Blog om officiel statistik

År: 2019

  • Nederlandenes statistiske system

    Den nederlandske officielle statistik er organiseret i et stærkt centraliseret system, hvor statistikmyndigheden  CBS (Centraal Bureau voor de Statistiek) er ansvarlig for langt størstedelen af statistikproduktionen. Selv i de enkelte tilfælde, hvor andre institutioner er involveret i produktionen af statistikken, sker formidlingen normalt gennem CBS, og med CBS son ansvarlig myndighed.

    Den officielle statistik er reguleret i en statistiklov, der ret detaljeret fastlægger opbygningen of organisationen, de forskellige statistikorganers opgaver, forholdet mellem regering og statistikmyndighed, og regler for dataindsamling og databeskyttelse. De fem centrale organer er Statistikmyndigheden (CBS),  Generaldirektøren for CBS,  Det Rådgivende Råd, Bestyrelsen og Ministeren (regeringen). Generaldirektøren udpeges af Ministeren, men det er Det Rådgivende Råd, der stiller forslag til en kandidat. Embedsperioden er højst ti år — i første omgang syv år men med mulighed for forlængelse i tre år. Generaldirektøren kan i embedsperioden kun afskediges efter samråd med Det Rådgivende Råd. Bestyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for Generaldirektørens virke.

    Ministeren udpeger medlemmerne af Bestyrelsen og Det Rådgivende Råd og godkender det årlige arbejdsprogram. Ministeren kan dog kun i særlige tilfælde afvise at godkende programmet. Ved ændringer i regler og lovgivning om statistik skal Ministeren først konsultere Generaldirektøren.

    Juridisk har CBS status om en autonom administrativ enhed (zelfstandig bestuursorgaan, ZBO). En ZBO er en institution, som er en del af den offentlige administration, men som har en udstrakt grad af selvstændig beslutningsmyndighed og et selvstændigt juridisk ansvar for sit virke. Den er er ikke hierarkisk underlagt en minister, selv om ministeren har nogle nærmere definerede beføjelser, f.eks. til at udpege ledelsen. En ZBO oprettes  ved lov og de generelle forhold omkring ZBO’er er reguleret i en særlig lov.  ZBO’er anvendes i Nederlandene i tilfælde, hvor en aktivitet forgår i offentligt regi, men hvor der ikke ønskes et direkte politisk ansvar for den løbende drift. Administration af køreprøver anvendes ofte som det typiske eksempel, men produktion af statistik er også et oplagt eksempel.

    Statistikloven giver CBS en udstrakt adgang til at anvende andre myndigheders administrative registre til statistikformål. CBS har også adgang til i statistikproduktionen at at anvende burgerservicenummer (BSN) — svarende til det danske CPR-nummer — f.eks. til samkøring af registre.  Til gengæld er adgangen til at indhente data direkte fra private virksomheder udtrykkeligt  begrænset til situationer, hvor det ikke er muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag gennem anvendelse a registrene.

    CBS har et godt internationalt ry. Nederlandske statistikere er meget aktive i det internationale statistiksamarbejde og har leveret vigtige bidrag til udviklingen af den officielle statistik. I Eurostats Peer Review Report fremhæves CBS som førende i Europa og i Verden.

    Referencer:
    Nederlandenes statistiklov: “Statistics Netherlands act”, (link).
    SCB: “Den nederlandske statistikmyndigheds hjemmeside”, (link)
    SCB: “Operational Management 2016” (link)
    Eurostat: “Peer Review Report – Netherlands”, 2015 (link)

  • Euroen fylder tyve år

    Den 1. januar 1999 etablerede en række EU-lande en valutaunion der betød, at de erstattede deres hidtidige nationale valutaer — D-mark, Frank, Lire osv. — med den fælles Euro. Euroen har således nu eksisteret i tyve år, og det britiske tidsskrift The Economist har i den anledning i en artikel analyseret den hidtidige udvikling og vurderet fremtidsudsigterne. Til støtte for analyse og vurdering anvender Economist tre grafer baseret på data fra Eurostat — EU’s statistiske kontor — til at belyse udviklingen i tre centrale økonomiske indikatorer i seks udvalgte Euro-lande. I dette indlæg gengiver jeg graferne fra The Economists artikel, men udvider med data for Danmark, der jo ikke er et Euro-land. Mit indlæg er koncentreret om de tre grafer og kommer kun i meget begrænset omfang ind på de mange interessante observationer og overvejelser i The Economist’s artikel.

    Kilde: The Economist   Grafik: Veusz

    Den første graf viser udviklingen i de samlede nettotilgodehavender overfor udlandet målt i pct. af bruttonationalproduktet (BNP). For lande med svage valutaer, hvor risikoen for devaluering var stor, betød tilslutningen til Euroen, at det blev nemmere og billigere at låne i udlandet. Landene fik så at sige del i Tysklands kreditværdighed. Som det fremgår af figuren benyttede navnlig Spanien, Portugal og Grækenland sig af de nye muligheder og øgede deres gæld til udlandet. Især Grækenland, hvis udenlandske nettogæld i 2017 udgjorde næsten 150 pct, af BNP. Tyskland har til gengæld øget sine tilgodehavender i udlandet betydeligt i perioden. Danmark har stort set fulgt den tyske udvikling.

    Ser  man  specifikt på den offentlige gæld (midterste graf) viser et tilsvarende mønster sig. Den tyske gæld er nogenlunde konstant, hvorimod de sydeuropæiske Euro-medlemmer har øget gælden. Igen ligger den danske udvikling tæt på den tyske.

    Den sidste graf viser udviklingen i BNP. Tyskland ligger i toppen med et BNP, der i 2017 ligger 25 pct. over niveuaet i 1999. For både Grækenland og Italien er BNP nogenlunde det samme i 1999 og 2017, men udviklingen har været meget forskellig i de to lande. Det italienske BNP har ligget ret konstant i perioden, hvorimod grækerne i begyndelsen af perioden oplevede en betydelig stigning, der imidlertid i 2017 vendte brat. De øvrige tre Euro-lande har haft en mere jævn udvikling. Det gælder også Danmark, der ikke på dette punkt har kunnet følge med Tyskland.

    Referencer:
    The Economist: “Incomplete union, The Euro enters its third decade in need of reform”, 5/1-2019 (link)

  • USA’s budgetkrise rammer også den officielle statistik

    I lidt over en måned har en stor del af den amerikanske forbundsadministration nu været delvist lammet på grund af budgetstriden mellem præsidenten og kongressen. Det går natuturligvis også ud over den officielle statistik, men i lidt forskellig grad for de forskellige statistikområder. Faktatanken Pew Research Center har offentliggjort en oversigt over situationen og udsigterne for de vigtigste statistikker.

    Et af de helt store projekter i den amerikanske statistikverden er folketællingen, der skal afholdes i 2020. Den har i forvejen været udsat for budgetnedskæringer og andre problemer (se tidl. indlæg). I første omgang ser det dog ud til, at Folketællingskontoret (Census Bureau) kan fortsætte planlægningen i omkring halvanden måned på basis af tidligere bevilgede midler. Varer krisen længere kan planlægningen blive ramt. Folketællingekontoret producerer også andre statistikker, f.eks. om boligsalg og udenrigshandel. Disse statistikker er indstillet under budgetkrisen.

    Producenten af nationalregnskabet — Bureau of Economic Analysis — er lukket ned, så en planlagt offentliggørelse den 30. januar  af de første skøn for 2018 må nok udskydes. Også en række andre statistikproducenter er lukket i forbindelse med krisen. Det går bl.a. ud over landbrugsstatitsikken og kriminalstatistikken.

    Sundhedsstatistik, uddannelsesstatitik og energistatistik kan fortsætte fordi bevillingerne til producenterne var på plads inden budgetkrisens udbrud. Den del af den finansielle statistik, der leveres af Centralbanken (The Federal Reserve) kan også fortsætte, da Centralbanken ikke er afhængig af bevillinger fra kongressen.

    Referencer:
    Drew Desilver: “The Data Casualities of the Federal Government Shutdown”, Pew Research Center 9/1-2019 (link)

  • Danmarks Statistiks planer for 2019

    Den 1. juli 2018 trådte en ny statistiklov for Danmark i kraft (se tidl. indlæg 30/1-2018 og  26/6-2018). Implementeringen af den nye lov er naturligvis et af punkterne på Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2019, der udkom den 7/1-2019. Loven fastlægger en præcis betydning af begrebet Officiel Statistik, som herefter omfatter statistik, der dels er produceret af offentlige myndigheder, og dels overholder en række kvalitetskrav, der bl.a er formuleret i EU’s Adfærdskodeks. Danmarks Statistik skal overvåge overholdelsen af kvalitetskravene, og etablerer i den forbindelse en samlet oversigt over den officielle statistik. Det er frivilligt for en statistikproducerende myndighed, om den vil tilmelde sine statistikker til ordningen, og derved acceptere overvågningen fra Danmarks Statistik. Men man må håbe på mange tilmeldinger, så oversigten over den officielle statistik kan blive et nyttigt redskab for statistikbrugere, der ellers kan have svært ved at vurdere kvaliteten af et statistikprodukt.

    Blandt de planlagte nye statistikprodukter vil jeg fremhæve to: Livsindkomster og Kulturvaneundersøgelsen. Statistik om livsindkomster bliver baseret på et nyetableret register, der kommer til at indeholde data hentet fra eksisterende registre, for alle personer, der siden 1980 i en periode har været skattepligtige i Danmark. Registret er også tænkt som et redskab for forskere. Kulturvaneundersøgelser har været gennemført tidligere, men den seneste vedrører 2012. Den nye undersøgelse vil omhandle 2018. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Danmark Statistik.

    Big Data (se tidl. indlæg 26/4-2016) anvendes i stigende omfang som grundlag for officiel statistik. I opgørelsen af forbrugerprisindekset har Danmarks Statistik anvendt stregkodedata siden 2016 (se tidl. indlæg 12/2-2016), men i 2019 vil anvendelsen bliv udvidet til flere varegrupper. Anvendelsesområdet for big data forventes udvidet i 2019 med inddragelsen af to nye datakilder: el-målerdata og navigationsdata for søfarten (AIS-data). Danmarks Statistik indgår også i et forskningssamarbejde om anvendelse af Big Data i biomedicinsk forskning.

    Danmarks Statistiks bestyrelse  gør i sine bemærkninger til arbejdsplanen opmærksom på to forhold, som har afgørende betydning for planens indhold. Det ene er, at langt størstedelen af statistikken er styret af EU-krav, og at omfanget af disse krav er stadigt stigende. Det andet er, at den løbende bevilling i en periode er blevet beskåret med 2  pct. årligt. Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at det heraf følgende ressourcepres kan få en negativ virkning på statistikkens kvalitet.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2019”, Danmarks Statistik 2019 (link)
    Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, Eurostat 2017 (link)

  • Hvordan måles nationens økonomiske og sociale tilstand?

    Hvad vi vælger at måle i den officielle statistik har betydning for hvilke politiske beslutninger vi træffer. Det er den centrale præmis bag en rapport udarbejdet i OECD-regi af den såkaldte Høj-Nivaeu Ekspertgruppe om Måling af  Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt (HLEG). Rapportens centrale konklusion er, at nationalproduktet — der stadig den centrale indikator for en nations økonomiske og sociale tilstand — er et utilstrækkeligt redskab for målingen af økonomiske resultater og sociale fremskridt. Anvendelse af nationalproduktet som succeskriterium for politiske beslutninger fører derfor til  beslutninger, der ikke nødvendigvis fremmer målet om økonomisk og social fremgang. De politiske beslutninger bør derfor træffes på grundlag af et bredere spektrum af økonomiske og sociale indikatorer.

    Rapporten fremhæver finanskrisen, der begyndte i 2008, som en illustration af problemet. Fokus på nationalproduktet fik mange regeringer til af konkludere, at man allerede i 2010 igen var på det rette spor, selv om befolkningerne ikke oplevede det sådan. Mere fokus på mål, der direkte retter sig mod befolkningens opfattelse af egen situation, kunne have ført til mere hensigtsmæssige politiske tiltag.

    Nationalproduktets store popularitet som generelt mål for økonomisk og social tilstand skyldes nok i høj grad bekvemmelighed. Det er bekvemt, at kunne koncentrere sig om ét mål, der opfattes som indikator for både økonomisk og generel velfærd. Men nationalproduktet er ikke udviklet, og ikke egnet, til at opfylde begge formål. Faktisk er det slet ikke muligt, at opsummere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i ét enkelt mål. Der må i stedet opstilles en række mål, et såkaldt instrumentbræt (dashboard).  Udfordringen består i, at vælge et antal mål, der er tilstrækkeligt til at intet væsentlig udelades, men ikke så stort, at overblikket går tabt.

    Rapportens konklusioner præsenteres i form af tolv anbefalinger. Nogle af anbefalingerne handler mest om bedre anvendelse af eksisterende information, men de fleste vedrører forbedringer og udvidelser. Der opfordres derfor også til en generel opgradering af den statistiske kapacitet i landene.

    HLEG-gruppens arbejde falder i forlængelse af arbejdet i Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionen, der blev nedsat i 2008 af den daværende franske præsident − Sarkozy − og som afleverede sin rapport i 2009. Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionens rapport blev modtaget med stor interesse har siden været en helt central inspirationskilde i udviklingen af den den officielle statistik, både i de nationale statistikinstitutter — som Danmarks Statistik — og i internationale institutioner som EU og OECD.

    Referencer:
    Joseph E. Stiglitz, Jean-Paul Fitoussi og Martine Durand: “Beyond GDP Measuring What Counts for Economic and Social Performance”, OECD 2018 (link)
    Joseph E. Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi: “Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress”, 2009 (link)