Brug af mobiltelefondata i folketællinger
12/12/2017
Kommentarer
Folketællinger er kostbare at gennemføre, især hvis der er tale om den traditionelle type, hvor hver enkelt husholdning opsøges og interviewes (blogindlæg fra 3/2-2016). I UK har man siden 1801 hvert tiende år, med undtagelse af 1941, afholdt en traditionel folketælling, senest i 2011. Den næste folketælling er planlagt til 2021, men den vil næppe blive af den traditionelle type. Office for National Statistics (blogindlæg fra 21/11-2017) har på foranledning af regeringen, der er bekymret over omkostningerne, iværksat en undersøgelse af mulighederne for at anvende andre og billigere fremgangsmåder.
Et af de områder, som folketællingen skal dække, er pendlingen mellem hjem og arbejde. Office for National Statistics her i en rapport undersøgt, om data fra mobiltelefoner kan anvendes som kilde til belysning af dette område. Grundideen er, at hvis man kan man registrere, hvor en mobiltelefon befinder sig om natten og hvor den befinder sig indenfor normal arbejdstid, kan man under visse forudsætninger danne skøn over pendlingstrømme. Registrering af telefonens position under rejsen fra hjem til arbejde kan sige noget om anvendt transportform (vej eller jernbane).
Som et forsøg har man indhentet mobiltelefondata fra tre bydele (boroughs) i London, og søgt at beskrive pendlingmønstre ud fra disse data. En sammenligning af forsøgsresultaterne med pendlingopgørelserne fra den seneste folketælling i 2011 giver grund til en vis optimisme — især for langdistancependling — men viser også, at metoden ikke er uden problemer.
Det er ikke telefonens position, der er registreret i de anvendte data, men hvilken telemast, den er koblet til. Da hver mast dækker et areal af en vis udstrækning, er der grænser for præcisionen af positionsoplysningerne.
En vigtig forudsætning bag metoden er, at den registrerede bruger af telefonen også er den faktiske. I det omfang børn er brugere af telefoner registreret i forældrenes navn, kan børnenes bevægelse mellem hjem til skole fejlagtigt blive tolket som pendling. Sandsynligves bliver voksne studerende også i mange tilfælde fejlagtigt registreret som pendlere.
Fejlregisteringen af skoleelever og studerende er sandsynligvis en vigtig årsag til, at kortdistancependlingen i forsøget ser til ud til at blive overvurderet sammenlignet med resultaterne fra folketællingen i 2011. Til gengæld tyder resultaterne på en undervurdering af langdistancependlingen. En mulig årsag er hertil er, at metoden forudsætter et typisk pendlingmønster. Atypiske mønstre, f.eks. pendling om natten i forbindelse med skifteholdsarbejde registreres ikke.
Skal mobiltetefondata anvendes i forbindelse med folketællingen i 2021 kræves en yderligere udvikling af de metoder, der er anvendt i forsøget. Office for National Statistics ser navnlig to muligheder for forbedring af metoden. Den ene er en bedre indragelse af pendlere med atypiske mønstre, f.eks nattependlere. Den anden er at udvikle algoritmer, der gør det muligt at skelne mellem telefoner anvendt af beskæftigede på arbejdsmarkedet, og telefoner anvendt af andre, f.eks. skoleelever og studerende.
Referencer:
Office for National Statistics: Research Outputs: Using mobile phone data to estimate commuting flow (link)
