Statistik om livskvalitet — nyt område for den officielle statistik
20/06/2017
Kommentarer
For ikke så mange år side blev direkte måling af personers lykke betragtet som et højst usikkert, ja måske ligefrem tvivlsomt foretagende. I hvert fald ikke noget, som seriøse officielle statistikproducenter beskæftigede sig med.
Det var ikke fordi, at der var uenighed om at størst mulig lykke for befolkningen var det vigtigste formål med økonomisk og politisk aktivitet, selv om man nødigt brugte ordet lykke. Man talte i stedet om velfærd og foretog gerne sammenligninger af velfærd mellem lande eller over tid i et enkelt land. Som mål anvendtes ofte bruttonationalproduktet (BNP). Somme tider blev BNP suppleret med eller erstattet af andre mål som som f.eks. middellevetid og spædbørnsdødelighed. Der var således tale om en meget indirekte måling af lykke eller velfærd for nationen som helhed. Direkte at måle følelsen af lykke eller velfærd for den enkelte person kom ikke på tale.
Alt det har ændret sig, efter at økonomer omkring årtusindskiftet for alvor begyndte at beskæftige sig individuel subjektiv lykkemåling. Med subjektiv måling menes, at at man lader det enkelte individ selv vurdere, i hvilken grad det føler sig lykkelig eller tilfreds eller hvilket ord man nu vælger i den konkrete udformning af spørgsmålene. Blandt de første bøger i denne bølge var Frey og Stutzer, 2002 og Layard , 2005. Andre faggrupper — f.eks. psykologer og sociologer— havde tidligere beskæftiget sig med emnet, men det var først, da det kom på økonomernes dagsorden, at producenterne af officiel statistik begyndte at vise emnet interesse. Helt afgørende betydning for den officielle statistik blev offentliggørelsen af Stiglitz-rapporten (2009) og OECD’s manual (2013).
Området har stadig en eksperimenterende karakter, men bla. i OECD er man nu overbevist om, at det faktisk er muligt gennem svar på simple spørgmål, at opnå pålidelige målinger af en subjektiv følelse som lykke. Der er dog også udbredt enighed om, dels at lykke er for snævert et begreb og dels at området er komplekst og må analyseres fra flere vinkler. OECD anvender begrebet wellbeing (af Danmarks Statistik oversat til livskvalitet) som samlet betegnelse for området og anbefaler at tre aspekter belyses:
- Tilfredshed (Life evaluation), en persons generelle vurdering af livet som helhed, eller et aspekt af det.
- Sindstilstand (Affect), en persons følelser eller føleslsemæssige tilstand, typisk målt på et bestemt tidspunkt
- Meningsfuldhed (Eudaimonia), en persons følelse af mening og formål i livet
Flere landes officielle statistikbureauer er begyndt at offentliggøre statistikker om livskvalitet (wellbeing) med UK, Italien og Østrig som de europæiske pionerer på området. Danmarks Statistik offentliggjorde for første gang en omfattende samling indikatorer for livskvalitet i september 2016. Nogle eksempler på resultaterne er vist i tabellen nedenfor.
Tabel: Kerneaspekter af subjektiv livskvalitet, 2015
| Mænd | Kvinder | I alt | ||
| Tilfredshed | Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? | 7,5 | 7,5 | 7,5 |
| Sindstilstand | I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? | 7,3 | 7,3 | 7,3 |
| I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? | 3,2 | 3,7 | 3,4 | |
| I hvilken udstrækning følte du dig nedtrykt i går? | 2,1 | 2,5 | 2,3 | |
| Meningsfuldhed | I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? | 7,7 | 7,9 | 7,8 |
Anm: Der er anvendt en skala fra 0 til 10. For spørgsmålet vedr. tilfredshed betyder 0 “slet ikke tilfreds” og 10 “fuldt ud tilfreds. For spørgsmålene under sindstilstand betyder 0 “på intet tidspunkt” og 10 “hele tiden”. For spørgsmålet under meningsfuldhed betyder 0 “slet ingen mening” og 10 “fuldt ud mening”
Kilde: Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk/LIVS2,LIVS3 og LIVS4
Dannmarks Statistiks opgørelser omfatter 38 indikatorer, afspejlende svarene på 38 spørgsmål om livskvalitet. I tabellen ovenfor er valgt de fem indikatorer som OECD anbefaler som basismodul i enhver statistik om livskvalitet. OECD har valgt disse fem indikatorer, dels fordi de er væsentlige, og dels fordi man har gode erfaringer omkring deres kvalitet og anvendelighed.
Tabellen viser kun et ganske lille udsnit af de de data, der er til rådighed i statistikbanken. Her er alle 38 indikatorer fordelt på en lang række baggrundsvariable bla. kommune, alder, indkomst og uddannelse.
Referencer:
Frey, B. S. and A. Stutzer (2002): “Happiness and Economics”, Princeton University Press
Layard, Richard (2005): “Happiness – Lessons from a new Science”, The Penguin Press, New York
Stiglitz, J. E., Amarthy Sen and J. P. Fitoussi (2009): “Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress” (link)
OECD (2013), OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being, OECD Pubklishing (link)
Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk
