Udtrykket ”tal fra Danmarks Statistik viser” dukker gang på gang op i aviser, tidsskrifter, bøger og diskussioner og hver gang med den underforståede mening, at så er vi nok tæt på sandheden. Tilliden til institutionen og dens produkt – dvs. den officielle statistik – er stor.
For de fleste brugere af den officielle statistik vil et bedre kendskab til dens historie, metoder, vilkår, og udfordirnger kunne bidrage til en mere kvalificeret anvendelse og bedre vurdering af statistikens envendelighed og kvalitet. Bogens målgruppe er derfor alle brugere af den officielle statistik, f.eks, journalister, analytikere, organistionsfolk, politikere, embedsmænd og samfundsinteresserede borgere.
Danmarks Statistik kan den 1. juli 2026 fejre 60 års jubilæum. I Danmarks Statistiks selvforståelse er der dog kun tale en navneændring for en institution, der blev oprettet i 1850 under navnet Det Statistiske Bureau, og allerede en gang tidligere i 1913 havde skiftet navn til Det Statistiske Departement. Derfor fejrede Danmarks Statistik officielt sit 175 års jubilæum i 2025. Danmarks Statistiks fortolkning af sin historie giver god mening, men det giver også mening, at se 1. juli 1966 som mere en blot et navneskifte. Den statistiklov – Lov om Danmarks Statistik — der trådte i kraft på denne dato, og som gav institutionen sit nye navn, var så moderne og så fremsynet at den markerede en helt ny epoke i den danske officielle statistik.
Den tyske statistiker Walter Radermacher1, der bl.a. har været generaldirektør for EU’s statistiske kontor (Eurostat), har i sin doktordisputats afgrænset fire faser i udviklingen af den officielle statistik fra 1880 og frem, De fire faser er kort opregnet i tabellen nedenfor.
Radermachers faser i den officielle statistiks historie
|
Fase |
Periode |
Vigtige udviklingstræk |
|---|---|---|
|
1.0 |
1800-1899 |
• Officiel statistik som komponent i den moderne nationalstat |
|
2.0 |
1900-1969 |
• Uddybning og udvidelse af metodologi for moderne (inferentiel) statistik |
|
3.0 |
1970-2009 |
• Computere (Informations- og kommunikationsteknologi) |
|
4.0 |
2010- |
• Datarevolution |
Kilde: Radermacher (2019)
Radermacher sætter 1970 som begyndelsesåret for fase 3.0, men den i 1966 vedtagne Lov om Danmarks Statistik var så fremsynet, at den kan ses som markeringen af Danmarks indtræden i fase 3.0.
Der er således god grund til markere 60-året for navneændringen til Danmarks Statistik, så det vil jeg gøre ved at udgive et lille skrift om nogle af de centrale udviklinger i denne 60-års periode, dvs. faserne 3.0 og 4.0 i Radermachers kronologi. Skriftet er stærkt inspireret af Radermachers indfaldsvinkel, men i stedet for opdelingen i faser har jeg valgt at tage udgangspunkt i embedsperioderne for de hidtidige seks rigsstatistikere. Rigsstatistiker er den titel, loven fra 1966 gav chefen for Danmarks Statistik.
|
Rigsstatistiker |
Periode |
|---|---|
|
N.V Skak Nielsen |
1966-1988 |
|
Hans E. Zeuthen |
1988-1996 |
|
Jan Plovsing |
1996-2014 |
|
Jørgen Elmeskov |
2014-2020 |
|
Birgitte Anker |
2020-2024 |
|
Martin Ulrik Jensen |
2024- |
Bogen kan downloades som ebog eller bestilles som trykt bog fra denne side
Referencer:
Walter J. Radermacher,: ”Official Statistics 4.0, Facts for People in the 21. Century”, Doktordisputats, https://iris.uniroma1.it/retrieve/handle/11573/1237923/1032618/Tesi_dottorato_Radermacher.pdf (besøgt 4/6-2026)