EU’s finanser, konsekvenser af Brexit
27/08/2019
Kommentarer
Brexit nærmer sig. Næsten alle økonomer og politiske kommentatorer forudser store negative økonomiske følger for både EU og UK. En samlet økonomisk vurdering af konsekvenserne forudsætter overvejelser om mange aspekter af de økonomiske mekanismer, og i den forbindelse også stillingtagen til ukendte og uforudsigelige forhold og sammenhænge. Hertil kommer, at en samlet vurdering naturligvis skal omfatte mere end de økonomiske konsekvenser. I dette indlæg ser jeg udelukkende på de helt umiddelbare konsekvenser for EU’s indtægter og udgifter.
Som altid er den officielle statistik et godt udgangpunkt den slags overvejelser, og når det drejer sig om økonomien er nationalregnskabet det naturlige udgangspunkt. I tabellen nedenfor er de umiddelbare konsekvenser for EU’s, UK’s og de øvrige medlemslandes finanser illustreret i en nationalregnskabsmæssig opgørelse. Tabellen viser hvordan EU’s indtægter optræder som udgifter for UK og de øvrige medlemslande, og tilsvarende hvordan EU’s udgifter viser sig som indtægter i landene. Indtægter er vis med blå skrift, udgifter med rød
EU’s indtægter og udgifter, 2018, mia. euro
|
Indtægt for EU
|
Udgift for | |||
| UK | Øvrige EU-lande | Resten af verdenen | ||
| Told mm | 27,0 | 3,9 | 23,1 | 0,0 |
| Moms | 17,6 | 3,3 | 14,3 | 0,0 |
| BNI-afgift (minus UK-rabat) | 104,5 | 10,3 | 94,2 | 0,0 |
| Øvrige løbende overførsler | 15,8 | 0,5 | 13,0 | 2,3 |
| I alt | 164,9 | 18,0 | 144,6 | 2,3 |
|
Udgift for EU
|
Indtægt for | |||
| UK | Øvrige EU-lande | Resten af verdenen | ||
| Subsidier | 56,5 | 3,8 | 52,7 | 0,0 |
| Forbrug | 25,7 | 1,9 | 22,5 | 1,2 |
| Løbende internationalt samarbejde | 32,8 | 1,3 | 23,7 | 7,8 |
| Øvrige løbende overførsler | 2,7 | 0,1 | 2,5 | 0,1 |
| Investeringstilskud mv. | 41,1 | 1,0 | 40,0 | 0,1 |
| I alt | 158,7 | 8,1 | 141,5 | 9,2 |
| Overskud (Nettofordringserhvervelse) | 6,2 | 9,9 | 3,2 | 6,9 |
Kilde: Eurostats databank/bop_euins6_a (link)
Som det fremgår af tabellen bidrager UK med omkring 11 pct. af EU’s indtægter. Den vigtigste indtægtspost er BNI-afgiften, som landene i princippet betaler i forhold til størrelsen af deres bruttonationalindkomst (BNI). Fulgte man princippet slavisk skulle UK for 2018 betale ca. 15,2 mia euro i BNI-afgift, men gennem en særlig aftale — UK-rabatten — er dette beløb nedbragt til de 10,3 mia. euro, der er vist i tabellen. Enkelte andre lande, herunder Danmark, er omfattet af tilsvarende rabatordninger, men de er af væsentlig mindre omfang.
På EU’ udgiftside står UK som modtager af ca. 5,1 pct af subsidier mm. Opgjort på denne måde betyder Brexit således, et tab for EU på omkring 10 mia. euro. Skal status quo bevares, skal de øvrige lande øge deres samlede bidrag med op mod 7 pct. Lægges hele byrden på BNI-afgiften skal denne øges med omkring 10 pct. Nedskæringer på udgiftssiden er naturligvis også mulige. Under alle omstændigheder bliver noget at diskutere for de tilbageblivende lande!
De økonomiske fordele og ulemper ved EU-medlemskabet kan ikke belyses udelukkende ud fra EU’s regnskaber. F.eks. udgøres en del af landbrugsstøtten af kunstigt høje fødevarepriser, der betales direkte af EU’s forbrugere, men ikke indgår i EU-institutionernes regnskaber. Og de dynamiske virkninger af de åbne markeder, der er en væsentlig del af EU-samarbejdet, afspejles slet ikke i disse regnskaber.
