Måling af ulighed i indkomst
28/11/2017
Kommentarer
Belysning af ulighed i indkomstfordlingen har altid spillet en central rolle i den officielle statistik, og Danmarks Statistik har da også i mange år offentliggjort mål for indkomstuligheden. Den seneste opgørelse vedrører 2016, og blev offentliggjort i statistikbanken/IFOR41 den 13. november. Danmarks Statistik offentliggør fire forskellige mål for uligheden — Gini-koefficient, Maksimal udjævningsprocent, S80/20-målet og P90/10-målet — men der findes mange andre mål, der kunne være anvendt. På tabel IFOR41′ s informationsside i Statistikbanken (statistikbanken/ifor41->information->begreber) findes en kort beskrivelse af de fire mål.
Gini-koefficienten er langt det mest udbredte ulighedsmål, Den antager en værdi mellem 0 og 1 (eller 100, hvis man måler i procent), hvor 0 angiver total lighed, dvs. alle har samme indkomst, og 1 angiver maksimal ulighed, dvs. al indkomst tilfalder én person. Der argumenteres sjældent for, at netop dette mål anvendes, så måske er årsagen til udbredelsen mere tradition end konkrete overvejelser.
I konkrete overvejelser over hvilket ulighedsmål, der bør foretrækkes, indgår typisk følgende fire kriterier:
- Overførsel af indkomst fra en person med højere indkomst til en person med lavere indkomst skal føre til mindre ulighed, med mindre overførslen er så stor, at de to bytter placering i den samlede fordeling.
- Hvis alle indkomster stiger eller falder med samme andel, f.eks. 10 pct. skal den målte ulighed være uændret
- Uligheden må kun afhænge af fordelingen af indkomsten og ikke være påvirket af populationenes størrelse
- Ulighedmålet skal kunne dekomponeres på grupper, feks. aldersgrupper, således at det kan beskrives hvor stor en del af uligheden, der kan tilskrives ulighed indenfor hver af grupperne og hvor stor stor en del, der skyldes forskel mellem grupperne.
Ingen af de mål, Danmarks Statistiks offentliggør, opfylder alle kriterierne. Faktisk opfyldes alle kriterierne kun af en ganske bestemt matematisk afgrænset gruppe af mål (Cowell 2009). Blandt de mål, der opfylder kriterierne er Atkinsons indeks et af de mest populære.
Atkinsons indeks (AI) knytter sig tæt til den økonomiske velfærdsteori, hvilket nok er en væsentlig årsag til målets popularitet. Brugeren af AI tager eksplicit stilling til, hvor stor vægt der skal lægges på afvigelser fra ligheden i bunden af indkomstfordelingen i forhold til afvigelser i toppen, når uligheden måles. Større vægt på afvigelse i den lave ende ses kom et udtryk for aversion mod ulighed. I praksis sker valget af graden af ulighedsaversion ved fastlæggelsen af en aversionsparameter. Jo højere værdi af parameteren, jo mere afspejler indekset aversion mod ulighed
I tabellen nedenfor er vist uligheden i Danmark i 1987 og i 2016 som opgjort af Danmarks Statistik suppleret med egne opgørelser af Atkinsons indeks med fire forskellige værdier af aversionsparameteren. For alle målene gælder, at større værdi indikerer større ulighed. Ved beregningerne er anvendt et regneark (Inequality_Calculator.xls) som F. A. Cowel, der er en central figur indenfor måling og analyse af ulighed, har stillet til rådighed på internettet.
Indkomstulighed1 i Danmark 1987 og 2016.
| 1987 | 2016 |
Ændring
|
|
| Gini-koefficient | 0,22 | 0,29 | 31% |
| Maksimal udjævningsprocent | 15,00 | 19,88 | 33% |
| S80/20(Baseret på gennemsnit i deciler) | 3,24 | 4,48 | 38% |
| P90/10 (Baseret på decilgrænser) | 2,50 | 3,26 | 30% |
| Atkinson, parameter = 0,5 | 0,06 | 0,09 | 56% |
| Atkinson, parameter = 1,0 | 0,11 | 0,17 | 44% |
| Atkinson, parameter = 1,5 | 0,22 | 0,28 | 29% |
| Atkinson, parameter = 2,0 | 0,57 | 0,63 | 12% |
Anm.: Atkinson-indeksene er beregnet på grundlag af statistikbankens opgørelser på deciler. Ved beregningen er anvendt et regneark udarbejdet af F. A.Cowell
Noter: 1Ved indkomst forstås ækvivaleret disponibel indkomst
Kilder: Danmarks Statistikbank, IFOR32, IFOR41 og IFOR22
Som det fremgår af tabellen, så er uligheden større i 2016 end den var i 1987, uanset hvilket af målene der anvendes, men af AI-opgørelserne fremgår det også, at ændringen falder med stigende værdi af aversionsparameteren. Det afspejler, at den stigende ulighed især er fremkommet ved at de allerrigeste har øget deres andel af de samlede indkomster, samtidig med, at fordelingen blandt den øvrige del af befolkningen har været mere stabil.
Referencer:
Frank A. Cowell: Mesuring Inequality, 2009 (link)
Danmarks Statistik: Statistikbanken IFOR41 (link)
