Demokrati og ulighed – Eksempel på anvendelse af “Comparative Political Data Set”
07/04/2020
Kommentarer
Den officielle statistik gør — som alt andet godt — mere nytte, jo flere, der har adgang til at benytte den. Frit tilgængelige statistikbanker, som de der leveres af f.eks Danmarks Statistik og Eurostat bidrager derfor stærkt til at øge værdien af den officielle statistik. Samme princip gælder naturligvis for ikke-officiel statistik, og særligt værdifuldt bliver det når nogen påtager sig, at samle data fra forskellige kilder i frit tilængelige databanker. Et eksempel herpå er “Comparative Political Data Set” (CPDS), der kombinerer en række oplysninger for en gruppe af demokratiske lande, hentet fra både officiel statistik og fra andre kilder. Bag dette datasæt står en række forskere fra Universitetet i Zürich med professor Dr. Klaus Amingeon i spidsen. Datasættet indeholder dels oplysninger om valg, regeringsdannelse og politiske partier i de udvalgte lande og dels oplysninger om økonomi og befolkningsforhold. Datasættet har bla. været anvendt af to forskere fra universitetet i Aberdeen — Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis. De kombinerer data fra CPDS med data om ulighed fra OECD i et studie af sammenhængen mellem uligheden i et samfund og graden af politisk deltagelse.
Theodossiou og Zangelidis udgangspunkt er, at uligheden i indkomst i demokratiske land har været stigende de seneste tre årtier, samtidig med at valgdeltagelsen har været faldende, og de stiller spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem de to udviklinger. Mere præcist stiller de spørgsmålet om der er tale om en selvforstærkende proces, hvor stigende ulighed fører til faldende politisk interesse, med faldende valgdeltagelse som følge, samtidig med at den faldende valgdeltagelse i sig selv fører til større ulighed. Mekanismen bag en sådan selvfortærkende udvikling kan være, at de der sakker bagud i indkomstudviklingen mister troen på, at valgdeltagelse giver dem nogen indflydelse, og derfor undlader at deltage i valgene. Det resulterer i, at de velstillede opnår en større repræsentation i de besluttende organer, som de — ikke overraskende — bruger til at fremme deres egne interesser på bekostning af de mindre velstilledes.
Anvendelse af denne type data til analyse at en to-vejs sammenhæng rejser en række praktiske og teoretiske problemer. I deres artikel redegør Theodossiou og Zangelidis for problemerne og anvender forskellige metoder for at imødegå dem. Deres samlede konklusion er, at de anvendte data støtter hypotesen om den selvforstærkende mekanisme.
Referencer:
Armingeon, Klaus, Virginia Wenger, Fiona Wiedemeier, Christian Isler, Laura Knöpfel, David Weisstanner and Sarah Engler: “2019. Comparative Political Data Set 1960-2017″
Zurich: Institute of Political Science, University of Zurich. (link)
Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis: “Inequality and Participative Democrazy — a Self-Reinforcing Mechanism”, Review of Income and Wealth, Series 66, Number 1, March 20120 (link)
