en verden i hastig forandring ikke speciel for den officielle statistiks interessenter, Det er nok en udbredt fornemmelse for interessenter i alle, eller næsten alle, fag. Det er muligvis også en fornemmelse man har haft på andre tidspunkter i historien, uden af eftertiden har set det på samme måde. Måske er fornemmelsen af at stå midt i noget stort blot en form for manglende historisk overblik, hvor man uden at der egentlig er grund til det, ser sin egen tid, som historisk enestående. Men er der, når det kommer til stykket, dækning for at anvende stærke begreber som datarevolution og paradigmeskift? Det spørgsmål har Steve MacFeely — chefstatistiker hos UNCTAD —  underkastet en nærmere og grundigere belysning (MacFeely 2020).

    MacFeely går meget grundigt til værks. Han indleder med at definere definere begrebet paradigmeskift ud fra  Thomas Kuhn’s bog “The Structure of Scientific Revolutions”, og begrebet datarevolution ud fra en rapport, A World that Counts, udarbejdet i 2014 af en FN-ekspertgruppe. På det grundlag  identificerer han fire udviklinger, som han ser som kandidater til betegnelsen datarevolution:

    1. Definitionen af data udvides til at omfatte flere fænomener
    Ordet data betyder det givne, og blev oprindeligt anvendt som betegnelse for den information, det er til rådighed i forbindelse med løsningen af en opgave. For en statistikproducent var data den information, der var indsamlet i form af spørgeskemaer o.lign. til brug for fremstillingen af et statistikprodukt. De teknikker, der var til rådighed, krævede at data var velstrukturerede og umiddelbart egnede som grundlag for optællinger. Objekter, der ikke opfyldte disse krav, f.eks billeder, breve, rapporter og bøger, blev ikke opfattet som mulige data for statistikproduktion.

    Det har informationsteknologien ændret på. Billeder og alle skrevne dokumenter kan digitaliseres og derved gøres til genstand for computerbehandling, og både maskinel og det tilhørende programmel er blevet så effektivt, at udledning af struktur i komplekse objekter er blevet mulig. Det har ført til, at billeder og skrevne dokumenter nu er omfattet af statistikbureauernes databegreb.

    En anden udvidelse af databegrebet er sket sket  ved at teknologien har medført, at mange aktiviteter nu sætter digitale spor i form af organiske data (eller Big Data). Det gælder f.eks. kredit- og dankorttransaktioner, hvert enkelt varekøb i supermarkedet, browsersøgning og aktivitet på sociale medier. Disse digitale spor kan direkte gøres til genstand for behandling af kraftige computere, og bliver således også omfattet af de nye udvidede databegreb.

    2. Øget anvendelse af sekundære fremfor primære data.
    Til brug for produktionen af officiel statistik har statistikbureauerne altid indsamlet primære data, dvs data der var tilpasset statistisk brug. Det kunne f.eks. være udfyldte folketællingsskemaer eller prisoplysninger fra butikker. Tidligt i udviklingen af den officielle statistik begyndte statistikbureauerne også at anvende sekundære data, dvs. data, der var indsamlet af andre myndigheder, og som ikke var tilpasset statistisk anvendelse. I de nordiske lande tog den udvikling for alvor fart i løbet af 1960’erne, hvor skattevæsenets og andre myndigheders registre blev gjort til sekundære data for den officielle statistikproduktion. I begyndelsen blev der uden for Norden set med skepsis på denne udvikling, men denne skepsis er for længst forsvundet. I dag betragtes anvendelse af sekundære data for helt nødvendigt, for at officielle statistikproducenter kan løse deres opgave.

    3. Opfattelse af data og statistik som offentlige goder
    Den officielle statistikproduktion har bevæget sig fra næsten udelukkende at have til til formål at understøtte regeringerne i deres administration, til at spille en vigtig rolle som leverandør af viden om samfundet for alle borgere, virksomheder og institutioner. Det giver sig bl.a. udtryk i, at internationale retningslinjer om officiel statistik lægger vægt på, at officiel statistik skal være pålidelig og stilles til rådighed for alle på lige vilkår.

    Denne udvikling er dog kun entydig, for producenter af officiel statistik, men ikke for de private aktører, der ofte er ejere af de nye datatyper, der blev omtalt i forbindelse med udvidelsen af databegrebet, specielt de organiske data. Her er spørgsmålet om offentlighedens adgang mere kompliceret, bl.a fordi disse data betragtes som et økonomisk aktiv, samtidig med at det er under diskussion, hvem der ejer eller hvem der bør eje dem, og dermed have retten til at anvende dem kommercielt.

    4. Data og statistik som grundlag for informeret beslutningstagning
    Bevidstheden om og kravet til at statistiske data skal indgå som en central del af grundlaget for politiske beslutninger har vundet frem. Udviklingen har været tydelig efter anden verdenskrig, men er accelereret omkring årtusindskiftet, hvor begreber som datadrevet beslutningstagning og new public management kom på mode.

    Efter en grundig gennemgang af hver af de fire udviklinger konkluderer MacFeely, at de alle opfylder kriterierne for at kunne betegnes som både datarevolutioner og paradigmeskift. Vi har med andre ord grund til at antage, at fornemmelsen af at stå midt i en betydningsfuld omvæltning ikke blot er udtryk for en forblændelse af vores egen tid, men faktisk er en afspejling af virkeligheden.

    Referencer:
    Steve MacFeely: “ In search of the data revolution: Has the official statistics paradigm shifted?”, Statistical Journal of the IAOS, December 2020 (link, 12/1-2021)
    UN : “A World that counts”, November 2014 (link)

  • Præsident Bidens første beslutninger vedrørende officiel statistik

    Blandt de mange bekendtgørelser (executive orders) som Joe Biden, USA’s nytiltrådte præsident, udstedte i de første timer efter sin edsaflæggelse, var også en vedrørende den folketælling, der blev afholdt i USA i 2020 (link). Bekendtgørelsen omgør to kontroversielle bekendtgørelser udstedt af den netop afgåede præsident, Donald Trump. Donald Trump havde, som beskrevet i flere tidligere indlæg (bl.a. 7/2-2017 og 19/9-2017), et noget anstrengt forhold til folketællingen, og til andre grene af statistikken for den sags skyld. 

    Den ene omgjorte bekendtgørelse vedrører den rolle ulovlige immigranter skal spille i forbindelse med fordelingen af pladser i de folkevalgte forsamlinger, herunder forbundsparlamentet (Repræsentanternes Hus) og  delstaternes parlamenter. Trump havde i en bekendtgørelse besluttet, at ulovlige immigranter ikke skulle indgå i disse optællinger. Da den almindelige antagelse er, at antallet af ulovlige immigranter er størst i de områder, hvor demokraterne står stærkest, betød det en styrkelse af republikanernes stilling i fordelingen. Demokraterne så Trumps bekendtgørelse som et brud på en lang tradition for fortolkningen af forfatningens regler om folketællingen, der gik ud på at alle skulle medregnes, uanset lovligheden af opholdsgrundlaget. Med præsident Bidens omgørelse er man vendt tilbage til den traditionelle tolkning.

    Den anden af de to omgjorte bekendtgørelser vedrører registrering af statsborgerskab. Trump-administrationen havde oprindeligt besluttet, at der i folketællingsskemaet skulle indgå et spørgsmål om statsborgerskab. Der var blandt myndighederne i flere stater og byer modstand mod at lade et sådant spørgsmål indgå, fordi man forventede, at det det kunne få nogle immigranter til at modsætte sig registrering (selv om deltagelse i folketællingen er lovpligtig), af frygt for, at oplysningerne kunne blive brugt til at så tvivl deres ret til at opholde sig i USA. Det ville betyde en undervurdering af immigrantbefolkningen, og også her var antagelsen, at det ville styrke republikanerne på demokraternes bekostning. Lovligheden af spørgsmålet blev anfægtet, og Højesteret besluttede at blokere for spørgsmålet, fordi den ikke fandt, at der var overbevisende argumenter for spørgsmålets nytte og nødvendighed. Myndighederne havde andre statistiske kilder til belysning af statsborgerskab. Trump reagerede ved at udstede en bekendtgørlse, der pålagde føderale myndigheder at levere data om statsborgerskab til folketællingsbureauet, der så kunne samkøre oplysningerne med de øvrige indsamlede data. Det er denne bekendtgørelse, der nu er omgjort, således at spørgsmålet om statsborgerskab ikke kommer til at indgå i folketællingsopgørelserne.

    Referencer:
    US Census Bureau: “Census Bureau Update on 2020 Census”, Press Release 21/1 2021 (link)
    The White House: “Ensuring a Lawful and Accurate Enumeration and Apportionment Pursuant to the     Decennial Census”, Executive Order of the President, 20/1-2021 (link)

  • Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2021

    For Danmarks Statistik har to begivenheder gjort 2020 til et særligt år. Den ene, covid19-krisen, har været en fælles erfaring for stort set alle — institutioner såvel som personer. Den anden, udnævnelsen af en ny rigsstatistiker (se tidl. indlæg), er institutions-specifik. Begge begivenheder vil få betydning for institutionens fremtidige virke, og det kan allerede spores i den netop udsendte arbejdsplan for 2021. Arbejdsplanen skal jo afspejle den mere langsigtede strategi, som er beskrevet i institutionens strategiplan, men som Bestyrelsen påpeger i sin kommentar til arbejdsplanen, så er der jo ingen grund til ikke at foregribe en fremtidig strategiplan, i det omfang ændringer i strategien allerede er forudset. Det gælder måske særligt denne arbejdsplan, hvor udarbejdelsen af en ny strategiplan er et af punkterne. Som Bestyrelsen også påpeger, bliver den nye strategiplan en god lejlighed for den nye rigsstatistiker til at introducere sine visioner og ambitioner.

    Foranlediget af covid19-krisen påbegyndte Danmarks Statistik i 2020, under overskriften Eksperimentel Statistik,  offentliggørelsen af en række statistikker med særlig relevans for belysning af krisen og dens virkninger (se tidl.indlæg). Betegnelsen eksperimentel dækker bl.a. over, at statistikken kan udvikles til at indgå i det almindelige statistikprogram, eller at den kan nedlægges, hvis behovet viser sig at være midlertidigt, eller at kvaliteten viser sig at være for ringe. Arbejdsplanen lægger da også op til, at den eksperimentelle statistik i sin helhed kun videreføres, så længe det er relevant, men at dele af den kan overgå til løbende drift.

    Et centralt punkt i arbejdsplanen er etableringen af en særlig enhed, der skal arbejde med forbedring af nationalregnskabet. Fokus er især på bedre overensstemmelse mellem den første og foreløbige opgørelse og den endelige version. Tanken er også at inddrage eksterne interessenter i arbejdet. Andre vigtige planer omkring nationalregnskabet er udarbejdelse af en revideret udgave af dokumentationen af offentliggørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI), forbedret opgørelse af den sorte økonomi og videreførelse af det grønne nationalregnskab. Blandt øvrige planer kan nævnes bedre integration af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik, med henblik på bedre belysning af globaliseringen, indarbejdelse af nye typer af organiske data (big data) og introduktion af en mere intuitiv struktur i statistikbanken og på hjemmesiden.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
    Danmarks Statistik: “Statistikprogram 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
    Danmarks Statistik: “Strategi 2022 – Revideret”, december 2020 (link, 15/1-2021)
    Danmarks Statistik: “Eksperimentel statistik — COVID-19”, december 2020 (link, 16/1-2021)

  • EU-statistikken efter Brexit

    Da UK forlod EU den 1. februar 2020, fik det i første omgang kun begrænsede følger for EU-statistikken, herunder EU’s statistikbank. I den overgangsaftale, der blev indgået, indgik en fortsættelse af  UK’s indberetninger af statistik til EU’s statistikenhed — Eurostat — og Eurostat fortsatte offentliggørelsen af den indberettede statistik. Men den 1. januar 2021 udløb overgangsaftalen, og UK er herefter ikke længere omfattet af EU’s statistiksamarbejde.

    Samarbejdet mellem UK og EU er nu reguleret i en handels- og samarbejdsaftale, som blev indgået den 30.december 2020. Aftalen indeholder enkelte bestemmelser om udveksling af statistik, der er nødvendig, for at aftalen kan fungere. Det gælder f.eks. bruttonationalproduktet (BNP), der indgår i beregningen af det bidrag (operational contribution), UK skal betale for fortsat at deltage i nogle få udvalgte EU-programmer. Af størst betydning set fra den officielle statistiks synsvinkel er en kort paragraf, der lægger op til en særlig statistikaftale mellem Eurostat og UK’s statistikmyndighed.

    Indtil en aftale er indgået vil Eurostat ikke opdatere data om UK, men allerede offentliggjorte data vil fortsat være tilgængelige i statistikbanken. UK er i landelisterne flyttet fra gruppen af EU-lande til gruppen af lande, der indberetter statistik til EU, uden at være medlemmer. Udover UK omfatter gruppen bl.a. Norge, Island og Schweiz. 

    Det må være i  begge parters interesse fortsat at kunne indgå i sammenlignelige statistiske opgørelser, så mon ikke der indenfor relativ kort tid vil blive indgået en aftale, der vil sikre, at en stor del af opgørelserne i EU’ statistikbank kan videreføres med data også fra UK.

    Referencer:
    Eurostat: “Dissemination of European Statistics after Brexit”,  (link, 8/1-2021)
    Council of the European Union: “Trade and Cooperation Agreement”, (link, 10/1-2021)