Klassifikation af husstande på grundlag af målinger af el-forbruget
01/05/2018
Kommentarer
Brugere af officiel statistik vil gerne have mere statistik, bedre statistik, hurtigere statistik og billigere statistik. Producenterne vil på deres side gerne imødekomme kravene og arbejder derfor på at udvikle nye metoder og nye kilder, der kan forbedre, fremskynde og effektivisere produktionen. I den forbindelse stilles der store forventninger til statistik baseret på big data (se tidl. indlæg). Endnu anvendes big data kun i beskedent omfang i den officielle statistik, men der er flere eksperimenter i gang. Et af eksperimenterne er et irsk forsøg (Paula Carroll m.fl., 2018) på at anvende data om el-forbrug til klassifikation af husstande f. eks. efter antallet af børn og voksne. De første resultater er ikke særligt lovende, men derfor kan eksperimentet jo godt resultere i nyttig viden, der kan anvendes i den videre udvikling.
I Irland er statistik om sammensætningen af husholdningerne en del af folketællingen. Folketællingerne afholdes kun hvert femte år, er kostbare at gennemføre og har en lang produktionstid. Der er derfor en stor gevinst at hente, hvis husstandssammensætningen kan estimeres ud fra husholdningerns el-forbug. Den fremgangsmåde kan blive mulig, fordi man i Irland planlægger at udstyre husholdningerne med avancerede elmålere, der leverer forbrugsdata til en database. De nye målere indgår i et system, der også omfatter prisoplysninger, og formålet med systemet er dels at effektivisere el-forbrug og el-produktion med henblik på nedbringe udledningen af drivhusgasser og dels at sikre billigst mulig el til forbrugerene. Som en del af forberedelsen af dette projekt har den irske energireguleringskommission (Commision for Energy Regulation) gennemført en stikprøveundersøgelse til belysning af forbrugernes reaktion på de planlagte målere. Det er data fra denne undersøgelse, der er grundlag for husholdningsforsøget. Man forventer naturligvis, at større forbrug indikerer større antal medlemmer af husstanden, men fordelingen af forbruget over døgnet kan måske indikere noget om antallet af f.eks. børn, lønmodtagere og pensionister.
Over 5000 husstande blev udtaget til at deltaget i forsøget. De udtagne husstande fik installeret en af de avancerede el-målere (smart meter) og besvarede nogle spørgsmål før og efter målingerne blev foretaget. Ud over den lavere el-regning, som de nye målere gerne skulle medføre, så fik husholdningerne en kontant præmie på EUR 25 for at deltage. Data om el-forbruget blev indsamlet hver halve time i forsøgsperioden. Det giver en meget stor datamængde pr husholdning. Da tanken på længere sigt er, at data skal indhentes fra alle Irlands over 1,6 mio. husholdninger, bliver der virkelig tale om big data. I husholdningsforsøget indgår stikprøvens data fra perioden juli-december 2009.
Fra husholdningernes besvarelser ligger mange oplysninger om boligforhold og besiddelsen af elektriske apparater, men da disse oplysninger ikke vil vil være til rådighed hvis/når systemet implementeres i hele Irland, så er disse oplysninger ignoreret i forsøget. Kun oplysningerne om husstandenes størrelse og sammensætning er anvendt. Desværre er der kun fuldstænge oplysninger om alderen på husstandsoverhovedet. For øvrige medlemmer af husholdningerne er kun skelnet mellem under 15 år og 15 år og ældre.
Et første resultat af forsøget er — som allerede nævnt — at estimation af fordelingen af husstande på sammensætning alene på grundlag af data om el-forbrug ikke er mulig. Men man håber, at der med tiden kan inddrages flere oplysninger, f.eks. om boligen, og at det kan føre til en mere anvendelig metode.
Referencer:
Paula Carroll, Tadhg Murphy, Michael Hanley, Daniel Dempsey, and John Dunne: Household Classification Using Smart Meter Data, Journal of Official Statistics, Vol. 34, No. 1, 2018, pp. 1–25 (link)
