Kan øget anvendelse af elektroniske betalinger begrænse skatteunddragelse?
22/10/2019
Kommentarer
Tidsskriftet The Economist har i et indlæg på sin hjemmeside peget på øget anvendelse af elektronske betalinger som et middel til at begrænse skatteuddragelse. De finder støtte for antagelsen i et diagram, hvor den uformelle (grå eller sorte) økonomis andel af BNP i EU-landene er plottet mod omfanget af kortbetalinger. Data for omfanget af kortbetalinger er hentet i ECB’s statistikbank og data for den uformelle økonomi er hentet fra et arbejdspapir fra IMF (Medina og Schneider). Da den uformelle økonomi netop er karakteriseret ved, at den ikke — eller kun i meget begrænset omfang — registreres i de systemer, den normalt udgør kilderne til statistikkens måling af den økonomiske aktivitet, er der stor usikkerhed forbundet med denne opgørelse. Et diagram svarende til The Economists’s er vist i figur 1 (se note).
Figur 1
Kilde: ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” og Leandro Medina and Friedrich Schneider(2018) Grafik: Veusz
Diagrammet indikerer, at i lande med at højt omfang af kortbetalinger spiller den uformelle økonomi en mindre rolle end i lande med et lavt omfang af kortbetalinger. Da uformelle økonomiske transaktioner ofte er forbundet med skatteunddragelse, kan øget udbredelse af elektroniske betalinger ses som et middel til at øge skatteindtægterne.
Sammenhængen lyder meget sandsynlig, og den indtegnede tendenslinie i figur 1 indikerer da også en tydelig sammenhæng. Men der kan også tænkes andre årsager til mindre udbredelse af uformel økonomi end omfanget af kortbetalinger. F.eks. er det i figuren tydeligt, at nordiske og vesteuropæiske lande (markeret med blå cirkler) alle har en forholdsvis lille uformel økonomi, men er vidt forskellige, når det gælder antallet af kortbetalinger. Det kan støtte en hypotese om, at forskelle i skyggeøkonomiens størrelse snarere han henføres til kulturelle forskelle.
Adskiller man analysen af de nordiske og vesteuropæiske lande fra analysen af de øvrige EU-lande, som det er gjort i figur 2, er sammenhængen mellem kortbetalinger og uformel økonomi ikke så markant. Tendenslinien for Norden og Vesteuropa (blå) er nærmest vandret, og tyder således ikke på nogen sammenhæng overhovedet, og for de øvrige EU-lande er hældningen på tendenslinien (rød) noget mindre end hældningen i figur 1.
Figur 2
Kilde: ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” og Leandro Medina and Friedrich Schneider(2018) Grafik: Veusz
Naturligvis gør anvendelse af kortbetaling det vanskeligere at skjule en transaktion, og det er derfor oplagt, at øget anvendelse af kortbetalinger må have en begrænsende virkning på den uformelle økonomi. Så langt er konklusionen i The Economist korrekt. Men en nøjere analyse af den figur, der anvendes som støtte for konklusionen, antyder at kulturelle og institutionelle forhold kan være af større betydning.
Note:
Tendenslinierne i de to figurer i dette indlæg er såkaldte median-median linier. Tendenslinien i The Economist’s plot er en regressionslinie beregnet efter mindste kvadraters metode.
Referencer:
The Economist: “Informal payments cost governments hundreds of billions in revenue each year”, Daily Chart 30/9-2019 (link)
ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” (link)
Leandro Medina and Friedrich Schneider: “Shadow Economies Around the World: What Did We Learn Over the Last 20 Years?”, IMF Working Paper No. 18/17, 24/1 2018 (link)
