Birgitte Anker bliver den ny rigsstatistiker
18/08/2020
Kommentarer
Den 1. oktober tiltræder Birgitte Anker som Danmarks nye Rigsstatistiker — den femte i rækken. Rigstatistikeren er daglig leder af Danmarks officielle statistikmyndighed — Danmarks Statistik — og er samtidig formand for Danmarks Statistiks bestyrelse, der fastlægger institutionens arbejdsprogram. Embedet blev etableret ved en lov i 1966, hvor Danmarks Statistik oprettes som afløser for det tidligere Statistisk Departement. Loven fra 1966 gav Danmarks Statistik vidtgående beføjelser til indsamling af data, både fra virksomheder og fra andre myndigheder, og tillagde rigsstatistikeren en central rolle. Embedet blev yderligere styrket ved en ny statistiklov i 2018 (tidl. indlæg), hvor navnlig Danmarks Statistiks rolle som uafhængig institution og som den overordnet ansvarlige for den officielle danske statistikproduktion udtrykkeligt fastslås. Birgitte Anker får derfor en central og inflydelsesrig position i den fremtidige udvikling af dansk statistik.
Loven om Danmarks Statistik fra 1966 kan ses som den danske indgang til tredie fase i det skema for den officielle statistiks udvikling som Walter J. Radermacher — en tidligere chef for Eurostat — har opstillet (se oversigten nedenfor). Tredie fase er navnlig karakteriseret ved, at computere og automatisering for alvor begynder at vinde indpas i samfundet. Det betød, at den officielle statistik måtte tilpasse sin produktion til de nye teknologier, navnlig omkring indhold og metoder i forbindelse med dataindsamlingen. I forhold til Radermachers kronologi er loven lidt forud for sin tid, men der kan heller ikke være tvivl om her var tale om en meget fremsynet lov. Bag loven stod bl.a. Viggo Kampmann og som den første rigsstatistiker udpegedes N. V. Skak-Nielsen. Både Kampmann og Skak-Nielsen havde et klart blik for, hvad de nye tekniske muligheder kunne betyde for statistikken, og de var villige til at bruge dem. Resultatet blev en lov, der bl.a. gav Danmarks Statistik ret til at anvende andre myndigheders adminstrative registre i statistikproduktionen, og en administration af loven, der i høj grad udnyttede disse muligheder.
Oversigt: Fire faser i den officielle statistiks historiske udvikling
| Første fase | 1800-1899 | Den industrielle evolution Fremspirende nationalstater Etablering af nationale statistikinstitutter |
| Anden fase | 1900-1969 | Udvikling af statistisk teori Udvikling af stikprøvemetoder Nationalregnskaber |
| Tredie fase | 1970-2009 | Computere (mainframe) PC’ere Registerbaseret statistilk Udvikling af EU’s statistiske system |
| Fjerde fase | 2010- | Organiske data (Big data) Globalisering Evidensbaseret beslutningstagning |
Kilde: Radermacher(2019) s. 2-3
Opbygningen af de registerstatistiske systemer, der i dag er et hovedgrundlag for den danske statistik, var Skak-Nielsens vigtigste indsats. Anvendelsen af admistrative registre er et af de karakteristiske træk i fase tre og er en selvfølgelighed i fase fire, men i 60’erne og 70’erne blev de nordiske landes bestræbelser på området betragtet med skepsis og mistro mange steder. Registeranvendelse har størst umiddelbar betydning for befolknings- og erhvervstatistikkerne, men Skak-Nielsen interesserede sig i høj grad også for de makroøkonomiske statistikker. Navnlig nationalregnskabet, der ved hans tiltræden havde været lidt forsømt, gennemgik i hans periode en omfattende modernisering og udvidelse.
Satsningen på registerstatistikken betød bl.a. at de danske statistikker ofte var totaltællinger og ikke baseret på stikprøver, som man i højere grad betjente sig af i andre lande. Danmarks Statistik arbejdede derfor med meget store datasæt, og store mainframecomputere blev som følge deraf et centralt værktøj. Da PC’erne begyndte at vinde udbredelse andre steder, blev de i Danmarks Statistik betragtet som irrelevante og interessen for dem var i begyndelsen ret ringe. I den sidste del af sin periode iværksatte Skak-Nielsen dog nogle forsøg med anvendelse af PC’ere, men det er først under hans efterfølger, Hans Zeuten, der tiltrådte i 1988, at PC-ere for alvor blev taget i brug, dog kun som som supplement til mainframemaskinen. Først i 2003 — flere år efter Zeuthes fratræden i 1995 — var pc-teknologien blevet så udvilket, at man kunne begynde en total afvikling af mainframemaskinen, og fra 2007 foregår hele statistikproduktionen på PC-netværket.
Den tredie rigsstatistiker — Jan Plovsing — tiltrådte i 1995. Hans periode blev præget af EU’s stigende betydning for statistikken, der bl.a. betød at størstedelen af statistikproduktionen efterhånden blev styret af forpligtende EU-regler. Rigstatistikerens og bestyrelsens direkte inflydelse på statistikproduktionen blev derfor tilsvarende beskåret. Det stigende internationale samarbejde er også en af årsagerne til at ledelses- og sekretariatsfunktionerne i hans periode blev styrket i forhold til de traditionelt statistikfaglige funktioner.
Jørgen Elmeskov, der tiltrådte i 2013, blev den fjerde rigsstatistiker. Han repræsenterer på den måde indledningen til fjerde fase. I hans periode har vanskelighederne ved at løse opgaverne ved anvendelse tredie fases metoder og teknologi for alvor vist sig. Det har bl.a givet sig udslag i stigende problemer med at få responenter til at deltage i stikrøveundersøgelser og i at centrale størrelser i nationalregnskabet, herunder BNP, blev vanskeligere at opgøre meningsfuldt og pålideligt. Perioden har dog også i høj grad været præget af Danmarks Statistiks aktive deltagelse i eksperimenter omkring anvendelse af nye metoder, til afhjælpning af problemerne.
Men som det tegner sig bliver det den netop udnævnte femte rigststistiker, der for alvor skal føre Danmarks Statistik ind i fase 4. Som nævnt er stikprøveundersøgelser og traditionelle opgørelsesmetoder under pres og de nye krav om f.eks miljøstatistik betyder mere komplekse målinger og nye former for dataindsamlig. Heldigvis er der også opstået en række nye muligheder, bl.a form af omfattende mængder af organiske data (se tidl. indlæg). Men udnyttelse af dem kræver nye metoder og nye måder at tænke på. Set fra Danmarks Statistiks synspunkt betyder de nye datakilder også, at man mister sit naturlige monopol. Organiske data vil typisk være ejet af andre institutioner og virksomheder, og statistikmyndighederne skal finde måder at samarbejde om udnyttelsen. Alt tyder på, at Birgitte Anker kan se frem til en spændende og betydningsfuld, men også krævende, opgave.
Referencer:
Retsinformation : “Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik”, LBK nr 610 af 30/05/2018 (link)
Walter J. Radermacher: “Official Statistics 4.0 Facts for People in the 21. Century”, 2019 (link)
