År: 2020

  • Danmarks Statistiks planer for 2020

    Danmarks Statistik præsenterede i begyndelsen af januar sine planer for det kommende år. Planerne skal realiseres inden for en økonomisk ramme, der dels består af en finanslovsbevilling (60 pct.) og dels af egne indtægter i form af projektilskud og salgsindtægter (40 pct.). De samlede indtægter i faste priser for 2020 forventes at ligge ca. 3 pct højere end i 2019, men hele stigningen kan tiskrives en forventning om en forøgelse af egne indtægter. Finanslovsbevillingen er derimod faldende. Bestyrelsen udtrykker i sine bemærkninger til arbejdsplanen bekymring over at bevillingen har været beskåret gennem en årrække, samtidig med at mulighederne for at skære i aktiviteterne begrænses af, at langt størstedelen af opgaverne bestemmes af EU-lovgivningen. Den frygter, at kvalitetssikringen og vedligeholdelsen af it-systemerne kan komme i fare.

    Kvalitetsproblemerne antydes i arbejsplanen i forbindelse med en planlagt fremrykning af offentliggørelsestidspunktet for nationalregnskabet. Fremrykningen er bl.a. muliggjort gennem tilsvarende fremrykninger af kildestatistikkerne til nationalregnskabet, men prisen bliver alligevel, at kvaliteten kun er omtrent den samme som hidtil.

    Med faldende finanslovsbevillinger kommer de projekter, der helt eller delvist finansieres — og besluttes — udefra , til at veje tungere. Flere af de nye initativer i arbejdsplanen tihører da også denne kategori. Det gælder f.eks en videreførsel af det grønne nationalregnskab, der finansieres af en særlig finanslovsbevilling,  og et projekt omkring FN’s verdensmål, der er resultatet af en aftale med Folketingets “2030-netværk”.

    Set i et fremtidsperspektiv er Danmarks Statistiks projekter omkring nye datakilder de mest interessante. Mere komplekse systemer for handel og finansiering skaber vanskeligheder for de traditionelle økonomske statistikker, og stigende fokus på byrden ved at deltage i statistiske undersøgelser truer kvaliteten bla. i skikkelse af faldende besvarelsesprocenter og krav om lettelse i respondentbyrden. Her virker en mere intensiv udnyttelse af de data, der skabes gennem elektronisk kommunikation, som en oplagt mulighed for at aflaste eller helt erstatte de traditionelle kilder. Et eksempel fra arbejdsplanen er en statistik om skibstrafik, baseret på de data fragtskibe udsender om deres position (AIS-data). Men der er meget, der skal afklares, før mulighederne for alvor kan udnyttes. Som et led i afklaringen af mulighederne afholder Danmarks Statistik den 23 januar en konference om emnet med titlen “Nye Datakilder – Muligheder og Udfordringer”.

    Referencer:
    Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2020”, januar 2020 (link)

  • Makro – en ny økonomisk prognosemodel

    En vigtig rolle for officiel økonomisk statistik er som inddata for de modeller, Finansministeriet og andre anvender til at vurdere behovet for ændringer i den økonomiske politik og til beregning af konsekvenser af nye lovinitiativer. Hidtil har ministeriet som udgangspunkt anvendt modellen ADAM, der udvikles og vedligeholdes af modelgruppen i Danmarks Statistik (tidl indlæg 13/6-2017), men siden foråret 2017 har en arbejdsgruppe, været igang med udviklingen af en erstatning for ADAM. Den nye model har fået navnet MAKRO. Projektet skulle efter planen være afsluttet i april 2020, men er blevet forlænget med et år, såldes at afslutningstidpunktet nu er april 2021. Den grundlæggende modelramme forventes stadig at ligge klar til april 2020, så det ekstra år skal anvendes på at implementere modellen i Finansministeriets daglige arbejde. Status for arbejdet er i november 2019 blevet opsummeret i et notat af Peter Stephensen, MAKROs forskningschef.

    MAKRO  vil i vidt omfang bygge på den eksisterende ADAM-model, som den skal erstatte, men også erfaringerne fra andre modeller, navnlig DREAM, der administreres af  en uafhængig institution, har været inddraget i udviklingsarbejdet. Det understreges i statusnotatet, at overgangen fra ADAM til MAKRO skal ses som et led i en løbende metodeudvikling, og ikke som en grundlæggnde omvæltning. Der lægges også vægt på, at den nye model skal have et velunderbygget empirisk fundament, der ovenikøbet skal være bredere end i ADAM. Den officielle statistik skal således stadig spille en central rolle som datagrundlag for modellen.

    Referencer:
    Peter Stephensen: “Status for MAKRO-modellen”, (link)
    MAKRO: “MAKROs hjemmeside”, (link)