Nowcasting
03/11/2020
Kommentarer
Aktualitet og pålidelighed er to af hovedkravene til den officielle statistik. Uheldigvis er de to krav konkurrerende. Pålidelig statistik tager tid at producere, så brugere af hurtig statistik må acceptere, at aktualiteten kommer på bekostning af pålideligheden. Traditionelt har statistikproducenter søgt at tilgodese begge behov ved at producere to typer statistik: en konjunkturstatistik, der lægger hovedvægten på aktualitet, og en strukturstatistik, hvor pålidelighed vægtes højt. De to kategorier er dog normalt tæt forbundet, forstået på den måde, at en solid strukturstatistik er det vigtigste grundlag for en anvendelig konjunkturstatistik.
Men specielt blandt beslutningstagerne i den økonomiske politik er der et stort ønske om hurtigere data end konjunkturstatistikken kan levere. Det har ført til bestræbelser på at kombinere konjunkturstatistikkens traditionelle metoder med redskaber, der ellers betragtes som for usikre til at kunne indgå i en statistisk opgørelse. Ofte er der tale om redskaber, der er udviklet til udarbejdelse af prognoser (forecasting). Derfor kaldes metoden for nowcasting.
I den økonomiske statistik er bruttonationalproduktet (BNP) den mest efterspurgte opgørelse, og det er derfor hurtige opgørelser af denne størrelse, der navnlig har være i fokus. BNP er en del af nationalregnskabet og Danmarks Statistik leverer sin første version af det kvartalsvise nationalregnskabet 60 dage efter kvartalets udløb, men allerede efter 45 dage offentliggøres den såkaldte BNP-indikator. BNP-indikatoren er et skøn udelukkende for udviklingen i samlet BNP (og beskæftigelse), uden nationalregnskabets detaljerede opgørelser. Indikatoreren er delvis baseret på now-casting metoder.
Covid-19 krisen har øget interessen for hurtige skøn over den økonomiske udvikling, og Nationalbanken har i den forbindelse påbegyndt offentliggørelse af løbende (ugentlige) skøn over væksten i det løbende kvartal. Uge for uge i det løbende kvartal — og i de første uger efter kvartalets udløb — offentliggøres et opdateret skøn for BNP-væksten. Eller rettere to skøn, for banken arbejder med to forskellige modeller. Den ene model — realtidsmodellen — der er baseret på en model fra New York Federal Reserve, benytter et omfattende datasæt til beregning af skønnet. En vigtig egenskab ved denne model er, at den leverer information om, hvor meget de enkelte kilder, f.eks. importstatistikken og ledighedsstatistiken, har bidraget til resultaterne Den anden model — vendepunktsmodellen — er baseret på et samarbejde med Den Europæiske Centralbank, og benytter et mindre datasæt. En vigtig egenskab ved den model er, at den leverer en sandsynlighedsfordeling for de mulige vækstrater.
Nationalbanken lægger vægt på, at modellerne er en metode til at illustrere den information om udviklingen, der kan ligge i de valgte nøgletal, men er ikke et udtryk for bankens forventninger til udviklingen. I bankens samlede skøn og vurderinger om den økonomiske udvikling indgår modellerne kun som del af et større informationsgrundlag.
Referencer:
Danmarks Nationalbank: “Nye værktøjer til vurdering af økonomien”, Nyt – Danmarks Nationalbank 1/6 2020, nr.6 (link)
Danmarks Nationalbank: “Nowcastmodeller”, web-side (link)
Danmarks Statistik: “BNP-indikator 2.kvt 2020″,Nyt fra Danmarks Statistik”, 14. august 2020 – Nr. 307 (link)
Danmarks Statistik: “Dokumentation af BNP-indikator”, November 2016, (link)
