Statistik om deleøkonomi

06/02/2018          Taleboble Kommentarer

Deleøkonomi, forstået som privatpersoners bytte, køb og salg af varer og tjenester direkte til hinanden, har altid eksisteret. Det har producenterne af den officielle statistik naturligvis også vidst, og har enten søgt at inddrage sådanne aktiviteter i statistikkerne, eller bevidst ignoreret dem, hvis deres omfang lå under bagatelgrænsen. Det nye er, at internettet har åbnet nye muligheder for at organisere deleøkonomien gennem  såkaldte platforme, hvor private udbydere og efterspørgere kan komme i forbindelse med hinanden. Den Blå Avis, Uber og AirBnB er kendte eksempler på sådanne platforme.

På den baggrund har både internationale institutioner som EU og OECD og nationale statistikinstitutter, herunder Danmarks Statistik, iværksat undersøgelser af behovet og mulighederne for tilpasninger af statistikken. Danmarks Statistik har samlet sine foreløbige overvejelser i en rapport, der udkom 26 januar. Der eksisterer ikke en generelt accepteret definition på deleøkonomi, så en vigtig del af rapporten består i at belyse de forskellige aspekter af begrebet for at nå frem til en statistisk afgrænsning. Der er endnu et stykke vej til en afklaring, der kan danne grundlag for mere systematiske overvejelser om deløkonomiens plads i den officielle statistik, men som et første skridt opstiller rapporten en foreløbig afgrænsning. Denne foreløbige  afgrænsning danner så udgangspunkt for en belysning af deleøkonomiens betydning for de eksisterende statistikker, og en vurdering af mulighederne for bedre belysning i fremtiden.

Kontakten mellem de privatpersoner, der indgår i bytteøkonomiske transaktioner, kan ske gennem mange kanaler, men i den foreløbige definition vælger rapporten kun at inddrage transaktioner, der sker gennem platforme, hvis formål er bytteøkonomisk formidling, og som er drevet af  virksomheder. Det kræves også, at virksomhederne modtager en betaling fra de privatpersoner, der bruger tjenesten. Sådanne platforme kan muligvis også anvendes af virksomheder, men det er kun når både modtager og leverandør er privatpersoner, at det betragtes som deleøkonomi. Endelig afgrænser den foreløbige definition området til overnatning, transport og tjenester.

Bortset fra turismestatistikken, hvor manglende dækning af deløkonomien fører til en undervurdering af antallet af overnatninger, så konkluderer rapporten, at deleøkonomien endnu kun har begrænset betydning for de eksisterende statistikker. Men da området er i udvikling, og kan blive af væsentlig betydning i fremtiden, opregner rapporten også en række muligheder, for udvikling af eksisterende statistik og etablering af ny, bl.a. gennem anvendelse af big data (se tidligere indlæg), udnyttelse af administrative data, f.eks. fra skattevæsenet, og etablering af helt nye stikprøveundersøgelser.

Referenser:
Danmarks Statistik: Deleøkonomien -hvordan kan den defineres og måles?, 2018 (link)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside