Danske husholdningers gæld
25/06/2019
Kommentarer
I internationale opgørelser, f.eks. fra OECD og EU, præsenteres danske husholdninger som verdens mest forgældede. Det billede er korrekt, men ufuldstændigt, fordi der udelukkende fokuseres på gælden (bruttogæld), uden hensyn til at husholdningerne også har formue. Ser men i stedet på nettogælden — dvs. forskellen mellem formueposterne og gældsposterne — ser billedet anderledes ud, fordi de husholdningerne har betydelige formuer, der modsvarer gælden. Danmarks Statistik har i en analyse søgt at give et mere nuanceret billede af husholdningernes formueforhold. I analysen anvendes familier, og ikke husholdninger, som tællingsenhed, men den forskel påvirker ikke de gundlæggende resultater.
Analysens hovedkonklusion er, at danske familiers finansielle stilling ganske er solid, når man ser på det samlede billede, dvs. inddrager både aktiver og passiver i analysen. Forskellen mellem værdien af aktiverne og passiverne udgør nettoformuen, og her står danske familier som helhed ganske stærkt med en gennemsnitlig nettoformue på næsten 2 mio. kr. En summarisk opgørelse af af familiernes aktiv- og gældsposter er vist nedenfor.
Danske familiers formue og gæld, 2017 (Gennemsnitlige beløb i 1000 kr.)
| Aktiver | Gæld | |||
| Ejerboliger | 1.194 | Prioritetsgæld | 685 | |
| Pensionsformue | 903 | Lån i pensinstitutter | 136 | |
| Indstående i pengeinstitut | 232 | Anden gæld | 34 | |
| Værdipapirer | 211 | |||
| Andre aktiver | 291 | |||
| I alt | 2.831 | I alt | 855 | |
| Nettoformue | 1.976 |
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORMUE1
Som det fremgår af oversigten er det prioritetsgælden — først og fremmest lån med pant i ejerboliger — der dominerer på gældsiden. Men som det også ses, så er værdien af ejerboligerne på aktivsiden langt større end prioritetsgælden. Dertil kommer en betydelig pensionsformue. Det er på den baggrund, at analysen konkluderer, at familiernes økonomiske stilling ikke er helt så dyster, som en fokusering udelukkende på bruttogælden kunne antyde.
Analysen påpeger dog også, at den store bruttogæld kan være et problem. I en krisesituation kan ejerboligerne falde i værdi og være vanskellige at sælge, men der skal stadigvæk betales renter og afdrag på gælden. Og pensionsformuen kan der ikke trækkes på i en sådan situation.
Den gennemsnitlige nettoformue op ca. 2 mio. kr dækker over betydelige forskelle familierne imellem. Den tiendedel af familierne, der har de højeste indkomster har en gennemsnitlig nettoformue på over 7 mio. kr og tiendedelen med de laveste indkomster har en gennemsnitlig formue på 0,2 mio. For familier midt i indkomstfordelingen (medianen) ligger den gennemsnitlige nettoformue omkring 1,3 mio. kr.
Under 5 pct af alle familier har en nettogæld på 100.000 kr. eller mere, men andelen noget større blandt familierne med de laveste indkomster. Analysen omfatter en lidt dybere redegørelse for denne gruppes arbejdsmarkedstilknytning og familietype (alder og antal børn). Der leveres også nogle overvejelser om den tidsmæssige mobilitet i formue og gæld, f.eks. i hvilket omfang familierne over tiden kommer ud af gammel gæld.
Referencer:
Danmarks Statistik: “Er de danske familier dybt forgældede?”, DSTAnalyse, 11/6-2019 (link)
